Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Beløbsordningen).

Af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Så tror jeg, at vi er ved at være klar, så man også kan høre, hvad ministeren siger. Værsgo.

Tak for det. Regeringen er meget optaget af, at vi i Danmark skal kunne tiltrække dygtige arbejdstagere. Vi skal have en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik over for flygtninge og migranter, men vi skal samtidig være åbne over for udlændinge, der kan og vil arbejde, og som vil bidrage til det danske samfund. Dermed kan flere medvirke til at styrke og udvikle Danmark.

Danske virksomheder skal kunne klare sig i den international konkurrence. Det kræver, at virksomhederne kan rekruttere højt kvalificerede og dygtige medarbejdere. Regeringen vil derfor sikre danske virksomheder lettere adgang til den udenlandske arbejdskraft. Ordningerne for udenlandsk arbejdskraft skal målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse, ikke via familiesammenføring og asyl.

Forslagsstillerne henviser i deres lovforslag til social dumping, men hvor er dokumentationen egentlig for, at beløbsordningen bruges til social dumping? Det her handler ikke om social dumping. Alle er enige om, at udlændinge så vel som danske statsborgere skal arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Det er derfor også et krav for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Vi må ikke glemme, at 375.000 kr. er et minimumsbeløb. En stor del af lønningerne ligger et pænt stykke over de 375.000 kr.

I stedet for at tale om social dumping bør vi have en politisk drøftelse af, hvem vi ønsker at give adgang til Danmark for at arbejde. Jeg anerkender, at der kan være behov for at ændre ordningerne for udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at se på arbejdsmarkedets reelle behov, og det kan være relevant at se på, om det er tid til også at ændre beløbsordningen. Det har Venstre jo også selv foreslået. Men det skal ske i sammenhæng. Det afgørende er, at ændringerne samlet set gør Danmark mere åben for den udenlandske arbejdskraft, som danske virksomheder efterspørger.

Der kan siges meget om timing, og jeg har godt hørt de kritiske røster, som mener, at regeringen skulle have handlet noget før på det her område. Til det må jeg bare sige, at der jo har været andre dele af udlændingeområdet, som regeringen har brugt rigtig meget tid på, og det tror jeg også mange har forståelse for. Herudover ønsker regeringen simpelt hen ikke det samme på det her område, som forslagsstillerne gør. Forslagsstillerne ønsker enkeltstående stramninger, der gør det sværere for danske virksomheder at få den nødvendige arbejdskraft. Regeringen ønsker at se ordningerne for udenlandsk arbejdskraft som et samlet hele, så vi sikrer, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Hvis virksomhederne ikke har det, risikerer vi, at de flytter fra Danmark med tab af danske arbejdspladser til følge.

Jeg er derfor rigtig ærgerlige over, at det åbenbart er vigtigere for forslagsstillerne, at regeringen kommer i mindretal, end at hjælpe dansk erhvervsliv med at få adgang til den nødvendige arbejdskraft. For det er altså ikke en hjælp til danske virksomheder at gennemføre enkeltstående stramninger af ordninger for udenlandsk arbejdskraft.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at Socialdemokraterne medvirker til det her lovforslag. Det er blot 2 år siden, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister gennemførte en reform af området, hvor målet var, at virksomheder skulle have lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft; at der skulle komme flere hertil. Dengang ville Socialdemokraterne ikke ændre på beløbsordningen. Hvorfor vil Socialdemokraterne så ændre ordningen nu, hvor virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft og ledigheden er faldende? Jeg er også nødt til at spørge forslagsstillerne om, hvordan de har tænkt sig, at sager, der er verserende, når loven træder i kraft, skal behandles. Det siger lovforslaget nemlig ingenting om. Hvilke beløb skal gælde? I forlængelse af det kunne det også være rart at vide, hvilken dato loven skulle træde i kraft. Hvorfor skal det være så svært for virksomhederne og ansøgerne at gennemskue det her?

Regeringen vil senere komme med et udspil om ændringer at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil være et udspil, der tager højde for virksomhedernes reelle behov for arbejdskraft. Dette er et område, der er meget vigtigt, og som jo også giver anledning til stor politisk debat. Jeg håber, at Folketingets partier til den tid vil være villige til at indgå i en konstruktiv dialog, for det vigtigste for regeringen er at sikre, at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Det sikres altså ikke ved sådanne enkeltstående stramninger. Derfor kommer regeringen til at stemme imod det her forslag.

Tak til ministeren. Er der nogle korte bemærkninger? Det er der. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Ministeren fremstiller det, som om det er meget, meget besværligt for virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft her til landet. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Selv om vi så ikke havde alle de her mærkelige ordninger, der er lavet hen ad vejen for at gøre det nemmere, som man siger, er udlændingeloven da meget ukompliceret. Man skal sådan set bare fremvise, at man har en ansættelseskontrakt, og at den bygger på, at man er ansat på sædvanlige vilkår, og de lokale arbejdsmarkedsparter skal så lige have mulighed for at se, om tingene nu er i orden. Hvad er problemet? Det er da en meget smidig udlændingelov, vi har. Så der kan vel heller ikke være noget problem i at sætte sådan et beløb her i vejret.

Ministeren.

Det synes vi så fra regeringens side at det er. Det er, fordi vi reelt ønsker, at virksomheder, der står og mangler arbejdskraft, og som måske står og mangler nogle helt specifikke medarbejdere, som kan være svære at få her i Danmark, fordi de ganske enkelt ikke er her, kan få den. Vi kan heldigvis se, at ledigheden så småt er faldende, og der er jo allerede nu flaskehalse rundtomkring. Derfor ønsker vi jo ikke, at der skal lægges flere hindringer i vejen for virksomhederne. Det her er en lille ekstra hindring, og det mener jeg og regeringen er til ugunst for det danske arbejdsmarked og for virksomhederne, som jo er med til at skabe arbejdspladser og dermed også velstand i Danmark.

Hr. Finn Sørensen.

Hvis vi helt ser bort fra greencard, beløbsordninger og alle mulige andre mærkelige ordninger, man har lavet, hvad er det så i udlændingeloven, der forhindrer en virksomhed i at få højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft her til landet? Hvis man har lavet en kontrakt med vedkommende, der lever op til, at vedkommende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, hvad er det så i udlændingeloven, der forhindrer arbejdsgiverne i at gøre det? Det vil jeg gerne have at vide. Der er jo ikke noget problem – det er min konklusion på det.

Så vil jeg bare gerne have, at ministeren bekræfter, at ministerens kollega, beskæftigelsesministeren, i et svar til mig har sagt, at der ikke er nogen akut mangel på arbejdskraft her i landet.

Tak. Ministeren.

Nu kender jeg selvsagt ikke det spørgsmål, som hr. Finn Sørensen har stillet til beskæftigelsesministeren, men det kan jo godt være sådan generelt set, at arbejdsmarkedet er nogenlunde velfungerende, samtidig med at der kan være flaskehalse rundtomkring. Derudover er det ofte sådan, at nogle type virksomheder står og mangler specifikke medarbejdere. Der ønsker vi bare fra regeringens side at der skal være en så smidig adgang som overhovedet muligt til det danske arbejdsmarked – netop fordi vi ønsker en udlændingepolitik, der går på to ben, skal Danmark for dem, der kan og vil, være et meget åbne land, mens vi for dem, der ikke vil, skal være et lukket land.

Tak for det. Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Kan ministeren bekræfte, at partiet Venstre i valgkampen faktisk lovede, at man ville sætte beløbet ned til 215.000 kr. om året?

Ministeren.

Det er sådan, at vi jo for noget tid siden lagde et forslag på bordet, hvor der opereres med to forskellige beløbsordninger, hvilket skal gøre det nemmere for nogle og sværere for andre at komme til Danmark, kan man sige. Så jeg kan godt bekræfte, at vi har lagt sådan et forslag på bordet.

Men det hænger bare sammen med noget andet også. Og problemet med det her lovforslag er, at det er et meget isoleret forslag og efter vores mening et lillebitte nøk i den forkerte retning, fordi det giver en sværere adgang til det danske arbejdsmarked.

Vi ønsker en samlet løsning, og derfor vil der også på et tidspunkt komme et lovforslag fra regeringens side, som jeg så håber at Folketingets partier vil gå konstruktivt i dialog og debat med os om. For som sagt er målet for os at skabe et Danmark, der er åbent for dem, der kan og vil bidrage med noget positivt, men et lukket land for dem, der ikke kan bidrage.

Hr. Dan Jørgensen.

Nu er Venstre jo et parti, der går rigtig meget op i, at det, man siger før et valg, skal man også gøre efter valget, og respekt for det. Men det vil altså sige, at vi kan se frem til et lovforslag, der betyder, at såkaldt højt kvalificeret arbejdskraft skal arbejde for omkring 18.000 kr. om måneden i Danmark eller 215.000 kr. om året.

Kunne ministeren måske løfte sløret for, hvad det er for en type jobs, de her mennesker skal tage?

Ministeren.

Lige præcis den gruppe er jo ikke højt kvalificeret arbejdskraft, og det er da også understreget i det oplæg, som Venstre lagde på bordet i sin tid. Det handler om, at i tilfælde af, at vi står og mangler arbejdskraft, skal der også være plads til en lille gruppe, som kan komme ind på en ret lav beløbsordning.

Men som der også står i oplægget, er det i de tilfælde, hvor vi mangler arbejdskraft, og der skal i øvrigt også være en kvote, der bliver fastsat med høringsret til arbejdsmarkedets partier, og det vil sige, at fagbevægelsen vil blive hørt.

Dermed ikke sagt, at fagbevægelsen nødvendigvis kommer til at bestemme, men de vil blive hørt i det tilfælde.

Tak for det og tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrække, og det er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Danmark har behov for, at man i visse brancher kan hente højt kvalificeret arbejdskraft til vores land. Derom hersker der ikke tvivl. Derfor støtter vi Socialdemokrater også overordnet set, at der findes en beløbsordning, som gør det muligt for personer fra lande uden for EU at komme til vores land i særlige tilfælde, hvor der er brug for det.

Men det er også klart, at sådan en ordning skal skrues sammen op en måde, så man ikke risikerer løndumping. Vi kan ikke acceptere, hvis mennesker kommer hertil og reelt udkonkurrerer dansk arbejdskraft på lønnen eller presser det generelle lønningsniveau ned.

Derfor mener vi, at det er rimeligt at hæve beløbsgrænsen til 400.000 kr. Den nuværende grænse på 375.000 kr. er fra 2008, og siden er der ikke sket en opjustering. Vi finder det rimeligt, at beløbet følger den generelle løn- og prisudvikling. Dette er den rigtige vej at gå.

Andre partier har her i salen foreslået andre veje. F.eks. var Venstre i valgkampen ude med en idé om at sænke beløbsgrænsen for visse grupper til 215.000 kr., altså en månedsløn på omkring 18.000 kr. Det er en udvikling og et forslag, som vi er meget imod.

Socialdemokraterne støtter lovforslaget, som det er fremsat her, og ser frem til sammen med Folketingets andre partier at diskutere nærmere, om der er behov for at justere delelementer som dem, som 3F f.eks. adresserer i deres høringssvar. Tak.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg kunne så bare godt tænke mig at vide, hvorfor Socialdemokraterne mener, det er et problem, at der kommer folk til Danmark for at arbejde. I vores optik er det et problem, at der er udenlandske statsborgere i Danmark, som ikke arbejder. Hvad er dybest set problemet i, at borgere kommer hertil for at arbejde og får et job, hvor løn og arbejdsvilkår svarer til de overenskomstmæssige vilkår på arbejdsmarkedet? Jeg er ikke sikker på, jeg forstår det.

Værsgo til hr. Dan Jørgensen.

Jamen det er jo et problem i de tilfælde, hvor det presser lønningerne. Tag nu f.eks. en branche som it-branchen, som jo er en af de brancher, der benytter sig meget af den her ordning, der er lønningerne jo markant højere i gennemsnit end de 375.000 kr., vi taler om her. Dertil kommer jo, at det helt generelt jo bare er god skik og brug, at man selvfølgelig opjusterer den her slags beløb i takt med pris- og lønudviklingen i samfundet generelt.

Hr. Jan E. Jørgensen, værsgo.

Ordføreren snakker sort, og ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål. Det må Socialdemokraterne selvfølgelig selv om. Hvis en it-ansat kommer hertil og får en løn på måske 500.000 kr., har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor der skulle være mere eller mindre løndumping, om grænsen hedder 375.000 kr. eller den hedder 400.000 kr. Hvis man kommer ind på et job, der giver 375.000 kr., kan man komme ind i dag, men det vil man ikke kunne i morgen, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.

Hr. Dan Jørgensen, værsgo.

Nu er det vist hr. Jan E. Jørgensen, der taler sort, når han nævner et beløb på 500.000 kr. Det her handler om at hæve grænsen til 400.000 kr. Hvis vedkommende tjente 376.000 kr. eller 375.000 kr., ville vedkommende ikke kunne komme ind. Men det er jo en lidt anden sag.

Tak for det. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at der mangler arbejdskraft i Danmark i nogle brancher. Nu nævnte ordføreren selv it-branchen. Kan ordføreren bekræfte, at såfremt virksomheder ikke kan ansætte mennesker i de job, som de har udbudt, så er de nødt til at finde arbejdskraften et andet sted?

Værsgo til ordføreren.

Det vil jo formentlig nok afhænge af en given specifik situation, men jo, i det store hele kan jeg da bekræfte det. Jeg må også lige understrege, at det jo ikke er sådan, at der ikke er rigtig gode muligheder for at få arbejdskraft i de sektorer. F.eks. har vi 500 millioner mennesker i EU's indre marked, jeg er godt klar over, at det ikke er alle sammen, der er i den arbejdsdygtige alder, men en stor del af dem er, og også mange i de brancher, vi taler om her. Dertil kommer, at det jo ikke er, synes vi, nogen ublu hævning af det her beløb. Jeg tror, at for en månedsløn vil det måske være fra omkring 31.000 til omkring 33.000, så mon dog ikke, at de virksomheder, der gør brug af den ordning, vil have råd til at hæve de lønninger.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Men en månedsløn på 31.000 mener ordføreren altså er løndumping?

Så er det ordføreren.

Der er i hvert fald en fare for, at det kan være det. Jeg nævnte et eksempel lige før fra en branche, hvor det er langt under gennemsnitslønnen i den branche. Men jeg tror også, man skal se på det, som jeg også fremhævede i forhold til den tidligere spørger, sådan, at det vel bare er helt almindelig skik og brug, at man hæver med den normale pris- og lønudvikling i samfundet. Der synes jeg måske også, at dem, der er kritiske over for det her forslag, skylder at svare på, hvorfor det lige er, at beløbsgrænsen ikke skal følge den normale pris- og lønudvikling.

Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg er glad for, at ordføreren deler Venstres syn på, at det er godt med udenlandsk arbejdskraft, for det har vi brug for. Men hvorfor ikke tage den nuancerede tilgang, som Venstre har, hvor vi siger, at for lande, der minder meget om EU og om Danmark, for lande, vi handler med, der har vi én beløbsgrænse, mens vi for lande, der ligger meget fjernt fra Danmark, har en anden beløbsgrænse, for der ønsker man, at det kun skal være de særlig højt kvalificerede?

Det giver da mere mening end den her meget sort-hvide tilgang, hvor man bare siger, at vi lukker helt af.

Værsgo til ordføreren.

Jeg må sige, at det forslag, som Venstre har været fremme med, som går ud på at sætte en beløbsgrænse på 215.000 kr., altså omkring 18.000 kr. om måneden, er vi meget imod. Der vil man virkelig kunne tale om løndumping, og jeg synes, at det spørgsmål, der melder sig til Venstre, er: Hvilken type jobs er det, I ser i Danmark til 18.000 kr. om måneden, som simpelt hen ikke kan besættes af danskere, herunder flygtninge, der kommer til vores land nu, eller nogle af de hundredvis af millioner af mennesker i EU, som sådan set potentielt set er dansk arbejdsmarked også?

Hr. Marcus Knuth.

Så vil jeg bare ud af personlig nysgerrighed spørge: Det vil sige, at hvis vi ændrede på beløbsgrænsen, satte den lidt op, så ville Socialdemokratiet være med til en ordning, hvor man lavede en forskel på visse lande i forhold til andre lande?

Ordføreren.

Vi afviser jo ikke noget på forhånd. Nu må vi se et konkret udspil fra regeringen. Men som det ser ud nu, er regeringen jo i hele sin politik så asocial og så blind over for de problemer, vi ser med social dumping på arbejdsmarkedet, at jeg desværre tror, det bliver en smule svært at finde hinanden. Dagens behandling af de her spørgsmål er desværre også et illustrativt eksempel.

Tak. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg har behov for sådan lidt uddybning omkring det med, hvordan det skulle kunne være social dumping. Jeg har uendelig svært ved at forstå, at det beløb skulle kunne fremme social dumping i Danmark. Vi er vel enige om, at hvis der kommer en medarbejder til Danmark, som tager et job til det beløb, vi taler om her – det er en overenskomstmæssig ansættelse – hvordan kan det så være med til at fremme social dumping?

Ordføreren.

Jamen det kan jo fremme løndumping, for hvis du går ind og underbyder dansk arbejdskraft, som normalt arbejder til nogle helt andre lønninger, så ligger det jo i sagens natur, at det vil være et pres på lønningerne. Hvis ikke det forholdt sig sådan, burde man jo bare drage den konsekvens, at man sagde, at så skal der slet ikke være nogen grænse. Men der er jo en grænse netop af den årsag. Der er det så vi siger, at 375.000 kr. måske var en udmærket grænse i 2008, men ligesom den normale løn- og prisudvikling er for opadgående i den årrække, altså fra 2008 frem til nu, så må det her beløb selvfølgelig også sættes op.

Fru Josephine Fock.

Jeg går ud fra, at vi er enige om, at hvis man bliver ansat efter overenskomstmæssige vilkår, er der ikke tale om løndumping eller social dumping.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om vi er enige om. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er klar over, hvad der ligger bag spørgerens måde at stille det op på. Jeg synes egentlig, at jeg har redegjort ganske klart for, hvad vi mener, altså at hvis der kommer store grupper af mennesker ind som f.eks. i it-branchen og får markant under det, som er gennemsnitslønningen i den branche, så vil det jo presse lønningerne ned. Det synes vi ikke er rimeligt eller retfærdigt, al den stund at der jo er gode muligheder for arbejdsgiverne for at ansætte de her mennesker, nemlig enten via den her ordning, men altså til en lidt højere løn, eller ad andre veje.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

For Venstre er det afgørende, at Danmark fører en konsekvent udlændingepolitik. Vi har fra dag et i regering strammet udlændingepolitikken op, så strømmen af mennesker, der kommer hertil som asylansøgere og illegale migranter, bliver begrænset mest muligt. Jeg mener, at regeringen har lavet omkring fyrre asylstramninger, der gør, at vi i dag har den nok strammeste asylpolitik, vi nogen sinde har haft i Danmark.

Men det er også vigtigt at understrege, at Venstres udlændingepolitik går på to ben. Samtidig med at vi strammer op, sigter vi også imod, at Danmark er i stand til at tiltrække den arbejdskraft, som vores erhvervsliv efterspørger. Det er højt kvalificeret arbejdskraft, som vores virksomheder måske ikke har adgang til, eller som der rent faktisk er mangel på i Danmark. De virksomheder vil Venstre naturligvis hjælpe.

Derfor er Venstre også afvisende over for at støtte dette lovforslag, som omhandler en forhøjelse af grænsen i beløbsordningen. For selv om Venstre deler forslagsstillernes holdning om at revidere ordninger, der ikke virker efter hensigten, så mener vi ikke, at enkeltstående tiltag, hvor man bare lukker af for arbejdskraft, er vejen frem. I stedet vil Venstre hellere bakke op om løsninger, der er balancerede, og hvor vi lytter til de krav og tiltag, som virksomhederne efterspørger. Det vil vi gøre, samtidig med at vi selvfølgelig ønsker at luge ud i ordninger, der bliver misbrugt.

Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet er vendt rundt på en tallerken på det her område. Det er ellers ikke mere end 2 år siden, at S-regeringen gennemførte en reform af netop den her ordning, som man nu sammen med forslagsstillerne bare ønsker at afskaffe. Dengang ville man nemlig ikke røre ved beløbsordningen, men jeg har selvfølgelig forståelse for, at virkeligheden kan være en anden, når man er i opposition.

Opsummeret deler Venstre forslagsstillernes intention om, at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft skal ændres, hvis de bliver misbrugt, eller hvis de ikke virker efter hensigten. Men vi mener ikke, at enkeltstående tiltag som det her, hvor vi begrænser virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, er vejen frem. I stedet ser Venstre frem til, at regeringen kommer med et samlet udspil, hvor vi både retter op på de ordninger, som ikke virker optimalt, samtidig med at vi holder døren åben, således at virksomhederne kan tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som de behøver.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Venstres ordfører og også ministeren var inde på, at det her var sådan et enkeltstående forslag. Det er jo ikke helt rigtigt. Vi har et forslag straks herefter, som også handler om mulighederne for, at udenlandsk arbejdskraft kan komme til Danmark. Så det er jo ikke et enkeltstående forslag. Det er set i en helhed.

Det drejer sig jo dybest set om politisk uenighed. Venstre mener, at der er behov for at sænke beløbsgrænsen, sådan at der, må man antage, så vil komme endnu flere mennesker til Danmark, mens Dansk Folkeparti og andre partier mener, at der er et behov for at hæve beløbsgrænsen. Så er ordføreren ikke enig i, at det jo ikke er et enkeltstående tilfælde, men et spørgsmål om, at vi er politisk uenige?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er sådan set enig i, at det er blevet hakket op, så det er to enkeltstående tilfælde, men at der selvfølgelig er tæt relation mellem de enkelte forslag. Men den måde, som Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF går til værks her, er jo med to slag at gøre det markant sværere for virksomhederne at få kvalificeret arbejdskraft. Jeg er enig i, at vi skal reformere greencardordningen, så den bliver mere effektiv, således at dem, der kommer hertil, er dem, man havde til hensigt skulle komme. Det er så det, vi skal behandle her bagefter.

Jeg er enig i, at der skal være nogle beløbsordninger for, hvordan man kan komme hertil fra omverdenen. Der siger vi jo, at hvis man kommer fra et vestligt land, USA, Canada og en række andre lande, skal der være et lavere beløb efter beløbsordningen, og hvis man kommer fra andre, mere fjerne lande, skal det være et højere beløb, så vi ved, at dem, der kommer hertil, rent faktisk lever op til de kvalifikationer, som står på deres eksamensbevis.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Jo, men jeg synes, det er unuanceret, når Venstre og andre forsøger at skitsere det sådan, at det nu bliver meget, meget vanskeligt for virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det passer jo ikke. Der vil stadig væk være vide rammer for virksomhederne til at hente arbejdskraft til Danmark. Hvis man kigger på de tal, som vi jo kender, fra 2010 til 2015, vil man se, at der er meddelt opholdstilladelse til ca. 65.000 udlændinge efter de ordninger, greencardordningen, beløbsordningen osv., som vi behandler her i dag. Det er jo rigtig mange mennesker.

Hvad er egentlig problemet i, at vi lige lægger en lille dæmper på det? Hvad er egentlig problemet i, at når man ved, at der er nogle ordninger, som alt andet lige medfører et vist pres på danske lønninger, at vi så siger, at det ønsker vi at modgå? Hvad er egentlig problemet med det, når virksomhederne samtidig og stadig væk har gode muligheder for at hente arbejdskraft?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi egentlig er forholdsvis enige. Vi ønsker også at lægge en dæmper på det i den forstand, at vi ønsker at reformere greencardordningen – jeg beklager, jeg ved, vi behandler det bagefter – og i det hele taget reformere det her område, således at det er de rigtige, altså dem, som det er hensigten skal komme, der kommer hertil.

Men bare at afskaffe det og samtidig hæve beløbet i beløbsordningen synes jeg ganske enkelt trækker os i den forkerte retning.

Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Kunne hr. Marcus Knuth måske redegøre for, hvad det er for en type jobs, som han mener at mennesker fra Brunei, USA, Chile og Sydkorea skulle kunne komme til Danmark og tage, og hvor de kan arbejde for omkring 215.000 kr. om året, hvilket jo er indeholdt i det forslag, som Venstre tidligere har fremsat?

Ordføreren.

Jeg vil nødig sætte præcise jobpositioner på, men jeg kan sige, at det vel er mange af de samme jobs, som EU-borgere kommer hertil og tager til lønninger, som danskere eventuelt også kunne arbejde for. Den liste, vi har lavet, er baseret på nogle FN-mål, hvor vi siger, at de her lande, er lande, der rent udviklingsmæssigt minder om EU og om Danmark. For de lande er der et særligt beløb; for lande, der ligger endnu længere væk fra Danmark rent kulturelt, rent handelsmæssigt, skal det være et højere beløb, netop fordi vi af og til ser, at folk kommer hertil fra fjerne lande med et flot og fint diplom. Men så tager de et job til en meget lav løn, der ikke matcher de eksamensbeviser, de kom hertil med.

Hr. Dan Jørgensen.

Jamen her er der jo netop ikke tale om jobs til folk med et flot og fint diplom. Tag USA som eksempel. Der er store grupper af afrikanere, sydamerikanere og andre, som er blevet amerikanske statsborgere, og som arbejder i f.eks. servicebranchen, som formentlig vil synes, det kunne være ganske attraktivt at komme til Danmark. Det hænger jo meget dårligt sammen med den strategi, som regeringen har, om at få flere danskere i arbejde og få flere flygtninge i arbejde. For er det ikke netop de jobs, som østeuropæere har i dag, og som hr. Marcus Knuth refererede til, som skal gå til danskere og flygtninge og ikke til f.eks. en mand fra Eritrea, der er blevet amerikansk statsborger og så ad den vej kan komme til Danmark?

Ordføreren.

Jamen som jeg ser det, er vi oppe på, at der – det kunne vi også høre i dag i nyhederne – nu er over 100.000 østeuropæere i Danmark. De kommer jo til Danmark, fordi der ganske enkelt er mangel på arbejdskraft – arbejdskraft til jobs, som danskere ikke kan tage, eller som flygtninge ikke kan tage. For min skyld er det da fint, hvis det er en amerikaner eller en canadier, der kommer og tager det arbejde. Jeg ønsker bare ikke, at det er folk, der kommer hertil fra lande, hvis kultur, hvis sprog, hvis menneskesyn ligger så langt fra vores. Derfor siger vi, at der er en række vestlige lande, hvorfra man gerne må komme hertil på vilkår, der minder om de vilkår, østeuropæere kommer hertil på.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at de østeuropæiske arbejdere kommer her til Danmark, fordi der er mangel på arbejdskraft. Nej, de kommer hertil, fordi EU-reglerne gør, at de kan komme hertil, og fordi mange danske virksomheder hellere vil ansætte østeuropæere, end de vil ansætte arbejdsløse, der bor her i forvejen. Det er dokumenteret i tørre tal med udviklingen, i forhold til hvor mange herboende personer der blev fyret, da krisen slog ned i 2008, og hvor meget udenlandsk arbejdskraft der blev ansat i stedet for. Det kan dokumenteres med tørre tal, og jeg tror, ordføreren udmærket godt kender de tal.

Så kan vi ikke slippe for den der påstand om, at østeuropæerne kommer hertil, fordi der er mangel på arbejdskraft?

Værsgo til ordføreren.

Nu har vi altså fri bevægelighed inden for EU, og det synes jeg er en rigtig, rigtig god ting. Det er noget, der styrker lande rundtomkring i EU, når man står og mangler en type arbejdskraft, som man måske ikke kan finde lokalt. Jeg kender rigtig mange virksomheder, og jeg kender også rigtig mange landbrug, bl.a. på Lolland, som jeg selv kommer fra, hvor man står og ikke kan finde en kvalificeret dansker til et bestemt job. Så kommer der en medarbejder op fra Polen, arbejder hen over sommeren og tager tilbage igen. Dermed får man løst en opgave, som landmanden ikke kunne få løst, hvis det var sådan, man ikke kunne hive arbejdskraft ind udefra.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu bruger ordføreren nogle eksempler, hvor det jo er dokumenteret, at hver eneste gang der kommer en arbejdsgiver fra landbruget og klager over, at han ikke kan få dansk arbejdskraft, så viser det sig, når man kradser lidt i lakken, at vedkommende ikke engang har henvendt sig til den lokale fagforening og ofte heller ikke til jobcenteret for at søge efter arbejdsløse, som bor her i forvejen, eller har søgt at få besat jobbet med herboende arbejdskraft. Det var derfor, Enhedslisten fremsatte et rigtig godt forslag, som desværre blev afvist af Venstre, nemlig at sådan nogle virksomheder skulle have en pligt til at slå jobbet op. Så det holder jo ikke, når man går ned i de enkelte eksempler.

Ordføreren. Værsgo.

Jeg kan bare sige, at jeg er lodret uenig. Der er ikke nogen dansk arbejdsgiver, som ikke helst automatisk vil have en dansker ansat, som kan tale samme sprog, som forstår kulturen, og som forstår arbejdsmarkedets vilkår, i stedet for at hive en person op fra Østeuropa. Det gør man jo, fordi man ikke kan finde en kvalificeret dansker, der er villig til at arbejde på de samme vilkår. Så jeg er uenig i de fakta, som Enhedslistens ordfører kommer med.

Tak til ordføreren, der er ikke flere kommentarer. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er svært at hidse sig op til den helt store ideologiske debat ud fra dette beskedne forslag, der i al sin enkelhed går ud på, at vi regulerer en beløbsgrænse, der ikke har været reguleret i årevis, så den svarer til lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. Hvor svært kan det være? Altså, når der er så meget modstand mod det, kan det kun skyldes en ting, og det er, at man har nogle planer om, at den beløbsgrænse skal sættes ned, hvilket Venstre jo også har præsenteret i valgkampen. Enhedslisten støtter forslaget, og mere er der sådan set ikke i det.

Der var mange andre ting, man kunne diskutere, i den her beløbsordning. Den er dybest set selvmodsigende, fordi den bliver solgt, fremsat og vedtaget, under påskud af, at det skal være nemmere at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men når man så kigger på kriterierne for at komme ind i landet på den her beløbsordning, står der, at der ikke stilles særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Så det er sådan set grundlæggende en fuldstændig selvmodsigende ordning, man har lavet der. Det er så ikke en ændring af den, vi diskuterer her. Vi diskuterer et beskedent forslag om at regulere beløbsgrænser, og det støtter Enhedslisten.

Så ligger der selvfølgelig bag den her diskussion – og vi kan jo fortsætte den under det næste punkt – den ideologiske diskussion, nemlig at arbejdsgiverne i det her land og sikkert også i alle andre lande har en tvangstanke og et stærkt ønske om, at de altid skal have mest mulig arbejdskraft at vælge mellem. Det er et naturligt arbejdsgiverstandpunkt at have, for det betyder, at jo mere arbejdskraft man har at vælge mellem, jo lavere kan lønnen blive, og jo bedre kvalifikationer kan man få til en billigere pris.

Det er jo en ganske simpel markedsmekanisme, der ligger bag al den arbejdsmarkedslovgivning, vi diskuterer her i landet, og der er modsatrettede interesser, for lønmodtagerne har selvfølgelig ikke en interesse i, at arbejdsgiverne skal have mere arbejdskraft at vælge imellem, end der er brug for. Så enkel er diskussionen, og det er jo den, der rumsterer under det her.

Men lad os fortsætte den under det næste punkt og så slå lidt koldt vand i blodet og forholde os til det her meget beskedne, enkle forslag. Enhedslisten støtter det.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Det var bare i forlængelse af den debat, som ordføreren havde, så vidt jeg erindrer, med ministeren. Der sagde ordføreren, at den her ordning ikke var så vigtig, fordi arbejdsgiverne jo kunne få den arbejdskraft, som de havde lyst til alligevel. Kunne ordføreren ikke lige uddybe, hvad han mente med det?

Ordføreren, værsgo.

Jo, det, vi taler om her, er jo, hvad udlændingelovens regler siger, og det var også dem, jeg henviste til. Der er nogle grundlæggende regler, som så er blevet sat ud af kraft via medlemskabet af EU, og det er jo så det første, der viser, at arbejdsgiverne i det her land ingen som helst problemer har, for der er fri indvandring af arbejdskraft for arbejdssøgende – skal man jo huske at sige. Alle EU-borgere og EØS-borgere kan frit søge arbejde her i landet. Der er jo ingen begrænsninger, og det er rigtig mange millioner mennesker og potentielle ansatte, der er dér.

Når det drejer sig om udlændinge fra tredjelande, er udlændingeloven meget enkel, for den siger, at hvis man kan fremvise en arbejdskontrakt og det fremgår af den, at ansættelsen sker på sædvanlige vilkår, så kan man få en arbejds- og opholdstilladelse. Jeg kan ikke se, det er særlig bøvlet, eller at det på nogen måde skulle stille hindringer i vejen for arbejdsgiverne i en given situation, hvor de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. For Enhedslisten anerkender selvfølgelig, at der kan være situationer, hvor man ikke kan skaffe den kvalificerede arbejdskraft, man har brug for, og så er det med de grundlæggende principper i udlændingeloven muligt at hente den i udlandet.

Værsgo, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg synes bare, vi bliver sat i en lidt mærkelig situation. For på den ene side er det åbenbart væsentligt for Enhedslisten at få ændret den her regel, og på den anden side er det ordførerens påstand, at den her regel ikke har nogen som helst betydning. Kan begge dele virkelig være rigtigt? Hvis ordførerens opfattelse af, at det ikke har nogen betydning, er rigtig, så kunne man altså både sætte beløbet op til 600.000 kr. og ned til 200.000 kr. Det ville ingen forskel gøre. Arbejdsgiveren ville få præcis de samme lønmodtagere på præcis de samme vilkår. Det er jo det, der er hr. Finn Sørensens påstand.

Jeg har ikke sagt, at det ikke har nogen betydning. Den her ordning er jo en, der skal gøre det særlig let, og som også betyder, at udlændinge har nogle muligheder for at fortsætte i beskæftigelse her i Danmark, som de ellers ikke ville have. Så dermed er det jo en eller anden form for begrænsning af de gældende regler, og så synes jeg, det er rimeligt, at man regulerer det beløb, som er i den her ordning.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Ordføreren holdt en tale, som jeg synes var enormt negativ over for de danske virksomheder. Jeg er lidt nysgerrig. Kunne ordføreren fortælle mig bare tre gode ting, som danske virksomheder gør? Er der noget, de gør godt?

Ja, for søren. Jeg var ikke klar over, at det var det, vi diskuterede. For så havde jeg selvfølgelig taget langt flere eksempler med end tre. Det er jo en uendelig række gode produkter, der kommer ud af danske virksomheder, produceret af højtuddannet arbejdskraft af alle mulige nationaliteter. Så jeg tror ikke, mine få sekunder rækker til at opliste alt det gode, der kommer ud af danske virksomheder.

Hr. Naser Khader.

Så er jeg ikke længere bekymret. Det er dejligt at høre, at danske virksomheder producerer noget, for det virker nogle gange, som om Enhedslisten gerne vil være fri for virksomhederne. Så det er betryggende at høre, at de også gør noget godt for samfundet.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en del af kroppen, ordføreren lytter med, når vi holder ordførertaler her, men jeg mener altså ikke, at jeg har givet anledning til at skabe et indtryk af, at Enhedslisten hader virksomheder og hader beskæftigelse. Enhedslisten stiller rigtig mange forslag her i Folketinget og i den politiske debat, der kan fremme beskæftigelsen i det her land, også beskæftigelsen i private virksomheder.

Så stopper vi her. Tak for det. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er med beklagelse, at Liberal Alliance har modtaget dette lovforslag. I virkeligheden er det, fordi vi tilbage i 2014 indgik en aftale med den daværende regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en reform af international rekruttering og lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Den aftale vil vi gerne stadig stå på mål for, selv om vi også godt kunne have nogle ønsker til at ændre dele af den i en måske lidt anden retning, end der her er lagt op til, men dog alligevel.

Det er jo helt basalt vigtigt for det danske samfund, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Hvis vi skal få gang i væksten igen efter 15 års tørke, handler det om, at væksten skal drives fra den private sektor, fra det private erhvervsliv. Det lovforslag, vi behandler her, er jo fuldstændig fremmed over for den virkelighed, der handler om, hvor pengene kommer fra, hvor væksten bliver skabt, og hvordan økonomien dermed hænger sammen i et avanceret samfund som det danske.

Så vil man ændre beløbsgrænsen med 25.000 kr. Det er egentlig lidt svært at finde ud af hvorfor. Jeg kunne forstå på Enhedslistens ordfører, at 25.000 kr. nærmest er så lidt, at det er ligegyldigt, og andre siger: Uha, lønniveauerne har ændret sig lidt siden 2008, og så må vi hellere få det op. Hr. Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne mente, at det handler om, at i it-branchen får man åbenbart nogle meget gode lønninger.

Jeg var lige inde at tjekke PROSAs hjemmeside, altså fagforeningen for de folk, der er beskæftiget i it-branchen, og der er altså visse kategorier af it-ansatte, der har en startløn, der er lavere end de 300.000 kr., der her lægges op til. Jeg synes da, det er ærgerligt, at man dermed lukker ned for, at nogle af arbejdstagerne kan få de pågældende job.

Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft. Heldigvis kommer der rigtig mange kvalificerede europæere igennem de ordninger, der er i kraft af EU og EØS-landene, og som gør det muligt at komme hertil og søge med arbejdskraftens frie bevægelighed. Omkring 100.000 europæere arbejder her, men når virksomhederne har brug for arbejdskraft fra lande uden for EU og EØS, må det jo også være rimeligt, at der er let adgang til det.

Man kan jo også se på de høringssvar, der kommer, at der er en række af de virksomheder og institutioner, som i dag benytter sig af de her ordninger, der regner med, at den eneste konsekvens, det her får, er, at de skal have øgede lønudgifter. Det vil sige, at det, vi opnår ved det her, i bedste fald måske bare er at pålægge private virksomheder og offentlige institutioner øgede udgifter. Det synes jeg ikke er særlig smart. I værste fald risikerer vi, at der er virksomheder og institutioner, der kommer til at mangle den arbejdskraft, som de har brug for, og det er jo også tåbeligt.

Under alle omstændigheder er konsekvensen af det her forslag, at det kun kan ende på de to måder, og begge dele er løsninger, der ender med at øge omkostningerne for både det private erhvervsliv og for offentligt ejede institutioner.

Vi stemmer nej.

Tak. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning.

Jeg vil bare lige spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll, om han, da han lavede sin research og var inde at se på lønstatistikkerne, bed mærke i, hvad gennemsnitslønnen er for it-ansatte, eksklusive lederne, i Danmark.

Hr. Ammitzbøll.

Nej, for det er jo ikke det, der er det relevante. Det relevante er, at virksomhederne kan få adgang til den relevante arbejdskraft. Jeg tror, at hr. Dan Jørgensen kender mit synspunkt om det her, og det med beløbet er ikke nødvendigvis så afgørende for mig. Det, der er det afgørende, er, at hr. Dan Jørgensen sagde, at lønningerne i it-branchen ligger over det her niveau. Derfor ville jeg bare se, om der findes eksempler på, at den gennemsnitlige løn er lavere, og det gør der.

Hr. Dan Jørgensen.

Det er muligt, at der findes eksempler på, at den her ordning med det nuværende niveau kan benyttes, uden at det vil føre til løndumpning. Men min pointe er, at der også findes eksempler på det modsatte, nemlig at den vil kunne bruges til løndumping. Jeg kan oplyse om, at gennemsnitslønnen er 611.000 kr., og der er immer væk en del forskel på 375.000 kr. og 611.000 kr., så jeg kan jo omvendt spørge, om hr. Simon Emil Ammitzbøll hundrede procent vil udelukke, at der med den her ordning og med den nuværende beløbsgrænse kunne finde løntryk sted.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kender de der avancerede fagforeningsudtryk. Det, der er det interessante, er jo, om virksomhederne kan få adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Hvis man ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft, er man jo nødt til at have et større udbud. Det er derfor, det er vigtigt at give adgang til det. Og så hjælper det jo altså ikke den, der sidder i Vestjylland og skal have en helt bestemt slags medarbejder i it-branchen, at hr. Dan Jørgensen taler om, hvad løngennemsnittet er i hele it-branchen og i hele landet, når den gennemsnitlige løn på et bestemt område og i et bestemt område er lavere end den beløbsgrænse, hr. Dan Jørgensen vil fastsætte.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker med det her forslag at regulere beløbsgrænsen i beløbsordningen, sådan at beløbet følger pris- og lønudviklingen i samfundet. Det kan man jo sige i sig selv sådan set giver rigtig fin mening.

Men så fremhæver forslagsstillerne et andet formål med forslaget, nemlig at forhindre en udhuling af ordningen, samtidig med – og så kommer det – at det sikres, at danske lønninger ikke presses, og at visse lønmodtagere ikke holdes ude fra arbejdsmarkedet på grund af ordningen. Den risiko kan jeg ikke genkende, og jeg mener simpelt hen ikke, at der findes belæg for, at ordningen på nogen måde bidrager til social dumping. Samtidig ser jeg det her forslag i tæt sammenhæng med det næste forslag, som forslagsstillerne har fremsat, om at ophæve greencardordningen. Jeg synes, begge forslag giver et negativt signal til danske virksomheder og resten af verden om, at vi ikke vil påvirke noget som helst, og at vi lukker os om os selv for at sikre danske arbejdspladser.

Jeg ser det jo lige omvendt. Jeg ser det sådan, at vi skal åbne op, sørge for, at danske virksomheder og Danmark kan tiltrække den relevante arbejdskraft. Det er vigtigt, at vi er åbne, og at vi lytter både til de offentlige og private virksomheder, som siger til os, at de mangler kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Derfor kan jeg ikke bakke op om det her forslag, som jeg synes har en forkert signalværdi.

Tak for det. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare spørge, om fru Josephine Fock ikke er påvirket af, når fagbevægelsen siger, at de støtter det her forslag, fordi de faktisk mener, at der er et reelt problem. Anerkender man ikke den bekymring, som fagbevægelsen har?

Fru Josephine Fock.

Jeg anerkender ikke, at den her beløbsgrænse skulle gøre, at der sker social dumping. Altså, det, der er vigtigt, er jo, at vi sikrer overenskomster på danske arbejdspladser, i danske virksomheder, i det offentlige, og dermed er det sådan set fuldstændig ligegyldigt, hvilken beløbsgrænse der er. For når du så kommer ind og bliver ansat, skal du have den overenskomstmæssige løn.

Hr. Dan Jørgensen.

Nu står der jo ikke i loven, at man skal have en overenskomst, for at man kan benytte den her beløbsordning, så jeg spørger lige igen: Negligerer fru Josephine Fock de erfaringer og den viden, som fagbevægelsen har, når de påpeger, at her er et problem? Og mit spørgsmål nr. 2 er: Kunne fru Josephine Fock så sige, hvad det er for viden og data og erfaringer, fru Josephine Fock selv har, når hun siger, at der ikke er et problem?

Fru Josephine Fock.

Nu er vi sådan set i fuld gang med at diskutere det næste forslag niende – sådan oplever jeg det i virkeligheden. For de undersøgelser, der er lavet af greencardordningen, viser faktisk, at rigtig mange af dem, der kommer, og som er højt kvalificerede, ender med lavtlønsjob, kan man sige. Men det gør jo bare stadig væk ikke, at det er social dumping. Social dumping handler om, at du går ind og lader dig ansætte til en løn, der underbyder det niveau, der skal være, enten det så er en overenskomst, eller det er den normale løn på arbejdsmarkedet.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg hørte fru Josephine Fock sige, at hendes erfaringer med virksomhederne er, at rigtig mange af dem søger efter højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Var det rigtigt? Eller er det ikke bare uddannet arbejdskraft, de søger? Er det specifikt udenlandsk uddannet arbejdskraft, de søger?

Fru Josephine Fock.

Nej, det er korrekt. De søger efter arbejdskraft, de ikke kan få. Nu har jeg bl.a. lige været til et møde i Aarhus, hvor der er en del virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, som de ikke har mulighed for at få, og derfor vil de gerne gøre det mere attraktivt at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Så det skulle forstås i den kontekst.

Hr. Karsten Hønge.

Det tænkte jeg jo nok. Jeg håber da ikke, det er sådan, at virksomhederne præcis søger efter udenlandsk arbejdskraft – eller er det ikke sådan alligevel? For er det ikke et udtryk for, at en række virksomheder har det med at springe over, hvor gærdet er lavest? I stedet for at kaste sig ind i en indsats med fra på mandag at lave uddannelsesplaner i deres egne virksomheder – altså at de sammen med offentlige uddannelsesinstitutioner faktisk uddanner arbejdskraften, så de har den selv – springer de over, hvor gærdet er lavet. Og derfor kan de netop finde på at sige den sætning, som jeg tror bare lige var en smutter for ordføreren, nemlig at det, man i virkeligheden søger, er højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Det, de søger, er uddannet arbejdskraft. Men man er ligesom ordføreren kommet til at sige, at man bare springer over, hvor gærdet er lavest, nemlig at man faktisk søger uddannet udenlandsk arbejdskraft, hvilket der jo ikke nødvendigvis er nogen grund til.

Fru Josephine Fock.

Jeg tror, at hvis hr. Karsten Hønge spurgte de virksomheder, ville de ikke sige, at det er sindssygt let at få en udenlandsk medarbejder til Danmark. Der er alle mulige problemstillinger i forhold til at få den pågældende installeret i Danmark med familie, med skole, med hele lokalsamfundet. Det er ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, at ansætte en udenlandsk medarbejder. Det er, fordi der er et behov for det. Jeg synes i høj grad, at vi herinde i Folketinget skal sikre, at der åbnes op for de muligheder, således at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Det er klart, at vi også samtidig skal sørge for, at vi uddanner vores medarbejdere i Danmark så godt som overhovedet muligt. Det er ikke nogen modsætning.

Tak for det, og tak til fru Josephine Fock. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Danmark er skabt som en åben nation, og danske virksomheder er blevet dygtigere, større og stærkere, fordi de har kunnet tiltrække alle de dygtige. Og når danske virksomheder er dygtige, er det jo netop, fordi de er befolket af mennesker, der hele tiden får nye ideer, er motiverede og har kolleger at sparre med. Når danske virksomheder er dygtige, skaber de nye job til flere mennesker, og så lægger de og deres medarbejdere penge i statskassen.

Det er jo ret enkelt, og det er det, der giver os mulighed for at udvikle vores velfærdssamfund og investere i uddannelse og forskning, grøn omstilling, sundhed, vores børn og udsatte mennesker – hvis man vælger at prioritere det, det er klart, for hvis man ikke har arbejspladser og virksomheder, har man ikke de muligheder.

Derfor er det altså decideret hul i hovedet at forhindre danske virksomheder i at kunne rekruttere den arbejdskraft, som de har behov for, ved at sætte beløbet i beløbsordningen yderligere op. I en tid, hvor det går fremad, og hvor der i øjeblikket skabes nye job i Danmark hver dag og virksomhederne råber højere og højere om flaskehalse og mangel på arbejdskraft, mener vi Radikale, at det er direkte uansvarligt at afskære danske virksomheder fra at kunne besætte de job. Det sætter dem i stå, eller det får dem i værste fald til at sige nej til nye opgaver.

Der er nu et flertal i Folketinget, der hellere vil sende job ud af landet end have dem besat med mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. Sådan lyder det for mig, og det er virkelig forstemmende.

Når danske virksomheder f.eks. ikke kan hyre folk med de it-kompentencer, de har brug, så ender de med at flytte enten virksomheden eller it-afdelingen til Indien, og så er vi jo ikke nået så langt. Det samme gælder i en række andre brancher, og det er meget kortsigtet og ikke til gavn for nogen af de mennesker, der i dag ønsker et job, men ikke har et – tværtimod.

Derved sender man job ud af landet i stedet for at lade virksomhederne besætte de stillinger, de har ledige, og skabe nye job i Danmark. Det gør Danmark til et mindre attraktivt land at investere i og et mere lukket land. Og det gør i sidste ende Danmark til et dummere land og et fattigere land. Derfor er Radikale imod.

Tak for det. Tak til ordføreren. Værsgo til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Vi er dygtige i Danmark, men den kloge forbeholder sig jo ret til at blive klogere. Derfor vil det være nødvendigt at få højtuddannede og højtlønnede udlændinge ind i danske virksomheder. Men det skal netop være helt særlige ledige jobs i Danmark, som en udlænding kan være skræddersyet til.

Her i landet er der fortsat mange arbejdsløse, som virksomhederne først og fremmest burde gøre en indsats for at gøre plads til. Nogle lønarbejdere vil have brug for opkvalificering, og den opgave skal løftes i fællesskab af virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og det offentlige. Virksomhederne skal ikke vænne sig til at springe over, hvor gærdet er lavest, ved bare at sende bud efter udlændinge.

Men der findes selvfølgelig helt særlige situationer, hvor en virksomhed har brug for en specialuddannet medarbejder, der så naturligvis også vil blive aflønnet med en særlig høj løn. Men den dør skal kun stå åben for en lille højtlønnet gruppe mennesker og skal ikke bruges til at sende lavtlønnede ind på det danske arbejdsmarked, hvor vi på en og samme tid både vil risikere at opleve, at danskere mister deres arbejde, og samtidig vil se, at danske arbejdsforhold vil blive sat under pres.

Forslaget går såmænd bare et lille skridt ved at justere en beløbsgrænse, men dog et skridt.

Jamen det er kort og præcist. Ingen kommentarer, så vi går videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er vigtigt at skelne mellem asylpolitik, flygtningepolitik og så indvandringspolitik. Det er vigtigt at gå på to ben; det er vigtigt at byde den arbejdskraft, de personer, der gerne vil til Danmark og bidrage med deres arbejdskraft, velkommen. Og så skal vi være kompromisløse over for dem, der ikke vil.

Hvad angår indvandringspolitik, får Danmark og danske virksomheder indimellem behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt for vores virksomheder, det er vigtigt for vores eksport, vækst, velstand og velfærd.

Der bliver flere og flere ældre, og ungdomsårgangene bliver mindre. Derfor er vi nødt til at sikre, at man kan få arbejdskraft. Det handler om, at vi fortsat skal have et velfærdssamfund i Danmark. Og vi skal ikke gøre det svært for de danske virksomheder at få den arbejdskraft, de har brug for. Vi kan nemlig komme i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft.

En af mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er beløbsgrænsen, som vi diskuterer nu. Efter beløbsgrænsen er det et krav, at man er tilbudt et arbejde med en årlig løn på minimum 375.000 kr. Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår.

Vi Konservative kan ikke støtte dette lovforslag. Tværtimod har vi et ønske om at sænke beløbet fra de nuværende 375.000 kr. om året til 315.000 kr. om året. Beløbsgrænsen er så sat ud fra startlønnen for en nyuddannet bachelor i Danmark. Det vil sige, at har man en kontrakt med en virksomhed på 315.000 kr., er man velkommen, og den dag, man ikke længere har et arbejde, så siger vi farvel og tak.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen kommentarer. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er vores opfattelse i Dansk Folkeparti og forslagsstillernes opfattelse, at beløbsgrænsen på 375.000 kr. i beløbsordningen løbende er blevet udhulet, fordi den ikke er blevet reguleret i takt med pris- og lønudviklingen i samfundet. Derfor er der bekymring for, at ordningen risikerer at medvirke til at presse danske lønninger og i yderste konsekvens medvirke til at presse visse lønmodtagere til at forlade arbejdsmarkedet eller holde visse lønmodtagere ude af arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at ordningen oprindelig handlede om at tiltrække højtspecialiseret og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Dette taler jo også for, at beløbsordningen justeres, så den i altovervejende grad er målrettet netop højtuddannede udlændinge, hvilket man ikke kan sige den er i dag med den nuværende beløbsgrænse.

Danske virksomheder har generelt gode betingelser, når det handler om at tiltrække højtuddannede udlændinge. Som et eksempel kan man nævne, at der i årene 2010-2015 således er meddelt opholdstilladelse til ca. 65.000 udlændinge på de ordninger, vi behandler her i dag – greencard, beløbsordningen osv. – som jo altså også giver mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Dertil kommer arbejdskraft fra andre EU-lande.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der fortsat være gode muligheder for at tiltrække højtuddannede udlændinge til Danmark, ligesom der er uændrede muligheder for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. Vi betragter dette forslag som en afbalanceret stramning af de nuværende regler, og jeg har svært ved at forstå, at der kan være partier herinde, som kan være imod det, især når man hele tiden argumenterer for, at det, det handler om, netop er højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Så må det også give mening at målrette ordningen til netop lønninger, der svarer til højtuddannedes niveau.

Da det ser ud til, at der er bredt flertal for forslaget, vil jeg gerne sige tak for opbakningen – og jeg håber selvfølgelig, at den holder hele vejen til tredje behandling. Det var ordene.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)