Høringsnotat vedrørende lovforslag til lov om ændring af lov om
Energinet.dk, lov om naturgasforsyning og lov om etablering og
benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
15. marts 2016
J nr.
2015-6783
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov om
naturgasforsyning og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport
af råolie og kondensat har været udsendt i høring fra den 17. februar til den 7.
marts 2016.
Energistyrelsen har modtaget 11 høringssvar fra organisationer og virksomheder.
Danske Revisorer - FSR og Aalborg Universitet havde ikke nogen bemærkninger.
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI, DONG Energy, Landbrug & Fødevarer,
Mærsk Olie og Gas A/S, NGF Nature Energy, Sekretariatet for Energitilsynet og
VedvarendeEnergi har kommenteret lovforslaget.
I det følgende gennemgås de væsentligste synspunkter i høringssvarene, der er
samlet i Bilag 1. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Enkelte
høringssvar indeholder udsagn om forhold, som de pågældende høringsparter
mener, bør afspejles ved fastsættelsen af købsprisen for DONG Energys aktiver.
Disse udsagn er ikke kommenteret i høringsnotatet. Høringsnotatet omhandler
alene forhold, der vedrører lovforslaget.
Udover de ændringer, som Energistyrelsen har foretaget i lovforslaget for at følge
op på høringssvarene (se hertil nedenfor i Energistyrelsens kommentarer), er der
indarbejdet en række ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter i lovforslaget.
Bl.a. er strukturen i lovforslagets almindelige bemærkninger blevet ændret fra at
være relateret til de enkelte love, der foreslås ændret, til at være emneopdelt.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1. Generelle forhold
1.1. Energinet.dk som køber af aktiverne
1.2. Konsekvenser for brugertarifferne som følge af overdragelse af aktiverne til
Energinet.dk
2. Varetagelse af aktiviteterne i Energinet.dk
2.1. Adskillelseskrav
2.2. Brug af overskud fra aktiviteterne
2.3. Håndtering af evt. underskud
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/12