Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
05. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4 vedr. L
167 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Niko-
laj Villumsen
(EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det med forslaget
også bliver muligt for ministeren at pålægge beredskabsstyrelsen at bistå indsatsen i tilfæl-
de af et stort terrorangreb eller anden katastrofe, samt for ministeren at pålægge bered-
skabsstyrelsen at lede indsatsen.”
Svar:
Den 31. marts 2016 fremsatte jeg forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om
beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekni-
ske artikler – L 167.
Jeg vedlægger hermed det ønskede ændringsforslag til ovennævnte lovforslag. Jeg vil sam-
tidig gerne knytte nogle bemærkninger hertil.
Principperne for indsatsledelse i Danmark indebærer, at det er det kommunale redningsbe-
redskab, som iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer og varetager
den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.
Hovedprincipperne for indsatsledelse, der anvendes ved alle dagligt forekommende hændel-
ser, ændres som udgangspunkt ikke, når der er tale om større, komplekse, længerevarende
eller flere samtidige hændelser, herunder terrorhændelser.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200