Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. (Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.).

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet.

Mange tak for det. Danmark har et velfungerende beredskab baseret på både det kommunale og det statslige redningsberedskab, og jeg vil gerne starte med at sige, at de løfter en meget vigtig indsats. Ikke mindst de frivillige gør et stort stykke arbejde og står i regn og slud time efter time. Det kan vi godt være rigtig stolte af.

Os, der arbejder med beredskabet, ved, at de kommunale beredskaber i dag er under stor forandring. Med aftalen for kommunernes økonomi for 2015 besluttede man at samle de 85 kommunale enheder inden for det kommunale redningsberedskab i større og mere bæredygtige enheder. Det kommunale beredskab er nu etableret i de nye tværkommunale samarbejder, og der er derfor behov for at sikre en ny ramme for de fælleskommunale beredskabsenheder. Det gør vi nu med lovforslag nr. 167.

Lovgivningen her skal skabe mere fleksible rammer for bl.a. sammensætningen af beredskabskommissioner i de samordnede beredskabsenheder. Vi er enige med ministeren i, at det er godt, at det i lovgivningen bliver præciseret, at politimesterens rolle i den fælles beredskabskommission er sådan, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.

Der er en lang række ændringer i det her lovforslag, og jeg vil ikke nævne dem alle sammen. Men kommunalbestyrelserne får med det her lovforslag ret til at udpege flere medarbejderrepræsentanter som medlemmer af beredskabskommissionerne.

Vi Socialdemokrater finder det naturligt, at de frivillige altid er repræsenteret, idet de er en bærende og vigtig del af det samlede beredskab, og vi ser gerne, at det præciseres, at de frivillige i Beredskabsforbundet er sikret en plads i beredskabskommissionerne. Det håber vi rigtig meget på at ministeren vil ændre i det her lovforslag.

På foranledning af Redningsberedskabets Strukturudvalg blev der jo lavet en lang række anbefalinger, som udmøntes med lovforslaget her. Vi Socialdemokrater finder det fornuftigt, at det altid er den nærmeste relevante udrykningsenhed, som sendes af sted, og som man kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte i det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde. Det kommunale enheder er nu blevet større, og det kan betyde store geografiske afstande, så nabokommunens enhed kan være tættere på, hvis ulykken er ude.

Desuden er det godt, at der kan være et grænseoverskridende samarbejde med lokale, regionale og statslige udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder, så alle i landet, uanset hvor de bor, kan få en god, hurtig og effektiv assistance ved ulykker, brande eller katastrofer.

Med de ord vil jeg gerne slutte, hvor jeg startede. For det er helt afgørende for os Socialdemokrater, at der både nu og i fremtiden er et velfungerende og robust beredskab, som borgerne kan være trygge ved.

På baggrund af disse ord bakker Socialdemokraterne op om lovforslaget. Vi ser gerne, at ministeren kommer med sine kommentarer, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. L 167 er mest af alt en meget tiltrængt opdatering af beredskabsloven. Sammenlægningen af de kommunale beredskaber efterlod en lang række juridiske huller, eftersom beredskabsenhederne ikke længere er direkte underlagt en enkelt kommune. Disse huller bliver nu udfyldt med L 167, og det kan vi selvsagt godt støtte op om i Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti glæder sig i øvrigt over det fokus, der er på den frie disponering og på principperne om, at det er nærmeste relevante enhed, der skal rykke ud. Det holder fokus på, at opgaverne skal løses, mere end at strukturelle grænser skal overholdes. Det giver ikke mening for borgerne, at de skal vente længere tid på, at brandbilen har den rigtige farve, hvis der holder en, der er lige præcis så god i nærheden, blot på den anden side af en strukturel grænse. Det er et emne, som vi gerne vil sikre står knivskarpt, bl.a. også i forhold til samspillet mellem de fælleskommunale beredskaber og Beredskabsstyrelsen, og det vil vi koncentrere os om i udvalgsarbejdet.

Til sidst skal der lyde en ros for, at delene omkring udlicitering af brandsynsopgaver er blevet pillet ud af nærværende lovforslag. Det er et område, som vi i Dansk Folkeparti er betænkelige ved, da der hurtigt kan opstå habilitetsproblemer. Ydermere er der et kvalitetsmæssigt aspekt, hvor erfaringerne fra privatiseringen af bilsyn jo har afsløret brodne kar.

Sidst, men ikke mindst er det ikke af uvæsentlig beredskabsfaglig betydning at have det indgående kendskab til en bygning, som et brandsyn giver, når en brand senere skal slukkes. Den kobling vil jo fjernes, såfremt brandsynet udliciteres. Det er fokusområder, vi vil holde fast i, når den del kommer tilbage.

Men for nuværende skal jeg sige, at Dansk Folkeparti kan støtte L 167, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Den næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak, formand. Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre en relevant lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabsenheder ved at skabe mere fleksible rammer for sammensætningen af beredskabskommissioner i de samordnede beredskabsenheder. Med lovforslaget udmøntes samtidig visse af de anbefalinger, som fremgår af rapporten fra redningsberedskabets strukturudvalg, som blev nedsat som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014.

Jeg glæder mig over, at ministeren nu får lukket den her sag. Det fortjener de ansatte, de frivillige og alle andre, der kender til området. Med lovforslaget foreslås det, forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at det altid er nærmeste relevante udrykningsenhed, der sendes af sted til brand og ulykker uafhængig af kommunegrænser.

Endvidere foreslås det, at forsvarsministeren i tilfælde af større ulykker og katastrofer kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde. Ovennævnte forslag er et led i udmøntningen af de anbefalinger, som også fremgår af rapporten om redningsberedskabets strukturer.

Endvidere foreslås det at præcisere politidirektørens rolle i den fælles beredskabskommission, således at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål. Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen. Derudover foreslås det at ændre beskyttelsesrumsloven, fyrværkeriloven og havmiljøloven, idet en ændring af disse love er nødvendigt for, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver, der i medfør af disse love er tillagt kommunalbestyrelsen, til en beredskabskommission.

Det foreslås også, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere skal indgå i kommunernes generelle beredskabsplan, idet der fremadrettet etableres en fælles plan for den risikobaserede dimensionering i de nye og større enheder. Planen for den risikobaserede dimensionering vil fortsat skulle godkendes af kommunalbestyrelsen i den enkelte samordning.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til hr. Peter Juel Jensen. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Det her lovforslag har til formål at tilpasse beredskabsloven til de nye fælleskommunale enheder. Det er jo ikke nogen hemmelighed for dem, der har fulgt med i diskussionerne om det danske beredskab, at vi fra Enhedslistens side har været klar modstander af de store besparelser, som Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne og De Radikale gennemførte i forbindelse med ændringen af de kommunale beredskaber. Det er ikke, fordi vi på noget tidspunkt har været imod at prøve at se på, om man kunne gøre det anderledes i de kommunale beredskaber, men det er, fordi vi er imod, at man gjorde det til en spareøvelse på 175 mio. kr. i en tid, hvor voldsomt vejr som følge af klimaforandringerne og terrortruslen burde betyde, at vi styrkede og opprioriterede beredskabet i Danmark. Det er mig derfor også uforståeligt, at man i Dansk Folkeparti, Venstre og den tidligere SR-regering ikke tog udfordringerne med terror og klimaforandringerne mere seriøst, men gennemførte de her besparelser i det kommunale beredskab.

Men på trods af modstanden mod besparelserne er det fra Enhedslistens side sådan, at vi er positive over for de konkrete ændringer, som foreslås i det her lovforslag. Det pålægger ikke besparelser, men sætter rammerne og forudsætningerne for de 24 kommunale beredskabsenheder. Dog vil vi fra Enhedslistens side foreslå visse enkelte tilføjelser i det udvalgsarbejde, som vi nu står over for, i forhold til de ændringer, som regeringen her foreslår. For os er det vigtigt, at vi sørger for, at borgernes sikkerhed er i fokus, og derfor bør det også være sådan, at det fremgår af stk. 5 i § 12, at det skal være nærmeste udrykningssted, også hvis det nærmeste udrykningssted er hos Beredskabsstyrelsen. Jeg kunne høre på Dansk Folkepartis ordfører tidligere, at man i Dansk Folkeparti har samme holdning, og jeg håber, at flere partier vil bakke det op i udvalgsbehandlingen.

Jeg synes, det er positivt, at lovforslaget gør det muligt for forsvarsministeren at bede de kommunale beredskaber hjælpe i andre kommuner i tilfælde af terror, og vi vil fra Enhedslistens side foreslå, at forsvarsministeren også har mulighed for at pålægge Beredskabsstyrelsen at bistå i det her arbejde og om nødvendigt lede indsatsen, da det desværre kan være relevant, hvis vi skulle stå over for meget voldsomme terrorangreb i Danmark, hvilket vi bør forberede os på.

Så Enhedslisten er positiv over for forslaget. Vi vil komme med to konkrete forslag her i udvalgsbehandlingen, som jeg håber der vil være opbakning til, ligesom jeg kan sige, at vi er positive over for det forslag, jeg hørte fra Socialdemokraterne, om at inkludere de frivillige. Det vil vi også støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg kan forstå, at Enhedslisten er meget oprørt over, at der er blevet fundet penge på det her område. Se, pengene gik jo til en vækstpakke fra juni 2014, som skulle være med til at kickstarte dansk økonomi. Det betød bl.a., at det blev billigere at fragte varer til vores øer, hvilket var meget, meget nødvendigt.

Men når ordføreren nu er så fortørnet over, at der er fjernet penge, og siger, at nu gambler man med hele det samlede beredskab, når det kommer til terror og til at kunne bekæmpe større katastrofer osv., så kunne det være rart – når ordføreren kaster sådan en påstand op i luften – at ordføreren konkret går ind og siger: Her har vi ikke et tilfredsstillende beredskab. Hvor mener ordføreren ikke at der er et tilfredsstillende beredskab i Danmark lige nu og her?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et kæmpe problem, at man skar ned, og jeg er ærlig talt også i tvivl om, om de her penge er fundet. Altså, i nogle kommuner forlyder det jo, at man faktisk er endt med at bruge flere penge på beredskabet. Selv om man efter KL-aftalen med den tidligere regering på baggrund af de skattelettelser, som Dansk Folkeparti og Venstre aftalte med SR-regeringen, er i en situation, hvor man skulle have fundet nogle penge, så er man endt med at bruge flere penge. Det betyder jo, at det kan være alle mulige andre, der er kommet til at betale for skattelettelserne. Det kan være ældre, og det kan være børn rundtomkring i kommunerne.

Så det siger noget om, at det både var en meget uigennemtænkt manøvre, og at det også var en manøvre, der ikke byggede på en stor beredskabsfaglig vurdering, men at det var nogle penge, der blev fundet en sen aftentime i nogle forhandlinger. Og det synes jeg ikke klæder de partier, der stod bag. Jeg synes, det er skidt, at man ikke tager den trussel, vi står over for, med voldsomt vejr som følge af klimaforandringerne og terrortruslen mere alvorligt, når man laver så store ændringer, som man har gjort her.

Spørgeren.

Tak. Det var jo en masse snak. Jeg spurgte om noget helt konkret. Når ordføreren nu står på landets fornemste talerstol og sætter spørgsmålstegn ved, om vi har et tilfredsstillende beredskab i Danmark, så går jeg da ud fra, at ordføreren har mere end ord og løse påstande. Så går jeg ud fra, at ordføreren kan sige: Det er lige præcis her, Enhedslisten mener at vores beredskab ikke er tilfredsstillende.

Jeg synes faktisk, at når ordføreren kaster sådan nogle bemærkninger og påstande ud, sætter man spørgsmålstegn ved de ansattes arbejdsindsats, og man sætter spørgsmålstegn ved alle de frivillige, som er engageret i det her. Og så skulle ordføreren måske også huske på, at den regering, der sad og fandt pengene på det her område, var ordførerens parti jo støtteparti for. Hvorfor råbte man ikke vagt i gevær dengang?

Ordføreren.

Jeg kan erindre alle om, at vi råbte vagt i gevær dengang, og det er mig fuldstændig uforståeligt, at De Konservative, som faktisk også var imod forringelserne, men var en del af forliget, ikke kaldte det forligsbrud. Enhedslisten var jo som bekendt ikke med i forligskredsen og kunne ikke den vej igennem stoppe det, men vi råbte højt mod de besparelser, som foregik.

Jeg synes, vi skylder alle dem i det danske beredskab, som gør en rigtig, rigtig stor indsats, at tage deres arbejde seriøst, og det gør man altså ikke, når man gennemfører så store besparelser uden at tænke det ordentligt igennem. Og desværre ser vi en situation, hvor selv regeringen har måttet indrømme, at man var i gang med for store besparelser. Den nye forsvarsminister annullerede jo nogle af besparelserne på det statslige beredskab.

Vi stod i en situation, hvor man både skar massivt ned på det statslige beredskab og skar massivt ned på det kommunale beredskab, og vores holdning i Enhedslisten var ganske klar: Lad os da tilføre penge og ressourcer til det her område. Hvis vi kan finde besparelser ved at gøre noget på en ny måde, bør de penge tilføres, for der er behov for et stærkt beredskab.

Vi siger tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen for Liberal Alliance.

Tak for det. Som borgere har vi en forventning om, at beredskabet bare er der, når vi har brug for det. Vi kan glæde os over, at det er det rent faktisk også. Det er det på grund af stort engagement. Vi kan vel alle genkende den situation, hvor en stolt beredskabsperson kan fortælle om, hvor hurtigt man kunne pumpe så og så meget vand væk, eller hvordan man kunne bekæmpe den og den ildebrand.

Det er en kombination af struktur, styring og en række frivillige mennesker. Derfor er det rigtig godt, at vi nu binder en sløjfe om det og får fjernet den usikkerhed, der har været, om, hvordan vilkårene skal være for hele beredskabet. Jeg synes, det er med heldig hånd fra forsvarsministerens side, at man nu får afsluttet den tvivl, den usikkerhed om, hvordan rammen skal være i forbindelse med de besparelser, der blev gennemført, og som vi ikke stod bag. Men nu er der ligesom rettet op på det, og der er en naturlig sammenhæng mellem det statslige beredskab og det kommunale beredskab, som er indarbejdet nu.

Derfor kan vi bare sige, at vi støtter forslaget fra regeringen.

Tak, hr. Leif Mikkelsen. Den næste ordfører er hr. René Gade fra Alternativet.

I Alternativet har vi oplevet at komme ind i Folketinget, hvor der lå en besparelse på beredskabet, og den besparelse var vi som udgangspunkt imod. Vi skulle jo finde pengene et eller andet sted til, hvad man så skulle gøre, hvis man ikke skulle spare der, og vi har egentlig oplevet, at der har været en rigtig god dialog med forsvarsministeren og de andre partier om, hvad man kunne gøre.

Det lader til, at vi lander et fornuftigt sted. Vi er endnu ikke helt i mål. Men centrene rundtomkring i landet, altså det decentrale beredskab, og følelsen af, at der er et beredskab, skal man ikke undervurdere. Man skal heller ikke undervurdere, hvad det egentlig vil sige, at der ligger et center i forhold til at kunne skaffe frivillige og i forhold til at kunne skaffe mandskab. Hvis man samlede centrene og de så lå mere spredt, ville man nok opleve, at der var noget tilslutning og noget frivillighed, der lige så stille ville sive, måske ikke i første omgang, men ad åre. Derfor er vi også meget positive over for, at man går ind og ser på, hvor man kan effektivisere, og hvor man kan gøre tingene lettere.

I forslaget her er der egentlig ikke nogen alarmklokker, der ringer for mig, ud over at KL og kommunerne naturligvis hverken skal fratages ansvar eller beslutningskompetence. Der sker nogle ting, hvor forsvarsministeren kan gå ind og træffe nogle beslutninger, som forhåbentlig er de rigtige, uden at man skal skele til kommuneøkonomi. Det synes vi er godt. I udvalgsarbejdet vil vi egentlig alene fokusere på at sikre, at der ikke er nogen kommuner, der kommer i klemme og synes, at der er noget økonomi, som de bliver tvunget til at efterleve, hvor man så har givet ansvaret fra sig. Jeg synes ikke, at der er noget, der ser slemt ud i de høringssvar, vi har fået.

Derudover kan der være elementer af, at der er nogle skred, i forhold til hvornår man bruger beredskabet, hvornår man bruger forsvaret, hvornår man bruger hjemmeværnet. Generelt synes jeg da, at der i debatten i dag er nogle ret vage flader for, hvad man tillader sig at bringe i spil. Der er heller ikke lige noget i det her lovforslag, som jeg synes skriger til himlen. Så vi er meget positive.

Tak til hr. René Gade. Og den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard for Radikale Venstre.

Som flere andre partier har Det Radikale Venstre også fulgt grundigt med i debatten om beredskabet, vi har sågar også blandet os godt og grundigt i den, fordi vi synes, det er et vigtigt område, der er i rivende udvikling. Som mange var inde på, kommer der med den verden, som mest på godt, men også på ondt, er kommet til os, også en fremtid med helt klart større opgaver for beredskabet, uanset om vi snakker klimaforandringer, terror eller helt almindelige beredskabsopgaver, som vi kender den.

Derfor skal vi selvfølgelig også tænke os godt om, også med de nye teknologier, vi får til rådighed. Hvordan organiserer vi os bedst? Vi er glade for, at det er lykkedes forsvarsministeren at finde penge andre steder end på de besparelser, som vi egentlig havde tænkt os at gøre. Og vi er i Radikale Venstre faktisk endnu gladere for, at vi også i den stemmeaftale, der ligger til grund for det her lovforslag, er blevet enige om, at vi nu gennemfører de tiltag, der står i det her lovforslag, og inden for et års tid, inden den 1. marts 2017, sætter vi os så ned og laver en evaluering af den struktur, det så er endt med, og finder ud af det – hvad ligger egentlig godt hos kommunerne, hvad kunne man forestille sig ville ligge godt hos staten – og får en lidt mere klar arbejdsdeling og måske også et lidt højere ambitionsniveau, måske med inddragelse af flere interessenter, kan man sige, på området.

Derfor hilser vi ikke mindst lovforslaget, men også den aftale, der ligger bag ved lovforslaget, meget velkommen og glæder os til de fortsatte drøftelser.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen fra SF.

Vi kan støtte det her lovforslag. Som det også fremgik af den sidste tale, er der tale om nogle fornuftige tilpasninger i forlængelse af de strukturændringer, som man har diskuteret og gennemført. Derfor er det sådan set nødvendigt, at vi får de her ting gennemført, og det støtter vi.

Det er let at være formand. Tusind tak. Er der en konservativ ordfører? Nej, det er der ikke. Så er vi nået til forsvarsministeren.

Tak for bemærkningerne, og tak til alle partier for opbakningen til lovforslaget.

Jeg vil gerne fremhæve, at lovforslagets hovedformål er at udmønte visse af de anbefalinger, som kom fra Redningsberedskabets Strukturudvalg tilbage i 2014. Anbefalingerne fra udvalget udgør baggrunden for forslagene om at sikre en mere effektiv arbejdsdeling ved at udnytte muligheden for at anvende redningsberedskabets ressourcer lokalt på tværs af de kommunale redningsberedskaber og nationalt i forbindelse med større og sjældne katastrofer og store ulykker.

I den forbindelse vil jeg også fremhæve, at der gennem årene har været fokus på, at det statslige og det kommunale redningsberedskab skal indrettes effektivt og supplere hinanden på bedst mulig vis. Det hensyn tilgodeses bl.a. ved de af lovforslagets bestemmelser, som jeg allerede har nævnt, om at anvende redningsberedskabets ressourcer på tværs af landet og understøtte det generelle fokus, der er på at sikre fagligt forsvarlige løsninger, der samtidig er omkostningseffektive.

Som led i udmøntningen af aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har kommunerne gennemført en omfattende omlægning af det kommunale redningsberedskab og etableret sig i nye fælleskommunale enheder. Med lovforslaget tilvejebringes der en lovhjemmel og en lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabsenheder, herunder ved at skabe mere fleksible rammer for sammensætningen af beredskabskommissionerne i de fælleskommunale enheder.

På beredskabsområdet eksisterer der et gensidigt samarbejde i de grænsenære områder, og der er et ønske om at fortsætte og udvikle det samarbejde til gavn for både Danmark og vores nabolande. En udvikling af det samarbejde vil bl.a. betyde, at landene vil kunne drage nytte af hinandens ressourcer, f.eks. ved slukning af en brand, hvor den nærmeste brandstation ligger lige på den anden side af landegrænsen.

Derfor indeholder lovforslaget bestemmelser om, at Beredskabsstyrelsen og det kommunale redningsberedskab kan indgå aftaler med henholdsvis nationale og lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder i tilfælde af større ulykker, og det synes jeg giver rigtig god mening.

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. en bestemmelse, som præciserer, at forsvarsministeren fortsat fastsætter regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab, og som styrker Beredskabsstyrelsens tilsyn i de sager, idet Beredskabsstyrelsens udtalelser om et forslag til dimensioneringsplan for det kommunale redningsberedskab fremover skal forelægges kommunalbestyrelsen.

Jeg må som ansvarlig minister udtrykke min store glæde over opbakningen fra alle partier til stede her i salen i dag og ser frem til en god udvalgsbehandling.

Der blev rejst et par enkelte spørgsmål og kommentarer, herunder et ønske fra fru Annette Lind, Socialdemokratiet, om, at de frivillige fra Beredskabsforbundet bliver repræsenteret i beredskabskommissionerne. Det er et forslag, som jeg vil se venligt på, og jeg vil se, om det kunne være en løsning. Det afhænger jo også lidt af, hvad vurderingen er af, hvem man forventer kommunalbestyrelsen vil udpege, fordi det også kan være, at problemstillingen kan løses den vej rundt. Men det indgår jeg gerne i en dialog omkring.

Enhedslisten havde et forslag og rejste spørgsmålet om, hvorvidt det skal være det statslige beredskabscenter, der skal være den, der rykker ud først, hvis det er den, der er tættest på en ulykke. Der synes jeg, at det lidt er en overvejelse om, hvad det er for en ulykke. Det er jo tænkt sådan, at det statslige redningsberedskab supplerer de kommunale. Et yderpunkt her er jo, hvis det er en meget lille ulykke: Der kan være gået ild i en skraldespand, og hvis man så beslutter, at det pr. automatik skal være det statslige beredskab, der skal rykke ud, fordi det statslige center ligger tættest på, er det ikke en optimal udnyttelse af ressourcer efter min mening.

Hele ideen er jo at have et tæt samarbejde. Er der et stort behov for enten hurtig udrykning eller mere udrykning, er det statslige beredskab naturligvis til rådighed. Men det svarer jeg selvfølgelig gerne på under udvalgsbehandlingen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Annette Lind fra Socialdemokraterne.

Egentlig er det jo faktisk sådan, demokratiet virker. Nu har jeg ikke længere et spørgsmål. Jeg vil bare tilkendegive, at jeg er glad for, at ministeren kommer med en positiv tilkendegivelse om, at de frivillige skal have et fast medlem i de her beredskabskommissioner. Det vil jeg gerne sige tak for.

Giver det anledning til, at ministeren også vil sige noget pænt til ordføreren? Nej. Den næste ordfører, der vil have en kort bemærkning, er hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Det er en fejl. Så siger vi tak til ministeren.

Hov, er der allerede kommet en til? Der var en til. Hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for dialogen. Pointen er jo selvfølgelig, at det også er, når der er behov for mere hjælp, at man ikke bare trækker på nabokommunen, men trækker på et beredskabscenter, hvis det skulle ligge tæt på. Så jeg håber, at vi kan finde en god enighed der.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig nu, vi er ved det, lige at høre ministerens holdning til det her med, hvis der er store terrorangreb på Danmark. Ville det efter ministerens mening være en fordel, hvis man satte Beredskabsstyrelsen til at lede sådan nogle operationer? Det var også det, jeg nævnte i min tale. Det bliver muligt nu for ministeren at bede kommuner tage til en anden kommune for at hjælpe. Ville det også give mening, at man fra ministerens side havde muligheden for at sige: Det her er så stort et angreb, at nu bør Beredskabsstyrelsen stå for indsatsen?

Ministeren.

Ja, jeg mener sådan set, det giver mening. Men i en situation, hvor der er et meget stort terrorangreb i Danmark, vil der også komme en central styring af alle kapaciteter i Danmark i form af NOST, som man vil sammensætte i sådan en situation. Der går jeg ud fra, og det må jeg jo vende tilbage til, at det også automatisk vil medføre en ledelsesret i forhold til det samlede beredskab.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Så tænker jeg, at vi jo i udvalgsbehandlingen lige præcis kan arbejde på at sikre, at der er den bedst mulige indsats, hvis det forfærdelige skulle ske, at vi blev ramt af terror eller krig. Det er jo det der er fremlagt i ministerens ændringsforslag at vi skal tage højde for.

Ministeren.

Når der er lovhjemmel til at kunne rekvirere andre kommuners beredskaber eller fælleskommunale beredskaber, så er det ikke en situation, jeg forestiller mig anvendt ofte. For der er jo traditionelt set et tæt samarbejde mellem de kommunale beredskaber, hvor man af sig selv retter henvendelse til hinanden. Kommunerne hjælper hinanden. Men i sådan en situation, som kunne være et stort terrorangreb – og lad os håbe, vi aldrig kommer til det – kunne der jo være behov for at rekvirere fra mange steder i landet, og det er i det lys, forslaget skal ses.

Tak til ministeren. Så har hr. Rasmus Jarlov bedt om ordet til anden runde. Hr. Rasmus Jarlov er fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, og det har jeg jo selvfølgelig, fordi jeg ikke nåede første runde, hvilket jeg skal beklage. Vi sad i et samråd om letbanen, som trak lidt ud.

Men jeg vil gerne rose det her lovforslag og tilkendegive vores opbakning til det. Jeg synes, det er meget logiske ting, der ligger i lovforslaget. Vi får en større fleksibilitet, vi kan indsætte vores beredskab mere fleksibelt. Det giver også rigtig god mening, at vi kan deltage bedre i internationale operationer. Så jeg vil blot tilkendegive, at vi synes, det er et godt lovforslag, som vi ser frem til at stemme igennem.

Tak til hr. Rasmus Jarlov.

Der ser ikke ud til at være flere, der ønsker ordet. Dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.