Social- og Indenrigsudvalget 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 , L 163
Offentligt
1628166_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 til L162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup, (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at brugen af ”mindre indgribende magt” ikke eskale-
rer, hvis det ikke indberettes, og mener ministeren, at der kan være grund til bekym-
ring for, om manglende registrering af magtanvendelse svækker personalets tilskyn-
delse til faglig refleksion over pædagogiske alternativer til magtanvendelse?”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål 3, så har personalet på
anbringelsesstederne og plejefamilierne pligt til at yde den nødvendige omsorg over
for et anbragt barn eller en ung. Som udgangspunkt drages omsorgen over for barnet
eller den unge med den rette pædagogiske indsats.
Som det også fremgår af samme besvarelse er der med bl.a. ”fysisk guidning” tale om
handlinger, som i dag kan foretages inden for rammerne af bl.a. omsorgspligten over
for børn og unge. Og det er også noget, som sker i dag både på anbringelsessteder
og i almindelige hjem. Jeg tror, at det vil være en klar forbedring af anbragte børn og
unges retsstilling at lovfæste, hvad voksenansvaret for anbragte børn og unge inde-
bærer, fordi det vil understøtte, at personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider
deres beføjelser eller undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at over-
skride deres beføjelser.
Jeg har stor tiltro til, at der også i dag er stor faglig refleksion på anbringelsesstederne
og til socialtilsynenes tilsyn med den pædagogiske praksis. Derfor er jeg heller ikke
bekymret for, at den manglende registrering og indberetning af det, spørgeren beskri-
ver som ”mindre indgribende magt”, svækker personalets tilskyndelse til faglig reflek-
sion over pædagogiske alternativer til magtanvendelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann