Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Udvidelse af patienterstatningsordningens dækningsområde).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Vi behandler i dag forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det er en sag, som har været længe undervejs, alt for længe.

I Socialdemokratiet arbejder vi for et Danmark, der bygger på et stærkt fællesskab, der løfter den enkelte og får alle med. Vi arbejder for fri og lige adgang inden for sundhed og lige muligheder og rettigheder for den enkelte, uanset om man er indsat, værnepligtig, pensionist eller mor. For mig som socialdemokrat er kvalitet og tryghed for den enkelte borger et vigtigt parameter i vores sundhedsvæsen. Der skal være samme kvalitet og tryghed gældende for alle grupper i samfundet og for alle borgere, og det er vigtigt, at alle har mulighed for ensartet klage- og erstatningsadgang i forhold til vores sundhedsvæsen.

Loven om Patienterstatningen blev vedtaget i 2003, og så er det på tide, at alle får samme ensartede klage- og erstatningsadgang i forhold til vores sundhedsvæsen.

Indsatte, som bl.a. behandles på fængslernes sundhedsafsnit har indtil nu ikke været omfattet af Patienterstatningens dækningsområde. Det har betydet, at indsatte, der er blevet fejlbehandlet af fængslets sundhedspersonale, ikke har kunnet søge om erstatning gennem Patienterstatningen. Det har længe været kendt, at indsatte ikke har haft den mulighed, og det skal der altså nu rettes op på. Det er vigtigt, at vores system omfatter alle borgergrupper og giver lige ret til alle, især dem, der står svagest. Det er en vigtig sag for vores velfærdsstat og i vores demokrati.

En anden gruppe, der med lovforslaget også bliver omfattet af Patienterstatningens dækningsområde, er de værnepligtige. Værnepligtige afleverer ved starten af deres tjeneste deres sundhedskort og skal dermed benytte Forsvarets og Beredskabsstyrelsens sundhedspersonale under tjenesteperioden. De har ikke hidtil været omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men det bliver der altså nu ændret på.

Hærens Konstabel og Korporalforening, Centralforeningen for Stampersonel og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, har i deres høringssvar skrevet, at de ønsker, at kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, også skal omfattes af lovforslaget, så de også får mulighed for at søge erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvis de bliver påført en skade som følge af behandlingen af autoriserede sundhedsvæsener i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Vi har i den forbindelse noteret os, at ministeren har tænkt sig at inddrage foreningernes bemærkninger i ministeriets igangværende analyse af patienterstatningsordningens dækningsområde.

Med dette lovforslag rettes der op på den ulighed i sundhed, der ses i forhold til indsatte og værnepligtige, der ikke er omfattet af patienterstatningsordningens dækningsområde. Det er en vigtig og nødvendig anerkendelse af vores medmennesker og en forpligtelse til at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Der skal være samme tryghed for indsatte og værnepligtige for klage- og erstatningsadgang i vores sundhedsvæsen.

Der er givet mange gode høringssvar, der er blevet lyttet til dem, og der er blevet lavet ændringer, hvilket også afspejles af Sundheds- og Ældreministeriets ændringsforslag med tilretning af lovforslaget på opfordring bl.a. af Institut for Menneskerettigheder og Patienterstatningen, der opfordrer til, at loven også skal omfatte tandskader. Forslaget øger kvaliteten og trygheden for alle grupper i samfundet og for alle borgere, og det er vigtigt, at alle har mulighed for ensartet klage- og erstatningsadgang i forhold til sundhedsvæsenet.

Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget, og jeg skal på vegne af SF sige, at det gør de også.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg da lige give Socialdemokraternes ordfører ret i, at nogle tidligere burde have gjort noget ved det her problem, men det var der nogle der ikke gjorde tidligere.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at ministeren fremsætter dette forslag. Vi har selv tidligere stillet spørgsmål om, hvordan det kunne være, at man ikke havde de samme rettigheder, når man enten var i militæret som værnepligtig eller blev behandlet i fængslet af en sundhedsperson. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi har tillid til sundhedsvæsenet samt de personer, der arbejder der, og det er, uanset hvor man befinder sig i det danske samfund.

Når en læge eller en anden sundhedsperson begår en fejl, skal man naturligvis kunne klage over forløbet samt modtage erstatning, hvis forløbet kunne eller burde have været anderledes. Modtager man den forkerte medicin, bliver en blodprøve væk, eller får man ikke den nødvendige behandling, skal vi sikre, at det bliver indrapporteret, så vi kan forebygge, at det sker igen, og vedkommende skal selvfølgelig kunne klage over den fejl, der er sket.

Alle ansatte i sundhedsvæsenet er forpligtet til at indrapportere det, hvis de er vidne til en såkaldt utilsigtet hændelse i forbindelse med deres arbejde. Det står i sundhedsloven, hvor det fremgår, at rapporteringspligten gælder alle steder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed, hvilket jo også vil være på landets infirmerier.

I dag er det sådan, at når man bliver værnepligtig, afleverer man sit sundhedskort, og man får så behandling i et af landets infirmerier – de ligger fem steder i landet – og ni andre steder kan de værnepligtige få lægekonsultation. Her foretages så de undersøgelser og behandlinger, som man ellers ville have fået foretaget hos en almenpraktiserende læge. Det er en fornuftig ordning, der sikrer, at lægerne, der tilser de værnepligtige, er opmærksomme på de særlige forhold, der gør sig gældende. Jeg kan som en sidebemærkning sige, at i min egen tid som befalingsmand har jeg set utallige kreative forsøg på at unddrage sig tjeneste med lægelige begrundelser, og derfor er det jo nok meget fornuftigt, at det er nogle læger, der har forstand på området, der træffer beslutningerne.

I fængslerne har man tilknyttet en fængselslæge eller en arresthuslæge, som normalt er en praktiserende læge fra lokalområdet, og visse fængsler har endda en egen sygeafdeling. Og i de tilfælde er det ofte de samme læger, som behandler inden for institutionerne, som også gør det uden for institutionerne. Og derfor bør der naturligvis ikke være forskel på, om man kan indberette en utilsigtet hændelse eller klage over sit forløb.

Så Dansk Folkeparti kan fuldt ud tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, som er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi L 164, lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Med lovforslaget vil der ske en udvidelse af patienterstatningsordningens dækningsområde, så skader forvoldt af sundhedspersoner i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse samt på værnepligtige bliver omfattet af erstatningsordningen. Det er naturligvis en helt uacceptabel ulighed, at indsatte i fængsler og værnepligtige hidtil ikke har været dækket af patienterstatningsordningen på samme måde som alle andre borgere i det danske samfund.

Justitsministeriet har gjort opmærksom på, at det forhold er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Med lovforslaget her rettes der nu op på den ulighed, så dansk lovgivning på området følger konventionerne, så både indsatte i Kriminalforsorgens institutioner og værnepligtige, som jo afleverer deres sundhedskort ved tjeneste, omfattes af patienterstatningsordningen. Det betyder, at skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner, f.eks. læger eller tandlæger, er dækket af ordningen.

Når lovforslaget vedtages, vil det være med tilbagevirkende kraft, og det giver god mening, at den tilbagevirkende kraft fastsættes efter de almindelige forældelsesregler i klage- og erstatningsloven, det vil sige 3 år efter at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden og en absolut forældelsesfrist på 10 år, fra skaden opstod.

Venstre kan bakke op om forslaget som fremlagt, således at vi opfylder konventionerne.

Tak til fru Jane Heitmann. Der ser ikke ud til at være nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg skal gøre det meget kort. Enhedslisten kan tilslutte sig de bemærkninger, der i øvrigt er blevet gjort om forslaget, og blot konstatere, at i de høringssvar, der ligger, er der også udelukkende positive tilkendegivelser. Det er rigtig positivt, at der bliver rettet op på den ulige behandling, der har været af indsatte og værnepligtige. Vi vil også gerne anerkende, at i forhold til de få kritiske bemærkninger, der har været, har ministeren været villig til at se på dem, og de forhold, der ikke er indarbejdet, er der igangsat en analyse af for at få afklaret og udbedret. Så Enhedslisten er klart positive over for det her forslag, og vi støtter det.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Indsatte og værnepligtige har i dag ikke samme muligheder som andre for at søge erstatning, hvis de fejlbehandles af autoriserede sundhedspersoner. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og for indsattes vedkommende er det også i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Det vil det her lovforslag rette op på, og det støtter Liberal Alliance naturligvis.

Af høringssvarene fremgår det, at forsvaret i Skive ikke er medtaget i dette forslag. Ministeriet har imidlertid tilkendegivet, at forsvaret i Skive vil indgå i den igangværende analyse af dækningsområdet for patienterstatning, og jeg har fuld tillid til, at værnepligtige i forsvaret i Skive får samme adgang til patienterstatning som alle andre.

Kvinder ansat i hæren er heller ikke omfattet af det her lovforslag, og det forklares med, at kvinderne i modsætning til mændene bibeholder deres ret til at anvende det almindelige sundhedsvæsen. Men det virker alligevel ikke særlig hensigtsmæssigt, at de ikke er omfattet, da de af praktiske hensyn i forbindelse med tilrettelæggelsen af det daglige arbejde ofte benytter forsvarets og Beredskabsstyrelsens sundhedspersoner og derfor nok burde være omfattet af det her lovforslag. Men også her har Sundhedsministeriet tilkendegivet, at kvindernes adgang vil indgå i en igangværende analyse af dækningsområdet for patienterstatning, og også her har jeg tillid til, at loven tilrettes, så kvinder ansat i forsvaret og Beredskabsstyrelsen får samme rettigheder til patienterstatning som deres mandlige kolleger. Tak.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Det giver ikke anledning til korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Som det blev nævnt, er det med det her lovforslag hensigten at rette op på den forskelsbehandling, som Justitsministeriet i et svar til Sundheds- og Ældreudvalget har påpeget sker. Det fremgår af svaret, at det er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ikke er dækket af patienterstatningsordningens dækningsområde, hvis de påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Lovforslaget betyder jo, at indsatte og værnepligtige får mulighed for at få prøvet deres erstatningssag efter reglerne i klage- og erstatningsloven, der indeholder en mere favorabel erstatningsordning end den, der følger af dansk rets almindelige erstatningsregler. Og hvis der er noget, der er vigtigt for os i Alternativet, så er det jo, at vi overholder de internationale konventioner, som vi har underskrevet og ratificeret. Det gælder selvfølgelig menneskerettighederne, og det gælder også på andre områder som f.eks. FN's børnekonvention og FN's flygtningekonvention.

Så når regeringen har reageret her på et svar fra Justitsministeriet om, at vores nuværende regler strider imod bl.a. menneskerettighedskonventionen, ja, så vil vi gerne anerkende regeringen for faktisk at handle så resolut på det her område ved at fremsætte lovforslaget. Derfor er det også helt entydigt, at Alternativet støtter lovforslaget.

Så langt, så godt. Så er der sådan en lille problemstilling i forhold til kvinderne, der er ansat på værnepligtslignende vilkår. Jeg vil ikke gentage, hvad der er blevet sagt, men udfordringen ligger jo så i, at de her kvinder nemlig ikke skal aflevere deres sundhedskort. Alligevel opfordres de af deres arbejdsplads til at benytte militærets sundhedstjeneste, hvilket jo så betyder, at de ikke har de samme erstatningsregler efter det her lovforslag. Det kan godt være, at det ikke er et formelt problem, fordi de ikke afleverer deres sundhedskort – formelt set har de stadig væk ret til behandling i sundhedssystemet – men reelt kan det godt være et problem for de her kvinder, i forhold til hvad der bliver forventet af deres arbejdsplads. Og så er vi jo alligevel ude i noget, der ligner diskrimination.

Jeg anerkender også, at regeringen gerne vil arbejde med det. Jeg kunne godt tænke mig at høre om perspektiverne i det arbejde, der foreligger, i forhold til hvordan man forestiller sig at kunne løse den udfordring. Men med det vil jeg gerne sige, at Alternativet støtter lovforslaget.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det er sjovt at bruge ordet diskrimination i den her henseende. For det er jo et problem, der er afledt af, at kvinder har flere rettigheder end mænd, og det vil man så løse ved at give kvinder endnu flere rettigheder. Er det ikke en omvendt måde at lave ligestilling på, at man giver den ene part endnu flere rettigheder end den anden part – sådan hvis vi nu skulle tale om lige stilling?

Ordføreren.

Jo, jeg er fuldstændig enig i. Men jeg havde heller ikke foreslået, at det var den nødvendige løsning. Man kunne sagtens forestille sig en løsning, der hedder, at de kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, får frataget deres sundhedskort på lige vilkår med mændene. Hvis det stod til os i Alternativet, skulle man jo også have ligestilling i forhold til værnepligt, som vi måske hellere ville have skulle være en form for borgerpligt, som ikke var militær. Men det skulle gælde lige meget for mænd og kvinder. Så det anerkender jeg fuldstændig.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre, for der er en tendens til, at en ligestillingsdebatten nogle gange kører af sporet. Så jeg er glad for, at Alternativets ordfører anerkender, at man også kan anskue det på den måde.

Ordføreren.

Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. [Lydudfald] ... at ligestille indsatte og værnepligtige, der er kommet til skade som følge af behandlingen i henholdsvis vores fængsler og arresthuse og det militære forsvar og redningsberedskabet, med andre personer, der er kommet til skade i sundhedsvæsenet. Som de andre ordførere før mig har været inde på, foreslår regeringen med det her lovforslag at åbne op for, at de to grupper ligesom andre kan rejse en erstatningssag ved Patienterstatningen. Det vil vi gerne støtte i Radikale Venstre, idet vi går ud fra, at regeringen har tjek på finansieringen, og det kan ministeren måske uddybe under sine bemærkninger.

Tak til fru Lotte Rod. Der var ingen korte bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er nogen til stede fra SF, om der er nogen, der ønsker at være ordfører for SF. Tak. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak skal du have. Det ville virke lidt omsonst her som rosinen i pølseenden at stå og gennemgå, hvad det præcis er, der ligger i det her lovforslag. Hvis der er nogen, der lytter med derhjemme, tror jeg, at de efterhånden har forstået det. Derfor skal jeg heller ikke gøre det langt, men når der bliver påpeget et problem fra Justitsministeriets side, altså at vi har dansk lovgivning, som er i strid med FN-konventioner, skal der naturligvis rettes op på det. Det er en rigtig fin model, vi har herhjemme med Patienterstatningen, og derfor er der al mulig god grund til, at den bliver udvidet til også at dække indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og naturligvis også de værnepligtige. Så vi bakker op om det her lovforslag.

Tak til fru Mette Abildgaard. Og så er turen kommet til sundheds- og ældreministeren.

Mange tak for det, og tak for både bemærkningerne og debatten, om end den var kort. Jeg er jo glad for, at vi nu får Folketingets partiers støtte til at få rettet op på det konventionsbrud, som Justitsministeriet har påpeget der er for de indsatte og de værnepligtige. Jeg noterede mig, at Socialdemokraternes ordfører bemærkede, at det var lidt for sent, det skete. Så kan jeg jo stille det spørgsmål, hvorfor den socialdemokratiske sundhedsminister ikke rettede op på det, dengang man konstaterede, at der var det her konventionsbrud. Men nu får vi det i hvert fald bragt i orden med det her lovforslag, og det er jo rigtig, rigtig godt.

Dermed sikrer vi, at indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og værnepligtige i det militære forsvar og redningsberedskabet får den samme adgang til patienterstatning, der gælder for alle mulige andre borgere, som modtager den samme behandling i det almindelige sundhedsvæsen.

Ordføreren for Alternativet rejste spørgsmålet, hvorfor det alene er de værnepligtige, der omfattes, og ikke de kontraktansatte i forsvaret, hvor der navnlig blev henvist til de kvindelige. Det lovforslag, vi behandler her, har jo til formål at rette op på det konventionsbrud, som vi har konstateret der er i dag. Konventionsbruddet ligger i, at der er to grupper, altså de indsatte og de værnepligtige, der ikke har mulighed for at vælge det almindelige sundhedsvæsen til, og at de ikke kan anmelde en eventuel skade til Patienterstatningen. Og det er en forskelsbehandling i forhold til andre borgere, som har mulighed for at anmelde en skade ved den samme type behandling.

Så er der de kontraktansatte i forsvaret, som jo ikke ligesom de værnepligtige får frataget deres sundhedskort. Og dermed har de ligesom alle andre borgere mulighed for selv at vælge, om de vil behandles i det almindelige sundhedsvæsen, hvor de også har mulighed for at søge erstatning. Derfor er der ikke tale om konventionsbrud i forhold til den persongruppe, og dermed er det heller ikke aktuelt i forhold til det lovforslag, vi behandler her i dag. Det er ikke det samme som at sige, at det ikke er aktuelt at overveje og diskutere, og det betyder dermed heller ikke, at det ikke vil blive vurderet og inddraget senere i forbindelse med det større eftersyn, som pågår, af det nuværende dækningsområde.

Så spurgte ordføreren for De Radikale, hvorvidt lovforslaget er finansieret, og det kan jeg straks bekræfte. Selvfølgelig er lovforslaget finansieret. Den her regering fremsætter ikke ufinansierede lovforslag for Folketinget.

Men alt i alt tak for en god debat. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, hvis der opstår spørgsmål under den videre udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod det, så er det vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)