Skatteudvalget 2015-16
L 17 Bilag 3
Offentligt
1566250_0001.png
10. november 2015
J.nr. 15-2980984
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 13. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 17 - 2015-16 - Bilag 3: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 30 om kommentar til artiklen Politisk aktion skal redde skatteramt autoværksted bragt i Politiken den 12. oktober 2015, fra skatteministeren
1566250_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Politisk aktion skal redde skatteramt autoværk-
sted” bragt i Politiken den 12. oktober, og i forlængelse heraf oplyse omfanget af denne
type sager.
Svar
Sagen drejer sig om et autoværksted på Nørrebro, hvor grundskyld og dækningsafgift
efter det oplyste er steget fra ca. 200.000 kr. i 2014 til ca. 477.000 kr. i 2015. Årsagen her-
til er offentliggørelsen af en ny lokalplan, hvor ejendommens højst tilladte bebyggelses-
procent øges fra 110 pct. til 260 pct.
En ny lokalplan med en højere tilladt bebyggelsesprocent betyder alt andet lige, at grun-
den bliver mere værd, da der nu må bygges mere på den. Derfor skal SKAT ifølge vurde-
ringsloven foretage en omvurdering af den pågældende grund, hvor dette tages i betragt-
ning.
Efterfølgende har kommunen effektueret en hjemfaldspligt, som eksisterer i medfør af en
gammel servitut fra 1936, da den første ejer købte grunden af kommunen. Det betyder, at
ejeren skal levere grunden tilbage til kommunen for 50.730 kr. i 2020. Den millionstore
kapitalgevinst som formodentlig kan opnås som følge af lokalplanen, tilfalder således
kommunen.
SKAT skal ved vurderingen tage hensyn til offentligretlige servitutter som f.eks. fred-
ningsbestemmelser. SKAT skal derimod kun tage hensyn til privatretlige servitutter, i det
omfang en servitut er til fordel for en ejendom og til ulempe for en anden. Når der ikke
generelt skal tages hensyn til privatretlige servitutter, skyldes det, at det ikke skal være
muligt at påvirke skattebetalingen ved at tinglyse værdipåvirkende servitutter, som senere
kan aflyses igen.
En hjemfaldspligt betragtes som en privatretlig servitut, idet den er en del af en aftale
mellem en køber og en sælger. Køber påtager sig en forpligtelse – hjemfaldspligten – over
for sælger. Man må gå ud fra, at dette har afspejlet sig i købsprisen, hvor køber får et
afkast i form af, at man som ejer ikke skal betale almindelig husleje. Københavns Kom-
mune har til SKAT oplyst, at der er færre end 1.500 ejendomme med hjemfaldspligt i
kommunen. Kommunen skønner, at for omkring 80 pct. af disse ejendomme udløber
hjemfaldspligten i årene 2020, 2035, 2040, 2045 og 2050. For de resterende ca. 20 pct.
udløber hjemfaldspligten i årene 2060–2100.
Som jeg tilkendegav under Folketingets 1. behandling af lovforslag L 17, medvirker jeg
gerne til at finde en løsning på de spørgsmål, som denne sag rejser. Umiddelbart er jeg
dog skeptisk over for en løsning, hvorefter der skal tages hensyn til hjemfaldspligten ved
vurderingen. Det er derfor ved at blive undersøgt, om en løsning kan være, at en kom-
mune, der opnår en betydelig kapitalgevinst, kan kompensere en grundejer.
Side 2 af 2