L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 162 Bilag 1
Offentligt

»Püwnmmnuxunmwmmñ

Social- og Indenrigsministeriet

sthi sim.dk

[email protected]

Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn

eller unge og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov

om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som

følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge)

Ankestyrelsen har den 15. januar 2016 fået ovennævnte lovforslag i

høring. Vi har følgende bemærkninger:

Lov om socialtils n

Der foreslås indsat et nyt stk. 6 i socialtilsynslovens § 5, hvoraf det

fremgår, at socialtilsynet efter anmodning fra tilbuddet kan træffe afgørelse

om nye eller ændrede vilkår for godkendelsen efter stk. 1. Opfyldelse af de

nye eller ændrede vilkår er en betingelse for fortsat godkendelse.

Bestemmelsen er efter vores opfattelse uklar, idet ordet "vilkår" i denne

sammenhæng synes at betyde noget andet, end der er lagt op til i

lovbemærkningerne til § 5 i lov om socialtilsyn.

I lovbemærkningerne til socialtilsynslovens § 5, stk. 4, omtales en

godkendelse med vilkår som en betinget godkendelse, der kan være særlig

relevant for nye tilbud, der eksempelvis ikke har alle ansættelser på plads

eller har andre uafklarede faktorer, som kan have betydning for, at

tilbuddet kan blive godkendt.

Det fremgår også af lovbemærkningerne til § 5, stk. 4, at det for, at et

socialtilsyn kan give en betinget godkendelse, må skulle anses for

overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde

betingelsen. Muligheden er ifølge lovbemærkningerne således reserveret til

de tilfælde, hvor der alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold,

som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som

12. februar 2016

J.nr. 2016-0017-02924

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

astçmgstdk

sikker ail

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede

godkendelsesgrundlag.

Lovbemærkningerne til lov om socialtilsyn lægger efter vores opfattelse op

til, at vilkår anvendes om noget, som tilbuddet skal rette op på/opfylde for

at få en endelig godkendelse. De eksempler, der nævnes i

lovbemærkningerne, er også eksempler på forhold, der ikke er endelig på

plads, og som er en forudsætning for at tilbuddet kan få en endelig

godkendelse. Der lægges således op til, at der kan knyttes vilkår til en

godkendelse, når der "mangler" noget for at blive endelig godkendt. Vi

henviser her særligt til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

muligheden er reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia,

eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en

betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en

mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag.

Anvendelse af "vilkår" synes således at knytte sig til situationer, hvor der

er mangler ved tilbuddet. Dette understøttes også af, at det fremgår af

lovbemærkningerne til socialtilsynsloven, at det kan have vidtrækkende

betydning for tilbuddet, om og hvornår det kan forvente at blive endeligt

godkendt, hvorfor det er vigtigt, at vilkåret formuleres så tilstrækkeligt

klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for at blive

endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.

I bemærkningerne til forslag til den nye § 5, stk. 6, lægges der derimod op

til, at "vilkår" også kan anvendes som en dispensation, altså en udvidelse

af godkendelsen. Det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt at

anvende samme ord med forskellig betydning i samme lovbestemmelse. Vi

foreslår derfor, at bestemmelsen formuleres anderledes.

Det er efter vores opfattelse også uklart, hvad der menes med, at

"opfyldelsen af de nye eller ændrede vilkår, er en betingelse for fortsat

godkendelse". Denne formulering synes at pege på, at "vilkår" fortsat skal

forstås, som noget tilbuddet skal rette op på/opfylde for at få en endelig

godkendelse. Vi henviser i den forbindelse også til lovbemærkningerne til

socialtilsynsloven, hvoraf det fremgår, at manglede opfyldelse af den

betingelse, som er opstillet for godkendelse, vil medføre, at der gives

afslag på ansøgning om godkendelse.

Det vil efter vores opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis manglende

opfyldelse har samme konsekvens, når vilkåret reelt er en dispensation.

Hvis der således er tale om en midlertidig udvidelse af godkendelsen

(eksempelvis en dispensation til, at en søskende også kan anbringes i en

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

plejefamilie), vil det efter en ordlydsfortolkning betyde, at tilbuddet kan

miste hele godkendelsen, hvis det ekstra barn ikke anbringes der (vilkåret

ikke opfyldes).

Videre er det efter vores opfattelse uklart, om socialtilsynet kun kan

dispensere (knytte vilkår) fra en godkendelse, hvis tilbuddet ikke opfylder

betingelserne for en generel udvidelse af godkendelsen. Dette fremgår ikke

af lovteksten, men af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at en

afgørelse om fravigelse af en godkendelse blandt andet forudsætter, at

tilbuddet vurderes ikke at kunne godkendes generelt til den ønskede

udvidelse. I afsnittet ovenfor står dog, at afgørelse om fravigelse af en

godkendelse forudsætter, at der er konkret behov for at træffe afgørelse

om fravigelse fremfor at give en helt ny godkendelse. Det synes derfor

uklart, om det først skal vurderes, om den generelle godkendelse kan

udvides, før reglerne om dispensation kan komme på tale.

Videre bemærker vi, at det efter vores opfattelse ikke er helt klart, om

fravigelsen af godkendelsen bortfalder uden afgørelse, eller om

socialtilsynet skal træffe en afgørelse herom. Vi henviser til, at

socialtilsynet efter den foreslåede lovtekst kan træffe afgørelse om

ophævelse af allerede meddelte vilkår for godkendelsen. Endvidere synes

det forhold, at opfyldelse af vilkåret er en betingelse for fortsat

godkendelse at forudsætte, at socialtilsynet forholder sig hertil. Modsat

fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at når en afgørelse om

fravigelse ikke længere gælder, er det automatisk den oprindelige

godkendelse, der gælder. Vi foreslår, at dette tydeliggøres.

Endelig foreslår vi, at det tydeliggøres, om der skal knyttes frister til

vilkåret. Det fremgår af den foreslåede lovtekst, at socialtilsynet "kan"

knytte frister til vilkåret. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår dog,

at socialtilsynet får mulighed for, efter anmodning fra tilbuddet, at træffe

afgørelse om, at et tilbud kan fravige sin godkendelse på nærmere

fastsatte vilkår, inden for en nærmere bestemt frist gg eventuelt inden for

en bestemt periode.

Lov om voksenansvar over for anbra te b rn o un e

Generelt anbefaler vi at, at alle relevante bestemmelser findes i selve

loven. Det vil være væsentligt lettere for praktikere på området, at

reglerne kun skal findes et sted.

Det fremgår af § 3, stk. 2, 2. pkt. at efterskoler og kostskoler skal

fritages, når den unge af kommunen anbringes dertil. Vi foreslår, at det

tydeliggøres, hvordan det sikres, at barnet får den fornødne omsorg,

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

hvis det er nødvendigt her at anvende magt, og at det samtidig

tydeliggøres hvordan tilsynet sikres med disse anbringelsessteder.

Det fremgår af bemærkningerne til §§ 8-10, at kortvarige indgreb ikke

skal indberettes. Det fremgår videre, at socialtilsynet har tilsynet med, at

der alene er tale om kortvarige indgreb m.v. Vi formoder, at det heller

ikke er tilladt at anvende kortvarige angreb for hyppigt, da det vil være

imod formålet med lovgivningen. Vi foreslår, at dette bliver præciseret

og at det ligeledes bliver præciseret, hvordan man følger op på, at små

børn eller børn med en væsentligt psykisk funktionsnedsættelse, vil

kunne sikres mod indgreb, der ikke vil kunne karakteriseres som

kortvarige og med et formål ikke at skade sig selv eller andre.

Det fremgår af bemærkningerne til § 11, at fysisk magt forudsættes at

kunne anvendes ved en tilbageførelse, og at dette i så fald skal registreres

og indberettes.

Da det er et emne, som typisk giver anledning til tvivl for praktikere, bør

det overvejes, om adgangen til at anvende fysisk magt i forbindelse med

tilbageførelse skal fremgå direkte af bestemmelsen.

Vi anbefaler, at servicelovens § 137 g for så vidt angår børn og unge

indarbejdes i lovens § 17, således at alle relevante regler er samlet ét sted.

Det fremgår af § 21, at indgreb efter blandt andet § 11 skal registreres og

indberettes. Det betyder, at også tilbageførelse uden brug af fysisk magt

registreres og indberettes.

Derfor kan følgende formulering i bemærkningerne til § 11 misforstås:

"Hvis institutionen anvender fysisk magt i forbindelse med tilbageførelse af

barnet eller den unge, vil dette skulle registreres og indberettes til den

anbringende kommune"

Det kan med fordel præciseres, om der hermed menes, at anvendelse af

fysisk magt i forbindelse med en tilbageførelse skal registreres og

indberettes særskilt.

Det fremgår ikke klart, om § 23, stk. 3, repræsenterer en selvstændig

klageadgang udelukkende til kommunen, eller om der fortsat er tale om

klageadgang efter de almindelige klageregleri retssikkerhedsloven med

remonstration i kommunen og videresendelse til Ankestyrelsen. Vi

anbefaler, at dette præciseres.

Det kan med fordel beskrives mere klart, hvordan de almindelige

klageregler ses i sammenhæng med, at der er tale om en række indgreb,

som foretages ude på institutionerne (§§ 9, 10, 11, 16, 18), og hvor der

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

>s xmmnádam:

ikke som sådan træffes en afgørelse om indgrebet - eller hvor afgørelsen

om indgreb med andre 0rd træffes i situationen af medarbejderen på

institutionen. Er kommunens behandling af det indberettede indgreb at

sidestille med en remonstration? Hvornår i forløbet skal klagevejledningen

gives til barnet/den unge og forældrene?

Erfaringen viser, at det er svært for praktikere at håndtere disse

klageregler. Vi ser meget få klagesager på området. Hvis årsagen hertil er

uklarhed om klageforløbet og manglende klagevejledning, er det en

retssikkerhedsmæssig risiko, som bør adresseres.

Vi anbefaler, at det fremgår af bestemmelserne, hvad man kan i en sikret

og i en særligt sikret afdeling, således at systematikken er den samme som

ved lukkede afdelinger (§ 13).

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social

service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen

§ 1, nr. 5

§ 63 a - der mangler ordet "lukkede" i første linje.

§ 5, stk. 2 - ikrafttrædelsesregler

Det fremgår, at servicelovens § 63 a træderi kraft den 1. juli 2016.

I § 63 a henvises der til lov om voksenansvar, som endnu ikke er trådt i

kraft den 1. juli 2016.

Venlig hilsen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Høring vedr. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected]. www.boernesagen.dk

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 12. februar 2016

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte

lovforslag.

Børnesagens Fællesråds principielle holdning er, at børn og unge har ret til særlig beskyttelse for

svigt og overgreb, og at de derfor også skal beskyttes mod unødvendig magtanvendelse, når de er

anbragt uden for hjemmet.

Børnesagens Fællesråd hilser det velkommen, at der i forlængelse af Magtanvendelsesudvalgets

anbefaling i Betænkning nr. 1551 etableres en ny, selvstændig lov, der regulerer børn og unges

rettigheder, og som beskriver mulighederne for indgriben heri.

voksenansvar § 2

Børnesagens Fællesråd kan tilslutte de overordnede formuleringer vedr. voksenansvar, hvori der

tydeliggøres, at alle indgreb skal sikre barnets og den unges interesser, skal ske ud fra en konkret

afvejning af barnets og den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til deres

alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Børnesagens Fællesråd finder, at Lov om voksenansvar imødekommer et mangeårigt behov for

klargørelse af de indgrebsmuligheder, som kan tages i brug over for anbragte børn og unge,

sammenholdt med en styrkelse af deres retssikkerhed. Lovforslaget tilvejebringer endvidere et

regelsæt, der understøtter plejefamilier og ansatte på anbringelsesstederi håndteringen af deres

voksenansvar i den socialpædagogiske behandling samt i udøvelsen af indgreb og i forebyggelsen

heraf.

Husorden § 5

Børnesagens Fællesråd er positiv over for, at anbringelsesstederne fastsætter en husorden, og at de

anbragte deltager i udarbejdelsen af denne. Det vil fremme gennemsigtigheden af

anbringelsesstedets rammer og retningslinjer.

Det anbefales, at de anbragte børn og unges forældre ligeledes gøres bekendt med gældende

husorden.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

.a »

2xx. r-

<m:=mm szmmzm«

mmäæamzmñmnzm.«

Kortvarig fastholdelse § 8

Børnesagens Fællesråd er enig i, at kortvarig fastholdelse eller bortvisning fra en situation ikke skal

være omfattet af indberetningspligten.

Fællesrådet finder det dog vigtigt, at anbringelsesstedet registrerer disse indgreb fx ved

afkrydsning både af hensyn til at kunne samtale med det sociale tilsyn om disse og for at kunne

reflektere over disse iforhold til den pædagogiske praksis på stedet.

Registrering og indberetning § 21

Børnesagens Fællesråd anbefaler, at de sociale tilsyn tager stilling til indgrebets lovlighed, og at

denne stillingtagen meddeles anbringelsesstedet og den anbragte, der har været involveret. Dette

bør fremgå direkte i loven om voksenansvar.

Børnesagen Fællesråd finder, at forældremyndighedsindehaveren har ret til at blive informeret om

indberetning af indgreb vedr. deres barn.

Ved en indberetning vedr. indgreb over for en ung informeres forældremyndighedsindehaveren

ligeledes efter aftale med den unge.

Børnesagens Fællesråd finder det endvidere positivt, at der udarbejdes et standardskema til brug

for registrering og indberetning af indgreb, som skal under støtte en ensartet praksis på

anbringelsesstederne og i socialtilsynene.

Evaluering

Børnesagens Fællesråd hilser det velkomment, at loven evalueres 2 år efter dens ikrafttræden.

Forslag om magtanvendelsespolitik

Børnesagens Fællesråd vil i øvrigt foresla, at vejledningen til loven om voksenansvar anbefaler

anbringelsesstederne at udarbejde en magtanvendelsespolitik. Det skal sikre en ensartet procedure

pâ de enkelte anbringelsessteder og den nødvendige refleksion og opfølgning på brug af indgreb.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

WQDZM

SCCPZ

a>zxn 50...:...

Hpçmzcmq moä

mega - om

_samzzmmz.__s_mæmzmæ

Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag

til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven

(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og

unge)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag, og for den

prioritering af området det omfattende arbejde, der ligger forud for forslaget, er udtryk for. Børns Vilkår

ved både fra vores samtaler med børn og unge på BørneTelefonen og fra de børn og unge vi bisidder, at der

er behov for at styrke og tydeliggøre børn og unges rettigheder på dette område. Børns Vilkår ser derfor

generelt positivt på den foreslåede revidering af reglerne.

Da Børns Vilkår har været repræsenteret i magtanvendelsesudvalget fremgår vores synspunkter i vidt

omfang allerede af betænkning 1551, samt af bidrag til høringsprocessen efter denne.

Lov om voksenansvar over for anbragte bør eller unge

Børns Vilkårfinder ikke, at navnet er hensigtsmæssigt henset til at magtanvendelse og ikke omsorg og

ansvar er hovedfokus i lovens bestemmelser.

Undervisning, uddannelse og vejledning af personale

Børns Vilkår vil gerne kvittere for den prioritering afsættelsen af midler ifm. satspuljeforhandlingerne i 2015

er udtryk for. Børns Vilkår mener, at det er afgørende for lovens reelle udmøntning, at der er fokus på

formidling af lovens indhold, samt kompetenceudvikling af det personale, der skal varetage opgaven. Når

drøftelser ved skriveborde skal erstattes af praksis på anbringelsessteder, bør det være tydeligt for enhver

medarbejder, at magtanvendelse aldrig skal træde i stedet for en målrettet pædagogisk indsats. Der bør

være et stadigt fokus på uddannelse i børns rettigheder og hvordan anvendelse af magt undgås. Denne

viden skal løbende vedligeholdes og opdateres.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

...man :mnmzcm om:

.sån

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør

Personkreds

Børns Vilkår er bekymrede for forslaget om, at reglerne om magtanvendelse udelukkende skal gælde for

kommunale plejefamilier. Henset til det meget begrænsede antal plejefamilier, der falder ind under denne

betegnelse, virker dette uhensigtsmæssigt. Til forskel fra tidligere anbringes også børn, der har omfattende

udfordringer i dag i almindelige plejefamilier, og vi ved, bl.a. fra den kortlægning Rambøll foretog ifm.

arbejdet i magtanvendelsesudvalget i november 2013, at der allerede gennemføres et stort antal

magtanvendelseri plejefamilierne i dag.

Disse magtanvendelser er uhjemlede, registreres ikke og er derfor heller ikke genstand for supervision. De

udgør et stort mørketal og bidrager til den usikkerhed om rettigheder, der generelt er gældende for

fam' 'eplejeområdet. Hvis vi ønsker at højne kvaliteten på dette område - også i plejefamilierne er det

derfor nødvendigt at vi lader dem omfatte, således at vi kan sætte ind med uddannelse og supervision, så

gruppens kompetencer på området styrkes.

Retten til omsorg ift. kortvarig fastholdelse og bortvisning

Børns Vilkår er enig i at anbragte børn og unges ret til omsorg som denne er beskrevet fx i lovens § 2, er

vigtig og udgør et væsentligt fundament for børnenes og de unges trivsel og succesen af den indsats, der er

iværksat.

Børns Vilkår mener imidlertid ikke, at børn og unges ret til omsorg bør danne grundlag for indgreb i barnets

ret til at bestemme over sig selv. Børns Vilkår er derfor uenig i, at personalet på anbringelsesstederne skal

kunne anvende mindre indgribende fysisk magt iform af kortvarig fastholdelse eller bortvisning af

omsorgshensyn. Det er vores overbevisning, at dette vil svække børn og unges retsstilling.

Selvom det af forslaget fremgår, at der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, der vil beskrive

grænserne, er Børns Vilkår bekymrede for, at dette tiltag ikke vil være med til at skabe klarhed på området,

men alene skabe mulighed for en ny gråzone - endda en gråzone som man fra centralt hold ikke har nogen

mulighed for at monitorere, da indgreb efter § 8 ikke skal indberettes.

Børns Vilkår har noteret sig, at man i bemærkningerne til forslaget har anført, at socialtilsynet skal have

fokus på anvendelsen af de 'milde magtanvendelser'. Børns Vilkår har ikke tiltro til, at dette itilstrækkelig

klart omfang kan give os et billede af omfanget, og finder det derfor helt afgørende, at der sker

indberetninger også af disse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

»Noumoum

ka: ...Håkan

Wøwsmnwnmn

Social- og Indenrigsministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København

Vesterbrogade 35A, 4. - 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - [email protected] - www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376

Forslag til |ov om voksenansvar over for anbragte børn og unge mv.

Fokus på anbragte børns og unges rettigheder er afgørende, når det handler om

magtanvendelser. Børnerådet er tilfreds med at se en så tydelig markering af dette i

bemærkningerne til lovforslaget samt i forslagets § 1.

l bemærkningerne til § 2 bør det tilføjes, at indgreb i den personlige frihed aldrig må virke

kontraproduktivt i forhold til det, der søges opnået med magtanvendelsen. Forstået på den

måde, at personalet så vidt muligt skal udstråle ro og rummelighed samt vise vejen for

barnet/den unge ud fra en vurdering af barnets/den unges alder og modenhed, på en måde

barnet/den unge kan forstå. lntimiderende adfærd fra personalets side er ikke acceptabelt.

Det bør derfor understreges.

Generelt bør der ske en tilføjelse til afsnittet om § 2, hvor det fremhæves, at der altid skal ske

en afvejning af hvilken type indgreb, der skal foretages, som baseres på barnets/den unges

alder og modenhed. Dette er afgørende for at sikre det mindst mulige indgreb.

Børnerådet hilser ensretningen af reglerne på interne skoler og anbringelsessteder

velkommen. Det er til gavn for de anbragte børn og unge, at de kan gennemskue reglerne for

magtanvendelse, herunder at reglerne er ens, når anbragte børn og unge bevæger sig inden

for samme matrikel.

Børnerådet fastholder sin anbefaling af, at ikke kun kommunale plejefamilier omfattes af

muligheden for at foretage visse indgreb over for børn og unge, men at det bør være muligt i

enkelttilfælde at omfatte også andre plejefamilier af reglerne om magtanvendelse, når det

vurderes at være velbegrundet ud fra barnets/den unges behov. Det begrunder vi blandt andet

idet faktum, at antallet af kommunale plejefamilier er meget få, og der anbringes en stadig

større andel af børn og unge i plejefamilier, og at disse alt andet lige henover de sidste år er

blevet mere behandlingskrævende. Når tyngden af behandlingsgraden bliver større, må det

give anledning til overvejelser om sikring af børnenes/de unges retssikkerhed ift. klageadgang.

Det må derfor som minimum sikres, at plejefamilien kender reglerne om magtanvendelse.

Endvidere mener Børnerådet, at barnets oplevelse af magtanvendelsen kun med sikkerhed kan

komme til tilsynets kendskab, hvis der sker registrering. Det stiller store krav til tilsynets

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Wcqämuvnmn

Vesterbrogade 35A, 4. 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - [email protected] - www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376

oplysning af barnet om rettigheder, så barnet får mulighed for at give udtryk for en eventuel

krænkelse.

En Iovfæstelse af adgangen til at fastsætte husordener er efter Børnerådets opfattelse positiv,

da husordener medvirker til gennemsigtighed for barnet/den unge. Børnerâdet mener, at

børnene/de unge skal inddrages i udformningen af husordenen, når børnenes alder og

modenhed muliggør dette. Ligeledes bør den revideres løbende, så det sikres, at den tager

udgangspunkt i hensynet til børnenes/de unges trivsel og udvikling.

Børnerådet anerkender, at rusmiddeltest kan være nødvendige, når et barns/en ungs udvikling

og trivsel skal sikres. Misbrug kan besværliggøre den pædagogiske indsats, hvorfor det af

hensyn til den unge og med dennes samtykke kan være hensigtsmæssigt at teste for rusmidler.

§ 7 er efter Børnerådets overbevisning afgørende, da den beskriver de grundlæggende regler

for magtanvendelse og fastslår, at udgangspunktet stadig er, at der ikke skal anvendes magt

over for anbragte børn og unge. Børnerâdet er helt enig i, at magtanvendelse og andre indgreb

iselvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Det er derfor

af stor betydning, at personalet undervises i reglerne for magtanvendelse, samt understøttes i

kontinuerligt at have fokus på udviklingen af forebyggende og konfliktnedtrappende

værktøjer.

Bestemmelsen i § 8 om kortvarig fastholdelse og bortvisning er begrundet i hensynet til

tryghed og trivsel på anbringelsesstedet. Børnerâdet forstår begrundelsen men mener også, at

den manglende registrering potentielt kan medføre overdreven brug af bestemmelsen, samt at

Socialtilsynet ikke får det reelle antal magtanvendelser oplyst. Når der ikke skal ske

registrering, risikerer man, at anbringelsesstedet glemmer antallet, fordi der efter lov om

socialtilsyn kan gå op til et år mellem tilsynsbesøgene. Det kan ikke forventes, at

anbringelsesstederne kan huske samtlige hændelser, som går et år tilbage.

Anbringelsesstederne bør derfor pålægges også at registrere de kortvarige fastholdelser og

bortvisninger, så den saglige og faglige begrundelse fremgår. Det bør endvidere være et krav,

at indgrebet i barnets/den unges selvbestemmelsesret, ligesom ved anvendelse af andre

magtanvendelser, ledsages af en opfølgende samtale, så det sikres, at barnet bliver inddraget

og hørt.

Endvidere bør det angives, at der før kortvarig fastholdelse og bortvisning altid skal forsøges

med pædagogiske tiltag, samt om andre mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes.

Børnerådet er tilfreds med indførelsen af afværgehjælp. At personale og plejefamilier gives

mulighed for at afværge, at barnet/den unge påfører skade i et ikke ubetydeligt omfang på

genstande vil forhåbentlig forebygge, at børn mødes med et større erstatningskrav for de

Ødelagte genstande. Den medfølgende registrering er hensigtsmæssig.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

waqämqwnmn

Når barnet/den unge forlader et anbringelsessted, er det afgørende, at personalet er i stand til

at vurdere, hvorvidt der er tale om en rømning med deraf følgende risiko for barnet/den unge

eller blot et ønske fra barnet/den unge om at komme lidt væk.

Det bør ikke være en forventning, at personalet konsekvent skal tilbageholde børn og unge,

der forlader anbringelsesstedet. Ofte vil mindre indgribende tiltag kunne anvendes, såsom at

personalet følger efter barnet/den unge og afventer barnets/den unges adfærd og herefter

vurderer, om det er strengt nødvendigt at tilbageføre. Rammen skal derfor præciseres, så det

sikres, at reglerne ikke bliver misbrugt for at spare tid eller ressourcer.

Muligheden for at tilbageholde et barn eller en ung i yderligere 14 dage kan Børnerådet

tilslutte sig, ud fra den forudsætning at der modtages børn med store omsorgsbehov, som ikke

kan sikres på anden vis.

Børnerâdet vil til forslagets § 18 gøre opmærksom på, at der også ved undersøgelse af barnet/

den unge altid skal søges anvendt mindre indgribende foranstaltninger. Her er det vigtigt at

erindre, at de sikrede institutioner ikke henhører under kriminalforsorgen, men derimod finder

sit driftsgrundlag i den sociale lovgivning, hvorfor der er tale om et pædagogisk tilbud med

pædagogisk personale.

Anbringelsesstedet kan med fordel anvende tekniske hjælpemidler eller anmode om Politiets

hjælp frem for at anvende eget personales direkte undersøgelse af den unge. Det er

Børnerådets erfaring, at børnene/de unge kan opleve, at relationen til personalet lider skade

ved en undersøgelse udført af det pædagogiske personale.

Ensretning af indberetningsskemaer om magtanvendelse er afgørende for en ensrettet

behandling af indberetningerne og en sikring af den kontinuerlige refleksion over

magtanvendelser og potentielle tiltag til at forebygge gentagelse, hvorfor Børnerådet hilser

forslaget velkommen.

| den forbindelse stiller Børnerådet sig meget gerne til rådighed i forbindelse med

udarbejdelsen af de konkrete skemaer og bidrager med erfaring.

Børnerådet er ved nærmere granskning af praksis blevet af den opfattelse, at den endelige

vurdering af den enkelte magtanvendelses Iovlighed bør foretages af Socialtilsynet. Ved at

tillægge Socialtilsynet denne kompetence, gives barnet en sikkerhed for, at den konkrete

magtanvendelse granskes juridisk og vurderes af en myndighed, der har de nødvendige faglige

kompetencer og overblik baseret på det generelle tilsyn med stedet, herunder indsigt i

magtanvendelser. Det er derfor Børnerâdets anbefaling, at Socialtilsynet bør tillægges

kompetencen til at vurdere de enkelte magtanvendelsers lovlighed. Dette også på baggrund af,

at Socialtilsynet har konkret beslutningskompetence, eksempelvis i forhold til at tilbagetrække

en godkendelse, såfremt anbringelsesstedet ikke lever op til vilkårene i godkendelsen eller

handler i strid med gældende lovgivning. Det bør således tilføjes i lovforslaget, at Socialtilsynet

skal vurdere magtanvendelsers lovlighed.

Handlekommunen skal som hidtil have mulighed for at vurdere og kommentere

magtanvendelsen med henblik på den fortsatte anbringelse, og vil naturligvis som

Vesterbrogade 35A, 4. 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 [email protected] www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

.sma <m==m :zmm:

mønåmqwnmn

Annette Juul Lund

Sekreta riatschef

Per Larsen

Formand for Børnerådet

Vesterbrogade 35A, 4. o 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - [email protected] - www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376

handlekommune kunne drage konsekvenser af et anbringelsessteds eventuelt urimelige

omgang med magtanvendelse - ultimativt ved fjernelse af barnet.

Afslutningsvist finder Børnerâdet, at det er afgørende, at der afsættes tilstrækkelige midler til

uddannelse af personalet på anbringelsessteder, interne skoler og af plejefamilier, da de har

med de mest udsatte børn og unge at gøre, og fordi reglerne om magtanvendelse over for

børn og unge består af en konstant afvejning og stiller krav til det pædagogiske personale om

konflikthåndtering, afsøgning af pædagogiske alternativer og skånsom anvendelse af magt. Vi

har pligt til at sikre disse børns retssikkerhed, trivsel og udvikling, og derfor er krav om løbende

uddannelse, herunder en minimumsuddannelse af pædagogisk personale pâ

anbringelsesstederne af afgørende betydning.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Hm. $963 moä

3mm <m==m Summa

UANSK ERHVERV

BØRSEN

DK-IZZ l 7 KGJHENHAVW K

\.*.'VV'›4'›I.IJAN§KIERHVk RV .

SAG: 2o13-04356/RLL

[email protected]

Side 1/1

Rasmus Larsen Lindblom

Velfærdspolitisk Fagchef

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til [email protected] og [email protected] med kopi til [email protected]

Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring.

Dansk Erhverv er enig i forslaget og henviser i øvrigt til høringssvar fra brancheforeningen Selveje

Danmark.

Vedr. høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge

og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folke-

skoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for an-

bragte børn og unge)

I\||I\ H..

SIQNVH

D2 7 DT« z. U.

T. N35 337d6000

f'. '-35 33,74 :U80

wratiju, s; .

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Hüä

Danske Handicaporganisationer

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup. Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 12. februar 2016

Sag 16-2016-00049 - Dok. 239818/mmh_dh

Til Social- og Indenrigsministeriet

E-maii: sthi sim.dk og [email protected]

Cc: boern sim.dk

DH's medlemsorg Irsaiioner: ADHD-foreningen - Astma-Allergi Danmark - Danmarks Biødermrening; - Danmarks Lungiuiorening - Danmarks Psoriasis Forrening - Dansk Biindvsanrfund -

Danske Dnvbiirwdezs Freliræsreprznsenizniion - Dansk Epilepsiiorianinç; - Dansk Fibromyalgi-Forening - Dansk Handicap Forbund - Dansk Landsforening for Laryngeclomerede - Sirubeiøse -

Danske Døves Landsforbund - Diabetesforeningen - Sizrmmnforttninijen i Danmark - Gigiforeningen - HjerneSagen - Hjerneskrxzieforeningen - Horeforeningen - Landsforeningen Auiisme

- Landsforeningen LEV - Lzandsfortaningen Sind - Landsforeningen] iii Bekæmpelse af Cystisk Fibmse - Lunge-Palienfdk - Muskel indfonden 0 Nyruforeningerw - Ordblinde!

Dyslcksiforeninçwn i Danmark - Osieopnroscziçwreningen - Parkinsonforeningsrn - PTU - Landsforeningen af PuIio-, Trafic og Ulykkesskadede: - Sammenslulninçgnrl af Unge Nied

Handicap - Scleroseforeningen - Spastikerforeningen - Storniforeningon COPA

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til forslag til Iov

om voksenansvar over for anbragte børn eller unge mv.

Indledningsvist vil DH understrege, at brugen af magtanvendelse over for børn 0g unge med

handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal altid være sidste udvej.

Magtanvendelse skal altid ske med respekt for barnets eller den unges fysiske 0g psykiske

integritet. Der er derfor også god grund til at være på vagt, når magtanvendelsesregler

foreslås udvidet, som de gør i dette tilfælde. En udvidelse af muligheden for brug af fysisk

magt, giver også en øget risiko for at der i praksis sker en øget brug af unødvendig

magtanvendelse over for anbragte børn 0g unge med handicap.

Det er derfor helt afgørende for DH, at brugen af de nye regler følges meget tæt 0g at der

når loven skal evalueres om 2 år, bliver gennemført en kortlægning på lige fod med den der

blev gennemført i forbindelse med betænkningen. DH mener, at der bør gennemføres en

sådan kortlægning hvert 3 år - også efter evaluering af loven - så det er muligt at følge

udviklingen i magtanvendelse over for anbragte børn og unge over tid. DH mener desuden,

at der bør sikres en opsamling af magtanvendelsesregistreringeme i en national statistik med

henblik på mere præcis overvågning af lovgivningens konkrete implementering.

DH er positive over for, at reglerne for, hvornår der og hvornår der ikke, kan foretages

magtanvendelse over for anbragte børn og unge, bliver så tydelige som muligt. Det er

vigtigt for både personalet 0g anbragte børn og unge, at der er den nødvendige viden om

barnet og den unges rettigheder og hvordan disse respekteres. Jo tydeligere reglerne er og jo

mere ensartet opfattelsen af hvad der er magtanvendelse er, jo nemmere er det at forebygge

og mindske brugen af magtanvendelse. DH ñnder dog ikke i alle tilfælde, at lovforslaget er

med til at skabe tilstrækkelig klarhed over personalets adgang til at anvende magt. Dette

uddybes nærmere nedenfor.

DH finder, at det er positivt, at anbragte børn og unges rettigheder beskrives i lovforslagets

bemærkninger med henvisning til de relevante love og konventioner. DH er også meget

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Specifikke bemærkninger

Voksenansvar § 2

Med § 2 indføres en ny bestemmelse, der fastslår at ansvaret for at varetage den daglige

omsorg for barnet eller den unge, overgår fra forældrene til plejefamilierne eller

anbringelsesstederne. Bestemmelsen darmer en overordnet ramme for lovens øvrige

bestemmelser.

Af de specifikke bemærkninger fremgår, at det bl.a. kan være nødvendigt at fastspænde et

bam eller ung med funktionsnedsættelse med stofseler til en kørestol eller andet

hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at forhindre fald, hvor der er risiko for, at bamet eller

den unge udsætter sig selv for personskade.

positive over for, at der skal udarbejdes oplysningsmateriale til anbragte børn og unge om

deres rettigheder. I den forbindelse vil DH gøre opmærksom på, at materialet udarbejdes i et

tilgængeligt og letforståeligt sprog, så alle børn og unge - uanset handicap - kender deres

rettigheder. Brugen af audiovisuelle fonnidlingsformer bør i denne sammenhæng overvejes

anvendt.

Som det fremgår af lovforslaget, skal magtanvendelse altid være sidste udvej og må aldrig

erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Ligesom proportionalitetsprincippet altid skal

efterleves. I den forbindelse vil DH nævne, at for at kunne leve op til dette i praksis og ved

implementering af nye regler, er det væsentligt med: Kvalificeret personale, tilstrækkeligt

personale, god ledelse og de rette organisatoriske rammer. Dette er ikke altid tilfældet i dag.

Der er de seneste år sket en række nedskæringer på området, der kan gøre det vanskeligt at

leve op til loven i praksis, da der pga. manglende ressourcer eller manglende viden gribes til

magtanvendelse frem for pædagogiske løsninger. DH finder også, at der er bekymrende tegn

på en holdningsændring, hvor myndighedspersoner har udtrykt ønske om, at der i højere

grad åbnes op for mulighed for medicinering, overvågning og magtanvendelse for at

reducere udgifterne. Manglende ressourcer må aldrig blive et argument for at udvide brugen

af magt over for anbragte børn og unge - eller over for voksne for den sags skyld. DH

finder derfor, at det er nødvendigt at følge udmøntningen af denne lov tæt, for at sikre at

dette ikke sker, når muligheden for magtanvendelse med denne lov udvides.

DH anser det for afgørende, af det i loven omtalte vejledningsmateiiale om grænseflademe

mellem retten til omsorg, herLmder magtanvendelse, og respekten for barnets eller den unges

øvrige rettigheder, er udarbejdet inden loven træder i kraft. Dermed undgås bedst muligt, at

der ved lovens implementering kan opstå tvivl om gråzonerne med unødig brug af

magtanvendelse til følge.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Personkredsen § 4

Af § 4 stk. l fremgår at personkredsen der må anvende magt, er ansatte der udfører

pædagogisk arbejde på opholdsstæder 0g døgninstitutioner.

DH finder det uklart hvorvidt eksempelvis fysioterapeuter, ergoterapeuter eller

sundhedspersonale, der kan være tilknyttet døgn- eller aflastningstilbud for børn og unge

med handicap også er omfattet af loven. Dette personale vil i mange tilfælde være omfattet

af sundhedsloven, hvor der ikke findes magtanvendelsesregler. Dette bør fremgå tydeligere

af bemærkningeme.

DH er tilfredse med, at brugen af magtanvendelse på interne skoler underlægges de samme

regler for indberetning 0g tilsyn som hvis magtanvendelsen fandt sted på institutionen i

øvrigt.

DH ñnder, at det er uklart i om, og i hvilket omfang, brugen af stofseler skal registreres og

indberettes. DH mener, at det er afgørende at også denne form for magtanvendelse

indberettes 0g registreres, således at det kan følges i hvilke situationer, hvor ofte og hvorfor

et barn eller en ung med funktionsnedsættelse fastspændes med stofsele. Herved skal

rutineanvendelse af stofseler over for børn og unge med handicap forebygges.

DH mener, at brugen af stofseler må være sidste udvej 0g kun benyttes hvor det ikke ved

hjælp af andre hjælpemidler eller yderligere personale, er muligt at støtte bamet i fx en

toiletsituation, således at bamet eller den unge undgår personskade. DH har kendskab til

enkelte eksempler, hvor fastspænding med stofsele fx er benyttet i en spisesituation uden at

barnet er i fare for personskade, men med begrundelsen at personalet fandt det mindre

forstyrrende for spisesituationen. Dette mener DH ikke kan være en begrundelse for brugen

af stofseler og er en unødig indgriben i barnet eller den unges fysiske og psykiske integritet.

Det er derfor vigtigt, at vejledningen til beskrivelsen af denne del af voksenansvaret bliver

så tydelig som muligt og at brugen af stofseler indberettes og registreres på lige fod med

anden fysisk magtanvendelse.

Derudover mener DH, at brugen af stofseler altid skal ske med forudgående tilsyn og

vejledning fra en fysioterapeut, således at det sikres, at barnet eller den unge ikke bliver

fastspændt på en uhensigtsmæssig måde, der kan give skader eller men eller medfører

ubehag.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Husorden § 5

DH finder, at det er godt at anvendelsen af husregler bliver lovhjemlet. Dermed bliver det

tydeligt at en husorden er en del af magtanvendelsen over for anbragte børn og unge.

Eksempelvis fremgik det af Socialtilsyn Nords årsrapport, at:

"Det er oplevelsen, at tilbuddene er usikre på, hvordan magtbegrebet kan 0g

skal forstås. Flere tilbud har eksempelvis meget indskrænkende husregler.

Husregler som af tilbuddene ikke betragtes som værende magt, men som er reel

magt, idet der er tale 0m meget store indskrænkninger i den personlige frihed.”

(Socialtilsyn Nords årsrapport)

DH finder derfor, at det er vigtigt at dette nu er præciseret med loven.

DH finder det væsentligt, at en husorden for et opholdssted eller døgninstitution ikke går ud

over hvad der vil opfattes som værende 'god og ansvarlig forældreomsorg med henblik på at

sikre barnets eller den unges bedste' jf. lovens bemærkninger punkt 3.1.1.2. DH ser frem til,

at der bliver udarbejdet vejledningsmateriale omkring dette, som giver flere eksempler end

nævnt i lovens bemærkninger.

Kortvarig fastholdelse og bortvisning § 8

Med § 8 indføres en ny hjerrunel ti at benytte mindre indgribende fysisk magt. Det fremgår,

at personalet kortvarigt kan fastholde eller bortvise et barn eller en ung, enten af hensynet til

'kortvarig fastholdelse'. Det fremgår at det ikke er muligt, at definere en øvre tidsgrænse

for, hvad der anses som kortvarig, da dette vil bero på en konkret vurdering af situationen

og bamets alder, modenhed if funktionsevne.

DH anerkender, at der kan være behov for kortvarigt at fastholde eller bortvise barnet fra

konfliktfyldte situationer, som en del af omsorgspligten. DH mener samtidig, at det er yderst

vigtigt at det bliver meget tydeligt hvad grænserne er for denne udvidede magtbeføjelse og

at brugen af mindre indgribende magt følges meget nøje.

DH rinder, at det både med lovens generelle og specifikke bemærkninger, fortsat er uklart

hvornår der kan benyttes kortvarig fastholdelse eller bortvisning. Der er denned en risiko

for at brugen af magtanvendelse skrider i praksis og at dermed risiko for at der vil ske en

eskalering i brugen af mindre indgribende magtanvendelse. DH vil i den forbindelse gøre

opmærksom på, at kontinuerligt brug af mindre magt vil sætte sig i barnet eller den unge,

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

både kropsligt, psykisk og i hukommelsen og vil have stor indflydelse på barnets selvbillede

og udvikling. Det vil have stor indflydelse for barnets eller den unges udvikling, hvis

han/hun fx får den opfattelse, at en spisesituation ikke kan gennemføres uden brugen af

mindre fysisk magt, hvis dette udvikler sig til at blive normen på et givent tilbud med den

nye bestemmelse.

DH mener, at der med fordel kan gives flere eksempler på i hvilke situationer anvendelsen

af denne bestemmelse kan bruges, end eksemplet om at give en 2-årig flyverdragt på og

provokationer omkring spisesituationen. Det vil være godt at komme med konkrete

eksempler omkring børn med handicap, som grundet deres funktionsnedsættelse kan have

særlige vanskeligheder ved at håndtere en spisesituation eller have vanskeligt ved at vurdere

om det er nødvendigt med varmt overtøj, selvom de er ældre end 2 år. Disse vanskeligheder,

begrundet i barnets handicap, må ikke i sig selv kunne begrunde magtanvendelse, hvilket

bør præciseres i bemærkningerne.

Det fremgår endvidere, at § 8 kan bruges hvis bamet generer eller udøver chikane over for

personalet. Denne del er ikke uddybet nærmere i de specifikke bemærkninger. DH kan

forestille sig, at der er mange forskellige opfattelser hos personalet af, hvornår et barn

generer eller udøver chikane over for personalet og dermed bør denne del, såvel som

beskrivelsen af hvis barnet generer eller udøver chikane over for de andre børn, uddybes

med eksempler. Der må ikke opstå vilkårlighed i forhold til den praktiske udmøntning af

brugen af § 8.

Det fremgår af bemærkningernes punkt. 3.1.3.3, at denne form for mindre indgreb ved

fysisk magt ikke skal indberettes og registreres.

DH finder, at det er afgørende, at denne form for mindre indgribende fysisk magt registreres

og indberettes. DH mener ikke, at en indberetning og registrering vil betyde en stor byrde

for tilbuddene. DH mener, at det bør være muligt ved hjælp af de standardiserede skemaer,

at registrere brugen af disse indgreb, således at det kan følges, om brugen af mindre

indgribende fysisk magt, griber om sig. DH mener ikke det vil være muligt for

Socialtilsynet i tilstrækkeligt omfang, at føre tilsyn med denne form for magtanvendelse

som loven foreskriver, hvis ikke den indberettes og registreres.

DH mener desuden at den manglende registreringspligt risikerer at svække tilskyndelsen til

at der blandt personalet, sker en vedvarende faglig refleksion over pædagogiske alternativer

til magtanvendelse, hvilket DH finder bekymrende.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Tilbageholdelse i forbindelse med eller undervejs i en anbringelse § 12

Med lovens § 12 udvides muligheden for at tilbageholde et barn eller en ung i forbindelse

eller under en anbringelse med op til 2 x 14 dage. Af stk. 2 fremgår det, at barnet eller den

unge kan tilbageholdes i op til 14 dage undervejs i anbringelsen ud over de i forvejen

mulige 14 dag og af stk. 4 fremgår, at tilbageholdelsen kan forlænges med yderligere 14

dage undervejs i opholdet.

DH finder, at det virker voldsomt med en forlængelse af muligheden for tilbageholdelse på

2 x 14 dage. DH mener ikke det bør være nødvendigt, at tilbageholde et barn eller en unge

yderligere l4 dage undervejs i opholdet. Her må det være muligt at få planlagt en

tilstrækkelig pædagogisk indsats også selvom der skulle opstå hændelser i barnets liv, der

kan påvirke barnet eller den unge i væsentlig grad.

Afværgehjælp § 9

Det fremgår af lovens § 9, at barnet eller den unge ligeledes kan kortvarigt fastholdes eller

bortvises for at afværge beskadigelse af ting i et betydeligt omfang. Det fremgår endvidere

af både de generelle og specifikke bemærkninger, at der også kan gribes ind over for

vedvarende skade på mindre værdigfulde ting. Som eksempel gives gentagende ødelæggelse

af ting af mindre værdi, fx glas fra IKEA.

DH finder, at muligheden for at benytte mindre indgribende fysisk magt ved gentagne

tingsskade, såsom IKEA glas, er at udvide afværgehjælpen for langt. DH mener, at det med

den rette pædagogiske indsats burde være muligt, at forhindre gentagen ødelæggelse af

mindre ting. Endvidere fremgår denne mulighed ikke direkte af loven, men alene af

bemærkningerne, hvilket understreger at der er tale om en for vid brug af selve lovhjemlen,

set med DH's øjne. Det kan efter DH's mening betyde end stærkt forøget brug af kortvarig

fastholdelse og bortvisning, ud over hvad der er rimeligt i forhold til, at drage omsorg for

barnet.

Herudover fremgår det af de speciñkke bemærkninger, at afværgehjælp kan anvendes,

allerede før det første glas smadres. Også her mener DH, at det er at strække

afværgehj ælpen for langt i forhold til tilbuddenes mulighed for at drage omsorg for børnene.

Det må kunne forebygges på anden vis.

DH er tilfredse med, at afværgehjælp skal indberettes og registreres på lige fod med den

øvrige magtanvendelse, således at det bliver muligt at følge brugen af denne udvidede form

for magtanvendelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Implementering

DH mener, at det er nødvendigt med et stort fokus på implementeringen af de nye regler, så

det fra starten sikres, at der ikke sker et unødigt skred i brugen af magtanvendelse over for

anbragte børn og unge.

Klageadgang § 23

DH ñnder det særdeles Vigtigt, at børn og unge med handicap f°ar den nødvendige hjælp og

støtte til at kunne klage. Børn 0g unge med handicap kan være i en særlig sårbar situation i

forhold til at udøve deres rettigheder, fx pga. manglende eller begrænset sprog. Dermed kan

de voksne omkring bamet eller den unge, få en særlig vigtig rolle i forbindelse med at sikre

barnet eller den unges klagemuligheder.

Registrering og indberetning, samt tilsyn og klageadgang

For DH er det helt afgørende, at der sker en systematisk og kontinuerlig indberetning og

registrering af alt magtanvendelse jf. bemærkningerne til lovens § 8.

DH finder det positivt, at der udarbejdes et standardskema til brug for indberetning, som

anbringelsesstedeme kan benytte. Dette kan fremme en vis form for ensartethed ift.

indberetningeme, således at risikoen for forskellige fortolkninger ift. indberetninger

minimeres, alt efter udformningen af skemaet.

Tilsyn § 22

DH finder det yderst vigtigt, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med brugen af

magtanvendelse. Det fremgår af lovens § 22, at det er Socialtilsynet der føre tilsyn med

anvendelsen af reglerne om voksenansvar. Socialtilsynet fører kun det driftsorienterede

tilsyn og taler derfor ikke nødvendigvis med alle anbragte børn og unge på et opholdssted.

Det er derfor vigtigt, at også den ansvarlige kommune følger op med det personrettede

tilsyn, så det enkelte bam eller ung er sikker på at blive hørt.

DH mener, at der skal ske en national opsamling og overvågning af magtanvendelse inden

for det sociale område og uddannelsesområdet, ligesom på psykiatriornrådet. DH mener, at

det er muligt med de nye Socialtilsyns årlige afrapporteringer, at indsamle nationale data for

magtanvendelse over for anbragte børn og unge, som bør indgå i en årlig drøftelse i

Folketinget om brugen af magtanvendelse generelt på tværs af alle sektorer. Kun ved et

konstant og vedvarende fokus på brugen af magtanvendelse, er det muligt at forebygge og

udvikle alternative metoder og dermed nedbringe brugen af magtanvendelse generelt.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

za .áuzm E50:

HUOHWEQ Oämas

Xowäaaa.

For yderligere bemærkninger kontakt chefkonsulent Maria Holsaae tlf.nr. 24 45 15 57 eller

e-mail [email protected].

Det er nødvendigt at det udførende personale har viden om magtanvendelsesregleme og

kompetencer til at bruge alternative metoder. DH ser et stort behov for vedvarende

uddannelse og udvikling på området.

DH er tilfredse med, at der er afsat midler til aktiviteter der skal understøtte

implementeringen, herunder undervisningsmateriale målrettet anbringelsessteder,

konnnuner, socialtilsyn og infonnationsmateriale til de børn og unge der er anbragt. DH

bidrager gerne med input til disse implementeringsinitiativer.

DH ser frem til en evaluering af loven o1n 2 år.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

n<P r.. 3 Æ ou

v53? _:_.&._m__

3.3 83 Sä

några.

nå..

nozámamqmzo: o« Guam: 5323.

um. navns:... »So

=>o>

cTnoävoäuo

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

#SAGD|-2016-01676#

Social- og Indenrigsministeriet

Att.: Stine Hildebrandt

[email protected]

cc: ca si1n.d1; -boern sinLdk

Høringssvar vedrørende høring over forslag til lov om voksenansvar over

for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven

Dansk Industri takker for at blive hørti forbindelse med ovenstående høring.

DI har gennemgået udkastet og har ingen kommentarer til de foreslåede ændringer

Med venlig hilsen

rlotte Rønhof

Underdirektør Rasmus Dahl

Konsulent

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

,N05 :V3 .

4o_._co._m.âo S r. . æom:.cx... S . :z :K: xocm...___u<: x .

8109 6x21) m m) . >jp"á|').nl' Lu.) "xarmux . W341i;'vposçgsp

Dato 11. februar 2016

HEN

Side 1 af 6

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Dansk Socialrådqwerforenlnq

faglig handlekraft

Høringssvar til Lovforslag om voksenansvar

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar

til lovforslaget om voksenansvar.

DS mener, at reglerne om magtanvendelse skal beskytte børnene og medvirke til,

at de kan komme i en god udvikling, der kan føre dem nærmere det mål, der er

opstillet i Servicelovens 'formålsparagraf' § 46: at de kan nå samme muligheder

for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnald-

rende.

Magtanvendelsesreglerne skal tage højde for, at børnene er i en meget udsat posi-

tion, ofte under stort pres og med en belastet baggrund. Det kan medføre uhen-

sigtsmæssige reaktioner, som man må forholde sig seriøst til for at beskytte både

børnene og deres omgivelser men uden at udsætte børnene for en behandling,

som kan rumme nogen risiko for overgreb. Det socialfaglige arbejde vil derfor

rumme svære balancer i situationer, der er fyldt med dilemmaer.

Hverdagen på anbringelsesstederne foregår i de allerfleste tilfælde uden, at der

overhovedet vil være grund til at overveje magtanvendelse. Vi finder det på den

baggrund uheldigt, at vi nu får en lov, der med udgangspunkt i nogle meget få og

særlige situationer skaber en række nye muligheder for magtanvendelse.

Grundlæggende mener DS, at uhensigtsmæssig adfærd hos anbragte børn bør

løses ved at styrke og udvikle den pædagogiske, socialfaglige og behandlings-

mæssige indsats. Lovforslagets fokus er alene på magtanvendelse, og der er næ-

sten ingen tiltag for at styrke den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats

eller for at kvalificere personalet fagligt og etisk. Det er en alvorlig mangel.

Ønsket om at udvide mulighederne for magtanvendelse hviler på en forestilling

om, at magtanvendelse kan være et pædagogisk redskab. Det mener DS ikke, at

det kan eller skal være det. I stedet skal vi opruste på faglighed og skabe sikker-

hed og tryghed, når børn og unge er i affekt. 0g hvis situationen kommer ud af

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mEm N mm m

kontrol, så er der dels de eksisterende magtanvendelsesregler, hvorefter man kan

anvende magt, hvis barnets handlinger er til fare for det selv eller andre, dels mu-

lighed for nødværge efter straffelovens bestemmelser.

Lovforslaget kan føre til en stærkere fokusering på magt og andre indgreb i bør-

nenes og de unges rettigheder, og loven giver ikke støtte til et forstærket pæda-

gogisk og behandlingsmæssigt arbejde. Det er meget uheldigt, fordi mange pro-

blemer ikke kan løses uden en kvalificeret pædagogik og behandling. Man får så-

ledes ikke unge ud af stofmisbrug ved alene at indføre flere urinprøver. Eller får

unge fri af kriminalitet eller selvskadende adfærd ved med magt at forhindre dem i

at gå fra en institution.

Der er ingen tvivl om, at al magtanvendelse kan opleves meget alvorligt især af

anbragte børn og unge. Det gælder også i de situationer, som loven åbner for. Vi

er bange for, at en øget brug af magtanvendelse kan føre til flere sammenbrud i

anbringelsen, simpelthen fordi der bliver mere alvorlige konflikter mellem børnene

og anbringelsesstederne. Derfor er det et stort problem, at lovforslaget ikke inde-

holder noget om, hvad man skal gøre for at bearbejde oplevelsen af en magtan-

vendelse med de pågældende børn og unge. Hvis man ønsker at udvide mulighe-

den for at bruge magt, så bør man også tydeligt beskrive, hvad der skal gøres

bagefter for at rydde op og give barnet mulighed for at bearbejde og reagere på

situationen. Det ville fx kunne indføjes i § 7. DS opfordrer meget kraftigt til, at

loven suppleres på dette punkt.

I betænkningen fra magtanvendelsesudvalget blev det fremhævet, at der bør sæt-

tes ind med forebyggelse af situationer, hvor der kan blive tale om magtanvendel-

se. Dette perspektiv mangler helt i lovforslaget, hvilket DS beklager stærkt.

Kompetenceudvikling er vigtigt for at kunne forebygge tilspidsede situationer.

Bedre kompetencer vil kunne styrke anbringelsesstedernes evne til at løse pro-

blemerne. DS mener, at der skal være kompetenceudvikling især i de hjørner af

anbringelsesområdet, som i dag har mangler kompetencemæssigt. Fx på opholds-

steder med personale uden relevant pædagogisk og behandlingsmæssig uddannel-

se, og i mange plejefamilier, hvor plejeforældre har alt for dårlig uddannelses-

mæssig baggrund. DS vurderer, at der er behov for en ambitiøs uddannelsesind-

sats, hvis vi skal kunne tackle de situationer, der ellers vil kunne føre til magtan-

vendelse. Det er beklageligt, at der med lovforslaget slet ikke tages initiativ til

denne kompetenceudvikling.

Ydermere er den implementeringsstøtte, der skal sættes ind i forbindelse med lo-

ven, meget mangelfuld. Det nævnes kun, at der skal laves materiale, målrettet

anbringelsessteder, kommuner og socialtilsyn, og informationsmateriale til de an-

bragte børn og unge. Der er ikke midler til kurser eller anden uddannelse.

I betænkningen fra udvalget vedr. magtanvendelse blev det indstillet, at den

kommende lov skulle præcisere børns og unges rettigheder samtidig med at skabe

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mam w mm m

et klart lovgrundlag for magtanvendelse. DS mener, at lovforslaget helt mangler

dette fokus på rettigheder, det handler alene om at udvide mulighederne for

magtanvendelse. Det er beklageligt, fordi lovens budskab derfor bliver et andet,

end det ville have været i en lov, der trak børnenes rettigheder op med udgangs-

punkt i Grundloven, Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen, som

betænkningen foreslog.

§ 5 om husorden

Husregler er velkendte på alle institutioner, og de er hidtil blevet udarbejdet med

hjemmel i anstaltsforholdet. Det ændres med den hjemmel, der nu gives i § 5. DS

tilslutter sig ændringen, som bør føre til mere klare og ensartede husregler. DS

hilser også med tilfredshed, at det i bemærkningerne slås fast, at der ikke må

fastsættes husregler, som helt afskærer børnenes adgang til fx elektronisk kom-

munikation eller besøg udefra, selvom der kan ske en regulering af sådanne for-

hold i husreglerne.

§ 6 om rusmiddeltest

Ganske mange opholdssteder og enkelte døgninstitutioner bruger i dag rutine-

mæssigt urinprøver til at teste anbragte unge for brug af stoffer, og undersøgelser

i forbindelse med magtanvendelsesbetænkningen viste, at de går længere, end de

må, idet de sanktionerer mod børn og unge, der afviser testen.

DS kan på den baggrund støtte, at der kommer et klart hjemmelsgrundlag til at

lave disse test, men vi frygter, at indførelsen af en eksplicit adgang til at teste de

unge kan medføre, at flere institutioner vil bruge test. DS mener ikke, at en urin-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:

§ 3, stk. 3 om magtanvendelse i kommunale plejefamilier

Ifølge § 3, stk. 3 gælder reglerne i § 8 om kortvarig fastholdelse og bortvisning og

i § 9 om afværgehjælp også kommunale plejefamilier. DS mener, at tilladelsen til

at bruge magtanvendelse i plejefamilier vil medføre, at anbragte børn vil få andre

vilkår mht. magtanvendelse end familiens egne børn. Det vil kunne skabe proble-

mer i plejeforholdet, så en formel ret til magtanvendelse i plejefamilier bør be-

grænses mest muligt. DS hilser derfor med tilfredshed, at det kun er den lille og

særlige gruppe af kommunale plejeforældre, der får mulighed for magtanvendelse,

og at muligheden begrænses til de nævnte paragraffer.

DS mener også, at en udvidelse af muligheden for at bruge magt i de kommunale

plejefamilier bør følges op af bedre uddannelsen, fordi de får mere belastede børn

og nu også skal arbejde på et andet pædagogisk og behandlingsmæssigt grundlag.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

maa A mm m

prøve kan få en ung motiveret til at blive stoffri, og den vished, testen giver, vil

man kunne nå ved et solidt pædagogisk arbejde med den unge. DS finder det på

den baggrund kritisabelt, at lovforslaget slet ikke forholder sig til en styrkelse af

behandlingsarbejdet men kun til øget brug af rusmiddeltests.

DS tilslutter sig, at der skal være samtykke til en rusmiddeltest men vi finder det

selvmodsigende, at der skal være et generelt samtykke, og at det samtidig slås

fast, at testen i det enkelte tilfælde kun kan ske, når barnet eller den unge med-

virker frivilligt. Det er svært at se relevansen af det generelle samtykke, når det

afgørende er, om en ung faktisk vil medvirke i den konkrete test.

DS hilser med tilfredshed, at det slås fast i bemærkningerne, at manglende med-

virken til en test ikke må sanktioneres. Vi mener, at det også bør gøres klart, at

heller ikke afvisning af at give det krævede generelle samtykke må sanktioneres.

§ 8 om kortvarig fastholdelse og bortvisning

De situationer, der nævnes som eksempler i forbindelse med den nye regel om

kortvarig fastholdelse og bortvisning, ser ud som situationer, som bør klares i det

normale pædagogiske arbejde. Fx som nævnt side 33 i bemærkningerne situatio-

ner, hvor et barn eller en ung verbalt er provokerende over for de andre børn,

eller hvor et barn eller en ung lægger benene op på bordet under et måltid. Den

slags skal klares i almindelige pædagogisk praksis, det er unødvendigt at indføre

en særlig regel om magtanvendelse for at tackle det.

Ydermere er afgrænsningen af hvilke situationer, den nye mulighed kan anvendes,

uklar. Der står således i bemærkningerne, at den kan anvendes, "når det vurderes

at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den

daglige omsorg". Der står også, at det kan ske "af hensyn til tryghed eller trivsel

på anbringelsesstedet". Der er et stort 'tolkningsrum' i sådanne formuleringer,

som vil kunne føre til en ret forskelligartet praksis. DS mener, at det er meget

uheldigt netop når det drejer sig om magtanvendelse.

DS finder det kritisabelt, at denne form for magtanvendelse ikke skal indberettes.

Dermed vil den kunne 'gå under radaren' for tilsynsmyndighed og anbringende

kommuner, og der vil i værste fald kunne udvikle sig en forkert kultur på et an-

bringelsessted, uden at det bliver synligt udefra.

§ 9 om afværgehjælp

Med § 9 indføres mulighed for magtanvendelse i form af afværgehjælp, så barnet

kortvarigt kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum, hvis det er ved at

udføre materielle skader i et ikke ubetydeligt omfang. DS mener, at man også bør

kunne forholde sig til pædagogisk og opdragelsesmæssigt og ikke med magtan-

vendelse i disse situationer.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Der er kun hjemmel til afværgehjælp i forbindelse med tingskade "i ikke ubetyde-

ligt omfang", men det fremgår af bemærkningerne, at forståelsen af "ikke ubety-

delig" er uklar, så der vil være usikkerhed om, hvornår afværgehjælp er lovlig.

Der nævnes skade på et fjersyn og ting af affektionsværdi som eksempler på "ikke

ubetydeligt omfang". Men det nævnes også, at man kan gribe ind over for et barn,

der smadrer glas fra Ikea, hvis det sker gentagne gange. Ydermere slås det fast,

at "afværgehjælp kan anvendes for at forhindre tingskade, allerede før det første

glas smadres", hvis der er fare for, at barnet vil gøre det gentagne gange. Dermed

bliver kriterierne for, hvornår man må bruge afværgehjælp, meget uklare - man

vil kunne bruge den før barnet overhovedet har taget skridt til at ødelægge selv

en lille, billig genstand. DS finder denne uklarhed urimelig.

§ 11 om tilbageførsel ved rømning

§ 11 giver en institution ret til at tilbageføre et barn eller en ung, der rømmer in-

stitutionen, hvis barnet udviser en adfærd, der medfører risiko for skade på barnet

eller på andre. Det kan fx være i situationer, hvor barnet/den unge forlader insti-

tutionen for at være sammen med kriminelle venner eller deltage i stofmisbrug.

Der har været en del diskussion om denne mulighed, fordi man i dag enkelte gan-

ge på institutionerne oplever, at man ikke har mulighed for at tilbageholde en ung,

som går fra institutionen for at foretage sig noget, som er skadeligt.

Sådanne rømninger kan afgjort være svære at tackle, og der er ingen tvivl om, at

personalet/plejeforældrene skal reagere på dem og forsøge at få barnet til at ven-

de om igen. Men igen må man spørge, om det er situationer, der ikke kan klares

med de normale pædagogiske og socialfaglige redskaber, eller om det er nødven-

digt at åbne for at klare dem med magtanvendelse. DS mener, at en kvalificeret

pædagogisk og socialfaglig indsats i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig.

I de få tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at bruge magtanvendelse må det til

gengæld være helt klart, hvorfor det gøres. Det er det ikke i lovforslaget, der ef-

terlader flere uklarheder. Fx nævnes det i bemærkningerne, at det er et krav for

at kunne bruge magt, at barnet, der rømmer institutionen, "ikke har til hensigt at

vende tilbage". Det nævnes også, at det ikke er tilstrækkeligt, at barnet har for-

ladt institutionen og ikke er kommet tilbage som aftalt eller forventet. Men hvor-

når ved man, at barnet ikke har til hensigt at komme tilbage? Det vil kunne være

meget uklart.

Tilsvarende er kriteriet om, at tilbageførsel kun kan ske, hvis barnets adfærd kan

"medføre en risiko for skade på barnet selv eller på andre" uklart. Hvad vil "risiko"

og "skade" sige i praksis? DS mener, at der alt i alt i lovforslaget mangler en tyde-

liggørelse af, hvornår tilbageførsel kan ske.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mäm m m." m

så.

Niels Christian Barkholt

Næstformand

Dansk Socialrådgiverforening

Betydningen af begrebet at "føre" og "tilbageføre"

Lovforslaget mangler også en tydeliggørelse af, hvad det vil sige at "føre" eller

"tilbageføre". Det er uklart, hvad der i § 8 og § 9 menes med at "føre" barnet eller

den unge væk, og hvad der i § 11 menes med at "tilbageføre" et barn eller en

ung. Der henvises til § 10 om fysisk magtanvendelse, men her er formuleringen i

bemærkningerne kortfattet og ikke afklarende. Der nævnes kun et par eksempler:

at mindre børn kan bæres, og at et større barn kan føres ved at "holde fast om

hånden og føre" det til et andet sted. Eksemplerne hjælper ikke ret meget, blandt

andet fordi de ikke viser, hvad man må, hvis det ikke er tilstrækkeligt. Grænserne

for magtanvendelsen er således uklare, når man skal føre eller tilbageføre et barn

eller en ung. Det er efter DS' vurdering meget kritisabelt, og det vil efterlade de

voksne, der skal føre eller tilbageføre, på usikker grund. Det kan også medføre

urimelig praksis og kultur på anbringelsessteder, der tolker loven vidtgående.

Det blev i magtanvendelsesudvalgets betænkning foreslået, at der udarbejdes en

detaljeret beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet "fysisk guidning" med en arm

om skulderen, et tag i håndledet osv. Lovforslaget rummer desværre ikke denne

beskrivelse. DS mener, at denne form for magtanvendelse bør beskrives tydeligt

og så konkret, at det er muligt for børn og unge at forstå dem og for pædagoger,

plejeforældre mv. at manøvrere sikkert ift. de nye regler.

Med venlig hilsen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

zmeozmz

Läampfærgcvej 22

Pçus .l0k5 2593

2100 Kcçwlnentxavn Ø

T 35 29 8! 00

F' 35 29 83 UU

E ro 0nm@:upionsarzçlk

12-02-2016

Sag nr. 16/489

Dokumentnr. 9147/16

Jannie Bruun Andersen

Tel. 40 22 30 86

E-mail: [email protected]

Høringssvar over forslag til lov 0m voksenansvar over for anbragte

børn eller unge og forslag til lov 0m ændring af lov 0m social service,

lov om social-tilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som føl-

ge af lov om voksenansvar over for anbragte børn)

Danske Regioner er blevet bedt om at komme med bemærkninger til oven-

stående lovforslag. Lovforslagene er sendt rundt til de 5 regioner og det

følgende samler de indkomne bemærkninger. Høringssvaret er delt op i 2

afsnit, hvor det første omhandler lov om voksenansvar over for anbragte

børn eller unge og det næste omhandler ændring af lov om social service,

lov om social-tilsyn og folkeskoleloven (konsekvensændringer)

Der tages forbehold for, at høringen ikke har været politisk behandlet.

Generelle bemærkninger til Lov om voksenansvar overfor anbragte børn

0g unge.

Generelt bifalder regionerne lovforslaget, og finder det positivt, at der med

lovforslaget sker en øget tydelighed og præcisering af, hvornår der kan an-

vendes magt over for børn og unge.

Det tilføjes at udfordringer i forhold til børnene og de unge og disses ad-

færd i videst muligt omfang bør håndteres via den socialpædagogiske ind-

sats og ikke med anvendelse af magt. Hver gang reglerne for anvendelse af

magt udvides sa er tendensen, at der gøres brug af hjemlen i stedet for at

udvikle pædagogiske metoder. Dermed bliver vi mindre kreative i forhold

til at finde på socialpædagogiske metoder for at undgå anvendelse af magt.

Af blandt andet disse grunde forholder vi os generelt kritisk, når der gives

lovhjemmel til magtanvendelse i yderligere tilfælde. Vi synes dog samtidig,

at forslaget indeholder nogle gode initiativer, som er forstærkende i forhold

til børn og unges retssikkerhed. Magtanvendelse er et område med mange

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

min N

gråzoner, og selv om det ikke er muligt at lave en udtømmende beskrivelse

af grænsefladerne Inellem omsorgspligten og respekten for bamets eller den

unges rettigheder, så vil en højere grad af tydeliggørelse samt eksemplifice-

ring medvirke til at tvivlssituationer reduceres mest muligt. Vi finder det

også positivt, at regler og principper samles i ét således at der ikke skal ina-

nøvreres i såvel servicelov som magtbekendtgørelse. En samling af reglerne

medvirker til øget overskuelighed, hvilket igen er medvirkende til at styrke

retssikkerheden for børnene og de unge.

Bemærkninger til udvalgte bestemmelser i 10 »forslaget

Anvendelsesområde - § 3

Det skaber mange udfordringer i dagligdagen, at unge under 18 år samt un-

ge over 18 år, der er anbragt i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt

ved dom eller kendelse er omfattet af reglerne omkring magtanvendelse,

mens unge over 18 år, der er visiteret efter bestemmelserne om efterværn i

servicelovens § 76 ikke er omfattet af reglerne.

På den baggrund finder vi at, det bør indarbejdes i bestemmelsen, at også

unge, der er visiteret til fortsat ophold efter servicelovens § 76 er omfattet

af reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.

Personkreds, som kan foretage indgreb - § 4, stk. 2

Der er bred anerkendelse af dette forslag. V1 anerkender, at der gives

hjemmel til, at personale med primær ansættelse på interne skoler på op-

holdssteder og døgninstitutioner også kan anvende magt i henhold til lov-

forslagets §§ 8-10. Med forslaget skal medarbejderne anvende samme re-

gelsæt og samme registrerings- og indberetningsform, uanset om de udfører

arbejde på skolen eller i botilbuddet, hvilket efter vores opfattelse vil kunne

være medvirkende i forhold til at sikre børnenes/de unges retssikkerhed.

Dertil kommer, at det kan være forvirrende og vanskeligt for børnene/de

unge at forholde sig til, at medarbejdernes håndtering af magt afhængigt af

om børnene/de unge er i botilbuddet eller skolen. Dette forslag ses således

som en væsentlig forbedring.

Personkreds, som kan foretage indgreb - § 4, stk. 3

Det fremgar af forslagets § 4, stk. 3, at kommunale plejefamilier, der er

godkendt som generelt egnede jf. § 66, stk. l, nr. 2jf. § 66 a, stk. l, nr. l, i

lov om social service, kan foretage indgreb efter lovens §§ 8-9.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Vi finder forslaget om, at kommunale plejefamilier kan foretage indgreb

som beskrevet for uhensigtsmæssigt. Når der udføres magtanvendelse på et

tilbud, vil udøvelsen være underlagt en form for social kontrol, hvor ledelse

og kolleger kan ”se en over skulderen”. Det vil ikke på samme måde gøre

sig gældende for en kommunal plejefalnilie, hvor magtanvendelse kan fo-

regå mere i det skjulte.

Derudover finder regioneneme, at børn og unge, der har så omfattende pro-

blemer eller er adfærdsvanskelige i en sådan grad, at fastholdelse, bortvis-

ning og afværgehjælp er nødvendig, ikke bør anbringes i en plejefamilie,

hvorfor det ikke er nødvendigt at plejefamilierne tillægges denne beføjelse.

Kapitel 2. Rammer for ophold på opholdssteder og døgninstitutioner'

Husorden - § 5

Selvom adgangen til at fastsætte husregler allerede eksisterer i kraft af an-

staltsforholdet, så er initiativet om, at adgangen lovfæstes, godt, idet tiltaget

samtidig indebærer en tydeliggørelse af rammerne for og indholdet i husor-

dener. Dog anbefaler vi, at det tydeliggøres, at der ikke også heri ligger en

hjemmel til, at anvende magt ved overtrædelse af husorden, samt at det ty-

deliggøres, at husordener til stadighed ikke vil kunne fastsættes således, at

de indskrænker børnenes og de unges rettigheder.

Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke - § 6

Det er hensigtsmæssigt, at der etableres lovhjemmel til samtykke til at afgi-

ve rusmiddeltest, idet området hidtil har manglet lovregulering. V1 kan kon-

statere, at lovforslaget i § 6, stk. 2 indeholder en præcisering af, at barnet/

den unge forud for afgivelse af samtykket skal informeres om fonnalet og

reglerne for afgivelse af rusmiddeltest, således at samtykket kan gives pa et

oplyst grundlag. Dette anser vi for at være en forbedring i forhold til Magt-

anvendelsesudvalgets betænkning (Betænkning nr. 1551/2015).

Kapitel 3. Magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten

Kortvarig fastholdelse 0g bortvisning - § 8

Generelt er det vores holdning, at de situationer, den nye bestemmelse giver

hjemmel til at anvende magt overfor, bør kunne løses ad pædagogisk vej og

ikke med magt. Der er tale om en markant udvidelse i beføjelsen til at an-

vende magt, og vi er betænkelig ved proportionaliteten heri. For sa vidt an-

går beskrivelsen af anvendelsesomradet for bestemmelsen, sa er det ogsa

vores opfattelse, at der særligt i forhold til handicapomradet mangler tyde-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

lighed. Det fremgår af bemærkningerne, at det som led i varetagelsen af den

daglige omsorg vil være i overensstemmelse med § 8, at fastholde en 2-årig

for at få barnet iklædt en flyverdragt, inden det skal ud i vintervejret, men at

samme handling ikke vil være berettiget over for en normaludviklet l7-åri g.

Vi savner her klarhed i forhold til, hvad der eksempelvis vil gælde for en

17-årig, der kognitivt svarer til en 2 eller 4 årig. Vil det være i overens-

stemmelse med § 8 at fastholde denne 17-årige for at få varmt vintertøj på?

Vi anbefaler derfor en præcisering af reglens anvendelsesområde, samt en

grundig stillingtagen til reglemes overensstemmelse med FN's Handicap-

konvention.

Registrering og indberetning af magtanvendelser' efter § 8.'

Vi kan ikke bakke op om forslaget om, at der ikke skal ske registrering og

indberetning af magtanvendelser efter forslagets § 8 - kortvarig fastholdel-

se og bortvisning. En undladelse heraf kan i værste fald medføre, at anven-

delseme af magt over for børn og unge eskalerer, og at der dermed sker en

forværring af barnets og den unges rettigheder og retssikkerhed.

Når magtanvendelserne ikke skal registreres bliver det usynligt, om der

gentagen og ofte anvendes denne form for magt over for samme ham/ung,

herunder om det er samme medarbejder, der udfører indgrebene. Formålet

med registrering og indberetning er jo til dels, at man skal kunne se, om der

er noget i indsatsen eller tilbuddet, der skal ændres. Denne mulighed er ikke

til stede, hvis indgrebene ikke registreres og indberettes. Vi er opmærk-

somme på, at det i bemærkningerne fremgår, at det socialtilsyn, som fører

det driftsmæssige tilsyn, i henhold til § 22 ogsa fører tilsyn med anvendel-

sen af magtreglerne og dermed også med brugen af kortvarig fastholdelse

og bortvisning. Der er således intention om en vis form for kontrol og tilsyn

med anvendelsen af § 8 til trods for, at der ikke skal ske registrering og ind-

beretning. Vi er dog betænkelige ved, om det er muligt at føre et kvalifice-

ret tilsyn over magtanvendelser, som ikke registreres, og vi synes, at det er

uklart, hvorledes tilsynet skal gennemføres. Vi vurderer, at udebleven

skriftlig dokumentation af magtanvendelser, udskiftning i medarbejderstabe

m.m. kan føre til, at viden om anvendelsen gar tabt, og at socialtilsynet

dermed ikke har et reelt og fyldestgørende grundlag at forholde sig til, når

tilsynet skal udføres. Ydennere er det vores opfattelse, at registrering og

indberetning af enhver magtanvendelse er medvirkende til at øge kvaliteten

af den pædagogiske indsats. Der er en tendens til, at man under en efterføl-

gende registrering og indberetning af magtanvendelsen reflekterer og ana-

lyserer pa sine handlinger. Ved denne refleksion er der grundlag for at ud-

vikle pa nye pædagogiske metoder, der på sigt vil kunne minimere magtan-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man m

vendelser. Såfremt indberetning ikke længere er et lovkrav, vil denne re-

fleksion ikke længere foregå i samme grad som nu, og dermed bliver vi

mindre kreative og mindre dygtige i forhold til udvikling af pædagogiske

metoder til minimering af magtanvendelser. Dette gælder uanset hvor ind-

gribende magtanvendelsen har været.

En magtanvendelse er en magtanvendelse, og derfor mener vi, at selv det

mindste indgreb skal registreres og indberettes. Såfremt det fastholdes, at

der ikke skal ske indberetning af magtanvendelser efter § 8, er det vores

anbefaling, at medarbejderne på tilbuddene skal være forpligtede til at fore-

tage registrering, samt at tilbuddene skal være forpligtede til at opbevare

disse med vurdering. Der ved sikres fortsat fokus og refleksion på praksis.

Socialtilsynet vil kunne tilgå disse registreringer ved tilsynsbesøgene.

Indgreb i bevægelseyriheden m.v.

Ahærgehjælp - § 9

Der kan være et behov for at kunne gribe ind, når et barn eller en ung for-

volder skade på genstande af høj værdi - hvad enten der er tale om økono-

misk værdi eller affektionsværdi.

Ødelæggelse af genstande kan få store konsekvenser for barnet/den unge,

enten i form af personlige tab af ting af høj affektionsværdi, erstatningskrav

eller politiamneldelse for hærværk. Det kan også påvirke barnets/den unges

omgivelser. Omsorgspligten over for et barn/en ung, der reagerer udadrettet,

og over for barnets/den unges omgivelser taler derfor for, at medarbejderne

kan gribe ind med henblik på at forhindre, at barnet/den unge gør stor skade

på genstande. Det er dog vores opfattelse, at eftersom der er tale om skade

på ting og ikke personer, så er det særligt vigtigt at betone proportionali-

tetsprincippet, såfremt der undtagelsesvist gribes ind med magt i henhold til

forslagets § 9. Vi anerkender da også, at bemærkningerne til forslagets § 9

redegør for proportionaliteten, men det er vores vurdering, at bemærknin-

gerne samtidig er selvmodsigende i forhold hertil, når det beskrives, at

"Gentagen ødelæggelse af ting af mindre karakter, fx glas fra IKEA, er sa-

ledes omfattet af bestemmelsen". Vi er af den opfattelse, at det ikke er i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at anvende fysisk magt,

når et barn eller en ung ødelægger IKEA glas eller lignende - heller ikke

selvom det sker gentagne gange. Dette skal ogsa ses i lyset af den viden,

der eksisterer på området om, hvor skadeligt det kan være for barnet/den

unge samt for dannelse af pædagogiske relationer til de voksne, når der an-

vendes fysisk magt.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man o

Det er i øvrigt også ganske upræcist, hvordan ”gentagne gange" skal opfat-

tes. Er det ”gentagne gange" i lovens forstand, når der sker ødelæggelser af

samme type genstande samme dag/aften eller er det "gentagne gange”, hvis

det sker én gang om dagen flere dage i træk? Er det i det hele taget et krav

for gentagelse, at ødelæggelserne omfatter samme type af genstande, eller

berettiger det til anvendelse af magt, at bamet/den unge smadrer en dyr

genstand, f.eks. et TV, og senere samme aften i raseri smadrer et IKEA

glas? Er ødelæggelse af glasset dermed en "gentagelse". Eftersom lov-

forslaget har til hensigt, at være mere præcis for på videst mulig måde

at undgå tvivlstilfælde, er det vigtigt på forhånd at redegøre for indholdet af

betydningsfulde begreber, som eksempelvis ”gentagne gange”. Omvendt

synes vi, at der er en for høj detaljeringsgrad, når der i bemærkningerne

specifikt nævnes IKEA glas.

Tilbagefarsel ved rømning - § 11

Det anerkendes, at der kan være behov for at kunne tilbageføre et barn/en

ung, hvis - og kun hvis - rømningen udgør risiko for personskade, men vi

betoner vigtigheden af, at det præciseres, at opgaven som udgangspunkt

skal løses uden anvendelse afmagt. I bemærkningerne til forslagets § ll er

det beskrevet, at den unges alder, modenhed og udvikling spiller ind i den

konkrete vurdering af, om en rømning udgør en risiko for personskade for

vedkommende selv eller andre. Deri er vi enige. Som eksempel nævnes, at

det kan være berettiget at tilbageføre en 8-årig, der stikker af midt om nat-

ten, men at det omvendt ikke vil være berettiget, såfremt det drejer sig om

en nonnaludviklet 17-årig, eftersom en normaludviklet 17-årig forventes at

kunne forstå konsekvenserne af sine egne handlinger. Disse yderpunkter er

forholdsvis klare, men det er vores opfattelse, at der mangler tydelighed,

når det drejer sig om handicapområdet. Må man eksempelvis tilbageføre en

17-årig, der er udviklingshæmmet? Vi anbefaler derfor, at der også laves

eksempler i forhold til denne målgruppe. Det er endelig vigtigt, at regelsæt-

tet udtrykkeligt fastsætter rammerne for, i hvilke situationer, der kan ske

tilbageførsel, herunder tydeligt beskriver kravet om proportionalitet.

Tilbageholdelse i forbindelse med eller undervejs i en anbringelse - §12

Muligheden for at tilbageholde et barn eller ung i op til 14 dage i starten af

anbringelsen bør også kunne anvendes, når et barn eller en ung anbringes

på den samme sikrede døgninstitutions tilknyttede åbne eller delvist lukke-

de pladser, i det behovet for at etablere relationer mellem barnet eller den

unge og de voksne på de åbne eller delvist lukkede pladser eller for at skabe

ro til at motivere barnet eller den unge til, i et væsensforskelligt miljø end

det sikrede behandlingsmiljø, at indgå i socialpædagogisk behandling pa

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man q

disse tilknyttede pladser, er lige så stort ved overgangen fra de sikrede plad-

ser, som hvis barnet eller den unge skulle anbringes på et andet opholds-

sted.

Isolation pa sikrede afdelinger og døgninstitutioner og særligt sikrede afde-

linger - § 16, stk. 4

Det fremgår af § 39, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 186/2015 om magtanvendel-

se over for børn 0g unge anbragt uden for hjemmet, at ved isolation efter

stk. l, skal der, for så vidt angår unge med psykiske lidelser, i umiddelbar

forbindelse med isolationen tilkaldes en psykiatrisk speciallæge knyttet til

afdelingen, der skal tage stilling til, hvorvidt en indlæggelse af den pågæl-

dende på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling er nødvendig, og hvis

dette ikke er tilfældet, i øvrigt føre løbende tilsyn med den pågældende un-

der isolationen for at kunne tage stilling til om der, i løbet af isolationen,

sker en udvikling med den pågældendes tilstand, som gør en indlæggelse på

en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling nødvendig.

Region Midtjylland foreslår, at betingelsen om psykiatrisk tilsyn jf. be-

kendtgørelsens § 39, stk. l, ophæves ved revision af bekendtgørelsen. Bag-

grunden for ønsket om ophævelse skal findes i, at den tidsmæssige ud-

strækning af en isolation typisk er omkring 1-2 timer, hvorfor det er van-

skeligt for en speciallæge at nå fra nærmeste børne- og ungdomspsykiatri-

ske afdeling i Risskov til den særligt sikrede afdeling i Dalstrup på Djurs-

land, inden isolationen igen er ophævet, og at der gennemsnitligt alene er l-

2 isolationsanbringelser efter pågældende bestemmelse om året. Det er så-

ledes Region Midtjyllands opfattelse, at det er yderst omkostningstungt og

omstændeligt at opretholde et speciallægeberedskab 24 timer i døgnet alle

årets dage, når der tages højde for det reelle antal isolationsophold samt iso-

lationsopholdets varighed og typiske forløb.

Samtidig skal der gøres opmærksom på, at der, for så vidt angår unge med

psykiske lidelser, uanset om disse anbringes i isolation eller ej, løbende fo-

retages en vurdering af, om der er behov for indlæggelse på en børne- og

ungdomspsykiatrisk afdeling. Det findes derfor fuldt ud forsvarligt, at med-

arbejderne på den særligt sikrede afdeling for psykisk afvigende unge også

kan varetage opgaven med at tilse den unge under en isolationsanbringelse.

Forslag fra betænkningens bilag 7, der ikke er medtaget i lovforslaget, men

som regionenerne finder med fordel kunne indarbejdes

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man m

o Ophævelse af samtykkekravet i retsplejelovens § 765, saledes at

unge under 18 år ikke længere selv kan være medbestemmende i

forhold til, om de anbringes til frihedsberøvelse i et arresthus for

voksne over 18 år, hvilket er i strid med FN's børnekonvention arti-

kel 37 c.

o Udarbejdelse af vejledningsmateriale på flere sprog til børn og un-

ge med anden etnisk baggrund.

o Indførelse af hjemmel til at gennemføre en omsorgsfuld kostpolitik

med individafstemt mulighed for at opsætte og gennemføre grænser

for unges indtag af slik og sodavand, for så vidt et anbragt barns el-

ler en ungs indtag markant overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalin-

ger. Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med et inspekti-

onsbesøg på en sikret døgninstitution i 2003/2004 udtalt, at en sådan

begrænsning er et uproportionalt indgreb i anbragte børn og unges

frihedsrettigheder. Dette udgør i dag et dilemma i forhold til at yde

den rette omsorg til nogle børn og unge.

o Problematik med, at voksne over 18 år med flytningsbaggrund an-

bringes sammen med børn og unge under 18 år på sikrede døgninsti-

tutioner. Ved den mindste mistanke om, at en "ung" kan være over

18 år bør retten eller anden myndighed træffe afgørelse om alders-

testning inden anbringelse på en socialpædagogisk døgninstitution

for børn og unge finder sted.

o Obligatorisk tilbud om, at forbehandling for misbrug indskrives i

lovgivningen i lighed med psykiatrisk screening.

o En afklaring af hvordan unge med besøgs- og brevkontrol anonymt

kan rette henvendelse til socialtilsynet.

(I forhold til en uddybning af ovennævnte emner henvises til det bilagsma-

teriale, der tidligere er fremsendt til sekretariatet for magtanvendelsesud-

valget af Lars Emil Andersen, områdeleder for MultifunC Region Midtjyl-

land, Grenen).

Yderligere forslag til hvad lov 0m voksenansvar overfor anbragte børn og

unge kunne indeholde

Anvendelse af gangalarmer eller videoovervagning pa abne afdelingers

fællesarealer 0m natten

For at forhindre, at de anbragte unge begar vold over for hinanden, indtager

stoffer, planlægger kriminelle handlinger, udfører kriminelle handlinger,

begår seksuelle overgreb over for hinanden mv., er der brug for et regelsæt

med tilladt brug af gangalanner eller videoovervågning af fællesarealer om

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man o

natten, således at sådanne kriminelle handlinger forebygges ved, at det -

med én vågen nattevagt på én matrikel med flere afdelinger - hurtigt kan

opdages eller forhindres, hvis kriminalitetstruede unge opsøger hinanden

om natten. En mere generel eller mere udbredt brug af vågne nattevagter

udgør en sundhedsrisiko for vores ansatte og øger anbringelsesomkostnin-

gerne mere end hvad anbringende kommuner skønnes at have råd til. Brug

af mindst én til to sovende pædagoger (som udgangspunkt sovende) på hver

afdeling 0g én vågen nattevagt per matrikel (med flere afdelinger) med ad-

gang til elektronisk overvågning 0m natten af nævnte fællesarealer vil være

en kriminalitetsforebyggende foranstaltning, som også vil kunne bidrage til

at øge kvaliteten af den socialpædagogiske behandling og omsorgen for de

unges sundhed og udvikling.

Generelt

Det foreslås, at der ved udarbejdelse af revideret magtanvendelsesbekendt-

gørelse henvises til § 137 e, stk. 2jf. § 137 fog § 137 g i lov om social ser-

vice.

Det foreslås endvidere, at der ved udarbejdelse af revideret magtanvendel-

sesbekendtgørelse henvises til lov om ændring af straffeloven (kriminalise-

ring af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i va-

retægtssurrogat) for så vidt loven vedtages.

I en tidligere udgave af magtanvendelsesbekendtgørelsen var det fastsat, at

en leder af en sikret døgninstitution og/eller dennes stedfortræder kunne ret-

te henvendelse til det driftsansvarlige amt, der kunne træffe afgørelse om, at

fortsat anbringelse eller ophør af en frihedsberøvende anbringelse pa en sik-

ret afdeling, for så vidt lederen af den sikrede døgninstitution skønnede, at

grundlaget for fortsat anbringelse af et barn ikke længere er til stede. Af

hensyn til de anbragte børn og unges retssikkerhed anbefales det, at denne

bestemmelse genindføres, således at afgørelse om fortsat anbringelse eller

ophør af anbringelse kan/skal bringes til endelig afgørelse ved Socialtilsy-

net.

Vejledning til lov 0m voksenansvar overfor anbragte børn og unge

Regionerne ser frem til at modtage en vejledning til loven, der angiver tyde-

lige og eksemplificerede retningslinjer for anvendelse af magt efter denne

lov.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man 5

Benzærkiziizgei' til forslag til lov 0m ændring af lov om social service, lov

om socialtilsyir og folkeskoleloven

Ændring af lov 0m social service

Regioneme skal overordnet bifalde de foreslåede ændringer dog med føl-

gende bemærkninger til enkelte ændringer:

Regionens mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger- § 1 , nr. 2

Region Midtjylland har længe efterspurgt denne mulighed, hvorfor forsla-

get findes særdeles positivt.

Det fremgår af forslaget, at delvis lukkede afdelinger kan etableres i til-

knytning til sikrede afdelinger, men det er ikke nærmere beskrevet, hvorle-

des "i tilknytning til" skal forstås. Det er Region Midtjyllands opfattelse, at

”i tilknytning til” skal forstås som en organisatorisk tilknytning til den sik-

rede afdeling, hvor afdelingerne har fælles ledelse, personalepolitik, MED-

system mv. Det er derimod ikke Region Midtjyllands forståelse, at der kræ-

ves en egentlig geografisk tilknytning til den sikrede afdeling.

Anvendelse af sikrede afdelinger; særligt sikrede afdelinger 0g sikrede

døgninstitutioner - § I, nr. 5

Indledningsvist skal der gøres opmærksom på en skrivefejl, da der i forsla-

gets udkast til § 63 a, stk. l fejlagtigt står ”anvendelse af delvis lukkede af-

delinger og delvis døgninstitutioner [...]", hvilket rettelig formodes at være

"anvendelse af delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede døgninstitutio-

ner [. . .]".

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i servicelovens § 63 a, hvori

det beskrives, at det er børn- og ungeudvalget i kommunen, der kan træffe

afgørelse om anvendelse af henholdsvis delvis lukkede afdelinger, delvis

[lukkede] døgninstitutioner, sikrede afdelinger samt særligt sikrede afdelin-

ger, når betingelserne herfor er opfyldt. Baggrunden herfor er at sikre rets-

sikkerheden for de anbragte børn og unge, hvilket regionen selvfølgelig kan

anerkende. Vi ønsker dog samtidig at gøre opmærksom pa, at den ændrede

beslutningskompetence kan have betydning for, hvor hurtigt en sag kan be-

handles, hvorfor der kan være risiko for, at en ung, der skal anbringes som

led i varetægtssurrogat, kan ende i arresten indtil afgørelse fra børn- og un-

geudvalget foreligger, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Det foreslås i

stedet, at man kan sondre mellem anbringelser på social indikation og an-

bringelser, der sker som led i en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller

kendelse. I forhold til førstnævnte ses der ingen problemer i at følge den fo-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

reslåede procedure, hvor det er børn- og Ungeudvalget, der træffer afgørelse

0m anbringelse, hvilket netop vil underbygge formålet med større retssik-

kerhed. l forhold til sidstnævnte gruppe af unge, der er anbragt so1n led i en

strafferetlig afgørelse, er det Region Midtjyllands ønske, at der kan anven-

des en forenklet af gørelsesproces. Hensynet til retssikkerheden er for denne

gruppe allerede opfyldt, da de har været stillet for en dommer og er blevet

repræsenteret af en forsvarer.

Ændring af lov om socialtilsyn

Socialtilsynene har haft en praksis, hvorefter tilsynet med henvisning til § 6

stk. 3 i bekendtgørelse om socialtilsyn traf konkrete afgørelser om at fravi-

ge et tilbuds godkendelsesgrundlag efter amnodning fra et tilbud. Da det

ikke er usædvanligt, at et botilbud som er blevet godkendt til en bestemt

målgruppe, et bestemt antal pladser o.lign., får behov for at kunne fravige

dette godkendelsesgrundlag for en kortere periode, har denne praksis såle-

des været efterspurgt. Desværre har den været udøvet på et ugyldigt grund-

lag, idet § 6 stk. 3 i bekendtgørelse om socialtilsyn ikke har haft hjemmel i

lov om socialservice, jf. Ankestyrelsens principafgørelse nr. 74-15.

Forslaget om at indsætte en udtrykkelig hjemmel i lov om social tilsyn,

hvorefter socialtilsynene kan træffe afgørelse om at fravige godkendelses-

grundlaget vurderes derfor at være nødvendigt. Vi hilser med andre ord for-

slaget velkommen..

Med venlig Hilsen

Jannie Bruun Andersen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

man 5

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I›4>.... rm<z m...

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: sthiQDsinLdk og ca aáüsinmdk

Sendt cc til: n-boern ø sinmdk

Afsluttende bemærkninger

I lovforslagets bemyndiges Social- 0g Indenrigsministeriet i flere bestemmel-

ser til at fastsætte nærmere regler, herunder nænnere regler om registrering og

indberetning samt proceduren herfor ved magtanvendelse, jf. § 21, stk. 5.

I den forbindelse skal Datatilsynet for god ordens skyld henlede opmærksom-

heden på persondatalovens § 57. Efter denne bestemmelse skal der indhentes

en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørel-

ser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifcer, der har betydning for

beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger.

11. februar 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, S.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mall

[email protected]

www.datatllsynet.dk

J.nr. 2016-112-0525

Sagsbehandler

Signe Astrid Bruun

Direkte 3319 3228

Vedrørende høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbrag-

te børn og unge

Ved e-mail af 15. januar 2016 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om

Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Efter en gennemgang af lovforslaget kan Datatilsynet konstatere, at lovforsla-

gets § 19 om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer, § 21 om

registrering og indberetning om magtanvendelse og § 22 om socialtilsyn -

med undtagelse af enkelte sproglige rettelser - er en videreførelse af eksiste-

rende regler.

Da Datatilsynet tidligere har udtalt sig om de eksisterende regler vedrørende

ovennævnte, skal Datatilsynet for god orden skyld henvise til sine tidligere

høringssvar af 23. september 2010, 23. november 2010, 18. februar 2013 og

10. januar 2014. Høringssvarene vedlægges i kopi.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

wammn

za <o==m Ein:

mina >m3m ma:...

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen.

Kopi af Datatilsynets høringssvar til Socialministeriet af 23. de-

cember 2010.

Kopi af Datatilsynets telefonnotat af 23. november 2010

Kopi af Datatilsynets 2 høringssvar til Social- og Integrations af

18. februar 2013.

Kopi af Datatilsynets høringssvar til Social-, Børne- og Integrati-

onsministeriet af 10. januar 2014.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

U>...>......m<z ma.

l Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: [email protected]

23. september 2010

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-post

dt@datat||synet.dk

www.datat||synet.dk

J.nr. 2010-112-0323

Sagsbehandler

Maja Blomqulst

Rasmussen

Dlrekte 3319 3229

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om social ser-

vice (alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psy-

kisk funktionsevne, der er anbragt uden for hjemmet)

Ved e-post af 16. september 2010 har Socialministeriet anmodet om Datatil-

synets eventuelle bemærkninger til ovenfor nævnte forslag til lov.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

1. Det fremgår af lovforslagets § l, nr. l, at kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- og pejle-

systemer over for børn og unge, der er anbragt på døgninstitution eller op-

holdssted, og som har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når

der er risiko for, at bamet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet

udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkel-

te tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt l fremgår, at den i lov-

forslaget foreslåede adgang til i særlige tilfælde at foretage elektronisk over-

vågning i form af personlige alarm- og pejlesystemer bl.a. kan ske ved brug af

GPS-systemer.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3 fremgår endvidere, at

forældremyndighedsindehaverens synspunkter skal indgå i vurderingen af, om

der skal iværksættes en sådan foranstaltning. Afgørelsen om anvendelse af

foranstaltningen skal dog være en myndighedsafgørelse. Forældremyndig-

hedsindehaveren hverken skal eller kan give et samtykke hertil, men skal hø-

res om foranstaltningen.

Persondataloven] gælder ifølge lovens § l, stk. l, for behandling af personop-

lysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehand-

ling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Ved “personoplysninger" forstås ifølge lovens § 3, nr. l, enhver form for in-

formation om en identificeret eller identiñcerbar fysisk person (den registre-

rede).

Datatilsynet ñnder, at lovforslaget vil indebære en række behandlinger af per-

sonoplysninger oinfattet af persondataloven, herunder oplysninger om barnet

eller den unge, der overvåges elektronisk.

Datatilsynet har forstået lovforslaget således, at behandling af oplysningerne

om barnet eller den unge ikke sker på baggrund af et samtykke.

Datatilsynet skal henvise til de almindelige bemærkninger punkt 3, hvoraf

fremgår, at forældremyndighedsindehaverens samtykke ikke indhentes.

Datatilsynet forstår herefter lovforslaget således, at hverken barnets eller den

unges eller forældremyndighedsindehaverens samtykke indhentes forinden

iværksættelsen af overvågningen.

Socialministeriet ses ikke i lovforslaget at have forholdt sig til persondatalo-

ven. Datatilsynet skal på den baggrund anmode Socialministeriet om at over-

veje med hvilken hjemmel i persondatalovens §§ 6-8, der kan ske elektronisk

overvågning af de pågældende børn og unge, når behandlingen af oplysninger

ikke er baseret på et samtykke.

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede Socialministeriets opmærksomhed

på, at behandling af personoplysninger endvidere skal ske i overensstemmelse

med de grundlæggende principper, som er indeholdt i persondatalovens § 5.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for den

dataansvarliges behandling, herunder indsamling, ajourføring, opbevaring

m.v. af oplysninger. Disse krav skal altid være opfyldt.

Det følger bl.a. af § 5, stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmel-

se med god databehandlingsskik. Det betyder ifølge lovens forarbejder, at

behandlingen skal være rimelig og lovlig. En rimelig behandling forudsætter

bl.a., at registrerede personer kan få kendskab til en behandlings eksistens, og

når der indsamles oplysninger hos dem, kan få nøjagtige og fyldestgørende

oplysninger med hensyn til de nærmere omstændigheder ved indsamlingen, jf.

lovens §§ 28 og 29 om oplysningspligt.

Derudover følger det af § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske til

udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være

uforeneli g med disse fonnål.

Endvidere følger det af § 5, stk. 3, at oplysninger som behandles skal være

relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til op-

fyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil

oplysningerne senere behandles.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Kom <m==m Ewan

øvning Howâw 03122505

2 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

3 Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af

personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

4 Vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerheds-

foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-

valtning.

Datatilsynet skal anmode Socialministeriet overveje, om de grundlæggende

betingelser i persondatalovens § 5 er opfyldt for den beskrevne behandling af

personoplysninger. Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at be-

stemmelsen i persondatalovens § 5 følger af databeskyttelsesdirektivet?

Når forholdet til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet er beskrevet i

lovforslaget, skal Datatilsynet anmode 0m at få det i fornyet høring.

2. Datatilsynet skal desuden henlede opmærksomheden på persondatalovens §

41, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der skal træffes de fornødne tekniske og or-

ganisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller

ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til

uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lo-

ven.

Ved etablering af elektronisk overvågning skal det således sikres, at oplysnin-

ger ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt

mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt

behandles i strid med loven, herunder også ved transmission af oplysningerne.

Der henvises i den forbindelse til sikkerhedsbekendtgørelsens3 § 14 og vej-

ledningen4 til sikkerhedsbekendtgørelsen.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I>...›4. rm<z m...

Hawawoâonma

ZEN

NwL T5

Nozäsgvwuw

gad wäâaáå Wmmâcmmac

Datatilsynets telefoniske bemærkninger

Undertegnede kontaktede d.d. Anne Bækgaard (AB), Socialministeriet.

Jeg oplyste, at Datatilsynet generelt er tilfreds med det reviderede udkast, og at tilsynet alene har

enkelte bemærkninger hertil:

Side 7, 2. og 3. afsnit

Jeg bemærkede, at Datatilsynet ikke umiddelbart vurderer, at servicelovens § 123 d fraviger per-

sondataloven. Datatilsynet ñnder derfor de to afsnit vedrørende fravigelse af persondataloven

overflødige.

AB oplyste, at ministeriet vil lade afsnittene udgå.

Side 10, 4. afsnit efter Behandling af oplysninger

Jeg oplyste, at Datatilsynet har noteret sig, at ministeriet ñnder, at servicelovens § 123 d er "i

overensstemmelse med persondatalovens §§ 6-8”.

Jeg oplyste, at Datatilsynet den 19. oktober 2010 ved telefonsamtale med Daniel Bujandric, So-

cialministeriet, har henstillet ministeriet til at forholde sig til, hvorvidt oplysningerne er omfattet

af §§ 6, 7 eller 8. Datatilsynet skal således igen anmode ministeriet om at præcisere behandlings-

hjemlen. Jeg oplyste, at Datatilsynet umiddelbart vurderer, at der er tale om oplysninger omfattet

af § 7.

AB oplyste, at ministeriet vil tilføje et afsnit, hvor ministeriet beskriver den specifikke behand-

lingshjemmel i persondataloven.

AB takkede hereñer for Datatilsynets bemærkninger.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I>...›......m<z m...

Social- og Integrationsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: 'urint (Dsmdk med kopi til

bcbga SllLdk oh llaççêsnmdk

18. februar 2013

Datatilsynet

Borgergade 28, S.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2013-112-0169

Sagsbehandler

Maiken Bøgelund Bek

Direkte 3319 3226

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om socialtilsyn

Ved e-mail af 21. januar 2013 har Social- og Integrationsministeriet anmodet

om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal udtale følgende:

1. Lovforslagets § 3 (Dataansvarlig/databehandler)

1.1. Det følger af lovforslagets § 3, stk. l, at socialtilsynene mod betaling af et

vederlag, der dækker deres omkostninger, skal kunne tilbyde andre socialtil-

syn, kommuner og regionsråd at udføre visse opgaver, som ligger i naturlig

forlængelse af funktionen som socialtilsyn.

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger det bl.a., at et socialtil-

syn skal kunne udføre sagsforberedende opgaver til brug for en anden kom-

munalbestyrelses eller et regionsråds varetagelse af opgaver i relation til god-

kendelse og tilsyn med tilbud, der ikke er omfattet af lovforslaget.

Datatilsynet forstår umiddelbart ovennævnte bestemmelse således, at et soci-

altilsyn i visse situationer kan komme til at optræde som databehandler for

kommuner, regionsråd og andre socialtilsyn, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.

I den forbindelse skal Datatilsynet anbefale, at det præciseres, i hvilke situati-

oner et socialtilsyn optræder som henholdsvis dataansvarlig og databehandler.

1.2. Uanset hvem der er dataansvarlig for den behandling af personoplysnin-

ger, der finder sted i et socialtilsyn, vil det skulle overvejes, om behandlingen

skal anmeldes til Datatilsynet i medfør af persondatalovens § 43, og om der

skal indhentes en forudgående udtalelse fra tilsynet, jf. lovens § 45.

Det bemærkes, at hvis de enkelte kommuner er dataansvarli ge, vil behandlin-

gen af personoplysninger muligvis kunne være omfattet af kommunernes ek-

sisterende anmeldelser hos Datatilsynet. Kommunerne vil dog skulle foretage

en vurdering deraf.

1.3. Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på persondatalo-

vens § 42, stk. 2, hvorefter gennemførelse af en behandling af personoplys-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ninger ved en databehandler skal ske i henhold til en skriftlig añale parterne

imellem. Af aftalen skal det som minimum fremgå, at databehandleren alene

handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i lovens § 41, stk.

3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.

2. Lovforslagets § 7 (Høring af borgernes opholdskommuner)

Det følger af forslagets § 7, stk. 2, nr. 3, at et socialtilsyn ved varetagelsen af

sin tilsynsopgave skal benytte relevante infonnationskilder, herunder oplys-

ninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres

ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Af afsnit 2.3.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger det, at

der vil være stor forskel på de mål, som de visiterende kommuner har opstillet

for borgerne i et tilbud. Både fordi der er stor forskel på borgernes problem-

stillinger, og fordi der er forskel på de visiterende kommuners ambitionsni-

veau med henblik på at ændre borgerens situation.

Endvidere fremgår det, at der i dag ikke findes redskaber som muliggør en

ensartet målopfølgning og resultatdokumentation. Det forslås derfor, at deri

første omgang ikke stilles krav til formen for socialtilsynenes høring af de

visiterende kommuner.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil blive videregivet personoplysnin-

ger efter lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 3, herunder hvilke nærmere oplysninger,

som vil kunne blive videregivet.

Hvis der vil blive videregivet personoplysninger i medfør af bestemmelsen,

skal Datatilsynet anbefale, at Social- og Integrationsministeriet overvejer for-

holdet til persondataloven.

3. Lovforslagets § 10 (socialtilsynets underretningspligt)

Det følger af lovforslagets § 10, at hvis socialtilsynet bliver opmærksom på

bekymrende forhold i et tilbud, skal socialtilsynet underrette de kommuner,

som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om

social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, når en sådan underretning er relevant.

Af afsnit 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at

oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til borgerens op-

holdskommune, oñe vil omhandle generelle forhold i tilbuddet, men kan også

være oplysninger om borgerens rent private forhold.

Det følger endvidere, at Social- og Integrationsministeriet ñnder, at videregi-

velse af oplysninger i forbindelse med under-retningen er i overensstemmelse

med persondatalovens videregivelsesregler i persondatalovens § 8, stk. 3, idet

socialtilsynets videregivelse af oplysninger om borgerens rent private forhold

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

er nødvendig for, at kommunen kan træffe den mest korrekte afgørelse om

hjælp og støtte til borgeren.

Endelig følger det, at et socialtilsyns videregivelse af oplysninger til opholds-

kommunen aldrig må gå ud over, hvad deri det konkrete tilfælde må anses for

nødvendigt til brug for opholdskommunens indsats over for borgeren.

Datatilsynet har noteret sig, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en

vurdering af en videregivelses berettigelse, og tilsynet går således ud fra, at

der ikke med den foreslåede bestemmelse vil kunne ske videregivelse af per-

sonoplysninger i videre omfang, end hvad der er muligt eñer reglerne i per-

sondatalovens §§ 6-8.

4. Lovforslagets § 11 (Anonyme henvendelser til socialtilsynene)

4.1. Det følger af lovforslagets § ll, stk. l, at socialtilsynet skal have et tele-

fonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårø-

rende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet.

Socialtilsynet skal oplyse beboere og ansatte om muligheden for at rette hen-

vendelse til socialtilsynet eñer denne bestemmelse.

Af persondatalovens § 41, stk. 3, følger det, at en dataansvarlig skal træffe de

fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at op-

lysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt

mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt

behandles i strid med loven.

Det er Datatilsynets opfattelse, at offentlige myndigheder ikke bør opfordre

borgerne til at indsende fortrolige eller følsomme personoplysninger via al-

mindelig usikker e-mail. Dette fremgår bl.a. af en inforrnationstekst på Data-

tilsynets hjemmeside vedrørende datasikkerhed ved offentlige myndigheders

anvendelse af såkaldte ”sladretjenester”, hvortil der henvisesl

4.2. Ifølge lovforslagets § l l, stk. 3, må kommunen (socialtilsynet) ikke over

for tilbuddet eller andre oplyse, at kommunen har modtaget en henvendelse

eñer stk. l.

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger bl.a., at persondatalo-

vens regler om oplysningspligt eñer § 29, stk. l, og indsigtsret eñer § 31, stk.

l, ñnder anvendelse, når kommunen har registreret en klage over en person-

ligt ej et virksomhed eller et mindre ejet interessentskab, hvor interessenterne

er fysiske personer. Persondatalovens § 30, stk. l og 2, giver dog mulighed

for at fravige §§ 29, stk. l, og 31, stk. l, når den registreredes interessei at få

kendskab til oplysninger eñer en konkret vurdering findes at burde vige for

1 Informationsteksten kan findes på Datatilsynets hjemmeside, se følgende link:

http://www.datatilsynet.dk/0ffentlig/sikkerhed/datasikkerhed-ved-offentlige-myndigheders-

anvendelse-af-saakaldte-sladretjenester/

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (direktiv 95/46/EF).

afgørende hensyn til private interesser eller kontrol-, tilsyns-, eller regule-

ringsopgaver. Det skal i den forbindelse vurderes, om oplysningspligten og

indsigtsretten viger helt eller alene udskydes, indtil sagen er nærmere under-

søgt. Det vurderes i den forbindelse, at beskyttelsen af klagers anonymitet ofte

er vanskelig at afgrænse tidsmæssig. Ved afgørelse efter § 30, stk. l og 2, må

den foreslåede § ll, stk. 3 (det lægges til grund, at der menes § ll, stk. 3, og

ikke § 10, stk. 3, so1n anført), ligeledes tillægges betydning.

Af persondatalovens § 2, stk. l, følger, at regler om behandling af personop-

lysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling,

går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge forarbejderne til persondata-

loven følger det omvendt af bestemmelsen, at persondataloven ñnder anven-

delse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning

giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den

dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyt-

telsesdirektivet.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der med lovforslagets § l 1, stk. 3, er til-

sigtet en fravigelse af persondatalovens regler om oplysningspligt og indsigts-

ret. Tilsynet skal derfor opfordre Social- og Integrationsministeriet til at præ-

cisere dette.

I tilfælde af at Social- og Integrationsministeriet måtte vurdere, at lovforsla-

gets § ll, stk. 3, udgør en fravigelse af persondataloven, bedes ministeriet

beskrive dette i forarbejderne samt redegøre for bestemmelsens overensstem-

melse med databeskyttelsesdirektivet.2

5. Lovforslagets § 16 (Tilbuddenes videregivelse af oplysninger)

Det foreslås i lovforslagets § 16, at videregivelse af oplysninger fra et tilbud

til socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er

nødvendig for udførelses af det driftsorienterede tilsyn.

Af afsnit 2.2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at i

det omfang videregivelse af oplysninger indeholder oplysninger om borgeres

rent private forhold, er videregivelsen omfattet af videregivelsesregleme i

persondatalovens § 8, stk. 3, idet omfang videregivelsen af oplysningerne er

nødvendige for, at socialtilsynet kan udøve det driitsorienterede tilsyn med

tilbuddet.

Datatilsynet går herefter ud fra, at der ikke med den foreslåede bestemmelse

vil ske videregivelse af personoplysningeri videre omfang, end hvad der er

muligt eñer reglerne i persondatalovens §§ 6-8.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3 Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af

personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

4 Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den

offentlige forvaltning

6. Lovforslagets § 17 (Digital kommunikation)

Det følger af lovforslagets § 17, at social- og integrationsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om kommunikationen mellem socialtilsynet, tilbuddene,

kommuneme, regioneme og Socialstyrelsen. Social- og integrationsministeren

kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kommunikationen skal foregå

digitalt og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og

digital signatur eller lignende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler o1n at

undtage tilbud helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige 0m-

stændigheder taler for det.

I forhold til digital kommunikation skal Datatilsynet understrege, at kommu-

nikation, der omfatter personoplysninger, skal ske med de fornødne sikker-

hedsforanstaltninger som krævet efter persondataloven og sikkerhedsbekendt-

gørelsen.3 Dette indebærer eñer Datatilsynets opfattelse, at der ved transmis-

sion over det åbne internet af følsomme og eller fortrolige personoplysninger,

skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbekendtgørelsens § 14 og udmøntnin-

gen heraf i sikkerhedsvejledningen.4

7. Lovforslagets § 18 (Tilbudsportalen)

Af lovforslagets § 18, stk. l og 2, følger det, at Socialtilsynets skriftlige rap-

porter skal lægges på tilbudsportalen, og at konklusionerne fra seneste tilsyn

skal fremhæves, herunder oplysninger om påbud og skærpet tilsyn, og at soci-

al- og integrationsministeren kan fastsætter nærmere regler om indberetnin-

gerne.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil kunne blive offentliggjort person-

oplysninger eñer lovforslagets § 18, herunder hvilke nænnere personoplys-

ninger, som vil kunne blive offentligg' ort, og hvordan oplysningerne offent-

liggøres, herunder om dette sker på internettet.

Hvis der med bestemmelsen er tiltænkt offentliggjort personoplysninger, skal

Datatilsynet anbefale, at Social- og Integrationsministeriet overvejer forholdet

til persondataloven.

8. Lovforslagets § 20 (Socialstyrelsens opgaver)

Det følger af lovforslagets § 20, stk. l, at Socialstyrelsen løbende følger prak-

sis i socialtilsynene samt foretager stikprøver og understøtter udførelsen af

godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale mv.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Jesper Husmer Vang

Specialkonsulent

Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at socialtilsynene efter anmodning fra

Socialstyrelsen skal tilvejebringe og indsende de oplysninger, som styrelsen

beder om.

Det følger af de særlige bemærkninger til stk. 2, at Socialstyrelsen ikke har

adgang til oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i videre om-

fang, end hvad der følger af de almindelige persondataretlige regler.

Datatilsynet lægger på denne baggrund til grund, at videregivelse af personop-

lysninger fra socialtilsynene til Socialstyrelsen vil ske i overensstemmelse

med behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8.

9. Øvrige bemærkninger

9.1. Det bemærkes, at visse videregivelser af personoplysninger i medfør af

lovforslaget vil kunne være omfattet af anden regulering end persondataloven.

Ovennævnte bemærkninger er således alene møntet på de videregivelsessitua-

tioner, hvor persondataloven finder anvendelse.

9.2. Datatilsynet gør opmærksom på, at udtrykket ”personfølsomme oplysnin-

ger", som benyttes flere steder i bemærkningerne til lovforslaget, ikke anven-

des i persondatalovgivningen.

Det er Datatilsynets erfaring, at udtrykket i praksis kan give anledning til mis-

forståelser, da det ikke er entydigt defineret. Datatilsynet anbefaler derfor

generelt, at deri stedet bruges en præcis betegnelse som eksempelvis ”føl-

somme personoplysninger", hvilken entydigt omfatter de kategorier af oplys-

ninger af følsom karakter, som er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

9.3. Afslutningsvist bemærkes det for en god ordens skyld, at det følger af

persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer

eller lignende generelle retsforskriñer, der har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes

en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-

telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

U>...›....rm<z m...

Social- og Integrationsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: 'urint (DsnLdk med kopi til

bcbgtüsnmdk oh lla (Lsnmdk

18. februar 2013

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatiIsynet.dk

J.nr. 2013-112-0170

Sagsbehandler

Maiken Bøgelund Bek

Dlrekte 3319 3226

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde og lov om forpligtende kommunale samarbejder (konsekvensæn-

dringer som følge af lov om socialtilsyn mv.)

Ved e-mail af 21. januar 2013 har Social- og Integrationsministeriet anmodet

om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal udtale følgende:

l. Lovforslagets § l, nr. 13 og 14

Af lovforslagets § 1, nr. 13 og 14 følger det, at deri servicelovens § 140, stk.

7, ogi servicelovens § 141, stk. 5, indsættes bestemmelser om, at opholds-

kommunen skal udlevere de relevante dele af den handleplan, som er udarbej-

det i forhold til den valgte indsats over for borgeren, til de tilbud, som hen-

holdsvis bamet eller den unge anbringes i, eller den voksne visiteres til.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, at handlepla-

nerne i hvert enkelt tilfælde vil kunne indeholde oplysninger om det konkrete

barn, unge eller voksnes rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågæl-

dendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer, m.v.

Herudover følger det, at Social- og Integrationsministeriet finder, at kommu-

nalbestyrelsens videregivelse af oplysningeri ovennævnte tilfælde eri over-

ensstemmelse med videregivelsesreglen i persondatalovens § 8, stk. 3, idet

videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette

indsats i tilbuddet.

Datatilsynet går hereñer ud fra, at der ikke med den foreslåede bestemmelse

vil ske videregivelse af personoplysninger i videre omfang, end hvad der er

muligt eñer reglerne i persondatalovens §§ 6-8.

2. Lovforslagets § l, nr. 18

Med lovforslagets § 1, nr. 18 lægges der op til, at deri servicelovens § 148,

stk. 3, indsættes en bestemmelse, hvorefter en kommunalbestyrelse, der har

ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Jesper Husmer Vang

Specialkonsulent

og administration på det sociale område, hvis den i forbindelse med tilsynet

eñer stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfat-

tet af lov om socialtilbud, skal underrette den kommunalbestyrelse, som eñer

§ 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driñsorienterede tilsyn med tilbud-

det.

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger det bl.a., at socialtilsynet

- hvis det modtager ”personfølsomme” oplysninger fra den ansvarlige kom-

munalbestyrelse - skal vurdere, om der er grundlag for at orientere borgeren

herom eñer de almindelige regler om oplysningspligt i persondataloven.

Datatilsynet skal opfordre til at det præciseres, hvorvidt en eventuel videregi-

velse af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med persondataloven,

herunder lovens § 8, stk. 3.

Hvis det ikke er tilsigtet, at en eventuel videregivelse skal ske i overensstem-

melse med persondataloven, skal Datatilsynet henvise til bemærkningerne i

afsnit 4.2. i tilsynets høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om soci-

altilsyn.

3. Øvrige bemærkninger

Datatilsynet gør afslutningsvis opmærksom på, at udtrykket "personfølsomme

oplysninger”, som benyttes flere steder i bemærkningerne til lovforslaget,

ikke anvendes i persondatalovgivnjngen.

Det er Datatilsynets erfaring, at udtrykket i praksis kan give anledning til mis-

forståelser, da det ikke er entydigt defineret. Datatilsynet anbefaler derfor

generelt, at deri stedet bruges en præcis betegnelse som eksempelvis "føl-

somme personoplysninger", hvilken entydigt omfatter de kategorier af oplys-

ninger af følsom karakter, som er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

U>...>......m<z m...

Socia1-, Børne- og Integrationsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til [email protected] og [email protected]

1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning

10. januar 2014

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2013-122-0426

Sagsbehandler

Kasper Frederiksen

Direkte 3319 3235

Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om magtanvendelse

over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Ved e-mail af 13. december 2013 har Social-, Børne- og Integrationsministe-

riet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte ud-

kast til bekendtgørelse.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i sit høringsbrev oplyst, at der

ved den nye bekendtgørelse er tale om konsekvensrettelser som følge af ved-

tagelsen af lovforslag nr. L160 om kriminalpræventive indsatser, lovforslag

nr. L205 om oprettelse af socialtilsyn og lovforslag nr. L206 om konsekvens-

ændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.

Ved telefonsamtale den 9. januar 2014 har Social-, Børne- og Integrationsmi-

nisteriet oplyst, at der ikke er nogen specifik årsag til, at bekendtgørelsen er

sendt i høring hos Datatilsynet.

Datatilsynet skal på denne baggrund generelt understrege, at behandling af

personoplysninger under alle omstændigheder skal ske under behørig iagtta-

gelse af persondatalovensl og sikkerhedsbekendtgørelsensz regler.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i persondataloven:

o Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-

skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning

o Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-

sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11

om personnurnre

o Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, her-

under

o Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af

oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29

o Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Zag âwmm Ewa:

Wmmuon mammoawmas

o Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42 - kravet om fornødne sikker-

hedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med data-

behandleren

o Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i ka-

pitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. § 10,

stk. 3, og § 27, stk. 4

Hvis der i bekendtgørelsen fastsættes regler om behandling af personoplys-

ninger, skal der være hjemmel til dette i bemyndigelsesloven.

Eventuelle bestemmelser om behandling af personoplysninger i bekendtgørel-

sen må ikke fravige persondataloven. Fravigelse af persondataloven kan såle-

des kim ske ved lov, og det skal i den forbindelse fremgå af lovforslaget, at

der tilsigtes en fravigelse af persondataloven.

Hvis der er særregler om behandling af personoplysninger i den lov, som be-

kendtgørelsen vedrører, skal disse regler også iagttages.

Datatilsynet skal endvidere for en god ordens skyld henvise til sine tidligere

høringssvar til de i høringsbrevet nævnte hjemmelslove samt til bekendtgørel-

se om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-

met.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

U>...›_ ...m<zm...

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: sthi ZDsinLdk og capgcgsinndk

Sendt cc til: -boem ( simdk

11. februar 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0526

Sagsbehandler

Signe Astrid Bruun

Direkte 3319 3228

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om social ser-

vice, lov om socialtilsyn 0g lov om folkeskolen (Konsekvensændringer

som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.)

Ved e-mail af 15. januar 2016 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om

Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag

Udkastet giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen.

Med venlig hilsen

Signe Astrid Bruun

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

DUKH er en selvejende institution under Soc:

Med venlig hilsen

Karen Møller Christensen

Jurist

og Siena

\_Ao:m:_2:oa=:a

å Iåeabozzwaz

nmm©m_3.ar

mcom_.:@m_3.ax

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Journalnr. R-15-60024-158

Jurist Karen Møller Christensen

Telefon 22 68 23 05

Fax 75 54 26 69

E-mail [email protected]

Dato: 12. februar 2016

Sagsnr. 2015-9621

Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven.

D K H Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-maii: I sikker e-mail: | web: mmmukhnk

'a/minlsleriel. V: skal styrke retsslkkerheden for menneskermed handicap gennem Infomation og rådgivning.

Tak for høringsmateriale. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende

bemærkning hertil:

Til § 4, stk. 2 i forslag til lov om voksenansvar

Pa side 21 under punkt 3.2.1.3. er det anført, at en lærer, der ikke har sin primære (dvs mere end 50% af

den samlede arbejdstid, jf. bemærkningerne til § 4 på s. 29) ansættelse på institutionen, ikke vil være

omfattet af regelsættet i lov om voksenansvar, og at vedkommende derfor fortsat vil skulle agere efter

folkeskolelovens regler om magtanvendelse.

Endvidere fremgar det af punkt 3.2.1 .2. på side 21, at der er behov for at sikre, at personalet har de samme

redskaber, uanset om redskaberne anvendes i forbindelse med undervisning eller uden for

undervisningstiden, da det er uhensigtsmæssigt, at personalet skal navigere efter to forskellige regelsæt i

forhold til indsatsen over for anbragte børn eller unge.

På baggrund af det anførte under punkt 3.2.1.2. undrer det DUKH, at § 4, stk. 2, alene skal gælde for

ansatte. der har deres primære ansættelse på interne skoler, da deri givet fald fortsat kan forekomme

situationer, hvor personalet skal navigere efter to forskellige regelsæt.

DUKH foreslår derfor, at det uddybes, hvorfor § 4, stk 2, alene skal gælde for ansatte, der har deres

primære ansættelse pa interne skoler - og ikke for alle lærere pa interne skoler.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan rettes til undertegnede.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

. . TB.

_ am: .a o 74' .memawmwn

Med venlig hilsen

Susanne Hede

G. C. Amclrups Vej 12

8200 Aarhus N

Formand for Fagligt Selskab for sundhedsplejersker

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]

J.nr. 2015 - 9621

Dato 15.januar 2016

Til Social- og lndenrigsministeriet

Kære Stine Hildebrandt

Fagligt Selskab for sundhedsplejersker har læst lovforslaget.

Vi ser lovforslaget, som en uddybelse af allerede gældende lov. Der er præciseret i hvilket omfang, der må anvendes

fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførelse af barnet eller den unge -i de særlige tilfælde, hvor der findes

hjemmel for dette.

Generelt er det et lovforslag, vi kan støtte.

www.sundheds |e'ersken.nu

Fra: Lovekspeditionen mailto: ublikationer sim.dk]

Sendt: 15. januar 2016 15:04

Til: Udsendelse fra SOCIAL- 0G INDENRIGSMINISTERIET <d udsend sim.dk>

Cc: Stine Hildebrandt <STHI sim.dk>; Elsebeth Jensen <e'e sim.dk>

Emne: Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af

lov om social service, lov om social-tilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om

voksenansvar over for anbragte børn og u

Stine Hildebrandt

Fra: Susanne Hede <[email protected]>

Sendt: 11. februar 2016 23:57

Til: Stine Hildebrandt; Charlotte Aastrup Poole

Cc: Susanne Lücke; Børn, postkasse

Emne: SV: Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge

og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social-tilsyn og

folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn

Opfølgningsflag: FollowUp

Flagstatus: Afmærket

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

:å $16 32mm;

E303 .Kamma

Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste

Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af

lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om

voksenansvar over for anbragte børn og unge)

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

UOJ

97.32

man <_ 2592 ...m2

Dato:

11.2.2016

Sagsnr:

16/20856

Ref.:

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

sm.dk' ca -boern sim.dk

sim.dk'

forhold til magtanvendelse o

Udgangspunktet for forslage

at få nogle ting præciseret, f

reglerne, má afgøres konkre

Set ud fra et resursemæssigt

anvendeligt i en hverdag præ

Går man i detaljen, vil man d

personlige frihed samt brug

fænomener beskrives som positive, begrundes magt og indgreb i den p

hensyntagen til den unge medborger selv.

Vi synes i stedet, at man skal være opmærksom på, at børn og unge an

andet på grund af de uligheder i leveforholdene, som fortsat præger de

Det er positivt, at hjemmel l indgreb overfor børn og unge der er anbr

lovgivningen og præciserer både kommunalbestyrelsens ansvar og især

personalet har eller får mulighed for, at tilegne sig den nødvendige båd

Børn og Unges menneskerettigheder selvom de er anbragt uden for hje

Flere steder i bestemmelserne omkring indskrænkning af rettigheder, husregler, fysisk magtanvendelse mv. bliver

begrebet "at udøve tvang/ indskrænke rettigheder" som nævnt, beskrevet med henvisning til begrebet "omsorg"

eller "hensyn" til barnet eller den unges sundhed og udvikling mv.

Vedrørende høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov

om voksenansvar over for anbragte børn og unge)

FOA har følgende gennerelle bemærkninger til forslaget:

FOA anerkender lovforsla ets intention og forsøg på at præcisere reglerne og afklare, hvad man må og ikke má i

ver for anbragte børn og unge.

t har blandt andet været at "praksisfeltet" har konstateret et behov for jasp/mbec

ordi hjemlen til at handle og afgøre om en handling er i overensstemmelse med

t af den enkelte medarbejder, ofte på et splitsekund. Derfor er præciseringer godt.

og praktisk udgangspunkt, kan forslaget derfor umiddelbart virke fornuftigt og

get af daglig handletvang.

og kunne se, at der også er tale om brug af mere indgreb i anbragte børn og unge borges

af mere magtanvendelse. Ved brug af et "moderne" forvaltningssprog, hvor negative

ersonlige frihed, blandt andet med

bragt uden for hjemmet er anbragt der, blandt

t danske samfund.

agt uden for hjemmet nu fremgår direkte af

anbringelsesstedernes ansvar. Det betyder, at

e faglige ogjuridiske viden, der vil kunne sikre

mmet.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det finder vi er en lidt omvendt måde at udtrykke sig på. Det kan være en genvej til en glidebane for magtanvendelse,

som kan være svær at håndtere. På samme måde er begreber som modenhed, hygiejniske forhold, beskyttelse af

barnet osv. værdiladede og normafhængige begreber, som efter vores opfattelse ikke alene kan danne grundlag for

indgreb og magtanvendelse.

Flere steder peges der også på, at der kan foretages mindre indgreb og indskrænkninger i den personlige frihed uden

at der fremover behøver at blive foretaget indberetninger heraf. Det fremgår f. eks. af bemærkningerne til § 8. Her er

vi uenige, enhver form for magtanvendelse skal altid indberettes og vi mener ikke at det er tilstrækkeligt, at det

sociale tilsyn kigger efter sådanne episoder, som evt. er sket tidligere. De kan efter vores opfattelse være svære at få

øje på.

Man kan sige, at der selvfølgelig kan være tilfælde hvor den unge/barnet bliver til fare for sig selv eller andre og hvor

den voksne må gribe ind, netop for at skærme andre mennesker. Når vi alligevel mener, at det skal indberettes - og

gerne statistisk registreres (se senere) er det fordi, at gentagne tilfælde, hvor den unge/barnet bliver til fare for sig

selv eller andre, kan være en indikator for den pædagogiske ånd eller tone som hærsker på stedet- og som derfor bør

få opmærksomhed fra f. eks. det sociale tilsyn.

Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af tvang og vold - bl.a. mod de ansatte men også de unge imellem. Er der

en kultur på arbejdspladsen hvor den pædagogiske tilgang er kommet til kort, ser vi ofte flere episoder af såvel tvang

som en stigning i antallet af voldsepisoder. Alt det handlerjo primært om hvorvidt at personalet er tilstrækkeligt

fagligt klædt på og om hele organiseringen af arbejdet. Er der nok personale på de tidspunkter, hvor man ved, at der

er risiko for at der opstår konflikter, og er de der er der, også de der har de rette kompetencer. Har personalet

mulighed for supervision, faglig sparring og er de fysiske rammer i orden mv.

FOA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget:

l forhold til brug af elektroniske medier og kommunikation mener vi, at man skal være meget forsigtig med

magtanvendelse og indskrænkninger i friheden. Ikke kun af hensyn til barnet/den unges privatliv, men også af hensyn

til, at det i den kulturkontekst hvori vi befinder os, er en fordring for, at kunne være en del af samfundet og

fællesskabet. Her kan vi se både af bemærkninger til § 17 og til reglerne om husorden at mulighederne for

indskrænkninger her udvides.

Vedrørende interne skoler - Vi kan tilslutte os, at de bliver omfattet. Det vil dog være hensigtsmæssigt, hvis også evt.

magtanvendelse her, sendes til såvel beliggenhedskommunen som det sociale tilsyn, da interne skoler som sådan jo

netop er et element/tilbud i en større organisatorisk konstruktion (centre etc.). Der vil således være børn, der kan

blive udsat for magtanvendelser, såvel i intern skole som botilbud(eller kun i det ene og ikke det andet tilbud), hvilket

vil være hensigtsmæssig, at kunne konstatere i forhold til den fremadrettede vejledning og tilsynsforpligtelse

Kommunale familieplejere bliver omfattet, men ikke familieplejere der har en generel godkendelse som familieplejer.

Vi mener, at disse også skal være underlagt lovgivningen.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

De fleste børn/unge er placeret i denne type familiepleje. Endvidere er tyngden i antal problemer familieplejerne skal

kunne håndtere stigende, da flere børn og unge der tidligere blev anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder, nu

anbringes i familiepleje. Undersøgelser har vist, at der i dag finder magtanvendelser sted i familieplejere, men at det

er svært at håndtere for familieplejerne selv og for familieplejekonsulenter, og andre der fører tilsyn m.v. Da disse

magtanvendelser ikke finder sted på et fastlagt grundlag er børnene retssikkerhed truet.

Muligheden for at nedbringe antallet af magtanvendelser i familieplejerne, vil bedre kunne foregå under kendte

rammer. Det handler om uddannelse i reglerne, supervision om anvendelse, tilsyn m.v.

Med baggrund i anbringelsestal fra Københavns kommune, 1. oktober 15, er det opgjort at 232 unge bliveri deres

anbringelse efter det 17. år som efterværnsindsats. Efterværn på en døgninstitution er blevet den største af

efterværnsindsatserne (40,5 %), medens lidt over 10 % af de 232, er anbragt i opholdssted eller familiepleje. I alt over

60 % af dem der er tildelt et efterværn, er således fortsat anbragt pá døgninstitution, opholdssted eller familiepleje. Så

vidt vi kan se, er disse ikke omfattet af magtanvendelsesreglerne. Det mener vi de bør være. I modsat fald vil det

kunne skabe forvirring og usikkerhed for personalet.

Endvidere mener vi, at der er behov for at fâ præciseret hvad "fornøden fagkyndig ekspertise" indebærer, når deri

bemærkningerne til § 18, side 42 spalte 21, henvises til, at det fremover vil være muligt at anvende private

hundeførere til at foretage undersøgelser f. eks. af barnets/den unges opholdsrum.

Til sidst angående registrering og indberetning i § 21 - så er vi tilfredse med, at der skal ske indberetning af indgreb og

magtanvendelse til kommunalbestyrelsen og det stedlige socialtilsyn. Vi finder også, at bestemmelsen om, at

barnet/den unge skal bekendtgøres om indberetningen, og have lejlighed til at ledsage indberetningen med sin egen

redegørelse som noget positivt. Vi mangler dog en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en landsdækkende

statistik over indberetningerne og at de offentliggøres en gang om året, således at offentligheden kan følge med i

udviklingen.

Med venlig hilsen

Mogens Bech

Sektorformand Pædagogisk sektor

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Dcaâm:

m; Eamö m«

;j om czamw Oman,... x

sásuczqsmqamqmnqx

Imâsamwámz.

mozäzsmm.. a. _..;..__...m

...?:___H___m.,_mm.:____ m.

a. #5:. om 52% _ om______.=x

Social - og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

11.2. O16

lndlaæclning

Foreningen for ledere af sundhedsordningel' for børn og unge i Danmark takker for

muligheden for at indgive høringssvar vedrørende lov om voksenansvar over for anbragte

børn eller unge og forslag til lov om aendring al lov om social service, lov om socialtilsyn og

folkeskolelover (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge)

i har ikke mange kommentarer, men mener overordnet, at der er taget højde for en

ække mulige scena ieri lovteksten.

På baggrund af lovforslaget vurderer vi, at det stiller store krav til de professionelle om at

kunne håndtere mange personlige/individuelle vurderinger. Dog beskrives i lovforslaget, at

der vil udbydes kurser i, hvordan anbefalingerne skal håndteres, hvilket vi kun kan

understøtte. Vi kan dog alligevel være bekymret for, at loven ikke vil kunne udmøntes

ensartet. Det vil kræve et skærpet tilsyn.

Der bør skelnes til, hvilke kompetencer og uddannelser plejefamilier besidder ifht. at

kunne udmønte lovens paragraffer.

Ifht. bortvisning, (§8), - man bør ikke kunne bortvise et barn fra et anbringelsessted.

Den/de professionelle skal tilkalde assistance i stedet. Der erjo en helt særlig grund til, at

barnet/den unge er anbragt.

Venlig hilsen

Ulla Dupont

Pa vegne for Foreningen

Sundhedsordninger for bo r

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Mana..

Foreningen af [DW] - 0G DÅGTHLBUU

for udsatte børn og unge

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendt på mail til:

sthi@sim dk og [email protected] samt i kopi til [email protected] (eller [email protected])

11. februar 2016

Vedr. Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge

af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge)

Social og Indenrigsministeriet har den 15. januar 2016 bedt FADD og andre aktører om bemærkninger til

forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om

voksenansvar over for anbragte børn og unge.

FADDs høringssvar er bygget om op

1. Generelle bemærkninger

2. Kommentarer til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge

3. Kommentarer til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven

1. Generelle bemærkninger

lndledningsvist vil FADD bifalde, at ministeriet har valgt at ændre fokus fra 'magtanvendelse' til

'voksenansvar'.

Først og fremmest fordi det principielt er en god ide at bruge nye begreber og betegnelser, nâr vier blevet

klogere og mener noget nyt eller mere om et fænomen, fordi vi så på den måde kan blive mere præcise i,

hvad vi mener.

Vel at mærke ind til vi så er blevet endnu klogere og må finde nye begreber - og så fremdeles

Sprog skaber bevidsthed. Bevidsthed skaber sprog. 0g det gælder sâledes også i lovgivningen.

I den her sammenhæng flugter 'Lov om voksenansvar' meget godt med FADDs generelle holdninger til

anvendelse af magt i det professionelle arbejde med anbragte børn og unge.

En magtanvendelse handler om den voksnes vurdering af, hvad der i en given situation - med det til enhver

tid gældende lovmæssige grundlag som udgangspunkt - fagligt set er rigtigst at gøre i forhold til et anbragt

barns adfærd - med mindst mulig indgriben, og bedst mulig proportionsafstemning.

Indgrebet skal passe til barn, situation og sammenhæng. Herunder til barnets og den øvrige børnegruppes

trivsels- og læringspotentiale.

Og skal ALTID handle om omsorg: 'Jeg vil passe sa' meget på dig, at jeg insisterer på, at du hverken må

skade dig selv eller andre. Og (i det nye lovforslag nu) også dine egne og andres ting.'

Derfor repræsenterer 'voksenansvar' en væsentlig præcisering af, hvem der er handleperson i det man kunne

kalde for den etiske fordring i forbindelse med et magtmæssigt indgreb i et barns liv.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Derudover er det vores oplevelse , at det med en ny lovgivning på området har været nødvendigt at

præcisere hvornår, hvem og hvordan magtbaserede indgreb i anbragte børn og unges liv skal foregå.

Tydeliggørelse af regler er således medvirkende til at minimere risici for fejlindgreb og misforståelser i den

voksnes håndtering af anvendelse af magt i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

Den 'nødvendige magtanvendelse' finder således sted i feltet mellem det barn, der ikke er i stand til at

konsekvensberegne sine handlinger og den voksnes dialogiske, omsorgsfulde og faglige insisteren på, hvad

der i situationen er respektfuldt at gøre til barnets bedste.

FADD har fra starten af denne proces - med nedsættelsen af magtanvendelsesudvalget (MAU) - været

enige i, at der i forbindelse magtanvendelser på det sociale område, tillige har været behov for at styrke

bevidstheden om børns og unges rettigheder.

Opsummering:

Vi påskønner:

' At de professionelle skal have mulighed for pædagogisk guidning (arm-om-skulder-nu-går-vi-lige-

en-tur) - men vi ønsker at den pædagogiske guidning skal registres internt

° At adgang til at fastsætte en husorden lovfæstes

° At lærere og pædagoger på interne skoler (på døgninstitutioner og opholdssteder) fremover skal

være omfattet af lov om voksenansvar og magtanvendelser

° At medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder og i kommunale plejefamilier kan

forhindre at barnet gør skade på genstande

' At medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder og i kommunale plejefamilier (nyt at de

kommunale plejefamilier omfattes af lovgivning på dette område, kræver derfor faglig opgradering)

kan forhindre et barn i at stikke af (hvis der er risiko for at barnet skader sig selv eller andre)

° At den eksisterende adgang til tilbageholdelse iforbindelse med anbringelse udvides med

yderligere 14 dage

° At der skal være hjemmel til at medarbejderne kan foretage rusmiddeltest (hidtil ureguleret)

(Se yderligere kommentarer under gennemgangen af de enkelte paragraffer)

FADDs oplevelse er dog, at det fremsendte lovforslag indeholder flere bestemmelser, som forringer de

anbragte børn og unges retssikkerhed, og som derfori mindre grad indfrier formålet om at tydeliggøre

børns og unges rettigheder i forhold til magtanvendelse.

Barnets retssikkerhed kan efter FADDs opfattelse i højere grad sikres ved:

1. at anbringelsesstederne får en forpligtelse til at de i § 8 foreslåede magtanvendelser registreres

internt

2. at fortolkningsrummet i forlængelse af den stedvise brug af tillægsord (KORTVARIG fastholdelse,

ikke UBETYDELIGT omfang, m.fl.) indskrænkes ved en præcisering eller fjernes og erstattes af

mindre fortolkningsnødvendig tekst

3. at tydeliggøre personalets adgang til at lave indgreb i privatlivets fred, og herunder også til at

konfiskere børnenes ejendele.

4. at det ikke skal være op til den enkelte institutionsleder at vurdere, om en magtanvendelse er

tilladt eller ikke-tilladt

Hvad det sidste tema (4) angår ærgrer vi os over, at ministeriet ikke har valgt at placere vurderingen af

tilladte/ikke tilladte magtanvendelser hos de sociale tilsyn.

Vi og andre aktører på området (Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening,

Socialpædagogerne, LOS) har i en i en skrivelse fra 12. april 2013 til Folketingets Socialudvalg med kopi til

Socialministeren problematiseret 'risikoen for uklar kompetencefordeling, hvad angår selve behandlingen af

magtanvendelsesindberetningen, herunder hvilken myndighed, der besidder kompetencen til at vurdere,

hvorvidt en magtanvendelse er udført efter reglerne i Magtanvendelsesbekendtgørelsen.'

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Vi er fortsat af den opfattelse, at kompetencen til at vurdere en magtanvendelses berettigelse i

lovgivningen må være placeret hos de sociale tilsyn, der med sin omfattende faglige ekspertise må være

den rette myndighed til at foretage en juridisk og pædagogisk vurdering af, hvorvidt anvendelsen i praksis

er overensstemmende med lovgivningen.

Dette vil alt andet lige styrke såvel barnets som medarbejdernes retssikkerhed.

Den konkrete tilladt/ikke tilladt-vurdering fra et tilbuds leder kan principielt problematiseres alene ved det

forhold, at en leder - på egne og på tilbuddets vegne - kan have særinteresse i dels vurderingen, dels i

vinklingen af vurderingen, hvorfor en leders motiv og autoritet - stadig principielt - kan beklikkes.

Det er vores opfattelse, at mange af vores medlemsinstitutioner har savnet at kunne 'lukke en sag'

underhenvisning til, at sagen var afgjort af en anden myndighed. For samtidig at sikre at såvel børn,

forældre og evt. medarbejdere adgang til at klage over denne afgørelse, hvad der ville fremme

retssikkerheden for alle involverede. l vores optik hører uvildige vurderinger, tydelige konklusioner og let

tilgængelig klageadgang tæt sammen med retssikkerhed.

Det vil desuden skabe en naturlig konsistens, at de, der godkender anbringelsessteder, og ultimativt også

kan trække en godkendelse, også har adgang til at trække en godkendelse, netop på baggrund af et

grundigt indblik magtanvendelser i deres helhed (handlekommunerne serjo kun magtanvendelser på deres

egne børn, og ikke på alle).

Et regelsæt, en indberetningsform og i den bedste af alle verdener én myndighed (til tilladt/ikke tilladt-

vurderinger) én klageinstans vil kunne betyde kontinuitet i praksis om omkring anvendelse af magt,

dokumentation, refleksion, opfølgning og læring.

Alle former for magtanvendelse skal anbringelsesstedet være i stand til at dokumentere på et sagligt og

fagligt grundlag.

Derudover finder vi det glædeligt, at de kommunale plejefamilier efter forslaget omfattes af reglerne.

Disse udgør dog på landsplan ganske få plejefamilier.

Vi savner -i henhold til forskydningen mod flere plejefamilieanbringelser - at det øvrige plejefamilie-

område ligeledes regulereres, da problemtyngden hos plejebørn er væsentligt større end tidligere, hvorfor

der naturligt vil være større risiko for magtanvendelse.

Vi henviser blot til den seneste dokumentar.

Det almene plejefamilie skal næppe omfattes af nærværende lovgivning, men der bør udarbejdes

retningslinjer, der præciserer hvilke beføjelser der skal være tilladte og ikke tilladte på området.

Afslutningsvist skal vi gøre opmærksom på, at den del af den socialpædagogiske arbejde, der omhandler

motivation ofte vil søge sam- og medspil med det enkelte barn og dennes forældre.

| den forbindelse vil et barns/en ungs og/eller forældres aktive accept eller godkendelse legitimere de fleste

af de undersøgelser/tests, som lovforslaget omfatter.

FADD opfordrer til, at lovgivningen beskriver og betoner det dialogiske arbejde mellem anbringelsessted,

barn/ung og forældre -tilpasset barnets/den unges alder og karakteren af relationen mellem barn/ung og

forældre.

FADD ser frem til at følge udviklingen på området og stiller i øvrigt gerne vores praksisrelaterede viden og

erfaringer til rådighed for ministeriet -ikke mindst i udarbejdelsen af dels den vejledning, som vi håber vil

udkomme kort tid efter at lovforslaget er endeligt vedtaget, dels det magtanvendelses-

indberetningsskema, som vi anbefaler at ministeriet udarbejder og som efter vores opfattelse skal være

obligatorisk for anbringelsesstederne at bruge ifm indberetninger af magtanvendelser.

FADDs bemærkninger andrager herefter de enkelte paragraffer

/Godhavn 11. februar 2016

Med venlig hilsen

Søren Skjødt, Formand for FADD

www.fadd;§_k - _i_rio_@_fadd.dk tlf 20230016

v«

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2. Lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge

Bemærkninger til de enkelte paragraffer i lovforslaget:

§ 1:

Ingen bemærkninger.

§ 2:

FADD ønsker at det præciseres, at anbringelsesstedet/plejefam ien/den interne skole i indberetninger af

magtanvendelse altid skal kunne redegøre for overvejelserne omkring barnets alder, modenhed og

funktionsevne samt om iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Uanset andre aspekter er barnet et selvstændigt individ og skal behandles som sådan (ihh til andre love og

konventioner)

§ 3:

I forhold til den aldersmæssige begrænsning af reglerne foreslår FADD, at anbefalingerne fra

Magtanvendelsesudvalget om at udvide bestemmelserne til at gælde alle anbragte unge, også de unge over

18 år, følges.

Det almene plejefam' ie skal næppe omfattes af nærværende lovgivning, men der bør udarbejdes

retningslinjer, der præciserer hvilke beføjelser der skal være tilladte og ikke tilladte på området.

§ 4:

FADD er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at samme regelsæt for magtanvendelse gælder på både

institutionen og dens interne skole.

Dog bør det praeciseres (i bestemmelsen eller i en vejledning), hvad der forstås ved "den primære

ansættelse". Det bør afklares, om f.eks. vikarer kan foretage de pågældende indgreb, ligesom det bør

afklares, om en medarbejder, der ikke har sin primære ansættelse på den interne skole, kan assistere i

udførelsen af en magtanvendelse.

Ligeledes må det afklares om lederen er omfattet af bestemmelsen.

§ 5:

FADD ønsker, at børnenes ret til at blive inddraget og hørt i fastsættelsen af en husorden bliver medtaget i

bestemmelsen.

Det bør desuden praeciseres, at husregler som udgangspunkt skal være i samklang med/genkendelige i

forhold til regler der gælder for ikke-anbragte børn og unge, dog med det forbehold, at reglerne til enhver

tid skal medvirke til at begrænse det anbragte barns/den unges specifikke vanskeligheder og til at fremme

barnets/den unges samfundsmæssige inklusion.

Lovforslaget (eller vejledningen) kan understrege, at husregler er dynamiske og forventeligt vil skulle

forandre sig over tid, idet der skal tages hensyn til målgruppen sammensætning og an bringelsestid

§ 6:

FADD bifalder, at et hidtil lovgivningsmæssigt ureguleret område nu reguleres.

En måde at udvide grundlaget for anvendelse af rusmiddeltests kan være, at initiativet skal være beskrevet

i handlingsplanen som forudsætning for anvendelse.

Desuden kan det være gøres til en pligt for anbringelsesstedet at registrere, hvor ofte rusmiddeltest

anvendes og over for hvem, således at tilbuddets praksis på området kan følges.

§ 7:

FADD finder det relevant, at ministeriet har fastholdt fokus på de overvejelser, der skal afprøves inden en

evt. magtanvendelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§ 8:

FADD er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at deri lovgivningen er en adgang til at foretage

magtanvendelse i et mindre omfang uden at magtanvendelsen skal indberettes, når eksempelvis

magtanvendelsen har karakter af at være grænsesættende for et barn, der generer andre, og har karakter

af at være en pædagogisk guidning, hvor barnet går med uden at gøre modstand.

Dog er det FADDs opfattelse, at disse forhold skal registreres internt, blandt andet for at man kan

identificere evt. mønstre i brugen af hjemlen, dels for at fx tilsynet vil kunne registrere omfanget, dels i

forhold til, at det kan inddrages som en del af den pædagogiske refleksion og udvikling, hvorved en

glidebane hen imod pædagogisk guidning som en metode forebygges.

Vi vil tillige anbefale, at kortvarig fastholdelse præciseres, evt. ved at koble begrebet til

proportionalitetsprincippet.

§9:

FADD er enige i at den voksne skal have adgang til at foretage magtanvendelse i form af afværgehjælp.

Vi finder dog, at begrebet "ikke ubetydeligt omfang" bør præciseres nærmere.

For eksempel ved at nævne at 'omfang' kan omfatte såvel materiel værdi som affektions værdi.

Samtidig skal vi opfordre til, at afværgehjælpen kan udvides til at omfatte situationer, hvor den unge

udviser en adfærd, der kan have uoverskuelige konsekvenser for barnet/den unge selv. Det kan være

situationer, hvor den unge f.eks. er ved at prostituere sig eller er ved at foretage en strafbar handling.

§ 10:

FADD tilslutter sig dette forslag

§ 11:

FADD opfordrer til, at det i den tilhørende vejledning præciseres, hvem der har voksenansvaret og

omsorgspligten, når barnet/den unge f.eks. er taget hjem til egne forældre eller ikke ønsker at vende

tilbage til anbringelsesstedet efter en weekend hos mor og far. Samtidig skal vi opfordre til, at det

præciseres, om risikoen skal være konkret eller kan være mere abstrakt funderet.

Vi ønsker at advare imod 2 former for risici-glidebaner:

1. At myndighed vil kræve at man konsekvent tilbageholder børn (herunder også børn, der ikke

nødvendigvis er til fare for sig selv eller andre)

2. at politiet vil henvise til denne bestemmelse som en pligt for anbringelsesstedet.

Vi ønsker, at det er anbringelsesstedets suveræne beslutning - ud fra lovgivning, kendskabet til barnet,

kontekst m.m. - om denne type magtanvendelse skal iværksættes.

Et helt afgørende parameter i en socialpædagogisk sammenhæng er det motiverende og

omsorgsfokuserede arbejde. Dette fokus skal fastholdes.

§ 12:

| forhold til udvidelse af mulighed for tilbageholdelse i yderligere 14 dage tilslutter FADD sig forslaget

Der modtages endog meget skadede børn og unge, hvor omsorgspligten, som anbragte børn i lighed med vi

andres børn må have krav på, må tilsige, at vi sikrer dem, hvis de er alvorligt til fare for sig selv eller andre,

og de ikke kan sikres på anden vis. Det er dog et voldsomt indgreb, og det er væsentligt, at det i den grad

efterses og vurderes, når den slags handlinger anvendes.

Vi vil samtidig advare imod at denne type indgreb skal være en integreret del af en behandling.

§ 13:

FADD kan tilslutte sig forslaget.

Det er afgørende at effektueringen ikke må have negative konsekvenser for de øvrige børn/unge.

0g at organiseringen af initiativerne har fokus på at fremme håndteringen af de mål, der er beskrevet i

barnets/den unges handleplan.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§ 14: § 15: § 16: § 17: § 18:

De sikrede institutioners fundament hviler på, at børnene her skal have et tilbud, itråd med FN's

Børnekonvention, som er understøttende - socialpædagogisk/fagligt, således at der tages højde for

aldersmæssige behov.

lndenfor rammen skal der være tale om et højpotent fagligt tilbud, hvis primære fokus er at skabe

motivation og læring iforhold til en bedre livsbane for børnene.

FADD ønsker det i særlig grad præciseret hvilke konkrete initiativer der kan følge af, at personalet skal have

mulighed for at undersøge 'den unges person'.

Helt specifikt ønsker vi det afklaret i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder undersøgelse af

kropsåbninger kan indgå i den foreslåede ret til at undersøge 'den unges person'. 0g hvem og med hvilken

kompetence og autoritet, der kan en sådan undersøgelse.

l den forbindelse er det afgørende for os, at opgavefordeling, ansvar og kompetencer mellem

anbringelsesstedets personale, politi, evt. professionelle hundeførere og evt. sundhedspersonale

udtrykkeligt er beskrevne.

Efter FADDs opfattelse bør der fortsat være en særlig bekymring/risikovurdering, for at undersøgelse af

person kan finde sted - og ikke blot fx at der har været besøg.

l de eksisterende magtanvendelsesregler er det i § 12, stk. 2, angivet, hvad "bestemte grunde" kan være,

ligesom det i § 13 er angivet, at den unge skal have tilbud om at overvære undersøgelsen eller straks

derefter have gennemgået undersøgelsen og dens resultat. Der er endvidere i den eksisterende § 14 regler

om, hvordan undersøgelsen af person må gennemføres og af hvem. Udeladelsen af disse bestemmelser i

den foreslåede lovtekst udgør for FADD at se en væsentlig forringelse af den unges retssikkerhed og

integritet.

§ 19:

FADD anerkender behovet for, at et anbringelsessted kan anvende personlige alarm- eller pejlesystemer

over for den angivne personkreds.

§ 20:

Ingen bemærkninger.

§ 21: § 22:

Der sondres i de eksisterende magtanvendelsesregler imellem tilladte magtanvendelse og ikke tilladt

magtanvendelse. Disse detaljerede regler er i vidt omfang udeladt i den foreslåede § 21.

Vi er fortsat af den opfattelse, at kompetencen til at vurdere en magtanvendelses berettigelse i

lovgivningen må være placeret hos de sociale tilsyn, der med sin omfattende faglige ekspertise må være

den rette myndighed til at foretage en juridisk og pædagogisk vurdering af, hvorvidt anvendelsen i praksis

er overensstemmende med lovgivningen. Dette vil ikke fratage eksempelvis handlekommune

handlekompetence, idet de fortsat vil modtage underretning ved magtanvendelse, og naturligvis kan

initiere dialog herom med anbringelsessted - ultimativt flytte en ung fra anbringelsesstedet -ligesom de vil

kunne indberette oplevet uretmæssighed til de sociale tilsyn.

Der bør indføres en pligt til at indberette magtanvendelse på bestemte skemaer udarbejdet af Social- og

lndenrigsministeren samt en pligt til at indberette magtanvendelse inden for en bestemt tidsmæssig frist.

Ex senest en måned efter indgrebet.

identiske og obligatoriske skemaer er efter vores opfattelse en forudsætning for at områdets parter

sammen kan udlede ny læring og nye forforståelser af, hvordan vi aktuelt og fremadrettet bedst håndterer

forholdet mellem magt og pædagogik.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§ 23:

Adgang til at klage over afgørelser er et vigtigt aspekt i alle former for retssikkerhedsspørgsmål.

Vi har med tilfredshed noteret det af forslaget fremgår at børn over 12 år og

forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet efter denne lov.

Vi mener, at også medarbejderes specifikke retssikkerhed børn indskrives i lovgivningen, hvorfor

medarbejderes klagemulighed også børn fremgå.

§ 24:

Ingen bemærkninger.

2. Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer

som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge)

(udvalgte paragraffer)

§5 stk. 1

FADD er enige i at regionsråd skal kunne drive døgninstitutioner

§ 3 (nyt stk. 6)

FADD bifalder (i den grad) at de sociale tilsyn får mulighed for - efter anmodning fra tilbuddet - at træffe

afgørelse om nye eller ændrede vilkår -indenfor gældende godkendelse.

§ 66

FADD er enige i at regionsråd skal kunne drive delvist lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede

afdelinger for børn og unge når disse etableres i tilknytning til de sikrede institutioner.

Dette vil kunne sikre børnene og de unge (typisk de B/U, der er anbragt på socialpædagogiske pladser) en

mere hensigtsmæssigt og sammenhængende indsats og en mere glidende overgang til andre tilbud.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

monar om _:am:_._mm3_=.mnm_._mn

Vordingborg d. 11. februar 2016

CIS:J

dn $858

§®mooEn$áoaa§Pnr

szszhonwrämaoâaange.

u_._:n::...n._ _ ._...“_.4_._UI_....J\/_._G-ZTLJTJN...1

i: -.x._....:.:..:._:x. -_.“._...:..x.

...__...__Fc_.r_.ö_ .c _._3...m:_:u._3n_

5359.36 xâsaczø

rnaamowmmnnë

.uomêoxm m3

äågüanmnø .G

58 <9n5uaå

>Fn ...ma

Høringssvar til forslag til Iov om voksenansvar over for anbragte børn og

L 0 Folketinget 2015/2016

Dette høringssvar indeholder Socialchefforeningens bemærkninger til lovforslag vedrørende ændringer i

bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Socialchefforeningen anerkender, at der er behov for et regelsæt, der præciserer, begrebet fysiskmagtan-

vendelse. Det har været nødvendigt med en tydeliggørelse af, hvad der anses som værende et indgreb i

børns og unges grundlæggende rettigheder, og hvornår der er adgang til at foretage begrænsninger i disse

rettigheder.

1. Husorden

Socialchefforeningen bifalder, at muligheden for at fastsætte husregler på opholdsstedet og døgninstitutio-

ner efter servicelovens §§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6 lovfæstes. Det er et vigtigt redskab, idet det medvirker til at

skabe forudsigelighed i de anbragte børn og unges hverdag på anbringelsesstedet, og da det i høj grad kan

være med til at forebygge konflikter og magtanvendelse.

2. Rusmiddeltest

Socialchefforeningen vurderer, at det er vigtigt at etablere en klar og afgrænset hjemmel til muligheden for

at gennemføre rusmiddeltests med (informeret) samtykke. Det kan være et væsentligt redskab i arbejdet

med potentielt misbrugstruede børn og unge, herunder understøtte formålet med anbringelsen. Det vil

ligeledes kunne medvirke til at skabe et godt stabilt miljø og trygge rammer for de øvrige børn og unge, der

er anbragt uden for hjemmet. Det findes ikke at udgøre en uforholdsmæssige begrænsning i barnets eller

den unges ret til privatliv. Socialchefforeningen vurderer, at det er oplagt, at information herom indgår som

en del af anbringelsesstedets husorden.

3. Udvidelse af personkredsen (interne skoler samt plejefamilier)

Interne skoler

Endnu et positivt tiltag. Det vil, især for børn og unge på institutioner og opholdssteder, være medvirkende

til at skabe faste rammer og den fornødne forudsigelighed. Socialchefforeningen vil gerne lægge op til en

overvejelse af, om det vil være hensigtsmæssigt, at der kommer et tilsvarende regelsæt på de dagbehand-

Iingstilbud, der ikke er en del af et anbringelsessted. Grunden til denne overvejelse er, at det typisk også er

en sammenlignelig målgruppe af børn og unge.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

s.. $888 m

.man-Wonanänåsmaüaa.

Eiâhonansmaoaaanmakwna

<oa5mvå :Guiana

nogen m8

<m§ämam 8

#8 <9??

.en uma

P/ejefam/'//'er

Det er på nuværende tidspunkt udgangspunktet, at en plejefamilie varetager den daglige omsorg ud fra de

samme principper, som forældre gør over for deres egne børn. Plejefamilier, kommunale plejefamilier og

netværksplejefamilie er efter gældende ret ikke omfattet af reglerne om magtanvendelse og har således

ikke adgang til at anvende magt.

Det øgede fokus pâ magtanvendelse samt det, at der i dag i stigende grad anbringes børn og unge, som har

mere komplicerede problemer end tidligere, har helt naturligt medført en drøftelse af, hvorvidt person-

kredsen i magtanvendelsesbekendtgørelsen bør udvides.

l forhold til det økonomiske aspekt, anbefaler Socialchefforeningen anbefaler, at der tages højde for øgede

udgifter i forhold til udarbejdelse og tilrettelæggelse af (efter-)uddannelsesforløb samt vejledningsmateria-

le.

4. Kortvarig fastholdelse og bortvisning

Socialchefforeningen vurderer, at det er vigtigt, at det af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet

som såvel af hensyn til anbringelsesstedets omsorgspligt vil være muligt kortvarigt at fastholde eller bortvi-

se et barn/en ung, der generer eller udøver chikane.

Socialchefforeningen vil gerne lægge op til, at ministeriet genovervejer, hvorvidt der bør indføres en indbe-

retningspligt. Såfremt det fastholdes, at der ikke er indberetningspligt, bør ministeriet gøre sig nogle over-

vejelser i forhold til, hvordan man sikrer barnets eller den unges retssikkerhed iforhold til registrering og

indberetning af anvendelse af fysisk magt.

Kommunale plejefamilier

Socialchefforeningen er betænkelige overfor at etablere en adgang til kommunale plejefamilier til at kunne

anvende magt over for børn og unge, der er anbragt hos dem. Kommunale plejefamilier har ikke nødven-

digvis tilstrækkelig/grundlæggende viden om eller kendskab til magtanvendelse. Det antages at forholde sig

således, da plejefamilier som udgangspunkt ikke har en socialfaglig/-pædagogisk baggrund. Derudover kan

Socialchefforeningen godt blive bekymret for, hvorvidt der opstår en risiko for, at der bliver et tydeligt skel

samt en risiko forforskelsbehandling mellem plejebørn og plejefamiliens egne børn.

Samtidigt er Socialchefforeningen opmærksomme på, at kommunale plejefamilier i stigende grad savner de

rette værktøjer til at håndtere børn og unge med særlige udfordringer og behov.

Ligeledes finder Socialchefforeningen, at der kan være udfordringer forbundet med, at en plejefamilie skal

registrere og indberette anvendelse af fysisk magt. Det vil på et anbringelsessted være lederen, der indbe-

retter, og ikke den medarbejder der har været involveret i hændelsen. Dette vil ikke kunne efterleves i en

plejefamilie.

5. Afværgehjæl p

lnstitutioner0ph0ldsstedet

Socialchefforeningen er positivt stillede over for forslaget.

Kommunale plejefamilier

Se ovenfor under punkt 4.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

.så <m==m Emma

Im:... räzmñ

rmzamáoqamaa

a... uuumüä w

âaâuæâæaâøpå

ähoaaosoáâmaaamaâ.

Socialchefforeningen anerkender, at det vil være en administrativ byrde for en plejefamilie at registrere og

indberette magtanvendelse.

6. Tilbageholdelse ifm. rømning

Socialchefforeningen er af den opfattelse, at der er et behov for en udvidelse af det pædagogiske persona-

les muligheder for at kunne drage omsorg for et barn/en ung, der ikke kan overskue konsekvensen af sine

handlinger, således at barnet/den unge også vil kunne blive tilbageholdt i visse situationer i løbet af en an-

bringelse. Det er vigtigt i vejledningen at understrege, at der i den konkrete situation skal foretages en kon-

kret og individuel vurdering, samt at det pædagogiske personale skal arbejde inden for rammerne af den

gældende lovgivning, herunder i relation til politiets opgaver.

Afsluttende bemærkninger

Det fremgår af § 14 i BEK nr. 392 af 23/04/2014, at kommunalbestyrelsen skal følge udviklingen i anvendel-

sen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som kommunalbestyrelsen er

ansvarlige for, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9b. En beretning herom skal årligt forelægges kommunalbe-

styrelsen. Socialchefforeningen undrer sig over, at der ikke lægges op til samme bevågenhed, når det gæl-

der magtanvendelse overfor de børn og unge, som kommunalbestyrelsen er ansvarlige for. Der ses endvi-

dere at være behov for en tydeliggørelse af, hvorledes handlekommunen børfølge op på en indberetning

om magtanvendelse, herunder vurdere om det giver anledning til at overveje ændringer i den iværksatte

indsats over for det konkrete barn eller den unge.

Socialchefforeningen vurderer, at det forventes, at det nye regelsæt vil medføre en stigning i indberetnin-

ger og dermed en øget administrativ opgave for anbringelsessteder. Der vil være behov for udarbejdelse af

klare og tydelige vejledninger samt undervisningsmateriale og (efter-)uddannelsesforløb. Dette bør der

tages højde for ved fordelingen af de satspuljemidler, der er afsat.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Til

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. sthi wsimdk, ca asimdk

boern sinLdk

FBU ForældreLANDSf0reningen

Bernstorffsvej 20

2900 Hellerup

70 27 00 27

Mobil 51 80 24 58

sek c 1bu.dk

www.fl)u.dk

Hellerup, den 12. februar 2016

FBU ForældreLANDSforeningens høringssvar til forslag til lov om voksenansvar

over for anbragte børn og unge og forslag til lov om konsekvensændringer af lov om

social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven.

Sagsnr. 2015 - 9621

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslagene.

I høringssvaret har FBU valgt alene at kommentere på enkelte for os særligt vigtige

temaer.

Det er helt centralt for FBU, at anbragte børn og unges grundlæggende rettigheder og

retssikkerhed er klart 0g tydeligt beskrevet, ligesom det skal være klart, tydeligt og

udtømmende beskrevet, i hvilke situationer et anbringelsessted kan anvende magt over for

børn og unge og hvilke procedurer, der i den forbindelse skal træde i kraft.

Det er ligeså centralt, at forældres rettigheder som forældremyndighedsindehaver med

partsbeføjelser er klare og tydeligt beskrevet. Det er bl.a. her, vi har nogle kommentarer.

Generelle kommentarer - lov om voksenansvar

Vigtig tydeliggørelse

FBU vil gerne tilkendegive, at det foreliggende forslag til Lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge på en klar og tydelig måde beskriver og uddyber formålet med

reglerne, som fastslåeti § 1.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I efterfølgende konkrete kommentarer og forslag på side 4 fl' vil FBU pege på, hvor der

direkte i lovgivningen bør ske omtale af forældre og tydeliggørelse af deres rettigheder.

Det må betyde, at regleme henned er blevet tydeliggjort for dem, der skal arbejde eñer

dem på anbringelsesstedeme og for bøm og unge samt deres forældre, som skal leve med

regleme.

Plejefantilier

FBU vil udtrykke vores tilslutning til de vurderinger, der må ligge til grund for

lovforslagets bestemmelser om, i hvilket omfang plejefamilier skal være omfattet af

reglerne om voksenansvar.

Alle anbringelsessteder skal naturligvis være omfattet af ansvaret for og pligten til at

varetage den daglige omsorg et anbragt barn eller en ung, jfr. lovforslagets § 2.

FBU kan ligeledes tilslutte sig, at kun kommunale plejefamilier - med den grad af

professionalisering og faglige ekspertise, som kræves af dem - er omfattet af reglerne i § 8

om "kortvarig fastholdelse og bortvisning" o g i § 9 om "afværgehjælp" og at de ikke er

omfattet af alle de øvrige muligheder for magtanvendelse.

F orældres rolle og opgaver, inddragelse og medvirken

I vores bemærkninger til betænkningen af 19.5.15 gav vi udtryk for, at betænkningens

opmærksomhed på den forældremyndighed og de opgaver forældre har overfor deres

anbragte børn og unge stort set var fraværende. Ligeledes deres rolle og opgaver som

væsentlige samarbejdspartnere for anbringelsessteder og kommuner.

I de medfølgende bemærkninger til lovforslaget er opmærksomheden på forældrenes rolle

blevet meget tydeligere, men vi savner, at der på enkelte områder direkte lovgives om

forældres rettigheder som forældremyndighedsindehavere med deraf følgende parts-

beføjelser.

Vi gengiver derfor nedenstående fra vores høringssvar til betænkningen:

"Det står i stærk modsætning til de grundlæggende regler og rettigheder om forældres

inddragelse og medvirken i forbindelse med beslutninger om og indsatser over for deres

børn 0g unge.

Det står ligeledes i stærkt modsætning til den generelle faglige opfattelse, at forældres

indsigt og forståelse i barnets situation og deres muligheder for at støtte op om barnet har

stor betydning for det anbragte bam og dets muligheder for at få gavn af anbringelsen.

FBU anbefaler, at dette tema får opmærksomhed i det videre arbejde, så det tydeligt

kommer til at fremgå, hvordan og hvornår forældre kan 0 g skal inddrages i arbejdet med

børnene - i forbindelse med magtanvendelse - og hvilke rettigheder forældre har i den

forbindelse (ud over klagemuligheder). Her kommer feks. registrering, indberetning og

orientering i spil."

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I bemærkninger til betænkningen havde vi bl.a. følgende kommentarer til

brugerindflydelse

...Pinddragelse på det generelle plan gennem forældreråd eller lignende organer. Det

virker f.eks. relevant for os, at forældre som gruppe kan inddrages i arbejdet med at

udarbejde husregler - både for at være med til at lægge rammerne og for at få forståelse

for, at husregler kan være relevante og nødvendige i institutionslignende rammer.

For FBU er det ligeledes en selvfølge, at børns generelle rettigheder til at være med til at

have indflydelse på deres daglige tilværelse kan blive respekteret, hvis udarbejdelse af

husregler sker med inddragelse af dem i processen."

I bemærkningerne til det foreliggende lovforslag kan vi se, at overvejelserne om den

generelle brugerindtlydelse er med i bemærkningerne.

FBU foreslår, at der i bemærkningerne til lovforslaget og i de kommende vejledninger

henvises direkte til servicelovens generelle regler om brugerinddragelse, j fr. § 16. Det vil

betyde, at brugerindtlydelsen kommer til at stå stærkere.

Rusmiddeltest

Som i høringssvar til betænkningen må FBU fortsat udtrykke forundring over for

nødvendigheden af at anvende rusmiddeltest over for anbragte børn og unge, med mindre

det er et led i en direkte behandlingsindsats rettet mod misbruget 0 g selvfølgelig med den

unges accept og medvirken. Og det selv om vi er opmærksomme på, at stoffer kan være/

er en udfordring i ungdomslivet og på opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge.

At bede børn og unge om en rusmiddeltest er mistænkeliggørende og krænkende over for

deres selvbestemmelse. Det er et meget stort indgreb og bør ikke kunne finde sted.

Børn og unge foretager sig af og til mange ting, som ikke er godt for dem, herunder

selvskadende adfærd - men det betyder ikke nødvendigvis, at der skal kunne anvendes

”magt” / kontrol over for dem som et pædagogisk redskab. Det må være muligt at arbejde

både omsorgsvaretagende og pædagogisk med den enkelte unge og med gruppen af unge,

uden at have bevis gennem test for brug af rusmidler.

I foreliggende lovforslag foreslås, at der kan foretages en "rusmiddeltest, når barnet eller

den unge har et misbrug, eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge

har indtaget rusmidler”, ligesom det er en forudsætning, at der foreligger "et generelt

samtykke", og at "anvendelse af rusmiddeltest kun kan ske, når barnet eller den unge

medvirker frivilligt til aflæggelsen."

Lovforslaget tager hermed højde for de fleste af FBU's betænkeligheder, idet der skal være

viden om eller en meget konkret mistanke, at der skal være afgivet generelt samtykke, og

at barnet eller den unge frivilligt skal medvirke i testen.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

l§5

t det direkte i §'en nævnes, at også forældrene skal gøres bekendt med en

eres børns vegne - ligesom børnene selv - brugere af tilbuddene

husorden, skal de anbragte børn og unge og deres

ghedsindehavere gøres bekendt med den. . ..."

Bemærkninger til § 6 - rusmiddeltest

Med henvisning til vores generelle bemærkninger om rusmiddeltest har vi følgende

konkrete forslag og bemærkninger, både til selve lovgivningen og til det kommende

vejledningsmateriale:

Konkrete kommetarer og forslag til lov om voksenansvar

I bemærkningerne i pkt. 3.1.1 .3 står bl.a.

"Barnets eller den unges forældremyndighedsindehavere bevarer således fortsat bl.a.

ansvaret for at udøve barnets eller den unges rettigheder på vegne af barnet eller den unge,

herunder partsbeføj elser i forhold til administrative myndigheder og domstole."

Det er bl.a. med henvisning til ovenstående klare formulering om forældres ansvar 0g

rettigheder, at FBU foreslår, at forældre omtales direkte i selve lovteksten og ikke kun i

bemærkninger og kommende vejledningsmateriale.

Bemærkning ti

FBU foreslår, a

husorden.

Forældre er på d

Konkret forslag

". ...fastsætter en

forældremyndi

Vi finder det imidlertid nødvendigt - både for forældres og børns retssikkerhed - at

forældre til børn og unge på 12 - 14 år også skal afgive samtykke til, at de aflægger

rusmiddeltest. Børn i den aldersgruppe skal som foreslået også selv afgive samtykke.

Børn er stadig underlagt forældremyndighed, og de skal ikke stå alene med den beslutning

/ det samtykke.

Vi finder det ligeledes fortsat retssikkerhedsmæssigt nødvendigt, at det generelle samtykke

til anvendelse af rusmiddeltest i forhold til den enkelte unge skal afgives over for den

kommunale myndighed.

Og efter vores vurdering skal både forældre og kommune under alle omstændigheder

involveres - og der er hermed lejlighed til evt. at bede om samtykke til rusmiddeltest.

Et evt. nyopdaget misbrug eller mistanke om misbrug er en information, som

anbringelsessteder altid bør informere kommune og forældre om, ligesom denne viden

eller mistanke kan give anledning til evt. revision af det foreliggende handleplan, også

uden for de fastlagte minimumstenniner for beslutning om evt. revision af handleplan.

Se yderligere under konkrete kommentarer og forslag.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§ 18 - undersøgelse af person op opholdsrum

Med baggrund i FBU's erfaringer er vi uforstående overfor - se de særskilte bemærkninger

til lovforslaget, side 46 - i hvilke situationer det kan være relevant at undersøge om den

unge er i besiddelse af en mobiltelefon og i givet fald tage den. Med mindre der er tale om

unge i varetægtsfængselssurrogat.

I bemærkningerne til lovforslaget finder vi ikke svaret herpå - hvorimod det er tydeligt,

hvorfor det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan være nødvendigt at undersøge,

Lovforslaget sætter en klar ramme omkring, hvornår anvendelse af rusmiddeltest kan

komme på tale, jfr. § 6.

Den samme klare ramme bør være gældende i de situationer, hvor man i forhold til det

enkelte barn eller den enkelte unge finder det relevant at kunne anvende rusmiddeltest.

Det vil med lovens ord være, når barnet eller den unge har et misbrug, eller der er konkrete

grunde til at antage, at bamet eller den unge har indtaget rusmidler.

Først når en af disse situationer foreligger skal kommune, anbringelsessted og forældre

kunne begynde at overveje og tage stilling til, om et generelt samtykke til at kunne

anvende rusmiddeltest er relevant.

Denne klare ramme bør være gennemgående for det kommende vejledningsmateriale,

således at det understøtter, at anmodning om generelt samtykke til at foretage

rusmiddeltest også først finder sted, når ovenstående betingelser er opfyldt.

FBU anbefaler af retssikkerhedsmæssige grunde, at det er den kommunale myndighed (og

ikke anbringelsesstedet), der infonnerer barnet, den unge og forældrene om reglerne og at

et generelt samtykke til at foretage rusmiddeltest afgives over for den kommunale

myndighed.

FBU anbefaler ligeledes af hensyn til børn og forældres retssikkerhed - at forældre til

børn og unge på 12 - 14 år også skal afgive samtykke til, at de aflægger rusmiddeltest.

Børn er stadig omfattet af forældremyndighed, og de skal ikke i så tidlig alder stå alene

med den beslutning/ det samtykke.

Konkret forslag

I tråd med disse to anbefalinger foreslår vi, at følgende tekster indsættes i § 6, stk. 1 efter l.

punktum:

Barnet eller den unge i alderen 12 - 17 år skal forinden have afgivet et generelt samtykke

til aflæggelse af rusmiddeltest. For børn og unge i alderen 12 - 14 skal forældre tillige

have afgivet samtykke hertil. For børn og unge under 12 år. . . . . ..

0g som en sidste og ny sætning i § 6, stk. 1 eller et nyt stk. 2:

Det generelle samtykke til at aflægge rusmiddeltest indhentes af kommunen.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

om den unge er i besiddelse af euforiserende stoffer eller genstande, som er eller kan

bruges som våben.

Bemærkninger til §§ 21 - 23

For at forældre kan varetage deres ansvar og myndighed, er det nødvendigt, at de har en

lovfæstet ret til at blive orienteret om de indgreb og magtanvendelser, som er omfattet af

krav om registrering og indberetning.

Det er vigtigt for forældre -ligesom den anbringende kommune - at de adgang til

infonnation fra barnets hverdagsliv, således at de kan varetage deres forældremyndighed

og partsrettigheder i forhold til barnet.

FBU vil gerne gøre opmærksom på, at der efter vores erfaring er en mangel i lovgivningen

Både børn og unge samt deres forældre mangler mulighed for at få tilbagemelding fra en

udenforstående, der kan give en faglig vurdering af de indgreb og magtanvendelser, der har

fundet sted overfor barnet eller den unge. En mangel, der har været til stede, siden Lov om

Socialtilsyn trådte i kraft.

Det gælderi særlig grad tilbagemelding om de indgreb og magtanvendelser, som af den

anbringende kommune og/ eller socialtilsynet vurderes at være på kanten af eller uden for

reglerne. At der således bliver truffet beslutning om de konkrete indgreb og

magtanvendelser, og at børn, unge og deres forældre informeres om beslutningen.

Forældre skal have mulighed for at agere på baggrund af viden om barnets dagligliv og

trivsel. Som forældre har de fortsat et ansvar for at være med til at tage vare på barnets

bedste, feks. bidrage med deres egen erfaringer med barnet, overveje deres samtykke til

anbringelsen, overveje, om de vil foreslå et andet anbringelsessted, eller om de ønsker at

klage over den anvendte magt/ indgreb.

Konkrete forslag

FBU foreslår derfor, at der indsættes følgende sidst i § 21, stk. 2:

Barnets eller den unges forældremyndighedsindehavere skal gøres bekendt med

indberetning om de i stk. omtalte indgreb og magtanvendelse.

FBU foreslår tillige, at, at socialtilsynet tillægges den opgave, det er at vurdere de enkelte

indgreb og magtanvendelser og træffe beslutning om, hvorvidt reglerne er anvendt korrekt.

FBU har ikke et konkret forslag til lovtekst, men foreslår, at bestemmelsen formuleres som

§ 22, stk. 2.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3mm ,gaa Ewan

>=na manoamon

Hmsmmmoadmsa

Lene Jørgens en

konsulent/ socialrådgiver

Konkrete kommetarer og forslag til lov om ændring af lov om social

service:

§1,nr.S-0m§ny63a

FBU er enig i den foreslåede ændring, således at bemyndigelsen til at træffe beslutning om

anbringelse af et barn eller en ung på sikret afdeling eller døgninstitution af

socialpædagogiske årsager og anbringelse på en særlig sikret afdeling flyttes fra

kommunen til børn og unge-udval get.

Det giver i høj grad mening, at beføjelsen hertil tillægges børn og unge udvalget på lige fod

med beslutning om anbringelse på en delvis lukket afdeling eller institution. Der er i alle

tilfælde tale om meget indgribende beslutninger i forhold til den unges selvbestemmelse og

frihed.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mzmumzznmwmzm

XOEECZM

Frederiksberg Kommune

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Socialtilsyn Hovedstadens høringssvar vedr. LF LO om lov om

voksenansvar over for anbragte børn og unge samt høringssvar til § 3 i

LF LO om lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 8.

september 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1870 af 29. december 2015.

Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og har

følgende bemærkninger:

Generelle bemærknin er til Forsla til lov om voksenansvar:

Som også anført i Socialtilsyn Hovedstadens høringssvar af 18. maj 2015

vedr. Magtanvendelsesudvalgets betænkning er Socialtilsyn Hovedstaden

enige i det hensigtsmæssige i en tydeliggørelse af dels anbragte børn og

unges grundlæggende rettigheder og dels personalets adgang til at foretage

magtanvendelse som et led i det at drage omsorg for børnene.

Socialtilsyn Hovedstaden finder dog, at det fremsendte lovforslag indeholder

flere bestemmelser, som forringer de anbragte børn og unges retssikkerhed,

og som derfor kun i mindre grad indfrier formålet om at tydeliggøre børns og

unges rettigheder i relation til magtanvendelse. Det er således Socialtilsyn

Hovedstadens opfattelse, at anbefalingerne fra Magtanvendelsesudvalget om

at tydeliggøre barnets rettigheder ikke i tilstrækkelig grad er inddraget i det

foreliggende lovforslag. Barnets retssikkerhed kunne efter Socialtilsyn

Hovedstadens opfattelse i højere grad sikres, ved:

o at alle typer magtanvendelse skal registreres og evt. indberettes-

således også de i § 8 forslâede magtanvendelser,

o at det ikke er op til den enkelte institutionsleder at vurdere, om en

magtanvendelse er tilladt eller ej,

o at præcisere indberetningspligten, idet registrerings- og

indberetningsregleme, som de er foreslået, er ganske upræcise,

o at tydeliggøre personalets adgang til at lave indgreb i privatlivets fred,

og herunder også til at konfiskere børnenes ejendele, og

o at anbringelsesstedernes adgang til at begrænse børnenes adgang

til elektroniske medier og adfærd på internettet

o at sikre børnene medinddragelse i forhold til anbringelsesstedets

husorden

9. februar 2016

Sagsbeh.: KRJE06

J.nr.: 27.00.00-K04-1-16

Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

http://socialtilsyn.frederiksberg.dk

Telefon: 9133 3200

sociaIti|[email protected]

Åbningstider

Mandag -torsdag kl. 9-15

Fredag kl. 9-12

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Bemærknin

§1:

§2:

er til de enkelte bestemmelser i lovforsla et:

Ingen bemærkninger.

Socialtilsyn Hovedstaden savner, at det angives, at anbringelsesstedetlplejefamiIien/den

interne skole i indberetninger af magtanvendelse eller ved forespørgsel fra socialtilsynet

skal kunne redegøre for overvejelserne omkring barnets alder, modenhed og

funktionsevne samt om iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

l forhold til unge anbragt på pladser pa kost- og efterskoler godkendt efter SEL § 66, stk.

1, nr. 5 og 6, finder Socialtilsyn Hovedstaden, at reglerne om magtanvendelse bør gælde,

såfremt samtlige af kost- og efterskolens pladser er godkendt som anbringelsespladser.

Socialtilsyn Hovedstaden er dog enig i, at reglerne ikke bør gælde pa de kost- og

efterskoler, hvor alene en mindre andel af pladserne er godkendt som

anbringelsespladser, idet det vil stille unge på disse pladser anderledes end deres

kammerater på skolen. Socialtilsyn Hovedstaden fører til orientering tilsyn med flere kost-

og efterskoler, hvor samtlige pladser er godkendt som anbringelsespladser, og hvor der

erfaringsmæssigt forekommer et lille antal magtanvendelser årligt.

l forhold til den aldersmæssige begrænsning af reglerne foreslår Socialtilsyn

Hovedstaden, at anbefalingerne fra Magtanvendelsesudvalget om at udvide

bestemmelserne til at gælde alle anbragte unge, også dem over 18 år, følges. Som

l forhold til kommunale plejefamiliers adgang til at foretage magtanvendelser, som foreslået, skal

Socialtilsyn Hovedstaden bemærke, at vi finder det essentielt, at disse plejefamilier bliver opkvalificeret

dels i forhold til regelsættet, og dels i forhold til selve udførelsen af magtanvendelsen, så den kan

foretages så skånsomt som muligt. Endvidere finder Socialtilsyn Hovedstaden det nødvendigt, at disse

plejefamiliers adgang til at foretage magtanvendelse efter den foreslåede § 8 uden registrerings- og

indberetningspligt præciseres, idet bestemmelsen lægger op til, at begrundelsen for de typer

magtanvendelser skal findes i hensynet til fællesskabet og de øvrige anbragte børn. Det bemærkes, at

der ikke altid kan tales om et fællesskab eller andre anbragte børn i en kommunal plejefamilie.

Endelig skal Socialtilsyn Hovedstaden gøre opmærksom på, at kvalitetsmodellen for tilsyn med

plejefamilier ikke indeholder nogle indikatorer vedrørende magtanvendelse, og vi skal opfordre til, at

kvalitetsmodellen bliver tilpasset således, at den kommunale plejefamilies håndtering af

magtanvendelsesregleme bliver bedømt på samme måde som sociale tilbud bliver det.

Socialtilsyn Hovedstaden skal afslutningsvis generelt bemærke, at en række af socialtilsynets

bemærkninger til de enkelte bestemmelser nedenfor skal ses i lyset af, at vi endnu ikke har set, hvordan

de forskellige bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget vil blive udmøntet. l og med, at der er tale om

en helt ny lov, som i et vist omfang ophøjer allerede gældende bestemmelser i en bekendtgørelse til lov,

er det uklart, hvordan de resterende bestemmelser fra magtanvendelsesbekendtgørelsen vil blive

optaget i en ny bekendtgørelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

:9§

angivet i høringssvar af 18. maj 2015 er det Socialtilsyn Hovedstadens opfattelse, at det

er uhensigtsmæssigt, at reglerne ikke gælder for unge, der fortsat er anbragt på

anbringelsesstedet som et led i efterværn efter SEL § 76.

Socialtilsyn Hovedstaden er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at samme regelsæt for

magtanvendelse gælder på både institutionen og dens interne skole. Vi skal dog opfordre

til, at det enten i bestemmelsen elleri en vejledning præciseres, hvad der forstås ved "den

primære ansættelse". Det bør afklares, om f.eks. vikarer kan foretage de pågældende

indgreb, ligesom det bør afklares, om en medarbejder, der ikke har sin primære

ansættelse på den interne skole, kan assistere i udførelsen af en magtanvendelse. Det er

Socialtilsyn Hovedstadens erfaring, at mange magtanvendelser foretages af flere

medarbejdere i forening.

Socialtilsyn Hovedstaden savner i bestemmelsen, at børnenes ret til at blive inddraget og

hørt i fastsættelsen af en husorden bliver medtaget i bestemmelsen. Det bør fremgå af

selve lovteksten, at husordner kun kan håndhæves ved brug af magt i det omfang de

særskilte kriterier herfor er opfyldt, jf. forslagets §§ 8-12 og 18-20.

Socialtilsyn Hovedstaden finder ikke, at deti bestemmelsen er tilstrækkeligt klart, hvornår

et gyldigt samtykke kan være givet. Samtidig savner Socialtilsyn Hovedstaden en

præcisering af, hvad konsekvenserne af enten ikke at ville afgive et samtykke eller i at

medvirke til selve aflæggelsen af rusmiddeltesten kan være. Socialtilsyn Hovedstaden

skal opfordre til, at bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4 udnyttes inden lovens

ikrafttræden. Samtidig skal Socialtilsyn Hovedstaden opfordre til, at der kommer en pligt

for anbringelsesstedet til at registrere, hvor ofte rusmiddeltest anvendes og over for hvem,

således at tilbuddets praksis på området kan følges.

Socialtilsyn Hovedstaden savner i stk. 5 en præcisering af, hvem der vurderer

magtanvendelsen efter straffelovens bestemmelser om nødværge. Det er Socialtilsyn

Hovedstadens erfaring, at såvel medarbejdere som ledere på anbringelsessteder (samt

plejefamilier) ikke i tilstrækkelig grad kender til ordlyden af nødværgebestemmelsen i

straffeloven og selv forstår deres handlinger som nødværge. fordi de efter deres

opfattelser tjener ”et godt formål". Det er derfor vigtigt, at det præciseres, hvem der har

adgang til at lave den ret vidtgående vurdering af, om en i udgangspunktet strafbar

handling, skal være straffri på grund af de særlige omstændigheder i situationen.

Socialtilsyn Hovedstaden anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt, at der i

lovgivningen er en adgang til at foretage magtanvendelse i et mindre omfang uden at

magtanvendelsen skal indberettes, når magtanvendelsen har karakter af at være

grænsesættende for at barn, der generer andre. Socialtilsynet finder dog, at begrebet

"kortvarig fastholdelse" er for ukonkret og bredt et begreb, der i praksis vil være svært at

adskille fra de i § 10-nævnte typer magtanvendelse. Socialtilsynet er bekymret for, at

magtanvendelser foretaget efter § 8 vil medføre et stort mørketal for antallet af meget

indgribende magtanvendelser og dermed kompromitterer børnenes retssikkerhed og

socialtilsynets muligheder for med tilsyn at følge op på anbringelsesstedets praksis.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Såfremt bestemmelsen fastholdes med sin nuværende ordlyd, finder Socialtilsynet det

afgørende, at det præciseres, hvad der skal forstås ved "kortvarig fastholdelse” og, at

anbringelsesstedet altid skal udarbejde retningslinier for, hvor grænsen går imellem de i §

8 angivne magtanvendelser og de i § 10 angivne magtanvendelser. Socialtilsyn

Hovedstaden finder det ligeledes afgørende, at anbringelsesstedet kan redegøre for, hvad

det forstår ved "chikane".

Det er Socialtilsynets opfattelse, at magtanvendelse foretaget med hjemmel i § 8 som

minimum bør registreres i en særlig protokol, således at socialtilsynet som et led i tilsynet

med overholdelsen af magtanvendelsesregleme har mulighed for at afdække brugen af

bestemmelsen nærmere.

For så vidt angår de kommunale plejefamilier skal vi henvise til vores indledende

bemærkninger.

Socialtilsyn Hovedstaden anerkender behovet for en adgang til at foretage

magtanvendelse i form af afværgehjælp. Vi finder dog, at begrebet "ikke ubetydeligt

omfang" bør præciseres nærmere og evt. udvides til også at omfatte situationer, hvor

barnet vil gøre skade på effekter af særlig værdi for barnet eller et andet barn på

anbringelsesstedet. Samtidig skal vi opfordre til, at afværgehjælpen kan udvides til at

omfatte situationer, hvor den unge udviser en adfærd, der kan have uoverskuelige

konsekvenser for barnet/den unge selv. Det kan være situationer, hvor den unge f.eks. er

ved at prostituere sig eller er ved at foretage en strafbar handling.

Ingen bemærkninger.

Socialtilsyn Hovedstaden skal opfordre til, at det i den tilhørende vejledning præciseres,

hvem der har voksenansvaret og omsorgspligten, nâr barnet/den unge f.eks. er taget hjem

til egne forældre eller ikke ønsker at vende tilbage til anbringelsesstedet efter en weekend

hos mor og far. Samtidig skal vi opfordre til, at det præciseres, om risikoen skal være

konkret eller kan være mere abstrakt funderet. Endelig skal vi opfordre til, at der ikke i

bestemmelsen kan fortolkes en pligt for anbringelsesstedet til at hente en ung, der er

rømmet fra anbringelsesstedet, idet navnlig mindre anbnngelsessteder kan have

vanskeligt ved at skulle afsætte personaleressourcer til at hente en ung.

Det fremgâr af § 21, at tilbageholdelse efter § 12 skal indberettes til bl.a. socialtilsynet.

Socialtilsyn Hovedstaden finder denne indberetningspligt unødvendig, idet beslutningen

om tilbageholdelse er truffet af Børn- og Ungeudvalget (af kommunalbestyrelsen i stk. 4).

Barnets handlekommune, dvs. sagsbehandleren, er sâledes allerede bekendt med

beslutningen, og det ligger ikke inden for socialtilsynets kompetence at føre tilsyn med

handlekommunernes afgørelser eller sagsbehandling. W skal i stedet foreslå, at

handlekommunen får en pligt til at orientere socialtilsynet om afgørelseme, eller at der

som et led i de redskaber, der skal udarbejdes iforbindelse med denne lov, udarbejdes et

særligt registreringsskema eller en protokol til brug for registrering af magtanvendelse

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

117L§

efter §§ 12-16. Samtidig opfordrer vi til, at anbringelsesstedets indberetningspligt i disse

sager erstattes af en pligt til at redegøre for, hvordan det i praksis kan leve op til Børn- og

ungeudvalgets afgørelse, herunder hvilke tiltag anbringelsesstedet vil gøre således at ikke

de øvrige børns bevægelsesfrihed bliver påvirket af afgørelsen vedrørende det konkrete

barn.

Socialtilsyn Hovedstaden savner en angivelse af, hvem der er bemyndiget til at træffe

afgørelse om at anbringe en ung i en delvis lukke døgninstitution eller på en delvis lukket

afdeling. Vi skal i øvrigt henvise til vores bemærkninger ovenfor om evt. at registrere

magtanvendelseme efter denne bestemmelse i en særlig protokol, som skal fremvises til

socialtilsynet ved tilsynsbesøg.

Samme bemærkninger som til § 13. Socialtilsyn Hovedstaden savner endvidere en

angivelse af, for hvilken aldersgruppe sikrede afdelinger og døgninstitutioner kan

anvendes.

Samme bemærkninger som til § 13 og § 14. Socialtilsyn Hovedstaden skal dog derudover

bemærke, at ordlyden i stk. 1, nr. 3, er uheldig, idet "aktuelle symptomer på en diagnose"

er en meget bred formulering og bør indsnævres, så der er tale om lægelig viden eller

mistanke om alvorlig psykisk sygdom.

Socialtilsyn Hovedstaden ønsker præciseret, om et "særligt isolationsrum" skal forefindes

på disse institutioner, eller om barnets værelse eller andre opholdsrum i institutionen kan

anvendes til formålet? Socialtilsyn Hovedstaden skal ligeledes opfordre til, at det

præciseres, om den unge i isolation samtidig er frataget almindelige

kommunikationsmuligheder som telefon og computer. Endelig skal vi opfordre til, at det i

bestemmelsen præciseres eksplicit, at anvendelsen og udstrækningen af isolation som

magtmiddel skal stå i rimeligt forhold til barnets alder.

Ingen bemærkninger.

l de eksisterende magtanvendelsesregler er det i § 12. stk. 2, angivet, hvad "bestemte

grunde" kan være, ligesom det i § 13 er angivet, at den unge skal have tilbud om at

overvære undersøgelsen eller straks derefter have gennemgået undersøgelsen og dens

resultat. Der er endvidere i den eksisterende § 14 regler om, hvordan undersøgelsen af

person må gennemføres og af hvem. Udeladelsen af disse bestemmelser i den foreslåede

lovtekst udgør for Socialtilsyn Hovedstaden at se en væsentlig forringelse af den unges

retssikkerhed og integritet.

Socialtilsyn Hovedstaden anerkender behovet for, at et anbringelsessted anvender

personlige alarm- eller pejlesystemer over for den angivne personkreds. Socialtilsyn

Hovedstaden ñnder det dog unødvendigt, at den type magtanvendelse skal indberettes til

socialtilsynet, idet afgørelsen om at bruge alarm- og pejlesystemer ligger hos

kommunalbestyrelsen. Socialtilsynet foreslår, at anbringelsesstedet i stedet skal føre en

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

:va §

m m9

5mm: umaæzâimmn

protokol over hvilke unge, der er udstyret med sådanne alarm- og pejlesystemer og kan

redegøre for, hvordan de anvendes i praksis.

lngen bemærkninger.

l de eksisterende magtanvendelsesregler er der ganske detaljerede regler om

anbringelsesstedets pligt til at registrere og indberette magtanvendelse. Der sondres

ligeledes i de eksisterende magtanvendelsesregler imellem tilladt magtanvendelse og ikke

tilladt magtanvendelse. Disse detaljerede regler er i vidt omfang udeladt i den foreslåede §

21. Socialtilsyn Hovedstaden finder det kun acceptabelt at udelade de detaljerede regler i

lovteksten, hvis der samtidig indføres en pligt til at indberette magtanvendelse på

bestemte skemaer udarbejdet af Social- og lndenrigsministeren. Der ses ikke i den

foreslåede bestemmelse at være en pligt til at benytte et særligt skema eller en pligt til at

indberette magtanvendelse inden for en bestemt tidsmæssig frist. Dette udgør en

væsentlig svækkelse i bamets/den unges retssikkerhed og bør ændres. Samtidig

svækkes socialtilsynenes mulighed for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne, når

indberetningsregleme er uklare.

Socialtilsyn Hovedstaden finder det uklart, hvad socialtilsynenes pligt og beføjelser er i

relation til at føre tilsyn med overholdelsen af magtanvendelsesregleme. l den

eksisterende § 44, stk. 4, i magtanvendelsesbekendtgørelsen eksisterer der en særlig

pligt for socialtilsynene til at tage kontakt til politiet ved mistanke om en strafbar handling.

Der gælder endvidere særlige procedurer ved ikke tilladte magtanvendelser. Det er

Socialtilsyn Hovedstadens opfattelse, at udeladelse af disse regler i den foreslående

bestemmelse udgør en forringelse af barnets/de unges retssikkerhed, ligesom de skaber

uklare rammer for socialtilsynenes handlemuligheder og forpligtelser i relation til tilsynet

med overholdelse af reglerne.

Socialtilsynet finder, at det i stk. 3 er uklart, hvilken kommunalbestyrelse, der er tale om i

relation til klagen. Er det barnets handlekommune eller er det evt. den

kommunalbestyrelse, der har ansvaret for driften af et kommunalt anbringelsessted?

Socialtilsynet formoder, at der er tale om barnets handlekommune i lighed med de

eksisterende regler, men finder at dette bør præciseres for at undgå misforståelser.

l de eksisterende regler (§ 47) gælder en regel om, at kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen inden besvarelsen af en klage, anmoder socialtilsynet om en udtalelse

i sagen. Socialtilsyn Hovedstaden foreslår, at denne regel videreføres i den foreslaede

bestemmelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

<ms=m 2mm:

Kristina Vang Jensen

Souschef og sektionsleder.

Socialtilsyn Hovedstaden

Bemærknin er til Forsla til lov om ændrin af lov om socialtils n m.fl.:

Vedrørende LF § 3 i lov om socialtilsyn. jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 8. september 2015, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1870 af 29. december 2015, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 6 efter

socialtilsynslovens § 5, stk. 5 finder vi, at bestemmelsen bør omformuleres, således at det tydeliggøres,

at der er tale om en midlertidig fravigelse af godkendelsesrammen. Det kan være misvisende at benytte

begreberne vilkår i denne sammenhæng.

Eks. på en anden fonnulering kunne være:

"socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet godkende, at tilbuddet for en begrænset periode fraviger

sin godkendelsesramme, hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i den midlertidige periode fortsat kan

levere en ydelse af tilstrækkelig høj kvalitet for den samlede målgruppe. Socialtilsynet kan i forbindelse

med godkendelsen af, at tilbuddet midlertidigt fraviger sin godkendelsesramme, stille særlige vilkår eller

betingelser for adgangen til at fravige godkendelsesrammen."

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

moimzzmz: må

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

FAÅBORG-MIDTFYN

KOMMUNE

Fremsendes alene pr. e-mail til Stine Hildebrandt: sthi sim.dk, [email protected] og p_-

[email protected]

Soclaltllsyn Syd

Lindevej 5A

Bygning 6 & 7

5750 Ringe

Tlf. 7253 1900

[email protected]

vwvwsocialtilsynsyddk

12-02-2016

Kontakt

Peler Filip Albertsen

[email protected]

7253 1928

Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge samt udkast til lov om ændring af lov om social

service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven

Social- og Indenrigsministerietfremsendte den 15. januar 2016 udkast til lov om

voksenansvar samt udkast til lov om ændring af lov om socialtilsyn m.v. i høring

hos bI.a. Socialtilsyn Syd.

Socialtilsyn Syd har følgende konkrete bemærkningertil fremsendte udkast:

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn og folkeskoleloven

Bemærkninger til § 3 vedrørende socialtilsynets hjemmel til at træffe afgørelse om

nye eller ændrede vilkar for godkendelsen

Som Socialtilsyn Syd har anført i høringssvar af 8. december 2015 til ændring af

bekendtgørelse om socialtilsyn, har der af hensyn til borgerne vist sig at være et

afgørende behov for at kunne meddele nye eller ændrede vilkar for en

godkendelse.

Socialtilsyn Syd bifalder derfor, at det foreslâs, at der indsættes en sådan hjemmel

i lov om socialtilsyn.

Det fremgar af bemærkningerne til udkastet, at ”afgørelsen om fravigelse skal

være formuleret sa klart, at det er klart for tilbuddet, hvilke betingelser der gælder

for afgørelsen, f.eks. at afgørelsen om fravigelse gælder, så længe der er tale om

anbringelse af tre navngivne søskende eller inden for en bestemt afgrænset

periode".

Der lægges dermed op til, at disse afgørelser i vidt omfang vil vedrøre konkrete

borgere, som konkrete handlekommuner for disse ønsker at anbringe uden for

rammerne af en aktuel godkendelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

FAABORG-MIDTFYN

KOMMUNE

Dermed kan der være mange konkret og individuelt berørte parter i forbindelse

med afgørelser om nye eIIer ændrede vilkår.

På den baggrund foreslår Socialtilsyn Syd, at deri bestemmelsen indsættes en

eksplicit præcisering af, at det alene er de enkelte tilbud, der er adressater for

afgørelsen, sâledes at kredsen af individuelt og væsentligt berørte interessenter

konkret indsnævres.

Bemærkninger til udkast til lov om voksenansvar over for anbragte børn og

unge

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Socialtilsyn Syd bifalder generelt, at det foreslås, at magtanvendelsesreglerne

præciseres, saledes at hjemmel for de enkelte indgreb tydeliggøres.

Lovforslaget omfatter ligeledes en afgrænsning af, hvilke anbringelsessteder der

har adgang til at foretage indgreb, herunder henholdsvis indskrænker og udvider

anvendelsen af regelsættet, idet efterskoler og frie kostskoler ikke tænkes omfattet,

samt at der gives adgang for kommunale plejefamilier til at foretage indgreb.

Socialtilsyn Syd tager forholdet vedrørende efterskoler og frie kostskoler til

efterretning, idet det dog bemærkes, at der herved kan opstå situationer, hvor børn

med enslydende belastningsindikatorer vil være omfattet af forskellige regelsæt,

såfremt anbringelse sker på en efterskole eller et opholdssted.

Samme gør sig gældende i forbindelse med anbringelse i henholdsvis kommunale

og almindelige plejefamilier, hvorfor Socialtilsyn Syd foreslår, at implikationerne af

forskelle i anbringelsesgrundlag overvejes nærmere.

Socialtilsyn Syd er af den opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at en

plejefamilie kan oppebære en generel godkendelse som både almindelig og

kommunal plejefamilie, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, hvorfor

plejebørn i samme familie kan have forskelligt anbringelsesgrundlag, hvorved

adgangen til at foretage indgreb i henhold til lovforslaget, vil afhænge af det

konkrete barns anbringelsesgrundlag.

Pa nuværende tidspunkt er det ikke muligt for plejefamilier at blive registreret som

bade kommunal og almindelig plejefamilie på Tilbudsportalen.

Af Tilbudsportalens nyhedsbrev af 18. august 2015 fremgår det, at departementet

har "truffet afgørelse" om, at plejefamilier alene kan være godkendt efter enten §

66, stk. 1, nr. 1 eller 2. Det fremgar endvidere, at muligheden for alene at opnå

godkendelse efter § 66, stk. 1, nr. 2 ikke afskærer muligheden fra at modtage

opgaver som almindelig plejefamilie.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

FAABORG-MIDTFYN

KOM MUN E

Uagtet at Socialtilsyn Syd ikke ser sig enig i ovenstående, idet forskellen mellem

kommunale og almindelige plejefamilier vedrører belastningsgraden for de børn,

der kan anbringes i familien, medfører forholdet en øget kompleksiteti

tilsynsopgaven, idet socialtilsynene skal føre tilsyn med reglemes anvendelse.

Bemærkninger til § 22 vedrørende tilsyn med reglemes anvende/se

Socialtilsyn Syd har siden ikrafttrædelsen af bekendtgørelse om magtanvendelse

over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr. 419 af 28. april 2014

med senere ændringer) ført tilsyn med tilbuds anvendelse af reglerne, jf. § 45.

Omfanget af opgaven er dog endnu uklar, idet socialtilsynet ikke tillægges

yderligere beføjelse lforbindelse med tilsyn med anvendelse af reglerne, herunder

Bemærkninger til § 4, stk. 3 vedrørende kommunale plejefamiliers adgang til at

foretage magtanvendelse

Socialtilsyn Syd foreslår, at kommunale plejefamiliers hjemmel til at foretage

indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret præciseres og udskilles,

idet området ikke tidligere har været reguleret.

Desuden anser Socialtilsyn Syd det for uhensigtsmæssigt, at kommunale

plejefamilier tillægges en adgang til at foretage indgreb i henhold til §§ 8 og 9, idet

der i plejefamilier ikke kan sondres mellem udførende og ledende personale,

således at der internt i tilbuddet føres ledelsesmæssig kontrol med udførte

magtanvendelser, som det er tilfældet for opholdssteder og døgninstitutioner.

Dette skal ses i sammenhæng med, at indgreb efter §§ 8 og 9 ikke er gjort

registreringspligtige, hvorfor der ikke vil ske løbende tilsyn med denne type

magtanvendelser i kommunale plejefamilier. Der vil alene være tilsynsmæssige

nedslag i forbindelse med driftsorienteret tilsyn.

Socialtilsyn Syd ser derfor et behov for præcisering af reglerne, herunder

opfølgning på indgreb efter §§ 8 og 9 generelt. Herudover foreslår Socialtilsyn Syd,

at der indføres en registreringspligt for de kommunale plejefamilier i forbindelse

med de enkelte indgreb, således at socialtilsynet har mulighed for at føre løbende

tilsyn med de foretagne indgreb.

Derved indføres samme niveau af tilsyn med indgreb foretaget over for børn og

unge anbragt i kommunale plejefamilier som over for børn og unge anbragt på

sociale tilbud.

Herudover foreslår Socialtilsyn Syd, at lovforslaget bør medføre ændring i

bekendtgørelse om socialtilsyn bilag 2, sâledes at magtanvendelse i kommunale

plejefamilier tillægges eget kriterium og indikatoreri lighed med bekendtgørelsens

bilag 1.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mEm a

<m:__m 2mm:

.umñma man Zcmnwm:

kim.

FÅÅBORG-MIDTFYN

KOM MUNE

beføjelser i tilfælde af, at socialtilsynet konstaterer, at reglerne ikke overholdes,

hvor forholdet ikke har medført en betydelig forringelse af tilbuddets kvalitet.

Det ønskes derfor præciseret hvorvidt § 22 medfører yderligere tilsynsmæssige

beføjelser end dem. der fremgår af lov om socialtilsyn.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Æaizm Xoâäczm

Socla llsyn Nord

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

social s nnord h oerrin .dk

wwwsoclaltils nnord.h oerringxik

Den 12-02-2016

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

II|I'I'IIIIIIIIII'I|"|'|I|III'I'll'mIIIII|'II'"I'I'I'II"IIIII

Social- og Indenrigsministeriet

Fremsendt til:

[email protected]

I kopi: [email protected]

II|I'|'Ii|IIIIIII'I|"|'|I|III'I'II'IIIIInII'II'"I'I'I'II"IIIII

Social- og Indenrigsministeriet

Fremsendt til:

[email protected]

I kopi: [email protected]

Den 12-02-2016

Sagsnr.: 00.01 .00-A50-4-14

Sagsnr.: 2015-9621 - Høringssvar til høring over forslag til lov om

voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven

(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge)

Social- og Integrationsministeriet sendte den 15. januar 2016 forslag til lov om

voksenansvar samt konsekvensændringer herafi høring hos bl.a. Hjørring

Kommune, Socialtilsyn Nord. Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive

høringssvar.

Socialtilsyn Nord har forholdt sig til det fremsatte og har i den forbindelse følgende at

bemærke:

Ad § 4 stk. 1 og 2 - Personkreds

Det foreslås med bestemmelsen, at indgreb efter loven kan foretages af "ansatte

der udfører pædagogisk arbejde". Socialtilsyn Nord mener denne definition er uklar

set i forhold til hvilke personer der konkret kan foretage indgreb efter loven.

Det er eksempelvist ikke tydeligt, om det er den ansattes faktiske funktion eller

vedkommendes formelle jobbeskrivelse, der er afgørende. Endvidere er det ikke

tydeligt, hvilket omfang begrebet "udfører" kan udstrækkes til; Bør det eksempelvis

socialtilsyn Nord

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

socialtils nnord h'oerrin .dk

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

være en kontinuerlig del af pågældende medarbejders jobfunkton, eller er det

tilstrækkeligt, at den konkrete situation kan deñneres som udførelse af pædagogisk

arbejde.

Den brede deñnition indebærer efter Socialtilsyn Nords vurdering en risiko for, at den

tiltænkte personkreds udvides i utilsigtet omfang, og bemærker i denne forbindelse,

at de foreslåede ændringer netop har til formål at skabe klarhed om og styrke

anbragte børn og unges retssikkerhed.

Ad § 4 stk. 3 - Voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb for

kommunale plejefamilier

Det foreslâs med det fremsatte lovforslag at generelt egnede kommunale

plejefamilier, jf. § 66 stk. 1 nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1 nr.1 i lov om social service, kan

foretage indgreb efter lovens §§ 8-9 iform af hhv. kortvarig fastholdelse og

bortvisning samt indgreb i bevægelsesfriheden.

Socialtilsyn Nord konstaterer således, at det med lovforslaget bliver muligt at

anvende magt i plejefamilier, dog begrænset til kommunale plejefamilier, og tager

dette til efterretning.

Socialtilsyn Nord bemærker, at det ifølge lovforslaget er vurderet, at loven ikke har

administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner, og kun i begrænset

omfang har økonomiske konsekvenser. l forlængelse heraf bemærkes det at det er

Socialtilsyn Nord betragtning, at lovforslaget har konsekvenser for socialtilsynene.

Dels indebærer lovens krav om registrering af magtanvendelser for de kommunale

plejefamilier, jf. lovforslagets § 21 jf. § 9 (afværgehjælp), at der for tilsynene tilføjes

en ny opgave i relation til disse tilbud. Hertil kommer, at det ogsa er en ny opgave for

socialtilsynene at skulle vurdere metoder, faglighed samt familiens indsigt i og

overvejelser om regler i relation til magtanvendelse. Da det efter lovforslaget gælder,

at indgreb efter § 8 (kortvarig fastholdelse og bortvisning) ikke skal indberettes til

Socialtilsynet, jf. § 21 indebærer det efter Socialtilsyn Nords vurdering et særligt

behov for øget fokus pa den enkelte plejefamilies viden og overvejelser omkring

magtanvendelse.

Det er saledes Socialtilsyn Nords samlede vurdering. at ovenstående vil medføre et

væsentligt øget omfang af administrative opgaver for Socialtilsynene og saledes

også et herpa følgende øget ressourceforbrug.

Ad § 5 - Lovfæstelse af adgangen til at fastsætte en husorden

Side 2

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

maa u

Det foreslås med det fremsatte. at adgangen til at fastsætte husregler på

opholdssteder og døgninstitutioner lovfæstes, således der gives en klar hjemmel til

at udarbejde husordener med angivelse af nærmere regler og retningslinjer for

ophold på institutionen. Det fremgår af lovforslaget, at formålet hermed bl.a. er at

sikre, at der ikke fastsættes regler som går videre end hvad formålet tilsiger - og som

der derfor ikke er hjemmel til - og at sikre gode og stabile forhold på opholdssteder

og døgninstitutioner.

Socialtilsyn Nord finder det positivt, at der skabes klarhed om adgangen til at

fastsætte en husorden for opholdssteder og døgninstitutioner. Socialtilsyn Nord

mener dog, at lovforslaget som formuleret kan skabe uklarhed om, hvilke tiltag der

med rette kan reguleres i en husorden, uden det bliveri strid med de unges

selvbestemmelsesret og magtanvendelsesreglerne i øvrigt.

Det er - efter socialtilsynets første to år - Socialtilsyn Nords erfaring, at husordener

ofte angiver regler og retningslinjer, der ikke er i overensstemmelse med

lovgivningens øvrige regler om rettigheder for de unge, eller som giver anledning til

tvivl om tilbuddets metoder og adgang til at gøre indgriben i de unges

selvbestemmelse.

Socialtilsyn Nord mener derfor, at det eksplicit bør fremgå af lovforslaget, at en

husorden ikke i sig selv giver adgang for tilbuddet til at anvende tiltag. der ikke i

øvrigt lovligt kan indeholdes i gældende lovgivning. Som eksempler kan nævnes, at

bestemmelser i en husorden aldrig kan følges op ved brug af fysisk magt hvis den

ikke efterleves eller at en husorden ikke kan sætte begrænsninger i grundlæggende

frihedsrettigheder som f.eks. ejendomsretten eller brevhemmeligheden. Dette også

set i sammenhæng med, at lovens § 18 giver adgang til undersøgelse af person og

opholdsrum netop med afsæti en husorden.

Socialtilsyn Nord har noteret sig, at der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale til

inspiration og eksempler, og finder dette positivt.

Ad § 8 - kortvarig fastholdelse, samt § 21 om indberetning

Med lovens § 8 foreslås det, at personale kortvarigt kan fastholde eller bortvise et

barn eller en ung fra fællesskabet, når det vurderes nødvendigt af omsorgshensyn

for den unge eller af hensyn til tryghed eller trivsel på anbringelsesstedet.

Socialtilsyn Nord mener, at ordlyden er meget bredt formuleret og indebærer en

risiko for fortolkningsvanskeligheder. Blandt andet følger det af

proportionalitetsprincippet, at en fysisk magtanvendelse altid bør være så kortvarig

som muligt henset til opfyldelsen af formålet. En lovlig fastholdelse er således per

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Ad § 5 stk. 6 i lov om socialtilsyn - konsekvensændring

socialtilsyn Nord bemærker, at ovenstående tilføjelse til lov om socialtilsyn er

identisk med den tidligere § 6 stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, som

Ankestyrelsen i deres principafgørelse nr. 74-15 slog fast ikke havde hjemmel i lov.

socialtilsyn Nord ñnder det særdeles positivt, at denne adgang, til at fravige enkelte

dele af den opnaede godkendelse, genetableres, og i forlængelse heraf at

ændringen tiltænkes virkning allerede fra 1. juli 2016.

-oOo-

Ved spørgsmal til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Sarah Sieker

Juhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-mail sa'u h'oerrin .dk.

Med venlig hilsen

Sigrid F/eckner

Tilsynschef, Socialtilsyn Nord

Side 4

definition af kort varighed, hvorfor enhver fastholdelse efter omstændighederne vil

kunne være omfattet af bestemmelsen.

Socialtilsyn Nord finder det endvidere bekymrende, at der ikke skal ske indberetning

til relevant tilsynsmyndighed, jf. lovforslagets § 21. Omfanget af anvendelsen af

fysisk magt er relevant for tilsynene i vurderingen af tilbuds og plejefamiliers kvalitet,

herunder den pædagogiske indsats. Når der ikke skal ske registrering af bl.a.

fastholdelse, fár tilsynene ikke per automatik kendskab til det reelle omfang af det

enkelte tilbuds/plejefamilies anvendelse af bestemmelsen, hvilket vanskeliggør

Socialtilsynet tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse heraf, jf. lovforslagets §

22.

Endelig er det Socialtilsyn Nords bekymring, at muligheden for fastholdelse og

bortvisning efter§ 8 vil blive anvendt i videre omfang end tiltænkt efter loven, idet

der ikke sker en konkret registrering af det enkeltes tilbuds magtanvendelser og

dermed en vurdering af om den enkelte episode er lovlig. Dette vil kunne have

indflydelse på tilbuddets mulighed for at samle op og reflektere over egen praksis

med henblik på evt. fremadrettet ændring heraf, der kan begrænse brugen af

fastholdelse. Socialtilsynene vurderer tilbud pâ deres evne til refleksion og læring af

forekomne magtanvendelser og denne vurdering vil blive vanskeliggjort af at der ikke

sker en registrering.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§ :oëonx

xoä3çzn

mo0_o__:_m<3

Dato: 9. februar 2016

Sagsnr. 16/5414

Dir. tlf.: 72362416

Mail: Ihaar@ho|b.dk

Social- og lndenrigsministeriet

Sendes alene pr. e-mail til:

sthi '

Høringssvar vedr. udkast til forslag om Iov om voksenansvar over for anbragte børn og un-

ge og forslag til Iov om ændring af lov om social service, Iov om socialtilsyn og lov om fol-

keskolen

Socialtilsyn Øst har fra Social- og Indenrigsministeriet modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i

høring den 15. januar 2016.

Socialtilsyn Øst har følgende generelle bemærkninger til de 2 lovudkast:

Lov om voksenansvar over for anbra te børn o un e

Socialtilsynet finder det hensigtsmæssigt, at adgangen til at anvende magt udvides til også at gæl-

de for ansatte på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Dog virker det ikke klart

med hvilken begrundelse, at personale, der ikke har deres primære ansættelse på den interne sko-

le, skal undtages fra reglerne.

Det fremgår af § 4 i udkastet, at reglerne i §§ 8-9 også gælder for kommunale plejefamilier. Social-

tilsynet er af den opfattelse, at reglerne om magtanvendelse også skal gælde for plejefamilier. der

har en generel godkendelse som plejefamilie. Denne inkludering af generelt godkendte plejefamili-

er i magtanvendelsesreglerne begrundes med flere forhold:

o For det første er det helt centralt, at de børn og unge, deri dag der anbringes i danske ple-

jefamilier. har en anden kompleksitet og et andet udtryk, end vi historisk har kendt, qua det

betydelige skift i anbringelsesmønsteret, som vi er vidner til i disse år. Børn, deri dag an-

bringes i plejefamilie, har behov for mere og andet end nybagte boller og et stort hjerte. Der

er i udpræget grad tale om børn og unge med behandlingskrævende behov og komplekse

problemstillinger - børn og unge der for år tilbage blev anbragt på døgninstitution eller op-

holdssted. Dette stiller nye krav til rammerne for plejefamilierne.

o Sekundært er det et faktum, at der gennemføres et stort antal magtanvendelser i plejefami-

lier. l lighed med Socialtilsynets observationer i praksis, dokumenterer Rambøll i deres kort-

lægning, der blev udarbejdet til Magtanvendelsesudvalget (nov. 2013), fx at, citat: "Ca. en

tjerdel af de plejefamilier. som har børn under seks år, fastholder barnet månedligt eller of-

tere. Det samme gør 9 pct. af familierne, som har børn mellem 7-14 år".

At dette er lovmæssigt uhjemlet og uden reel mulighed for indberetning, tilsyn, supervision

og vejledning er under al kritik. Børnenes retssikkerhed er voldsomt kompromitteret.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

o Tertiært vurderer Socialtilsynet, at den væsentligste adgang til at nedbringe omfanget af

magtanvendelser i familiepleje er netop at indbefatte dem i lovgivningen. Netop fordi histo-

rien har vist, på de øvrige anbringelsesfelter, at indberetninger af magtanvendelser, reflek-

sion over egen praksis, tilsyn, målrettet supervision og vejledning er med til at styrke kvali-

teten ide udførende led, herunder at reducere anvendelsen af magt.

Hjemlen i lovudkastets § 8 til kortvarig fastholdelse og bortvisning fra lokalet bør beskrives meget

klart i en bekendtgørelse. Det er angivet i bemærkningerne til lovudkastet, at der ikke kan define-

res en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt. Dette vil kunne indebære, at det vil

variere fra person til person - eller fra tilbud til tilbud - hvorledes man definerer "kortvarigt". Det

undrer desuden socialtilsynet, at disse kortvarige magtanvendelser ikke skal registreres og indbe-

rettes.

Med hensyn til registrering og indberetning af magtanvendelser, der er foretaget på en intern skole,

vil socialtilsynet anbefale, at disse sendes til såvel kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets

beliggenhedskommune som til socialtilsynet, idet det af tilsynsmæssige årsager kan være yderst

relevant for socialtilsynet også at kende magtanvendelserne fra den interne skole. Det er i denne

sammenhæng centralt, at interne skoler organisatorisk hører til en større organisation, der har en

øverste ledelse, som har ledelsesansvaret og instruktionsforpligtelsen. Er det f.eks. samme

barn/ung, der udsættes for magtanvendelser? Eller sker der kun magtanvendelser i skolen og ikke

på opholdsstedet, kan dette have betydning for socialtilsynets tilsynsforpligtelse, med det samlede

tilbud.

Lov om ændrin af lov om socialtils n

Socialtilsyn Øst skal bemærke, at denne ikke hænger sammen med lov om voksenansvar. Vi er

bekendt med, at Ankestyrelsen har truffet en afgørelse, der har nødvendiggjort lovændringen, men

det er nok en tilsnigelse at kalde ændringen en konsekvensændring af lov om voksenansvar.

Til de enkelte bestemmelser har Socialtilsyn Øst følgende bemærkninger:

Lov om voksenansvar over for anbra te børn o un e

Til § 3: reglerne bør også gælde unge over 18 år, der er anbragt på et tilbud efter lov om social

service § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 efter reglerne om efterværn (§§ 76 og 76a). Hvis disse unge ikke

omfattes, gælder hverken reglerne for børn og unge eller reglerne for voksne for disse - de falder

mellem to lovgivninger.

Lov om ændrin af lov om socialtils n

Til nyt § 5, stk. 6: Socialtilsyn Øst er af den opfattelse, at begrebet "vilkår" knytter sig til en nygod-

kendelse af et tilbud eller til godkendelse af væsentlige ændringer. Således som det i dag er be-

skrevet i § 5, stk. 5: "vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse".

Ved at bruge begrebet "vilkår" i det foreslåede stk. 6, forvirres begrebet. Socialtilsyn Øst foreslar

derfor, at man i lovudkastet bruger begrebet "dispensation fra gældende godkendelse" i stedet for

"vilkår".

Til ikrafttrædelse: Det er usædvanligt, at der foreslås en lovændring med tilbagevirkende kraft. Da

det i dette tilfælde vil være til fordel for de tilbud/plejefamilier, der har fået en (uhjemlet) dispensati-

on, kan socialtilsynet billige den tilbagevirkende kraft.

Socialtilsynet har ingen bemærkninger til konsekvensændringerne i lov om social service og lov

om folkeskolen.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Med venlig hilsen

Henriette Lindberg

Tilsynschef

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

mmz: _ won. c

wash: u.. Bmw: H

mwmwnwwirax

mzznmirnx

uar 2016

Dato 12 5

sags ID: AG ZQEC* 007°

Dok. ID _ 154.125

l-mzw JBSQIkLdi«

Du k ,z 37173 32.70

Vveidekampsgade 10

Posâboks 33.70

Kobenhavn S

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Vedrørende svar på høring over udkast til forslag til lov om vok-

senansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folke-

skoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksen-

ansvar over for anbragte børn og unge)

Social- og Indenrigsministeriet har den 15. januar 2016 bedt KL om even-

tuelle bemærkninger ti udkast til forslag til lov om voksenansvar over for

anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om socia tlsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer

som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge). Hø-

ringssvaret ska være ministeriet i hænde senest fredag den 12. februar

2016 kl. 15.00.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkn'nger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT

princippet.

KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om vok-

senansvar over for anbragte børn eller unge:

Generelt

KL er overordnet set positiv over for at reglerne om magtanvendelse over

for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet samles i én ny lov om

voksenansvar. KL finder det også positivt, at lovgiver har valgt at kalde

den nye lov for "lov om voksenansvar", da denne overskrift i langt højere

grad signalerer, at udøvelse af magt over for et barn eller ung, der er an-

bragt uden for hjemmet, kun i helt særlige tilfælde kan ske, hvis magtan-

vendelsen udøves som led i varetagelsen af den voksnes ansvar og om-

sorg for barnet eller den unge. Endelig finder KL det positivt, at det i for-

slaget præciseres, at hensynet til barnets integritet og ret til inddragelse

og medbestemmelse er udgangspunktet for indsatsen.

Plejefamiliers og personalets voksenansvar og adgang tilat fore-

tage indgreb som led i den daglige omsorg

Det foreslâs, at plejefamilier og personale på opholdssteder og døgninsti-

tutioner, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, kan foretage nød-

vendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at

sikre barnets eller den unges interesser. Herudover kan plejefamilier og

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'I)|

u 54:98

:ip 55.; man".

Puu. qoy g« "g

(MES SHOfUS-'Jd

m, apeösd uez-'opnçnyg

“EMZEU/LC EHØNU

HP ' Bl Lu-B

'GZEIVGJI G! "iOO

åOZ'9V$ GI $498

i, nmqayzq 012g

persona e i beskytte sesøjemed, i tilfælde hvor barnet eller den unge ikke

selv ønsker det, være nødsaget til at foretage visse indgreb over for bar-

neteller den unge, herunder handle mod barnets eller den unges vilje og

gøre brug af en 'vis mængde magt'. Hvor meget. plejefamilier eller perso-

nale kan gribe ind som led i den daglige omsorg over for barnet eller den

unge, vil afhænge af det aktuelle beskyttelses- og opdragelseshensyn

sammenholdt med barnets eller den unges øvrige rettigheder, som der

potentielt foretages indskrænkninger i.

KL er enig i, at plejeforældre og personale efter forholdets natur vareta-

ger forældrerollen over et barn eller ung, nár barnet eller den unge an-

bringes udenfor hjemmet. KL er også enig i, at det er nødvendigt at tyde-

liggøre rækkevidden af omsorgsretten og grænsefladerne mellem retten

til omsorg og respekten for barnet eller den unge. Endvidere er KL enig I,

at der kan være situationer, hvor hensynet til barnets eller den unges be-

hov for særlig støtte gør, at retten til medbestemmelse og eventuelle øv-

rige rettigheder indskrænkes.

KL vil dog anbefale, at beskrivelsen af rækkevidden af plejeforældres

omsorgsret alene bør udledes af og beskrives i forældreansvarslovens §

2, som er den bestemmelse, der regulerer forældremyndighedsindehave-

rens pligt til at drage omsorg for barnet. KL kan være bekymret for, at for-

tolkningen af forældreansvarslovens § 2 i lov om voksenansvar i forhold

til plejeforældre giver plejeforældrene en udvidet adgang til at udøve

magt i omsorgsrettens hellige navn i forhold til, hvad der gælder for for-

ældremyndighedsindehaveren.

KL vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at Magtan-

vendelsesudvalget i sin betænkning fra 2015 anbefalede, at der udarbej-

des en særskilt vejledning på familieplejeomrádet, hvor omsorgsrettens

rækkevidde beskrives. Endvidere anbefaledes det i betænkningen, at ple-

jefamilierne via den eksisterende grunduddannelse og den løbende su-

pervision og efteruddannelse, som plejefamilierne allerede tilbydes i dag,

skal have viden om, hvordan anbragte børn og unge kan fa den omsorg,

de har behov for, så det sikres, at der ikke foretages uhjemlede eller

ikke-proportionale begrænsninger i de anbragte børns og unges rettighe-

der.

KL vil kraftigt anbefale, at man tager plejefamilier ud af lov om voksenan-

svar og i stedet følger betænkningens anbefalinger om dels at beskrive

omsorgsrettens rækkevidde i en særskilt vejledning for plejefamilier dels

at plejefamilier via grunduddannelse, supervision og efteruddannelse fár

viden om, hvordan anbragte børn og unge kan få den omsorg, de har be-

hov for.

Det er KL's opfattelse, at plejefamilier skal være omfattet af de samme

regler om magtanvendelse, som gælder for helt almindelige familier.

Nemlig at plejefamilier ikke må fastholde eller udøve magt over for barnet

eller den unge. Kun i helt særlige tilfælde kan magt godtages, hvis der er

tale om nødværge eller nødret efter straffelovens regler.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

01 J? V' 'IWS

jp ;q avøx.

S “HBH 1900M (1082

TAG? “C1139 d

91 apæ-öaçduaxgapsam

91020122 9mm

apwr-'Fsar' .new-a

x32: m: 011cc

<a;:›c›-9nc.-9vs GI S593

Elli), WWWDJ ZX 93?:

Det erfor KL afgørende, at formalet, med en anbringelse i en plejefam -

lie, er, at sikre barnet eller den unge en tryg opvækst med nære voksen-

relationer i familielignende rammer. Plejeforældre bør derfor, efter KL's

opfattelse, ikke have videre beføjelser over for et barn de har i pleje, end

familien har over for familiens egne børn.

En særlig magtbeføjelse for plejefamilien iforhold til det anbragte barn

kan endvidere af barnet og den unge, blive oplevet som forskelsbehand-

ling i forhold til familiens øvrige børn.

Ydermere vil særlige magtbeføjelser i henhold til lov om voksenansvar

medvirke til at skabe et uhensigtsmæssigt fokus på brug af magt frem for

den pædagogiske og omsorgsbaserede støtte og indsats i familien. Dette

vil betyde, at samtaler mellem plejefamilien og kommunen vil komme til

at handle om plejefamiliens eventuelle magtanvendelse over for barnet i

stedet for den socialpædagogiske indsats.

KL er endvidere bekymret for. at barnet eller den unges retssikkerhed

sættes over styr, hv s plejefamilier får mulighed for at udøve 'en vis

mængde magt som der står i bemærkningerne til lov om voksenansvar.

over for et barn eller ung de hari pleje. Hvis fx plejefar er alene med ple-

jebarnet og der opstar en situation, hvor plejefar vurderer, at han kan ud-

øve 'en vis mængde magt' i henhold til den foreslåede regel i § 2 i lov om

voksenansvar vl der ikke, ligesom der på opholdssteder og institutioner,

være vidner til ep soden, som barnet eller den unge kan læne sig op af.

Hjemme! til at en kommunal plejefamilie og personalet kortvarigt

kan fastholde og bortvise barnet eller den unge

Det foreslas, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner samt

kommuna e p ejefamilier, der er godkendt som generelt egnet, kortvarigt

kan fastholde eller bortvise et barn eller en ung fra fællesskabet pá an-

bringelsesstedet. Kortvarig fastholdelse og bortvisning foreslas at kunne

ske, når det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesste-

dets ansvar for at varetage den daglige omsorg, eller af hensyn til tryg-

hed og trivsel på anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor barnet eller den

unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og

unge eller personale.

KL skal endnu en gang gøre opmærksom på, at KL ikke er enig i, at ple-

jefamilier - uanset om plejefamilien er generelt godkendt som kommunal

plejefamilie - skal have mulighed for at udøve 'magt'. KL skal i den forbin-

delse henvise til KL's bemærkninger ovenfor under overskriften 'Plejefa-

miliers og personalets voksenansvar og adgang til at foretage indgreb

som led i den daglige omsorg'.

KL vil derudover ikke undlade at gøre opmærksom pá, at den nye be-

stemmelse, hvorefter personalet og de kommunale plejefamilier kortvarigt

kan fastholde og bortvise et barn eller en ung, blâstempler en magtan-

vendelse over for børnene og de unge, som ingen har mulighed for at

kontrollere. Anvendelse af kortvarig fastholdelse (læs: som det ikke er

muligt at definere en øvre tidsgrænse for) og bortvisning skal ifølge for-

slaget ikke registreres og indberettes.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

wieodekampsgade 1G

Poslaoks 3370

2.304? Købe "navn S

.x c-m k| dk

Stoc- -3 af 1G

Lovgiver henviser blot til, at socialtilsynet, der fører det driftsorienterede

tilsyn med anbringelsesstedet, som led i tilsynet, også skal føre tilsyn

med anbringelsesstedets anvendelse af reglerne i lov om voksenansvar.

KL må i den forbindelse bemærke, at det vil blive yderst vanskeligt for so-

cialtilsynet at få viden om anbringelsesstedets anvendelse af reglerne i

lov om voksenansvar, når anbringelsesstedet hverken skal registrere el-

ler indberette kortvarig fastholdelse og bortvisning. Godt nok skal social-

tilsynet mindst én gang årligt føre tilsyn med anbringelsesstedet og

spørge ind til omfanget af anvendelsen af kortvarig fastholdelse og bort-

visning, men det betyder ikke, at anbringelsesstedet kan huske, hvad der

skete for fire, fem eller seks måneder siden. Dertil kommer, at flere af de

børn eller unge, som har været kortvarigt fastholdt eller bortvist i det

halve år, der er gaet siden tilsynet førte sit tilsyn sidst. slet ikke er på an-

bringelsesstedet mere.

KL vil anbefale, at anbringelsesstedet registrerer den kortvarige fasthol-

delse og bortvisning samt registrerer at barnet eller den unge har været

bekendt med, at der var tale om en lovlig kortvarig fastholdelse og bort-

visning i henhold til § 8 i lov om voksenansvar. KL vil i den forbindelse

henvise til, at formålet med registrering (og indberetning) er at sikre, at

der bliver foretaget en relevant opfølgning både iforhold til det konkrete

barn eller den unge og i forhold til anbringelsesstedet.

Hjemme/ til at en kommunal plejefamilie og personalet kan afværge,

at et barn eller ung ødelægger eller beskadiger ting (Afværgehjælp)

Det foreslås, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner samt

kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnet, kortvarigt

kan fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det

er nødvendigt for at forhindre eller afværge barnet eller den unge i at

ødelægge eller beskadige ting i et ikke ubetydeligt omfang.

KL skal endnu en gang gøre opmærksom på, at KL ikke er enig i, at ple-

jefamilier - uanset om plejefamilien er generelt godkendt som kommunal

plejefamilie - skal have mulighed for at udøve 'magt'. KL skal igen hen-

vise til KL's bemærkninger ovenfor under overskriften 'Plejefamiliers og

personalets voksenansvar og adgang til at foretage indgreb som led i den

daglige omsorg'.

KL undrer sig over, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner

samt kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnet, ved

afværgehjælp, skal registrere samt indberette episoden til den anbrin-

gende kommune samt socialtilsynet. KL mener det er besynderligt, at af-

værgehjælp skal registreres og indberettes, nár kortvarig fastholdelse og

bortvisning af barnet eller den unge hverken skal registres eller indberet-

tes.

KL vil anbefale, at der gælder de samme regler for indberetning og regi-

strering uanset om der er tale om afværgehjælp efter § 9 i lov om vok-

senansvar eller kortvarig fastholdelse eller bortvisning efter § 8.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

Dam l) (elwmar .D16

Sags ID 5A 3-2U1u-ü079l)

Dok ID 2Hâi2"

E4113 '

Dura-Rie 315:0 .

Weucekan psgade

Poszb › s 137i)

23m Kobenhavn S

wv Idk

Snde 5 a' IC-

opholdssteder og døgninstitutioners muligheder for at fastsætte en

husorden

Det foreslas, at opholdssteder og døgninstitutioner får en klar hjemmel til,

hvis de ønsker det at udarbejde husordener med angivelse af de nær-

mere regler og retn'ngs 'njer for ophold på institutionen. Det foreslås vi-

dere, at der udarbejdes vejledningsmateriale med eksempler på, hvordan

man kan udforme husregler, der ikke går videre end formålet tilsiger og

er tilpasset den målgruppe. som de retter sig i mod.

KL er posit v overfor, at husordener nu bliver Iovreguleret, da der i dag er

alt for stor var'at'0n me em institutionerne i forhold til hvor restriktive hus-

reglerne er. KL f nder det også positivt, at der udarbejdes et Vejlednings-

materiale med eksemp er på husregler, så det sikres, at husreglerne ikke

gar videre end hvad formålet tilsiger og dermed ikke er en mere byrdefuld

begrænsning i de anbragte børn og unges personlige frihed og ret til pri-

vatliv.

Udvidelse af adgangen til magtanvendelse over for anbragte børn og

unge pa' interne skoler

Det foreslås, at interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner om-

fattes af lov om voksenansvar for så vidt angår kortvarig fastholdelse,

kortvarig bortvisning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Det fore-

slås herudover, at udvidelsen af anvendelsesområdet kommer til at om-

fatte de ansatte på institutionen, der udfører pædagogisk arbejde eller

undervisning og har deres primære ansættelse på den interne skole. En

lærer. der ikke har sin primære ansættelse på institutionen, vil ikke være

omfattet af regelsættet men vil fortsat skulle agere efter folkeskolelovens

regler om magtanvendelse. Endvidere foreslås det, at de eksisterende

regler om registrering og indberetning af magtanvendelse fremover ogsa

skal finde anvendelse på de tilfælde af magtanvendelse, der finder sted

på en intern skole. Det foreslås i den forbindelse, at indberetningen både

sendes til den anbringende kommune, socialtilsynet og til anbringelses-

stedets beliggenhedskommune, som er den der fører tilsyn med under-

visningen på den interne skole.

KL er umiddelbart positiv over for den udvidede adgang til magtanven-

delse over for anbragte børn og unge på interne skoler. KL har selv an-

befalet, at der bør gælde de samme regler, uanset om man befinder sig

på den interne skole eller på døgnafdelingen. Dette ikke mindst af hen-

syn til de anbragte børn og unge, der kan blive meget forvirrede over de

forskellige regelsæt.

KL er blot ikke positiv overfor, at det kun er de undervisere, der har deres

primære ansættelse på den interne skole, der er omfattet af lov om vok-

senansvar. Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen har

ikke samme detaljeringsgrad og de klageadgange, som fremgår af lov om

voksenansvar, hvilket kan stille børn og unge ringere alt efter, hvilken

medarbejder, der har udøvet magtanvendelsen.

KL vil derfor anbefale, at reglerne i lov om voksenansvar, kommer til at

gælde for alle undervisere på den interne skole uanset hvor mange timer

den pågældende er ansat til. KL vil i den forbindelse ogsa anbefale, at

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

Dam 12 februar :im

Saga ID: S 62.. n -iêüfêhii

Dck ID WIEÆSZS

E-man JBSC' .

DIIPH; .ITIIZZ-TYIS

'lv t-;ief-eampsgade 10

Postboks 3371?

P3130 Kcvbenhaarn S

.n w hi ck

Sçdeü ai u:

den indberetn ng der sendes til den anbringende kommune og til socialti -

synet kun sendes til orientering i anbringelsesstedets beliggenhedskom-

mune. Det er efter KL's opfattelse afgørende, at der kun føres ét tilsyn

vedrørende eventuelle magtanvendelser efter lov om voksenansvar i den

interne skole, idet de to tilsyn har forskelligartede tilgange og arbejder ef-

ter forskellige regelsæt. Dog giver de to tilsyn mening, hvis lovgiver øn-

sker at bibeholde, at der skal gælde to forskellige regelsæt afhængigt af

undervisernes tilknytning til anbringelsesstedet.

KL vil videre gøre opmærksom på, at der kan være børn og unge i den

interne skole. som ikke er anbragt på anbringelsesstedet. Det betyder,

som forslaget ser ud nu, at lov om voksenansvar ikke gælder for disse

børn og unge. De undervisere, som er omfattet af lov om voksenansvar,

skal derfor i forbindelse med en eventuel magtanvendelse være ekstra

opmærksomme iforhold til hvem i den interne skole, der henholdsvis er

anbragt på anbringelsesstedet eller kommer ude fra.

KL vil anbefale, at lovgiver finder en løsning på den problemat k.

Udvidelse af børn og unge-udvalgets kompetence til at tilbageholde

barnet eller den unge i forbindelse med eller undervejs i en anbrin-

gelse

Det foreslås, at børn og unge-udvalgets kompetence udvides, så udval-

get får adgang til, ogsa efter de første 14 dage af en anbringelse som det

gælder i dag. at træffe afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den

unge i op til yderligere 14 dage under anbringelsen. Herudover foreslas

det, at der etableres adgang til, at kommunalbestyrelsen, hvis særlige

forhold gør sig gældende, kan træffe afgørelse om forlængelse af børn

og unge-udvalgets afgørelse om tilbageholdelse med op til yderligere 14

dage under anbringelsen.

KL kan ikke se det hensigtsmæssige i, at udvide børn og unge-udvalgets

kompetence til at tilbageholde barnet el er den unge under en anbrin-

gelse. Særligt ikke, når henses til at kommunalbestyrelsen med forslaget

efter børn og unge-udvalgets anden afgørelse far adgang til at træffe af-

gørelse om forlængelse af børn og unge-udvalgets afgørelse om tilbage-

holdelse.

KL skal gøre opmærksom pa. at inddragelse af børn- og unge-udvalget

generelt betyder længere sagsbehandlingstider Og det kan være til

ugunst for børnene og de unge. Ikke mindst da yderligere kompetenceud-

videlse til børn- og unge-udvalget ikke nødvendigvis, efter KL's opfat-

telse, øger retssikkerheden for børnene, de unge og deres familier. Sa-

ger der har været i børn og unge-udvalget vil saledes typisk kunne ankes

til Ankestyrelsen - præcis ligesom sager, der har været behandlet af

kommunalbestyrelsen. Den endelige kompetence ligger hos Ankestyrel-

sen og i sidste instans hos domstolene, nar der er tale om tvangssager.

Samtidig er det mange kommuners erfaring, at konfliktniveauet i sagen

typisk øges, nár sagerne trækkes i langdrag. Det har typisk en skadelig

virkning for barnet eller den unge, som i den pågældende periode må

leve i en konfliktfyldt og uafklaret situation.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

mpsgace la'

P0 bøks 3.470

Endelig skal det bemærkes, at det er en ressourcekrævende proces at

forberede sager til børn og unge-udvalget. KL mener derfor at man bør

overveje om en afledt øget ressourceanvendelse til administration er den

rigtige anvendelse af ressourcerne. Dette skal særligt ses i lyset af, at

der er tale om afgørelser med en meget begrænset gyldighed på kun 14

dage.

KL vil på baggrund af ovenstående anbefale, at børn og unge-udvalget

kun skal træffe afgørelse, som det gælder i dag, om tilbageholdelse af

barnet eller den unge i starten af anbringelsen. Det bør herefter alene

være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om yderligere tilbage-

holdelse af barnet eller den unge under anbringelsen.

Udvidelse af børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe afgø-

relse om anvendelse af sikrede afdelinger og sikrede døgninstitutio-

ner samt særligt sikrede afdelinger

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse pa en

sikret afdeling, sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling flyttes fra

kommunalbestyrelsen ti børn og unge-udvalget.

KL mener ikke, det er hensigtsmæssigt at flytte kompetencen til at træffe

afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling, sikret døgninstitution eller

særligt sikret afdeling fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget.

KL skal i den forbindelse henvise til sit svar under overskriften 'Udvidelse

af børn og unge-udvalget kompetence til at tilbageholde barnet eller den

unge i forbindelse med eller undervejs i en anbringelse'

l bemærkningerne til forslagets § 14 om sikrede afdelinger og sikrede

døgninstitutioner fremgar, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse,

hvis betingelserne i § 14 er opfyldt.

KL undrer sig over, at det foreslås, at børn og unge-udvalget skal træffe

afgørelse i de sager, hvor barnet eller den unges ophold træder i stedet

for varetægtsfængsling, er led i afsoning eller en idømt foranstaltning. KL

bekendt, træffes denne afgørelse via retssystemet. Børn og unge- udval-

get skal vel næppe ind og kvalificere disse afgørelser.

KL undrer sig også over, at det foreslås, at børn og unge-udvalget skal

træffe afgørelse i de sager, hvor der er tale om en udlænding under 15 âr

uden lovligt ophold her i landet. KL vil i den forbindelse gøre opmærksom

på, at børn og unge-udvalget ikke kan træffe afgørelse i disse sager, da

børn og unge uden lovligt ophold her i landet ikke er omfattet af den soci-

ale lovgivning. KL skal henvise til Ankestyrelsens principafgørelse 80-15

fra 4. december 2015, hvor Ankestyrelsen udtalte, at kommunerne ikke

kan træffe afgørelse i sager om hjælp til børn uden lovligt ophold.

KL vil anbefale, at lovgiver beskriver, hvad der ligger til grund for den nye

retstilstand.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

Dale 17. ;ebmur P076

"SAG-ZOMEJU 53.

“ Z'54'%25

JBS áëkLdi

.".'$?L'r 327K',-

eidenampsgadc ';0

Posztæol-.s 337D

;$013 Kebenhav . S

WNBG' h! d:

Smid Fx :H

Undersøgelse af det anbragte barn eller unges person og opholds-

rum

Det foreslås, at den eksisterende adgang til på sikrede institutioner og af-

delinger at undersøge barnet eller den unges opholdsrum uden relsken-

delse i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, udvides til også al

omfatte undersøgelse af barnets eller den unges person Det foreslås, at

undersøgelsen af barnets eller den unges person alene kan foretages

ved klap uden på tøjet og ved undersøgelse af lommer og sko med hen-

blik pá at finde ulovlige genstande som fx våben og stoffer.

KL ser det som positivt, at det bliver muligt ogsa at undersøge barnet el-

ler den unges person. Det kan være med til al afholde anbragte børn og

unge fra at komme ud I eller fortsætte en kriminel løbebane samt for at

opretholde trygheden og sikkerheden på anbringelsesstedet for de øvrige

anbragte.

Registrering og indberetning af magtanvendelse på anbringelsesste-

derne

Det foreslås, at reglerne om registrering og indberetning udvides med de

nye indgrebsmuligheder. Det foreslås videre, at der udarbejdes et ensar-

tet indberetningsskema, som kan anvendes af anbringelsesstederne. En-

delig præciseres det, at socialtilsynet ikke skal træffe afgørelse om lovlig-

heden af foretagne magtanvendelser.

KL er positiv overfor, at der udarbejdes et indberetningsskema. der skal

anvendes af alle. KL har ved flere lejligheder fremsat ønske herom.

KL er også positiv overfor, at det præciseres, at socialtilsynet ikke skal

træffe afgørelse om lovligheden af foretagne magtanvendelser. Det er

KL's opfaltelse, at socialtilsynet skal vurdere om magtanvendelser giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser. Det er alene lov om socialtilsyn

med tilhørende vejledning, der er styrende for, hvad socialtilsynet har af

opgaver.

Klageadgang

Det foreslås, at samle klagereglerne med henblik på en tydeliggørelse af,

hvilke klageregler, der gælder i forbindelse med afgørelser om adgang til

samt anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

KL er positiv overfor, at klagereglerne er samlet, da de nuværende klage-

regler ikke har været helt tydelige for kommunerne og de fem socialtilsyn.

KL er i den forbindelse også positiv over for, at der indføres en hjemmel

for social- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om kla-

geadgang, da det endnu ikke fremstår helt klart, hvorledes kommunalbe-

styrelsen skal forholde sig, når der klages over anvendelsen af reglerne i

lov om voksenansvar.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

Erna!! JBSgQgrJAJ

Duvekiç 337D 3276

Wemzelr anspsgdde

Postnoks 33.70

KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskolelo-

ven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over

for anbragte børn og unge):

Udvidelse af børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe afgø-

relse om anvendelse af sikrede afdelinger og sikrede døgninstitutio-

ner samt særligt sikrede afdelinger

På baggrund af forslag til ny lov om voksenansvar foreslâs som konse-

kvens heraf, at kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse pa en

sikret afdeling. sikret døgninstilution eller særligt s ret afdeling flyttes fra

kommunalbestyrelsen t børn og unge-udvalget

KL mener ikke. det er hensigtsmæssigt at flylte kompetencen ti at træffe

afgørelse om anbringelse pa en sikret afdeling, sikret døgninstitution eller

særligt sikret afdeling fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget

KL skal i den forbindelse henvise til sit svar vedrørende børn og unge-ud-

valgets udvidede kompetencer på høring over udkast til lov om voksen-

ansvar under overskriften 'Udvidelse af børn og unge-udvalget kompe-

tence til at tilbageholde barnet eller den unge i forbindelse med eller un-

dervejs i en anbringelse!

Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger

Del foreslås, at regionerne får adgang til at etablere delvist lukkede insti-

tutioner og delvist lukkede afdelinger, når disse etableres i tilknytning til

sikrede institutioner. Det forudsættes, at tilbuddet alene kan etableres ef-

ter forudgående aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, når kom-

munerne i regionen har vurderet, at der samlet set er behov for et sådant

tilbud.

KL er positiv overfor, at det nu bliver muligt for regionerne efter forudgå-

ende aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, at etablere en delvis

lukket afdeling. KL er enig i. at et fleksibelt tilbud kan være det bedste for

det anbragte barn eller unge. da det giver mulighed for at barnel eller den

unge kan forblive idet samme miljø og derved fastholde tilknytningen til

de voksne på anbringelsesstedet.

Ændringer i lov om socialtilsyn

Det foreslås, at der i lov om socialtilsyn indsættes en udtrykkelig hjemmel

om, at socialtilsynel kan træffe afgørelse om nye eller ændrede vilkår i en

allerede meddelt godkendelse. Forslaget gør op med den nuværende

retstilstand, som har været gældende siden Ankestyrelsens principafgø-

relse nr. 74-15 fra den 11. november 2015, hvor Ankestyrelsen udtalte, at

socialtilsynet ikke havde hjemmel til, at fastsætte vilkår om fravigelse af

et tilbuds eller en plejefamilies godkendelse. Ankestyrelsens afgørelse

har betydet, at socialtilsynene har skullet godkende et tilbud eller en ple-

jefamilie på ny, hvis tilbuddet eller plejefamilien har anmodet om blot en

lille justering i den oprindelige godkendelse. Det foreslås videre, at den

nye bestemmelse finder anvendelse for godkendelser meddelt forud for

lovens ikrafttræden.

KL er meget positiv overfor, at retstilstanden bringes i overensstemmelse

med den tilstand, som kommunerne. socialtilsynene og de sociale tilbud

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

'DI

.sma $26 3.5m:

:å <5... ç

*at-euuaqm; (jfäfjz

ovn; s

m anaösznx U'1äpz'›),\_*

eaztxnuz; 0mm I

wpmiikun Hva :z

szxtvçn, cn o

'r 00-9 cwzvevs on snes

(HQ): P311 11:3] 'fil ZOEUO

har kunnet læse s'g frem til i § 6, stk. 3 l bekendtgørelse om socialtilsyn.

KL er ogsa positiv overfor, at den nye bestemmelse finder anvendelse for

godkendelser meddelt forud for lovens ikrafttræden.

Det er helt afgørende for kommunernes forsyningsforpligtelse, at det er

muligt for socialtilsynet at kunne give dispensationer til tilbud og plejefa-

milier i forhold til tilbuddenes eksisterende godkendelse.

Det vil tage uforholdsmæssigt lang tid, hvis tilbuddene skal igennem en

regodkendelsesproces, hver gang der sker en mindre ændring i tilbuddet.

Dertil kommer det ikke ubetydelige ressourcetræk ved en sadan opgave.

Det er efter KL's opfattelse et meget stort administrativt og megel ufleksi-

belt apparat at sætte i gang.

KL vil dog anbefale, at lovgiver indsætter ordet "dispensation" i den for-

sláede § 5, stk. 6, i lov om socialtilsyn. da der er tale om. at de sociale til-

bud kan anmode om en dispensation iforhold til en eksisterende godken-

delse. Det kan fx være iforhold til tilbuddets målgruppe, antal pladser, de

fysiske rammer etc. Det kan også være en dispensation for en kortere

periode. KL indgår gerne i en drøftelse af formuleringen i den foreslaede

§ 5, stk. 6, i lov om socialtilsyn.

Konsekvensændring i folkeskoleloven som følge af forslag om udvi-

delse af adgangen til magtanvendelse over for anbragte børn og

unge på interne skoler

l forslag til udkast til ny Iov om voksenansvar foreslâs det, at interne sko-

ler på opholdssteder og døgninstitutioner omfattes af lov om voksenan-

svar for sá vidt angår kortvarig fastholdelse, kortvarig bortvisning, afvær-

gehjælp og fysisk magtanvendelse. Det foreslås herudover, at udvidelsen

af anvendelsesområdet kommer til at omfatte de ansatte på institutionen

der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning og har deres primære

ansættelse på den interne skole. En lærer, der ikke har sin primære an-

sættelse på institutionen, vil ikke være omfattet af regelsættet med vil

fortsat skulle agere efter folkeskolelovens regler om magtanvendelse.

Endvidere foreslås det, at de eksisterende regler om registrering og ind-

beretning af magtanvendelse fremover også skal finde anvendelse på de

tilfælde af magtanvendelse, der finder sted på en intern skole. Det fore-

slås i den forbindelse, at indberetningen både sendes til den anbringende

kommune, socialtilsynet og til anbringelsesstedets beliggenhedskom-

mune, som er den der fører tilsyn med undervisningen på den interne

skole.

KL skal henvise til sit svar pá forslag til udkast til ny lov om voksenansvar

under overskriften 'Udvidelse af adgangen til magtanvendelse over for

anbragte børn og unge på interne skoler'.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Hm. 132:2. Noä

Att. Stine Hildebrandt

[email protected], [email protected] og kopi til [email protected]

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

WILDERS PLADS BK

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE +45 3269 8854

[email protected]

MENNESKERETDK

DOK. NR. 16/00114-2

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV 0M

VOKSENANSVAR OVER FOR ANBRAGTE BØRN OG

UNGE OG OVER FORSLAG TIL

KONSEKVENSÆNDRINGER I LOV OM SOCIAL

SERVICE, LOV OM SOCIALTILSYN OG

FOLKESKOLELOVEN

Ved e-mail af 15. januar 2016 har Social- og Indenrigsministeriet

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til et udkast til forslag til lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge og forslag til lov om ændring af Iov om social

service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer

som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge).

TIGHEDER HAR F LGENDE

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

INSTITUT FOR MENNESKERET Ø

GENERELLE BEMÆRKNINGER:

Udkastet til forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og

unge bygger i vidt omfang på anbefalingerne fra Udvalget om

magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge

(Magtanvendelsesudvalget). Udvalget blev nedsat i 2013 af den

daværende regering med det formål at afklare de etiske, juridiske og

praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og

unge, der er anbragt uden for hjemmet. Institut for

Menneskerettigheder var repræsenteret i udvalget og bakker i det

væsentlige op om udvalgets anbefalinger og om det regelsæt, som

foreslås indført med forslaget til lov om voksenansvar m.v.

Det er efter instituttets opfattelse meget positivt, at lovforslaget

indledende bestemmelser i overensstemmelse med menneskeretlige

standarder fastslår anbringelsesstedernes ansvar over for anbragte

børn og unge, fremhæver omsorgspligten og understreger, at indgreb i

børns og unges grundlæggende rettigheder, herunder deres

selvbestemmelsesret skal have hjemmel og være nødvendige af hensyn

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

til børnenes og de unges interesser og ske under iagttagelse af

proportionalitetsprincippet.

Samtidig er det væsentligt, at lovforslaget tydeliggør, hvornår der er

adgang til at anvende magt, og styrker anbragte børns og unges

retssikkerhed under anbringelse uden for hjemmet.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS ANBEFALINGER

Instituttet bakker som nævnt i det væsentlige op om lovforslaget om

voksenansvar m.v., men anbefaler dog, at Social- og

Indenrigsministeriet ændrer lovforslaget på tre områder, således at:

o det tydeligt kommer til at fremgå af lovteksten, hvorvidt almindelige

plejefamilier og netværksfamilier - på samme måde og under

samme betingelser som kommunale plejefamilier- kan anvende

mindre indgribende fysisk magt, som defineret i lovudkastets §§ 8

og 9.

o der indføjes en bestemmelse i lovteksten om dels, at fastspænding

med stofseler af børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne

kun kan anvendes, hvis der er faglig dokumentation for, at det er

absolut påkrævet for at afværge personskade, dels at ministeren

kan fastsættes nærmere regler om anvendelsen, herunder om

afgrænsning af den periode, hvori der kan anvendes stofseler,

opfølgning etc.

o det kommer til at fremgå lovteksten, at socialtilsynet skal kvittere

for modtagelsen af indberetninger om magtanvendelse over for de

pågældende børn og unge, forældremyndighedsindehaveren og

anbringelsesstedet og i den forbindelse tilkendegive, hvorvidt den

anvendte magt efter tilsynets opfattelse har været tilladt eller ikke-

tilladt.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS MERE SPECIFIKKE

BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTET

1. Spørgsmålet om, hvorvidt plejefamilier skal være

omfattet af reglerne om magtanvendelse

Som anført i de almindelige bemærkninger til Iovudkastet (3.1.3.2),

drøftede Magtanvendelsesudvalget spørgsmålet, om plejefamilier

burde være omfattet af reglerne om magtanvendelse. Det skete på

baggrund af, at et stadigt stigende antal børn og unge anbringes i

plejefamilier, og at mange plejefamilier i praksis anvender magt

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

samtidig med, at de ofte er i tvivl om, hvad der er tilladt og ikke tilladt.

Udvalgets medlemmer korn med tre forskellige løsningsmodeller,

medens lovudkastet bygger en fjerde model.

Nogle af Magtanvendelsesudvalgets medlemmer mente, at

plejefamilier fortsat ikke skulle være omfattet af reglerne om

magtanvendelse, medens andre mente, at de fuldt ud skulle være

omfattet; et tredje synspunkt var, at plejefamilier efter en konkret

vurdering kunne få tilladelse til en vis form for magtanvendelse (med

retssikkerhedsgarantier samt uddannelses- og supervisionstilbud).

Institut for Menneskerettigheder er principielt tilhænger af denne

sidstnævnte løsningsmodel, men vil ikke afvise, at lovudkastets forslag

om en fjerde model kan løse en del problemer. Instituttet er imidlertid

af den opfattelse, at der er behov for at tydeliggøre lovforslagets regler

om plejefamiliernes adgang til magtanvendelse.

Som lovudkastet nu er formuleret er det efter instituttets opfattelse

uklart, hvorvidt almindelige plejefamilier og netværksfamilier kan

anvende magt. Spørgsmålet herom er af stor betydning, for så vidt som

57 procent af alle anbragte børn er anbragt i almindelige plejefamilier

og netværksfamilier, men dens kun 3 procent er anbragt i kommunale

plejefamilier (tal fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ved udgangen

af2014j

Efter lovudkastets § 2 kan plejefamilierne og personalet på

anbringelsesstederne "foretage nødvendige indgreb i barnets eller den

unges selvbestemmelsesret... ". De almindelige plejefamilier og

netværksfamilierne nævnes imidlertid ikke i lovudkastets bestemmelse

om den "(p)ersonkreds, som kan foretage indgreb" (§ 4).

Bestemmelsens stk. 3 giver (alene) "(k)ommuna|e plejefamilier, der er

godkendt som generelt egnede" hjemmel til at foretage indgreb efter

§§ 8-9. Efter § 8 kan de kommunale plejefamilier"kortvarigt fastholde

eller bortvise et barn eller en ung", hvilket ikke skal registreres eller

indberettes, og efter § 9 kan de kommunale plejefamilier anvende

afværgehjælp, der skal registreres og indberettes. Efter en naturlig

læsning af lovforslagets §§ 4, 8 og 9 synes at føre til den slutning, at

kommunale plejefamilier kan anvende en vis fysisk magt (§ 4, stk. 3, jf.

§§8 og 9), og den modsætningsslutning, at den samme adgang til

magtanvendelse har andre plejefamilier ikke.

Men ifølge lovforslagsbemærkningerne skal lovteksten formentlig ikke

forstås på den måde. l bemærkningerne anføres det under 3.1.3.1, at

plejefamilier i vidt omfang vil have samme indgrebsmuligheder som

forældre, men jo mere professionel relationen mellem en voksen og et

barn er, jo større er behovet for en klar lovhjemmel til indgreb. Det er

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Efter instituttets opfat

4, 8 og 9), og selv om d

vejledningsmateriale,

misvisende. Ambition

skal fremgå tydeligt af

magt og under hvilke b

fundet anledning til at

på den baggrund, at Social- og Indenrigsministeriet foreslår, at der

tilvejebringes en klar lovhjemmel til, at kommunale plejefamilier kan

anvende de mindre indgribende former for magt over for barnet og den

unge. Hjemlen skal sikre, jf. det under 3.1.3.3 anførte, at kommunale

plejefamilier har "de samme redskaber til at udøve den nødvendige

omsorg over for anbragte børn og unge som almindelige plejefamilier...

telse fremgår dette ikke (klart) af Iovteksten (§§

er vil blive udsendt afklarende

bør det undgås, at lovens ord kan virke

en med lovforslaget om voksenansvar er, at det

loven, hvornår der er hjemmel til at anvende

etingelser. Det kan også nævnes, at der er

pålægge kommunale plejefamilier registrerings-

og indberetningspligt ved anvendelse af afværgehjælp (som defineret i

§ 9), hvilket efter lovforslaget næppe kan kræves af almindelige

plejefamilier. Her er der under alle omstændigheder en forskel, som

formentlig kan gøre krav på nærmere overvejelser.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at Social-

og Indenrigsministeriet ændrer lovforslaget, således at

o det tydeligt kommer til at fremgå af Iovteksten, hvorvidt almindelige

plejefamilier og netværksfamilier- på samme måde og under

samme betingelser som kommunale plejefamilier- kan anvende

mindre indgribende fysisk magt, som defineret i Iovudkastets §§ 8

og 9.

2. Magtanvendelse over for børn og unge med

funktionsnedsættelser

Lovudkastet indeholder kun én specifik regel om indgreb over for børn

og unge med nedsat psykisk funktionsevne, nemlig § 19 om anvendelse

af alarm- eller pejlesystemer. Bestemmelsen redegør udførligt for

betingelserne for at kunne anvende alarm- og pejlesystemer, bl.a. kan

systemerne kun anvendes over en afgrænset periode og kun, hvis de

kan bidrage til at afværge en risiko for personskade, og

forældremyndighedsindehaveren har samtykket i anvendelsen.

Derudover bemyndiges social- og indenrigsministeren til at fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af systemerne.

Muligheden for at fastholde børn og unge med nedsat funktionsevne

med stofseler til en kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller

toilet for at forhindre fald, hvor der er risiko for, at barnet eller den

4/7

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

unge udsætter sig for personskade, omtales ikke i Iovteksten og heller

ikke i bemærkningerne til § 19, som er den eneste særlige bestemmelse

om børn og unge med funktionsnedsættelse, og hvor særligt

interesserede måske naturligt ville lede efter oplysninger om denne

mulighed. I stedet står muligheden omtalt i de særlige bemærkninger til

Iovudkastets § 2 om voksenansvar.

Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse bør betingelserne for

at fastholde et barn eller en ung med stofseler m.v. lovfæstes.

Som anført i magtanvendelsesudvalget betænkning (under pkt. 5.8.)

anbefalede et mindretal i udvalget, bl.a. instituttets repræsentant, at

fastspænding med stofseler af børn og unge med

funktionsnedsættelser skulle være betinget af særskilt dokumentation

for behovet, samt at der skulle være krav om løbende opfølgning på

behovet for fortsat fastspænding.

Efter forslaget skulle lederen af et tilbud med dokumentation fra en

fysioterapeut for, at fastspænding er absolut påkrævet, kunne beslutte

at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet

hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærlig-

gende risiko for, at barnet eller den unge ellers vil udsætte sig for at lide

væsentlig personskade. Det skulle fremgå af dokumentationen, i hvor

lang tid fysioterapeuten vurderede, at fastspændingen ville være

absolut påkrævet, og hvornår der skulle følges op på behovet. Desuden

skulle dokumentationen angive, hvordan der skulle arbejdes på at

reducere behovet for anvendelse af fastspænding. Reglen ville for så

vidt ligne reglen om anvendelse af pejlesystemer m.v.

Fastspænding med stofseler kan i visse tilfælde udgøre et ikke

ubetydeligt indgreb i selvbestemmelsesretten - og i visse situationer

kan sådan fastspænding være kontraindiceret. Der er eksempler fra

praksis på, at fastspænding anvendes i videre omfang end tilsigtet, jf.

herved lovforslagsbemærkningerne, hvor adgangen er begrænset til

situationer, hvor der er risiko for, at barnet eller den unge udsætter sig

for personskade.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at Social-

og Indenrigsministeriet ændrer lovforslaget, således at

o der indføjes en bestemmelse i Iovteksten om dels, at fastspænding

med stofseler af børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne

kun kan anvendes, hvis der er faglig dokumentation for, at det er

absolut påkrævet for at afværge personskade, dels at ministeren

kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen, herunder om

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

afgrænsning af den periode, hvori der kan anvendes stofseler,

opfølgning etc.

3. Socialtilsynets behandling af indberetninger om

magtanvendelse

Efter Iovudkastets § 22 fører socialtilsynet det driftsorienterede tilsyn

med anbringelsesstederne. Indberetninger om magtanvendelse giver

tilsynet grundlag for tilsynsmæssige overvejelser, bl.a. om der er behov

for ændringer af de pædagogiske praksis m.v. Det anføres i

bemærkningerne til lovforslaget om voksenansvar, at der skelnes

mellem tilladt og ikke-tilladt magtanvendelse, men også, at der ikke skal

træffes afgørelse om lovligheden af foretagne magtanvendelser.

Et mindretal i Magtanvendelsesudvalget var af den opfattelse, at

socialtilsynet burde tage stilling til, om anvendt magt var tilladt eller

ikke tilladt, både af hensyn til de involverede børn og unge, forældrene

og anbringelsesstedet selv i læringsøjemed. Synspunktet er imidlertid

ikke nævnt i betænkningen, da en sådan ændring af lovgivningen,

herunder loven om socialtilsyn, ville være udgiftskrævende, hvilket der

ikke var rum for i udvalgets kommissorium. Instituttet deler imidlertid

opfattelsen af, at socialtilsynet efter modtagelsen af en indberetning

om magtanvendelse bør give barnet eller den unge,

forældremyndighedsindehaveren og anbringelsesstedet en

tilbagemelding på, om magtanvendelsen vurderes at være tilladt eller

ikke tilladt.

Instituttet anbefaler derfor, at Social- og Indenrigsministeriet ændrer

lovforslaget (og loven om socialtilsyn), således, at

o det kommer til at fremgå af Iovteksten, at socialtilsynet skal kvittere

for modtagelsen af indberetninger om magtanvendelse over for

barnet og den unge, forældremyndighedsindehaveren og

anbringelsesstedet og i den forbindelse tilkendegive, hvorvidt den

anvendte magt efter tilsynets opfattelse har været tilladt eller ikke-

tilladt.

REGULERING l TILKNYTNING TIL LOVUDKASTET

Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er der behov for at

regulere en række forhold i tilknytning til loven om voksenansvar over

for anbragte børn og unge. Instituttet vil ikke komme nærmere ind på

disse forhold i det foreliggende høringssvar. Det skal blot nævnes, at

det bl.a. drejer sig om forældreinvolvering, beboersammensætningen

på de sikrede afdelinger, adgangen til at bruge mobiltelefon for børn og

6/7

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L/L

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2015-9621.

Med venlig hilsen

Eva Ersbøll

ssmoaronsxsa

unge som ikke er anbragt i varetægtssurrogat, kompetencen ved

afgivelse af samtykke til rusmiddeltest, forhåndsorientering om

undersøgelse af person og opholdsrum uden konkret mistanke,

tilbagelevering af tilbageholdte effekter og plejefamiliers retsstilling

samt ret til uddannelse og supervision.

Instituttet går ud fra, at disse spørgsmål vil blive behandlet i forbindelse

med udarbejdelsen af vejlednings- og informationsmateriale.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- 0g Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Socialforvaltningen

e Center for Politik

:o: Å *

n u; n

l H l KØBENHAVNS KOMMUNE

UHJU

Bemærkninger til udkast til forslag om lov om voksenansvar over

for anbragte børn og unge

Socialforvaltningen i Købehavns Kommune skal hermed på eget

initiativ fremsende bemærkninger til forslag o1n 10v 0m voksenansvar

over for anbragte børn og unge. Dette sker i forlængelse af at

forvaltningen tilbage i medio 2013 ligeledes gjorde ministeriet

opmærksom på de udfordringer, der var på magtanvendelsesområdet,

dengang i forhold til både børne- og voksenområdet.

Socialforvaltningen finder generelt lovforslaget positivt. Dog er der

visse områder, der har været usikkerhed om tidligere, som stadig ikke

løses med det pågældende forslag, ligesom forslaget også åbner for

enkelte nye usikkerhedsmomenter.

Vedrørende personkreds - forslagets § 4

Socialforvaltningen finder den definerede personkreds

uhensigtsmæssigt snæver, idet fx sundhedspersonale på

døgninstitutionerne typisk ikke vil udføre pædagogisk arbejde, men

ligeledes kan have behov for at anvende reglerne om magt eller

indgreb i selvbestemmelsesretten. Dette gør sig ikke mindst gældende

overfor børn og unge med fysisk eller psykisk ñmktionsnedsættelser.

Ligeledes kan fx pedeller indgå i arbejdet med enkelte børn og unge

uden, at der nødvendigvis er tale om pædagogisk arbejde. Et eksempel

kan være en ung, der ikke er motiveret for skolen og som derfor i en

periode hjælper til med havearbejde på institutionen. Skulle den unge

da pludselig have en adfærd, hvor der er brug for at anvende

magtanvendelsesreglerne, vil pedellen umiddelbart kun kunne

anvende reglerne om nødret og nødværge. Og så er vi tilbage i den

situation, som der nu gælder med de interne skole - at børnene og de

unge er underlagt forskellige regelsæt og rammer alt efter hvilket

personale, de er sammen med. Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt

over for målgruppen.

Endvidere er skelnen i lovbemærkningerne mellem lærere og

pædagoger med primær ansættelse og andre lærere og pædagoger

uhensigtsmæssig, idet man også her ender i samme situation som

tidligere, hvor forskellige voksen tilknyttet et anbringelsessted

arbejder inden for forskellige rammer og regelsæt, hvilket igen

vurderes at være hensigtsmæssigt over for børnene og de unge.

12-02-2016

Sagsnr.

2016-0036984

Dokumentnr.

2016-0036984-1

Center for Politik

Bernstoffsgade l7, 3. sal

1592 København V

Mobil

2932 2284

E-mail

LWl [email protected]

EAN nummer

5798009683014

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Kortvarig fastholdelse og bortvisning - forslagets § 8

Det ñemgår ikke at lovforslaget, hvorvidt der her er tale om en

afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette gælder i øvrigt for flere

andre bestemmelser i forslaget.

Hvis det er lovgivers intension, at der ikke er tale om en afgørelse rent

forvaltningsretligt bør dette præciseres. Hvis ikke bør dette også

præciseres. Endvidere er det fortsat Socialforvaltningens opfattelse, at

der bør skabes overensstemmelse med voksenområdets regler, hvor

der vil være tale om en afgørelse. Det vurderes påfaldende, at børn og

voksne på dette essentielle område ikke har en ens retsbeskyttelse.

Konsekvensen af, at det ikke eksplicit anføres, at der er tale om en

afgørelse, er, at området således heller ikke er omfattet af forslagets §

23 om direkte klageadgang til Ankestyrelsen.

F orslagets bemærkninger om Tilsynets ansvar og opgaver i relation til

at påse, at reglerne i forslagets § 8, vurderes ikke umiddelbart at sikre

de anbragte børn og unge en særlige god retsstilling.

Opremsningen af personkreds i forslagets § 8, nr. 2, vurderes at få en

uhensigtsmæssig smal afgrænsning. Fx vil der ikke kunne laves en

fastholdelse eller bortvisning, såfremt et anbragt barn generer eller

udøver chikane imod søskende eller forældre på besøg på

anbringelsesstedet - herunder søskende eller forældre til et helt andet

barn, der er anbragt på anbringelsesstedet. Skulle denne situation

opstå, vil disse besøgende eventuelt i stedet skulle fjeme sig fra det

pågældende sted og bam, i stedet for, at man får mulighed for at fjerne

det barn, der skaber problememe.

Fysisk magtanvendelse - forslagets § 10

Se ovenstående om personkredsen i forhold forslagets § 8.

På samme vis vurderes den udtømmende opremsning at bevirke en

uhensigtsmæssig begrænsning, hvis bamet er til fare for fx besøgende

på anbringelsesstedet.

Vedrørende kompetencefordelingen mellem Børn og unge-

udvalget og kommunalbestyrelsen - forslagets §§ 12-19

Der synes ikke nogen logisk opdeling mellem hvilke typer afgørelser,

der træffes af Børn og unge-udvalget og hvilke, der træffes af

kommunalbestyrelsen.

Således er det eksempelvis Bøm og unge-udvalget, der træffer

afgørelse om tilbageholdelse eñer forslagets § 12, mens det er

kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om brug af lukkede eller

delvis lukkede institutioner efter forslagets § 13. Her synes en

Side 2 af 3

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

min u mm u

za âsmm asmaa

ëmâna Hmmmmmä

.fär 9853

anbringelse på en lukket institution umiddelbart at være mere

indgribende for borgerne end en tilbageholdelse på op til 14 dage.

Undersøgelse af person og opholdsrum - forslagets § 18

Der er tale om en videreførelse af tidligere regler. Dog har der allerede

under de tidligere regler været usikkerhed om, hvorvidt en

undersøgelse kan gennemføres med fysisk magt, fx fordi en ung ikke

vil medvirke til personundersøgelse, og der er stærk formodning for,

at den unge har et ulovligt våben på sig.

Det anbefales, at rammerne for, hvordan en undersøgelse

gennemføres, tydeliggøres.

Klageadgang - forslagets § 23

Som tidligere anført vurderes der fortsat at være usikkerhed om,

hvornår en magtanvendelse i dette lovforslag er en afgørelse 0g

hvornår der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed med

klageadgang til kommunalbestyrelsen, der så herefter kan træffe en

afgørelse.

De anbefales, at processen fra magtanvendelsen udføres til eventuel

klage er behandles, tydeliggøres, evt. i en underliggende

bekendtgørelse, således at alle parter fra institution, børn og unge,

forældre til anbringende kommune, Socialtilsynet og evt. driftsherre er

halt klar over, rækkefølgen og hvilke tiltag, der skal tages hvornår.

Herunder bør det også tydeliggøres, hvornår og evt. hvordan der gives

klagevejledning. Er det tilstrækkeligt, at børnene og de unge over 12

samt deres forældremyndighedsindehaver orienteres generelt om

klageadgangen ved indskrivelsen, eller skal der særskilt gives

klagevejledning ved hver registrering og indberetning af en

magtanvendelse.

Afslutningsvist kan det oplyses, at Socialforvaltningen meget gerne

stiller sig til rådighed for yderligere hjælp i det fremadrettede arbejde

med implementeringen af forslaget, hvis der er behov for dette.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

5 .A .A

lNhLI 11"!! HW' 1V M0 .i 11"! Elf\\ I

. »-

r:... :å: nu Enmsoor nu

og gør en forskel for voldsudsatte kvinder og børn

LOKKs sekretariat

c/o 3 F

Kampmannsgade 4

1790 København V

Besøgsadresse

Nyropsgade 22

1602 København V.

Tlf. 3295 9019

STØT LOKK

Med venlig hilsen

Cecilie Frederikke Kyø Hermansen

Juridisk seniorkonsulent, cand.jur.

(Træffes ikke I sekretariatet fredag)

Til Social- og Indenrigsministeriet,

LOKK takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til udkast til Iov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge og Iov om ændring af Iov om social service, Iov om socialtilsyn og folkeskoleloven.

LOKK har ingen bemærkninger til de fremsatte udkast.

Stine Hildebrandt

Fra: Cecilie Frederikke Kyø Hermansen <[email protected]>

Sendt: 20. januar 2016 10:17

Til: '[email protected]'; '[email protected]'

Cc: '[email protected]'

Emne: Høring over konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

.uqmamzxmcmqo a. .Z qmcqcm.. M03.

Social- og Integrationsministeriet

Holmens KanaI22

1060 København K

Att: Stine Hildebrandt

Hørin over forsla til: Lov om voksenansvar over for anbra te børn eller unae 0 forsla til: Lov

om ændrin af lov om social service. Lov om socialt/Is n o Folkeskoleloven

Konsekvensændnn er som føl e af Lov 0m voksenansvar over for anbra le børn 0 un e

Sac snr. 2015-9621

Nærværende høringssvar er udarbejdet af Landsforeningen LIVSVÆRK med tilslutning fra FABU,

Jysk Børneforsorg/Fredes Hjem samt Børn og Familier og understøtter desuden høringssvar

udarbejdet af Børnesagens Fællesråd.

Landsforeningen LIVSVÆRK ser med meget stor tilfredshed på, at ministeriet har taget initiativ til

udarbejdelse af forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, som opfølgning på

Magtanvendelsesudvalgets betænkning nr. 1551/2015.

Det er med stor tilfredshed, vi kan konstatere, at det vakuum, der har eksisteret i forhold til at

kunne drage omsorg for børn og unge i forbindelse med, at de f.eks. ville forlade institutionen eller

plejefamilien i forbindelse med kravsætning, følelsesmæssig ustabilitet eller lignende nu hører op,

og at de pædagogiske medarbejdere nu kan drage omsorg for og passe på børnene og de unge

også i situationer, hvor de tidligere er blevet overladt i deres egne frustrerede følelser.

l Landsforeningen LIVSVÆRK er vi bevidste om. at det har været ganske vanskeligt og

udfordrende at skulle tilpasse magtanvendelsesbekendtgørelsen således, at den både tog hensyn

til barnets eller den unges retssikkerhed og selvbestemmelsesret og samtidig skulle sikre den

størst mulige og mest hensigtsmæssigt omsorg for barnet eller den unge. Historien har desværre

vist, at magtanvendelse over for børn og unge på døgninstitutioner og i plejefamilier også i nyere

tid er blevet misbrugt, og at børnene og de unge har betalt en høj pris for dette. Vi har desværre

også måttet konstatere de seneste mange år, at børn og unge er blevet overladt til dem selv i

forbindelse med konflikter, eller hvor barnet eller den unge rent følelsesmæssigt har været ude af

sig selv, og hvor de pædagogiske medarbejdere af skræk for følgesager ikke har interveneret i

forhold til børnene og de unge. Der har i disse situationer været skabt stor usikkerhed om det

lovlige i at gribe ind over for børnene og de unge. nâr de følelsesmæssigt ikke længere kunne

overskue situationen. Det har både været frustrerende for de pædagogiske medarbejdere samtidig

med, at man har svigtet børnene og de unge i situationer, hvor de netop havde brug for

voksennærvær og omsorg ud over det almindelige, men hvor lovgivning og uklarhed i tolkning af

lovgivning har været medvirkende til, at medarbejdere har fraholdt sig fra at gribe fysisk ind over

for børnene og de unge af skræk for at foretage ulovlig magtanvendelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

' ./ñ f/

ore Z21

" (f 4 [zu/k '

kre ær x

r ñaméLI/e BenQ/s n

Speâxalkonsulent

Med venlig hllsen

Efye W, V

"Káenera se

Landforeningen LIVSVÆRK ser frem til lovforslagets endelige udformning og ser med stor

forventning frem til, at der bliver udarbejdet en detaljeret vejledning til brug for institutioner,

kommuner og tilsyn. LIVSVÆRK stiller sig, som en af landet største frivillige organisationer,

naturligvis til rådighed med viden og erfaringer, hvis I måtte ønske det.

Vi bemærker, at der er afsat midler til aktiviteter, der skal understøtte implementeringen af

reglerne, og som er målrettet anbringelsessteder, kommuner og socialtilsyn. Endvidere ser vi med

tilfredshed på, at der sker en evaluering af de ændrede regler 2 år efter lovens ikrafttræden.

Det er Landsforeningen LIVSVÆRKS vurdering, at de i bemærkningerne (3.1.1.2. og 3.1.1.3.)

nævnte forhold om plejefamilier og personale på anbringelsessteder har været usikkerhed om,

hvor langt de kan gå i udøvelsen af omsorg over for de anbragte børn og unge, og hvornår der er

tale om magtanvendelse. Med de nævnte ændringer vil man fremover kunne imødegå denne

usikkerhed. Man skal dog samtidig være opmærksom på, hvorledes man som tilsynsmyndighed

kan sikre, at magtudøvelse foregår inden for de rammer, som er tilsigtet. Vi ser derfor også frem til,

at vejledningsmaterialet blive tilstrækkeligt detaljeret og eksemplificeret, så hensigten med at få

fjernet gråzonerne bliver opnået.

l pkt. 3.1 .3.3 i bemærkningerne nævnes, at adgangen til kortvarig at fastholde eller bortvise et barn

eller en ung ikke skal registreres og indberettes. LIVSVÆRK vurderer, at der er megen fornuft i

dette forslag ikke mindst grundet det megen bureaukrati, der ofte er forbundet med registrering og

indberetning, men samtidig skal det påpeges, at hvis ikke man klart får defineret, hvad kortvarig

fastholdelse indebærer, kan det være en glidebane for åbning af udvidet brug af magt overfor børn

og unge. l § 8 nederst i bemærkninger fremgår det, at tilsynet skal spørge ind til omfanget af

anvendelse af kortvarig fastholdelse og bortvisning. Et omfang er ganske vanskeligt at spørge

kvalificeret ind til, hvis intet er registreret, det er som at sælge elastik i metermål. Det vil derfor

være hensigtsmæssigt, at der foregår f.eks. en afkrydsning, af omfanget af fastholdelser og

bortvisninger på institutionerne.

Vedr. pkt. 3.2.1.3 l bemærkningerne samt bemærkninger til § 4, omhandlende kortvarig

fastholdelse og bortvisnlng, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse for pædagogiske

medarbejdere og lærere, som har deres primære ansættelse på interne skoler, nævnes, at det

udelukkende er pædagogiske medarbejdere og lærere, der har deres primære ansættelse på

institutionen, der er omfattet af de nye regler.

For at forenkle procedurer og undgå at skabe tvivl og usikkerhed om administration af de nye

regler, anbefaler LlVSVÆRK, at man har de samme regler for pædagogiske medarbejdere og

lærere uafhængig af, om deres primære arbejde foregår på den interne skole.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

PCM .å

.F9

r.« 3"O23_; O

- "z 'l: |0s'.(ê\ 0.›.(<

C 'x n'. 159 '37

\N\u\N.I u. I<

»qvam am: HH. 2322 Noä

De private sociale tilbud

Emdrupv i 115 et:

24 O I ol uvn N

Tlf n 41" / 340

E rn u l " |I

VI" I 069g

Høringssvar til forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og

folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge)

LOS - De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til

lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af lov

om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af

lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge)

LOS noterer sig med glæde, at der er tale om et gennemarbejdet lovforslag med en lang

hørlngsfrist.

LOS bifalder, at man ønsker at tydeliggøre reglerne for magtanvendelse og at man udvider

adgangen til at anvende magt, af hensyn til omsorgen for barnet eller den unge.

LOS vil dog gøre opmærksom på at der med formuleringen af § 4 stk. 2 vil være en gruppe

af anbragte børn på opholdssteder og i plejefamllier, der falder uden for reglerne. Dette

uddybes i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i forslag til lov om voksenansvar

§ 2, stk.2

LOS mener, at man i stedet for proportionalitetspráncippet bør overveje at skrive princip om

mindsteindgreb (proportionalitetsprincippet) for pa den måde at sikre bedre forståelse af

bestemmelsen.

§3

Lovforslagets § 3, stk.1 fastslår, at lovforslagets § 2 finder anvendelse over for børn og unge

anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk.1 i lov om social service.

Herefter fastlægger § 3 hvilke bestemmelser i lovforlaget der gælder på opholdssteder og

døgninstitutioner og i kommunale plejefamilier.

De anbringelsessteder der ikke er medtaget i forslagets § 3, stk.2-4 er dog stadig omfattet af

forslagets § 2.

Hvis en ung derfor er anbragt på eksempelvis eget værelse, kollegie eller kollegielignende

opholdssted efter lov om social service § 66, stk.1 nr.4, reguleres den udvidede adgang til

magtanvendelse alene efter lovforslagets § 2.

LOS mener det er uklart hvordan denne bestemmelse skal forstås, og hvilke muligheder den

overlader til de tilbud, der kun er omfattet af den.

§4

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§8

LOS mener det giver anledning til

fastholde".

De almindelige retssil<l<erhedsprinci

indgreb ikke må udstrække sig i læ

forvirring, al: man anvender begrebet "kortvarigt

pper, herunder prop rtionalitetsprincippet fastslår, at et

ngere t'd end nødv ndigt. Man må antage, at personalet i

Der vil være en del børn og unge på opholdssteder og plejefamilier der ved formuleringenz"

Stk. 2. Ansatte, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning og har deres primære

ansætte/se på interne sko/er på opholdssteder og døgninstitutioner, kan foretage indgreb

efter §§ 8-10. " falder udenfor reglerne i lovforslaget.

Som en konsekvens af ændringerne i regler om minimumsstørrelser på interne skoler i 2012,

har mange opholdssteder i dag oprettet fælles interne skoler som figurerer som

dagbelwandlingstilbud efter servicelovens § 52 stk Disse varetager undervisning og

behandling af de samme elever som tidligere var undervist på opholdsstedet, samt typisk

elever fra plejefamilier. Der er tale om elever med ofte samme udaclregerencle adfærd mv.

Undervisningen foregår på disse tilbud for at skabe bedre undervisningsmiljøer med højere

faglighed. I den bekendtgørelse der gælder på skoleområdet taler man derfor også om

specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og

anbringelsessteder. LOS vil derfor foreslå at man inkluderer personale på disse tilbud for at

opnå formålet med lovforslaget.

Lovforslagets § 4 fastslar, at det kun er ansatte, der udfører pædagogisk arbejde på

opholdssteder og døgninstitutioner, der må foretage indgreb hjemlet i lovforslaget.

LOS mener man bør anvende betegnelsen "personale", som i lovforslagets §§ 9-11, for på

den måde at sikre sig den samme afgrænsning af hvem der er en del af personkredsen, jf.

de afgrænsningen i bemærkningerne til § 4.

LOS mener desuden, at det bør præciseres, hvor stor del af den ansattes stilling, det

pædagogiske arbejde skal udgøre, idet der på mange opholdssteder og interne skoler, findes

ansatte i kombinationsstillinger.

Det fremgår af lovforslagets § 4, stk.2, at ansatte, der udfører pædagogisk arbejde e||er

undervisning og har deres primære ansættelse på interne skoler på opholdssteder og

døgninstitutioner, kan foretage indgreb efter §§ 8-10.

Derved vii man sikre, at ansatte på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner, der

udfører pædagogisk arbejde eller undervisning får adgang til at anvende de samme

handlemuligheder, som gælder for den øvrige dei af institutionen.

I overvejelserne bag lovforslaget påpeges det, at det er uhensigtsmæssigt, at personalet på

institutioner skal navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsatsen over for det

enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber således usikkerhed både for personalet,

men også for de anbragte børn og unge om, hvilke beføjelser personalet har til at håndtere

potentielle konflikter henholdsvis i den interne skole og på den øvrige del af institutionen.

Indgrebsmulighederne kan kun anvendes af personale, som har deres primære ansættelse

på interne skoler. Der kan således forefindes personale, som underviser på den interne skole,

men som ikke har samme lndgrebsmullgheder. Henset til, at magtanvendelsesreglerne er

udarbejdet for at imødekomme barnets eller den unges retssikkerhed, og ikke af hensyn til

personalet, mener LOS ikke der børe være forskel på reglerne, alt efter hvordan den ansattes

ansættelsesforhold ser ud.

§5

Som lovforslaget også påpeger i bemærkningerne, har der altid været adgang for tilbuddene

tll at fastsætte husregler med hjemmel i anstaltsforholdsbetragtnlnger.

LOS blfalder dog at adgangen hertll fastsættes ved lov, for på den måde via den

dertilhørende vejledning, at tydeliggøre de retlige rammer for husregler og deres indhold.

LOS vil dog også påpege nødvendigheden af udarbejdelsen af en detaljeret vejledning.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

cawacaë. G: G:... am LEE _ m

hub:

27.5 _

medfør af forslagets § 8 vil kunne fastholde indtil formålet i bestemmelsen er opfyldt, men

ikke i længere tid end clet, Jf. proportionalitetsprincippet. Derved bliver det svært at se

forskellen på kortvarig fastholdelse efter lovforslagets § 8 og fastholdelse efter § 10.

Der vil naturligvis være forskellige årsager, der ligger bag indgrebet. Indgreb efter § 8 er

begrundet i omsorgspligten, som fastlagt i § 2, og indgreb efter § 10 er begrunclet i en

vurdering af, at barnet er til fare for sig selv eller andre. Idet der vil være visse overlap, kan

sondringen være svær at vurdere, og man risikerer en sammenblanding af reglerne.

LOS mener derfor også, at man bør indberette en kortvarig fastholdelse efter § 8 på lige fod

med de andre indgrebsmuligheder.

subsidiært, at indgrebet skal registreres ved det enkelte tilbud.

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og

folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge)

LOS bifalder den indsatte mulighed for at dispensere fra en eksisterende godkendelse i LOS

om socialtilsyn § 3, stk.6 samt dennes tidligere Ikrafttrædelsesdato.

Herudover har LOS ingen kommentarer til ændringsforslaget.

Med venlig hilsen

Karina Hjermitslev

Jurldlsk konsulent, LOS

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Stine Hildebrandt

Fra: Lars Emil Reinhold Andersen <[email protected]>

Sendt: 9. februar 2016 07:51

Til: Stine Hildebrandt

Emne: Høringssvar til forslag til Iov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og

forslag til lov om ændring af lov om social service, Iov om socialtilsyn og

folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte b8Lu)

Opfølgningsflag: FollowUp

Flagstatus: Afmærket

Kære Stine

Der fremsendes hermed høringssvar i egen ret.

Vi bifalder i det store hele udkast til lovforslag om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v. og forslag til Iov

om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov

om voksenansvar over for anbragte børn og unge).

Vi værdsætter og er positivt overraskede over, at så mange forslag fra bilag 7 i Betænkning nr. 1551 er hørt og

medtaget i udkast til lovforslag, set i lyset af at disse forslag blev vurderet til at falde uden for

magtanvendelsesudvalgets kommissorium.

Det skal for en god ordens skyld understreges, at dette høringssvar, i lighed med tidligere fremsendt høringssvar fra

undertegnede, alene vedrører målgruppen af unge, som er kriminalitetstruede eller dømte og som typisk anbringes på

sikrede og særligt sikrede pladser på sikrede døgninstitutioner og de dertil knyttede åbne pladser eller som anbringes

på delvis lukkede pladser. Et stort segment af denne målgruppe er de såkaldte gengangere, som (jævnfør Flemming

Balvigs forskning) udgør en relativ lille gruppe af unge, men som begår gentagende alvorlig kriminalitet. Dette

segment reduceres tilsyneladende ikke kvantitativt til trods for den markant faldende ungdomskriminalitet i Danmark i

de senere år. For at kunne drage bedre omsorg for disse sårbare unge har vi brug for at opkvalificere os på en lang

række områder. Det gælder både meta-organisatorisk, organisatorisk, i specialiserede og sub-specialiserede

organisatoriske enheder, i specialiserede tilgange/metoder/teknikker m.v.. Behovet for opkvalificering vedrører også

adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten og i de anbragte kriminalitetstruede unges integritet, med det formål at

kunne drage bedre omsorg og skabe bedre behandlingsresultater end tilfældet er i dag i Danmark. Nedennævnte

bemærkninger og forslag skal alene læses og forstås i den kontekst og i det perspektiv.

Hermed vores bemærkninger til de respektive forslag og nogle supplerende forslag

Udvidelse af den eksisterende adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede afdelinger og institutioner,

så der også kan ske undersøgelse af barnets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og

besøg, uden at der foreligger en konkret mistanke.

Magtanvendelsesudvalget har modtaget henvendelser og har selv afdækket, at narkotiske stoffer (især hash) og

mobiltelefoner i stor stil indsmugles og anvendes af unge anbragt på flere af landets sikrede institutioner.

Ovennævnte forslag sigter mod at reducere dette alvorlige problem. Der er typisk mellem 500-600 anbringelser om

året på de sikrede døgninstitutioner, med mange besøg og udgange. Netop ankomst, udgang og besøg er de

primære veje til indsmugling af mobiltelefoner og stoffer. l sjældne tilfælde sågar af våben. En udvidet adgang til

undersøgelse af person skulle gerne reducere dette problem, som udgør en risiko iforhold til at skabe omsorg,

tryghed, socialpædagogisk bistand, sikkerhed, orden og til opretholdelse af besøgs- og brevkontrol m.v..

Jævnfør forslagets punkt 3.2.5.3. kan undersøgelsen af barnets eller den unges person imidlertid alene foretages ved

klap uden på tøjet og ved undersøgelse af lommer og sko med henblik på at finde ulovlige genstande som f.eks.

våben og stoffer (og mobiltelefoner selvom det ikke nævnes i bemærkningerne). Vores erfaring tilsiger, at denne

fremgangsmåde er uden egentlig nytte i forhold til at reducere indsmugling af f.eks. stoffer, mobiltelefoner og våben.

Det gemmes andre steder i forbindelse med indsmugling, som det ikke er tilladt at undersøge. Det foreslås derfor, at

social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af undersøgelse af barnets eller den

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

unges person og at ministeren i den forbindelse overvejer gyldigheden af ovennævnte påstand, med håb om at deri

stedet gøres brug af det forslag, som jeg tidligere har fremsendt til magtanvendeisesudvalget vedrørende en

anbefalet fremgangsmåde ved personundersøgelse.

inden for de eksisterende ressourcer vurderer vi desuden, at det er en uoverstigelig administrativ byrde, hvis alle nye

undersøgelser af denne art skal indberettes på en lige så omfattende måde som øvrige magtanvendelser. Som

eksempel så vil 2 minutters brug af en mobilscanner eller en mere omfattende og sikker gennemgang af al

beklædning udløse, hvad der svarer til mindst en times administrativt arbejde. Det er uproportionalt. Det anbefales

hermed, at der til denne type af undersøgelser, alene skal anvendes en forenklet registrering, for eksempel iform af

en protokolfaring med navn på den unge, de ansatte som foretager undersøgelsen og en dato for undersøgelsen. En

sådan protokol skal føres løbende, gøres til genstand for tilsyn, for eksempel under socialtilsynsbesøg eller på

tilsynets øvrige forlangende, men skal i dette forslag ikke indberettes løbende på samme måde som øvrige

magtanvendelser.

Tilbageholdelse i forbindelse med eller undervejs i en anbringelse

Muligheden for at tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage i starten af anbringelsen bør også kunne besluttes

anvendt, når et barn eller en ung anbringes på den samme sikrede døgninstitutions tilknyttede åbne eller delvist

lukkede pladser, idet behovet for at etablere relationer mellem barnet eller den unge og de voksne på de åbne eller

delvist lukkede pladser eller for at skabe ro til at motivere barnet eller den unge til, iet væsensforskelligt åbent eller

delvist lukket regi/miljø end det sikrede behandlingslingsmiljø, at indgå i sociaipædagogisk behandling på disse

tilknyttede pladser, er lige så stort ved overgangen fra de sikrede pladser som hvis barnet eller den unge skulle

anbringes på et andet opholdssted.

Nyt forslag - anvendelse af gangalarmer eller videoovervågning på åbne afdelingers fællesarealer om natten

For at forhindre at de anbragte unge begår vold over for hinanden, indtager stoffer, planlægger kriminelle handlinger,

udføre kriminelle handlinger, begår seksuelle overgreb over for hinanden mv. er der brug for et regelsæt med tilladt

brug af gangalarmer eller videoovervågning af fællesarealer om natten, således at sådanne kriminelle handlinger

forebygges ved at det - med én vågen nattevagt på én matrikel med flere afdelinger - hurtigt kan opdages og

forhindres, hvis kriminalitetstruede unge opsøger hinanden om natten, hvor de har brug for at sove og hvor de med

stor risiko tager skade af uopdaget og uhindret samkvem med andre kriminalitetstruede unge. En mere generel eller

mere udbredt brug af vågne nattevagter udgør en sundhedsrisiko for vores ansatte og øger

anbringelsesomkostningerne mere end hvad anbringende kommuner skønnes at have råd til. Brug af mindst én til to

sovende pædagoger på rådighed (som udgangspunkt sovende) på hver afdeling og en vågen nattevagt per matrikel

(med flere afdelinger) med adgang til elektronisk overvågning (kun om natten) af nævnte fællesarealer vil være en

kriminalitetsforebyggende foranstaltning, som også vil kunne bidrage til at øge kvaliteten af den socialpædagogiske

behandling og omsorgen for de unges sundhed og udvikling.

Nyt forslag - Anbringelser på et retsligt grundlag på sikrede, særligt sikrede og delvist lukkede pladser

Det er efter vores vurdering unødvendigt og muligvis en flaskehals med utilsigtede konsekvenser, at børn- og

ungeudvalg skal træffe afgørelser om anbringelser på sikrede, særligt sikrede og delvist lukkede pladser for så vidt

sådanne anbringelser sker på et retsligt grundlag.

Bemærkninger i forhold til emner i betænkningens bilag 7

Det kommer, efter vores vurdering, til at tjene vores muligheder for at yde de anbragte børn og unge omsorg og

sociaipædagogisk bistand, at flere af de vigtigste forslag fra betænkningens bilag 7, alligevel er medtaget i

lovforslaget. Af hensyn til de anbragte børn og unges retssikkerhed og deres krav på at blive ydet den fornødne

omsorg og socialpædagogiske bistand, så foreslås det at følgende emner fra betænkningens bilag 7 også

indarbejdes i lovforslaget eller indføres på længere sigt

- Udarbejdelse af vejledningsmateriale på flere sprog - ud over det der følger af almindelige forvaltningsretlige

forpligtelser -til børn og unge med anden etnisk baggrund

- Indførelse af hjemmel til at gennemføre en omsorgsfuld kostpolitik, med individafstemt mulighed for at

opsætte og gennemføre grænser for unges indtag af slik og sodavand, for så vidt et anbragt barns eller en

ungs indtag markant overstiger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketingets Ombudsmand har i forbindelse

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

d=ln

.iëoz

205.

0.53.,

Lars.andersen a ;rm.dk

Iarannmovi a rm.dk

( mrád (har ror .Spec omrädu (rumin Irte :trun-d" og Domln [âurn og Un

Graven - Korglxvxw - Mul .1 unC Midtjyllasnd

Tel. +45 784 79100

Dirc atv" nr. ' 78 7'90(')J.

Mom!

-Inarl

. 1. .

n - Hcrnrnechmzj l

S835 Ghzshor;

r gy BWF

nwndt

www.dok.rm.dk

Læs om de ti første ungdomssanktionsforløb:

mmmQapguinapgcçvnâámmmwgçzrmmmâtáçmasxxâtáçgâxkájüçnery

med et inspektionsbesøg på en sikret døgninstitution i 2003/2004 udtalt, at en sådan begrænsning er et

uproportionalt indgreb i anbragte børn og unges frihedsrettigheder. Dette udgør i dag et dilemma iforhold til

at yde den rette omsorg til nogle børn og unge.

- Ophævelse af samtykkekravet i retsplejelovens § 765, sâledes at unge under 18 år ikke længere selv kan

være medbestemmende iforhold til om de anbringes til frihedsberøvelse i et arresthus for voksne over 18 år,

hvilket er i strid med FN's Børnekonvention artikel 37 c

- Problematik med, at voksne over 18 år med flygtningebaggrund anbringes sammen med børn og unge under

18 år på sikrede døgninstitutioner. Ved den mindste mistanke om, at en "ung" kan være over 18 år bør retten

eller anden myndighed træffe afgørelse om alderstestning, inden anbringelse finder sted på en

socialpædagogisk døgninstitution for børn og unge.

- Ophævelse af krav om speciallægetilsyn under isolationsanbringelser på særligt sikret afdeling for psykisk

afvigende unge. Erfaringer i perioden 2005-2016 viser, at det nuværende tilsynskrav er et absolut

unødvendigt krav, jævnfør tidligere fremsendt argumentation.

- Obligatorisk tilbud om at forbehandling for misbrug indskrives i magtanvendelsesbekendtgørelsen i lighed

med psykiatrisk screening

- En afklaring af hvordan unge med besøgs- og brevkontrol anonymt kan rette henvendelse til socialtilsynet.

Yderligere forslag

Ved udarbejdelse af ny magtanvendelsesbekendtgørelse anbefales det, at der henvises til § 137 e., stk. 2, § 137 f. og

§ 137 g. i lov om social service.

Ved udarbejdelse af en ny magtanvendelsesbekendtgørelse anbefales det ligeledes, at der henvises til lov om

ændring af straffeloven

(Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) for så vidt loven

vedtages.

l den magtanvendelsesbekendtgørelse som var gældende før kommunalreformen kunne en leder af en sikret

døgninstitution og/eller dennes stedfortræder rette henvendelse til det driftsansvarlige amt, der kunne træffe endelig

afgørelse om fortsat anbringelse eller ophør af en frihedsberøvende anbringelse på en sikret afdeling, for så vidt

lederen af den sikrede døgninstitution skønnede at grundlaget for fortsat anbringelse af et barn ikke længere er til

stede. Af hensyn til de anbragte børn og unges retssikkerhed anbefales det at denne bestemmelse genindføres,

således at afgørelse om fortsat anbringelse eller ophør af anbringelse kan/skal bringes til endelig afgørelse hos

socialtilsynet.

iforhold til en uddybning af flere ovennævnte forslag henvises til det materiale, som undertegnede tidligere har

fremsendt til sekretariatet for magtanvendelsesudvalget som høringssvar til udkast til betænkning 1551.

Jeg står gerne til yderligere rådighed.

Med venlig hilsen

Lars Emil Andersen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

JEG HØRER DET, OG JEG GLEMMER DET

JEG SER DET, OG JEG HUSKER DET

JEG GOR DET, OG JEG FORSTÅR DET

Kon Fu Tse

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

t +45M851100 e post cmudsanedk w udsatte dk a Bredgade 25 F, A sam2so københavn K'

RÅDEY ron socuu UDSATTE |

.man m_.:_.mm:

.sma <m==m 5.7m:

x22 a: :in: cmâæzâämm:

Social- og Indenrigsministeriet

[email protected] [email protected]

»koma mon

mOQEH

ccm>3m

29. januar 2016

Høringssvar over udkast til lovforslag om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Rådet for Socialt udsatte takker for høringen over lov 0m voksenansvar over for anbragte børn

og unge.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I>Z_<_>Z_A

:çæwëna mono

SLOTSHOLMSGADE1 T 3374 6427

BØRSEN KONTAKT SCLVEJE DK

1217 KØBENHAVN K WWW SELVEJE DK

mm_.<m.._m

Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att: sthi u sinLdk cap« sinLdk

Høringssvar vedr. forslag til 10v om voksenansvar og konsekvensændinger

Generelle bemærkninger til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Selveje Danmark ser overordnet positivt på fremsendte forslag ül lov om voksenansvar, som Social- og

Indenrigsministeriet har fremsendt. Selveje Danmark mener, det er posiüvt, at retstilstanden for

anbragte børn og unge bliver tydeliggort. Forslaget er samtidig med ül at tydeliggøre, hvilke

magtbeføj elser personalet har i arbejdet med børn og unge.

Selveje Danmark skal dog bemærke følgende:

Speciñkke bemærkninger til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

§4 stk. 3 vedr. kommunale plejefamiliers bemyndigelse til indgreb

Den særlige fremhævelse af kommunale plejefamiliers bemyndigelse til at foretage indgreb skaber med

den foreslåede ændring usikkerhed om retstillingen for andre typer plejefamilier jf. §66 stk. 1 nr. 1 og 3

i lov om social service. Lovforslaget fremhæver kommunale plejefamilier men selve indholdet af

teksten synes at give udtryk for, at bemyndigelsen ül at foretage et indgreb også gælder andre typer

plejefamilier. For at fjerne enhver fortolkningstvivl bør det eksplicit nævnes i lovforslaget, at § 4 stk. 3

gælder alle typer plejefamilier

Generelle bemærkninger til konsekvensændringer

Selveje Danmark ser positivt på fremsendte forslag til lov om ændring af social service, lov om

socialtilsyn og lov om folkeskolen. Selveje Danmark glæder sig især over, at der i forslaget til lov om

ændring af lov om socialtilsyn lægges op ül, at Socialtilsynet får bemyndigelse at give dispensation ül

et tilbud, når der måtte være gode saglige grtmd ül det.

Selveje Danmark skal bemærke følgende:

Speciñkke bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om socialtilsyn

Det foreslâs, at der til § 5 i lov om socialtilsyn tilføjes stk. 6

Selveje Danmark har med stor ülfredshed noteret sig, at der med tilføjelsen af stk. 6 i lov om

socialtilsyn § 5 gives hjemmel til, at socialülsynet kan træffe afgørelser om nye eller ændrede vilkår for

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

U .Z_<_>ZX

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

SLOTSHOLMSGADEI T 3374 6427

BØRSEN KONTAKT SELVEJEDK

1217 KØBENHAVN K WWW SELVEJE DK

mm_.<m.._m b,

godkendelsen af et tilbud. Det er meget positivt, at der nu lægges op til en langt mere smidig

håndtering af dispensationsansøgninger. Dermed løses også den uholdbare situation efter

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 74-15, hvor det blev fastslået, at der ikke er hjemmel i

socialtilsynsloven til, at socialtilsynet kan give dispensationer.

Afsluttende bemærkninger

Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger til fremsendte udkast til fremsendte lovforslag.

Med venlig hilsen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

S. 896m.. Noä

mon_m_:_m<:.<:n_.n

§5:

Det bør af bestemmelsen (og ikke bemærkningerne) fremgå, at husregler ikke

kan håndhæves med magt.

Ditte Louise Christiansen Socialtilsyn Midt Su Recon: Knmm ne

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Søvej 1 - 8600 Silkeborg

Telefon: 61349691 Tlf.: 8970 1000

www.silkeborgkommune.dk

Silkeborg Kommune - Sove; 1 - 8600 Silkeborg

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendes pr. mail:

[email protected] 0g [email protected],

kopi [email protected]

§ 3:

Stk. 4: Socialtilsyn Midt anbefaler, at det af bestemmelsen fremgår, at reglerne

ikke gælder for unge i efterværn. Alternativt at bestemmelserne fremover også

gæ|der for unge i efterværn.

§ 8:

Socialtilsyn kan ikke tilslutte sig, at indgreb efter denne bestemmelse ikke skal

registreres og indberettes. Dette henset til retssikkerheden for barnet/den unge

samt at det af bemærkningerne fremgår, at socialtilsynet skal føre tilsyn med

anbringelsesstedets anvendelse af reglerne, herunder kortvarig fastholdelse 0g

bortvisning. Idet der ikke er noget krav om registrering, vil det gøre det

Høringssvar vedrørende forslag til lov om voksenansvar over for anbragte

børn og unge:

Socialtilsyn Midt har fra Social- 0g Indenrigsministeriet den 15. januar 2016

modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger til lovforslaget:

§2:

Stk. 1: Det bør af bestemmelsen fremgå, at omsorgspligten ikke giver hjemmel til

magtanvendelse generelt.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mEm N

§ 10:

Det fremgår af b

Socialtilsyn Midt

vejledning fremg

der kan ske tilbageførsel som Ied

r krav om, at der forinden skal

temmelsen fremgår, at

og ikke har til hensigt at vende

vivl om, hvornår der kan

nne bestemmelse kun giver

i henhold tiI § 12 (LF), som altså

te med det formål at undgå en

der reelt henhører under § 12

§ 11.

§ 18:

Socialtilsyn Midt finder det positivt, at det er muligt at anvende privat hundefører

eller metaldetektor i forbindelse med rum/personundersøgelse, idet disse metoder

efter Socialtilsyn Midts vurdering i nogle tilfælde kan være mindre indgribende.

emærkningerne, at det kan være tilladt at bære mindre børn.

anbefaler i denne forbindelse, at der af bemærkninger eller

år en klar afgrænsning i forhold til begrebet "mindre børn".

§ 11:

Der bør fremgå klare krav til de situationer, hvor

i omsorgspligten, idet lovforslaget ikke indeholde

være truffet afgørelse i børn og unge-udvalget.

Socialtilsyn Midt anbefaler desuden, at det af bes

tilbageførsel kun kan ske, når barnet er rømmet

tilbage. Dette for at sikre, at der ikke kan være t

tilbageføres. Samtidigt bør det præciseres, at de

hjemmel til at tilbageføre og ikke at tilbageholde

kræver tilladelse fra børn og unge-udvalget - det

bred anvendelse af bestemmelsen, hvor indgreb

(LF) i stedet henføres under og indberettes efter

vanskeligt for socialtilsynet at modtage dokumentation for anvendelsen.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at der ikke kan defineres en øvre

grænse for kortvarig fastholdelse, hvorfor Socialtilsyn Midt kan tvivle på, om man

klart kan skelne mellem episoder, som henføres under denne bestemmelse og

ikke skal indberettes, og episoder, som henføres under fastholdelse og føren (§ 10

i LF), og som altså skal registreres og indberettes.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at såfremt barnet gør modstand, mens

der udføres indgreb efter § 8, da er der hjemmel til at fastholde eller føre i

henhold til § 10 (LF) - dette kan resultere i tvivl hos anbringelsesstederne i

forhold til indberetning, idet indgreb efter § 8 ikke skal registreres og indberettes,

men i forbindelse med samme episode kan betingelserne i § 10 være opfyldt,

hvorfor der således skal indberettes.

Endeligt skal Socialtilsyn Midt bemærke, at det i nogle tilfælde kan opfattes som

ydmygende eller nedværdigende for barnet/den unge at blive bortvist.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

<m:=m :zmm:

man w

'jpâaç/ Ch risbmtaem

Ditte Louise Christiansen

Jurist

Generelle bemærkninger:

Socialtilsyn Midt anbefaler, at det overvejes at være muligt at give tilladelse til

anvendelse af seler samt fastholdelse i hygiejnesituationer for børn/unge med

funktionsnedsættelser.

§ 19:

Socialtilsyn Midt anbefaler, at det præciseres, hvor og hvilke systemer der kan

anvendes, idet Socialtilsyn Midt oplever, at der kan være i tvivl i forhold til, om

der må sættes alarm op på værelserne ud til en gang, og om der kan anvendes

systemer i form af videoovervågning, babyalarmer og trædemåtter.

§ 21:

Det fremgår af bemærkningerne til § 8, at indgreb efter denne bestemmelse ikke

skal indberettes, men af bemærkningerne til § 21 fremgår det, at indgreb efter

forslagets §§ 8-16, 18-19, samt magtanvendelse efter reglerne om nødværge

efter § 13 i straffeloven skal registreres og indberettes. Efterfølgende fremgår

dog, at indgreb efter § 8 ikke skal registreres 0g indberettes.

Socialtilsyn Midt finder det positivt, at der udarbejdes et obligatorisk

indberetningsskema.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

HH. mmcqcm« Noä

Silkeborg Kommune SØVO] 1 - 8600 SI k

<m:__m :zmm:

mon_m_.z_m<s»_añ

fjftm, Ch rlsbun sem

Ditte Louise Christiansen

Jurist

Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Ditte Loulse Christiansen Soclaltnlsyn Mldt S: køber!! Knmm

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Søvej 1 - 8600 Silkeborg

Telefon: 61349691 Tlf.: 8970 1000

www.sllkeborgkommune.dk

I eborg

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendes pr. mail:

[email protected] og [email protected],

kopi [email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af Iov om social

service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen

(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge m.v):

Socialtilsyn Midt har fra Social- og Indenrigsministeriet den 15. januar 2016

modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

§ 3:

Der bør i forhold til lov om socialtilsyn § 5, stk. 6 fremgå en præcisering i forhold

til partsstatus, og om der skal ske partshøring forud for afgørelse om

dispensation. Der henvises i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse

74-15, hvor Ankestyrelsen bemærker, at borger x skulle have været partshørt

inden afgørelsen.

Det er efter Socialtilsyn Midts vurdering ikke borgeren men tilbuddet, der er part.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at borgeren ikke har nogen ret til at

indskrives/forblive på tilbuddet, idet formålet med dispensationen netop er, at

tilbuddet ikke har en ledig plads/at borgeren falder udenfor målgruppen mv.

Socialtilsyn Midt kan i øvrigt tilslutte sig forslaget til ændringen.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

M007?

UhmUbâuODMBZm

QIOZ Jen-KFU '6

LLOZO-VJSDTS-QIOZ 3'JU'59S

SIIOOBZ 3'JU')|°G

Ul/VID 339M

Socialpædagogerne

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 O0

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Glrokonto 402-3951

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Mail: sthi sim.dk og [email protected]

Kopi: [email protected]

Bemærkninger til høring over lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folke-

skoleloven

Socialpædagogerne har den 15. januar 2016 modtaget forslag til lov om voksenansvar over

for anbragte børn og unge og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om soci-

altilsyn og folkeskoleloven. Sidstnævnte tre ændringer er konsekvensændringer, som følge af

lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.

Lovforslagets hovedelementer er en tydeliggørelse af reglerne for magtanvendelse samt en

udvidelse af adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og unge.

Generelle bemærkninger

Socialpædagogerne vil gerne kvittere for, at ministeriet i forbindelse med lovforslaget har ta-

get initiativ til et omfattende udvalgsarbejde om magtanvendelse i forhold til anbragte børn

og unge. Vi finder, at anbragte børn og unges rettigheder og beskyttelse er af stor vigtighed,

og at det er væsentligt, at regler og rammer om disse er så gennemarbejdede og retningsgi-

vende som muligt.

Socialpædagogerne vil derfor gerne kvittere for det grundige arbejde, der er lagt i blandt an-

det Magtanvendelsesudvalget.

Socialpædagogernes helt overordnede indfaldsvinkel er, at reglerne om magtanvendelse er

og skal være en beskyttelse af børn og unge, og Socialpædagogernes indfaldsvinkel til reg-

lerne om magtanvendelse og til arbejdet i udvalget har været et ønske om at klargøre og

styrke de anbragte børn og unges retstilling. Derfor har Socialpædagogerne også talt for, at

barnet positivt tildeles rettigheder i dansk lovgivning, og at flest mulige børn og unge i pro-

fessionel omsorg bliver omfattet af reglerne om magtanvendelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Socialpædagogerne vil således gerne kvittere for, at satspuljeforhandlingerne i efteråret 2015

indeholdt forhandlinger om denne lov. Idet Magtanvendelsesudvalgets opgave var at udar-

bejde udgiftsneutrale anbefalinger, så er det på denne baggrund derfor glædeligt, at der i

satspuljeaftalen også er afsat midler til arbejdet med, at lovens indhold formidles og ikke

mindst, at der skabes kompetenceudviklingsmuligheder i forhold til de professionelle, der

varetager opgaver i forhold til anbragte børn og unge.

For uagtet, hvor meget klarhed ny lovgivning vil afstedkomme, så vil det altid være dialogen,

refleksionen og fagligheden, der sikrer en relevant og hensigtsmæssig tolkning af og handling

på dette lovgrundlag. Socialpædagogerne vil derfor meget gerne deltage i arbejdet for at

sikre, at lovens bogstav finder hensigtsmæssig vej til praksis. Over 4.000 årlige magtanven-

delser over for denne målgruppe er stadig et tal, som vi på alle måder skal forsøge at redu-

cere.

§1

Formålsbestemmelsen i § 1 understreger, at bestemmelserne i loven skal fastslå anbringel-

sesstedernes adgang til at foretage indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret

som led i varetagelsen af den daglige omsorg, og at sikre de anbragte børn og unges retssik-

kerhed i forbindelse med sådanne indgreb.

Socialpædagogerne er meget enige i dette formål og enige i, at omsorg står helt centralt i

forhold til, at rammer og regulering af anbragte børn og unges rettigheder udgør en beskyt-

telse af de børn og unge, som vores medlemmer, og andre med samme opgaver, har i deres

varetægt. En beskyttelse, der er særlig vigtig, fordi disse børn og unge af forskellige årsager

og i forskellige situationer er yderst sårbare og af forskellige årsager kan reagere uhensigts-

mæssigt i forskellige situationer.

§2

Her fastslås, at ansvaret overgår fra forældre til plejefamilierne og personalet, når et barn

eller en ung anbringes udenfor hjemmet, og det slås fast, at enhver form for omsorg skal

foretages ud fra en konkret vurdering, der skal tage hensyn til og balancere grundlæggende

rettigheder, alder, modenhed og funktionsevne. Dette under iagttagelse af proportionalitets-

princippet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 2, at med den overdragne omsorgspligt følger, at ple-

jefamilier og personale på anbringelsesstederne kan foretage nødvendige indgreb i barnets

eller den unges selvbestemmelsesret.

Socialpædagogerne finder, at udkastet til lovforslag med tilhørende bemærkninger giver an-

ledning til tvivl om, hvor vidtgående denne ret/pligt er.

Det fremgår eksempelvis i bemærkningerne til § 11 (side 36, 1. spalte midt), at tilbagefø-

relse efter § 11 vil være relevant i en situation, hvor en 8-årig pige stikker af fra et anbrin-

gelsessted midt om natten.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Som den generelle omsorgspligt efter lovens § 2 er beskrevet i lovudkastet med tilhørende

bemærkninger, er det forbundets umiddelbare opfattelse, at det vil følge af denne omsorgs-

pligt, at der skal ske tilbageførelse af den 8-årige pige. Omsorgspligten efter § 2 og den deraf

afledede mulighed for at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten omfatter alle ansatte og

plejefamilier.

Det er forbundets opfattelse, at en række indgreb vil kunne henføres til udøvelse af omsorgs-

pligten og forbundet er bekymret for, at dette vil svække børnenes og de unges retsstilling

og autonomi.

Socialpædagogerne har noteret sig, at det fremgår, at der vil blive lavet vejledningsmateri-

ale, der vil beskrive grænserne.

Henset til, at omsorgspligten efter lovens § 2 er et meget centralt begreb i loven, hvis for-

tolkning har stor betydning fori hvilke tilfælde, der kan ske indgreb i barnet eller den unges

selvbestemmelsesret, er det forbundets anbefaling, at der skabes hjemmel i § 2 til, at mini-

steriet kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af omsorgspligten efter § 2.

Forbundet finder i øvrigt ideen om vejledningsmateriale meget hensigtsmæssig.

§3

Her fastslås i hvilke sammenhænge reglerne gælder.

Socialpædagogerne er enige heri.

§4

Her fastslås personkredsen, der kan foretage indgreb. I forhold til nuværende personkreds

udvides med dette lovforslag denne til også at gælde ansatte på interne skoler samt kommu-

nale plejefamilier. Dog kun i forhold til enkelte paragraffer. Socialpædagogerne vil gerne

overordnet kvlttere for, at personkredsen er udvidet.

I stk. 2 præciseres, at ansatte, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning og har

deres primære ansættelse på interne skoler på opholdssteder kan foretage indgreb efter §§

8-10.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er "ansatte", der er omfattet af regelsættet. Det ses

ikke nærmere præciseret i bemærkningerne, hvad der forstås ved ansatte udover, at det

fremgår, at bestemmelsen ikke omfatter køkkenmedhjælpere, pedeller etc.

Det er Socialpædagogernes anbefaling, at eksempelvis vikarbureauansatte socialpædagoger,

der ikke har fast ansættelse på anbringelsesstedet, ikke omfattes af regelsættet.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Adgangen til at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten bør efter forbundets opfattelse

være forbeholdt ansatte, der har en fast tilknytning til anbringeisesstedet og derfor kender

børnene og de unge.

Socialpædagogerne er enige i forslagets bestemmelse om, at ansatte på interne skoler, der

har deres primære ansættelse på den interne skole, omfattes af regelsættet.

I forhold til stk. 3, hvor det præciseres, at kommunale plejefamilier, der er godkendt som ge-

nerelt egnede, jf. § 66, stk. 1, nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1 i lov om social service kan fore-

tage indgreb efter §§ 8-9. §§ 8 og 9 omhandler retten til kortvarig fastholdelse samt afvær-

gehjælp.

Herved fastslås det, at det udelukkende er kommunale plejefamilier, der gives denne mulig-

hed. Ankestyrelsen har i en rapport fra 2014 opgjort antallet af plejefamilier i Danmark ul-

timo 2013 og her ses, at der på daværende tidspunkt var 89 generelt godkendte kommunale

plejefamilier ud af 8.158 i alt generelt godkendte plejefamilier.

I dette lys, så kan det undre, at det udelukkende er denne gruppe, der gives lovhjemmel til

at foretage indgreb. Med den stadig stigende prioritering af familieplejeområdet, så ser og

vurderer Socialpædagogerne, at børn og unge med særlige udfordringer og behov også an-

bringes i almindelige plejefamilier. Derfor bør lovgivning på området også afspejle dette.

Uagtet, at Socialpædagogerne er uenige i begge foreslåede indgrebsmuligheder. Dette rede-

gøres derfor under §§ 8-9.

Socialpædagogerne mener, at det er helt afgørende, at børn og unge anbringes på de an-

bringelsessteder, hvor der er den rette faglighed til at imødekomme barnets behov og sikre

støtte og udvikling for barnet.

Børn og unge, der har udfordringer og adfærd, hvor magtanvendelse kan være aktuelt, bør

almindeligvis ikke være anbragt i en familiepleje.

Realiteten er imidlertid, at børn og unge i stigende omfang er anbragt i familiepleje, og at der

reelt sker magtanvendelser i familieplejerne. Den aktuelle anbringelsespraksis tllsiger derfor,

at kommunerne skal være langt mere opmærksomme på, hvilke børn der anbringes i familie-

pleje.

Socialpædagogerne foreslår i stedet, at der i forbindelse med familieplejens generelle god-

kendelse, hvor der, på baggrund af familieplejens kvalifikationer og erfaring, tages stilling til,

hvilken opgave familieplejen kan løfte, herunder også tages stilling til, hvorvidt familieplejen

skal være omfattet af reglerne om magtanvendelse. Forudsætningen for, at familieplejen kan

modtage behandlingskrævende børn, og være omfattet af reglerne om magtanvendelse, er,

at familieplejen har en pædagogisk uddannelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

§5

Her fastslås, at opholdssteder og døgninstitutioner, der fastsætter en husorden, skal sikre, at

de anbragte børn og unge gøres bekendte med denne. Husordenen kan angive nærmere

regler og retningslinjer for ophold på institutionen.

Socialpædagogerne kan støtte dette forslag og anbefaler, at disse regler ikke kun handler om

at gøre bekendt med, men at det ekspliciteres, at der påhviler personalet et ansvar for at

sikre en forståelse - ikke kun bekendthed hos anbragte børn og unge for, hvad de må og ikke

må. Socialpædagogerne ser netop en husorden som et yderst vigtigt pædagogisk redskab,

der kan bidrage til at forebygge magtanvendelser og ligeledes sikre voksne omkring barnet

eller den unge en fælles forståelse af institutionen eller opholdsstedets retningslinjer.

Det anbefales ligeledes, at der ved indskrivning sikres en relevant dialog med barnet eller

den unge samt dennes familie eller netværk i forhold til ikke kun en husorden, men også en

tydeliggørelse af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder, der følger af Grundlo-

ven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen. Ved at koble

disse sikres også, at personalet får nødvendig viden om disse rettigheder, og derved ikke ud-

arbejder husordener, der er i modstrid med disse. I det hele taget anbefales det, at det på

vejledningsniveau beskrives, at institutionerne i arbejdet med at udarbejde og sikre efterle-

velse af husordener inddrager de unge i demokratiske processer, hvor de anbragte børn og

unges stemme bliver en del af dette arbejde.

§ 6 Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke

Der etableres her lovhjemmel til, at et anbragt barn eller en ung kan give samtykke til at af-

give en rusmiddeltest, hvis der efter konkrete omstændigheder er mistanke om, at vedkom-

mende har indtaget rusmidler. Adgangen til at anvende rusmiddeltest skal betinges af et

samtykke fra barnet eller den unge, samt for børn under 12 år ligeledes af forældremyndig-

hedslndehavere.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at rusmiddeltest skal ske efter sundhedsfaglige forskrif-

ter m.v. Socialpædagogerne kan dertil tilføje, at det er væsentligt i forhold til unge med rus-

middelproblemer, og som giver samtykke til en rusmiddeltest, at der etableres samarbejde til

den sundhedsfaglige og behandlingsmæssige kapacitet, som findes på misbrugsbehandlings-

stederne.

Socialpædagogerne er med de faldne bemærkninger enige i dette.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Kapital 3

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten

§7

Bestemmelsen her er ny, men viderefører de generelle principper for magtanvendelse og an-

dre indgreb i selvbestemmelsesretten i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Bestemmelsen

lovfæster endvidere principper for magtanvendelse, der hidtil kun har været beskrevet på

vejledningsniveau.

Socialpædagogerne er enige heri.

§ 8 Kortvarig fastholdelse og bortvisning

Her fastslås, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner § 66, stk. 1 nr. 5 og 6 i lov

om social service samt kommunale plejefamilier nu kortvarigt kan fastholde eller bortvise et

barn eller en ung fra fællesskabet på anbringelsesstedet, når dette vurderes at være nødven-

digt af hensyn til anbringelsesstedet ansvar for den daglige omsorg eller af hensyn til tryghed

og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver

chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller den kommunale plejefa-

milie.

Socialpædagogerne er ikke enige i dette forslag. Socialpædagogernes indfaldsvinkel, som be-

skrevet indledningsvist, er, at reglerne skal støtte barnets rettigheder og skal støtte en ud-

vikling af en praksis, der med faglighed og socialpædagogisk indsigt og indsats forebygger

konfliktsltuationer, og som møder barnets uhensigtsmæssige adfærd med forståelse, støtte

og guidning og ikke magt og tvang.

Socialpædagogerne er bevidste om, at lige præcis denne nye regel er et produkt af et stort

ønske om større klarhed i forbindelse med de mange gråzoner, som personalet på opholds-

steder og døgninstitutioner jævnligt befinder sig i. Socialpædagogerne finder dog ikke enty-

digt, at klarhed med denne bestemmelse vil indfinde sig, idet både kortvarig fastholdelse og

bortvisning indeholder en grad af magt og tvang, som netop med alle midler bør undgås.

Det skal til ovenstående nævnes, at indgreb efter denne paragraf ikke skal indberettes. Soci-

alpædagogerne er ikke enige heri og redegør herfor under § 21.

§ 9 Afværgehjælp

Her fastslås, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1 nr. 5 og 6

i lov om social service samt i kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede,

kan som afværgehjælp kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situa-

tion. Afværgehjælp kan anvendes, når det er nødvendigt for at forhindre eller afværge barnet

eller den unge i at ødelægge eller beskadige ting i et ikke ubetydeligt omfang.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Også denne bestemmelse er ny og en del af et ønske om større klarhed. Socialpædagogerne

er ikke enige i denne bestemmelse og finder, at den kan bidrage til at skabe flere og unød-

vendige magtanvendelser. Dels, da personalet nu i højere grad gives mulighed for at skride

til fysik handling overfor et anbragt barn eller en anbragt ung.

Ligeledes finder Socialpædagogerne, at det kan skabe en ny form for gråzone, idet det bliver

op til den enkelte pædagog eller familieplejer at vurdere, hvorvidt det er tale om ting af et

ikke ubetydeligt omfang.

§ 10 Fysisk magtanvendelse

Bestemmelsen her viderefører med visse redaktionelle og sproglige ændringer den gældende

§ 2, stk. 1. i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Her fastslås, at personalet, på opholdssteder og døgninstitutioner § 66, stk. 1 nr. 5 og 6 i lov

om social service samt kommunale plejefamilier, kan fastholde eller føre et barn eller en ung

til et andet opholdsrum, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for bar-

net eller den unge selv, de øvrige anbragte børn eller personalet, og barnet eller den unge

ved magtanvendelsen forhindres i at skade sig selv eller andre.

Socialpædagogerne er enige heri.

§ 11 Tilbageførsel ved rømning

Her fastslås, at personalet på opholdssteder og døgninstitutioner § 66, stk. 1 nr. 5 og 6 i lov

om social service, som et led i omsorgspligten, kan tilbageføre et anbragt barn eller en ung,

der rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører risiko for skade på

barnet, den unge selv eller på andre.

Socialpædagogerne er uenige heri og finder, at denne regel indeholder en mulig glidebane,

idet det er personalet, som egenhændigt skal vurdere, hvilken fremtidig skade en rømning

kan risikere at forholde. Her finder Socialpædagogerne, at det især i forhold til anbragte unge

vil blive en stor udfordring dels at vurdere, hvorvidt der er fremtidig fare på færde og det vil

ligeledes indeholde en række etiske dilemmaeri forhold til hensynet til de resterende børn,

unge samt personalet. Socialpædagogerne finder, at det ligeledes vil udfordre relationsarbej-

det, hvis personalet i stigende grad skal tilbageføre børn eller unge, der rømmer, Personalet

stilles derved i en ikke ubetydelig, men til gengæld ansvarliggørende, position. Eksempelvis,

hvis en ung stikker af med truslen om at gøre vold på en anden ung langt fra institutionens

matrikel.

Socialpædagogerne er bevidste om, at det er en "kan" bestemmelse, men finder dette til

trods, at det efterlader personalet med et dilemma, som både omhandler det faglige skøn og

den fysiske styrke, idet mange ansatte vil få svært ved fysisk at tilbageføre en rømmet ung,

der på rømningstidspunktet ikke ønsker at blive på institutionen eller opholdsstedet. I de

tilfælde, hvor der ikke er fornøden fysisk styrke til at tilbageføre en ung, vil det jo, som også

tilfældet i dag, være de pædagogiske metoder og faglige tilgange, der står i centrum.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Og selvom om der er tale om en "kan" bestemmelse, så finder Socialpædagogerne, at det bør

fastslås, at dette dermed også betyder, at der ikke fra myndighederne er en forventning 0m,

at der påhviler ansatte et ansvar i tilfælde af manglende tilbageførsel.

Det skal dog nævnes, at aftaleparterne i forbindelse med satspuljeforhandlinger var meget

enige om, "at ansatte på opholdssteder og døgninstitutioner ikke skal udføre po/itiopgaver"

og at personalet "ikke bringes i situationer, som kan optrappe en konflikt, bringe de ansatte i

fare eller være ødelæggende for det pædagogiske arbejde". Socialpædagogerne er meget

enige i dette og er ligeledes enige i, at det bliver afgørende, at der i vejledning og undervis-

ningsmateriale er fokus på, i hvilke situationer tilbageførsel bør anvendes, og hvornår det

ikke bør anvendes.

§ 12 Tilbageholdelse i forbindelse med eller undervejs i en anbringelse

I nuværende bekendtgørelse er det muligt at tilbageholde børn og unge anbragt på døgnin-

stitutioner eller opholdssteder efter § 66, stk.1, nr. 5 og 6 i 14 dage i forbindelse med an-

bringelsen, når det anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barn eller

en ungs særlige behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning for den soci-

alpædagogiske behandling. Lovforslaget her udvider denne mulighed, således at bøPne- og

ungeudvalget kan træffe afgørelse om en tilbageholdelse på 14 dage undervejs i forløbet,

hvis forhold under stk. 1 er til stede. Ydermere foreslås det, at kommunalbestyrelsen i barnet

eller den unges opholdskommune kan træffe afgørelse om tilbageholdelse i yderligere 14

dage, når særlige forhold gør sig gældende.

Socialpædagogerne støtter ikke forslaget og finder, at en tilbageholdelse er et voldsomt ind-

greb, der på alle måder bør minimeres og ikke mindst forebygges. Socialpædagogerne finder,

at hensigtsmæssig udredning, matchning, pædagogisk indsats og forebyggelse er hjørneste-

nen i denne proces og ñnder derfor, at åbne døgninstitutioner og opholdssteder skal forblive

åbne. Hvis barnet eller den unge er i stor risiko for ikke at profitere af den socialpædagogiske

indsats bag åbne døre, så bør det være en anden indsats barnet eller den unge skal have.

§ 13 Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstituti-

oner

Bestemmelsen viderefører den gældende § 123 i lov om social service og § 7, stk. 2 i magt-

anvendelsesbekendtgørelsen.

Socialpædagogerne har ingen bemærkninger til dette.

§ 14 sikrede afdelinger og døgninstitutioner

Kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling, særlig sikret afde-

ling eller sikret institution flyttes fra kommunalbestyrelsen til børne- og ungeudvalget. Æn-

dringen sker for at styrke de anbragte børns og unges retssikkerhed i forbindelse med an-

bringelsen, idet børne- og ungeudvalget består af en byretsdommer og to børnesagkyndige.

Dette fremgår af ændringsforslag til serviceloven § 63.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Idet barnet eller den unge er reelt frihedsberøvet, og derfor underlagt en meget Indgribende

foranstaltning er størst mulig retssikring altafgørende. Socialpædagogerne er derfor meget

enige heri.

§ 15 Særligt sikrede afdelinger

Bestemmelsen viderefører med visse sproglige ændringer gældende ret.

Socialpædagogerne har ingen bemærkninger hertil.

§ 16 Isolation på sikrede afdelinger og døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-

ger

Bestemmelsen viderefører med visse sproglige ændringer gældende ret.

Socialpædagogerne har ingen bemærkninger hertil.

Indgreb i retten til privatliv

§ 17 Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation

Det fastslås her, at børne- og ungeudvalget uden retskendelse kan træffe afgørelse om kon-

trol med barnet eller den unges brevveksling, kommunikation, telefonsamtaler og anden

kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller

den unges ophold på opholdssteder og institutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 l servicelo-

ven, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Dog

ikke kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder eller til og fra

en eventuel advokat. I lovbemærkningerne ekspliciteres, at mobiltelefon samt internet ligele-

des er en del af anden kommunikation.

Socialpædagogerne er enige heri.

§ 18 Undersøgelse af person og opholdsrum

Denne bestemmelse er en videreførelse af gældende ret efter servicelovens § 123 a, men er

dog udvidet, idet adgangen til at undersøge barnets eller den unges opholdsrum på sikrede

afdelinger eller institutioner samt særligt sikrede afdelinger til også at kunne gennemføres på

en række nærmere fastsatte tidspunkter uden, at der er konkret mistanke om, at barnet eller

den unge er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelserne ikke kan

overholdes. Ligeledes udvides adgangen til også at omfatte undersøgelse af barnets eller den

unges person i de situationer, hvor der kan foretages undersøgelse af barnets eller den unges

opholdsrum.

Socialpædagogerne finder, at det udtrykkeligt bør fremgå, at det ikke er overtrædelse af

husorden (der nu foreslås lovfæstet i § 5), der henvises til ved overtrædelse af ordensregler.

Det fremgår af bemærkningerne, at der er meget stor forskel i på hvilken måde og i hvilket

omfang anbringelsessteder anvender husordener. I magtanvendelsesbetænkningen

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

(betænkning nummer 1551 fra 2015) er der l bilagsmaterialet optrykt forskellige eksempler

på husordner. I en af de optrykte husordener er der forbud mod at have mad på værelset.

Det kan næppe være hensigten, at der med bestemmelsen i § 18 åbnes mulighed for, at der

kan ske undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum, hvis barnet mistænkes for at

have mad på værelset.

I den nuværende vejledning til magtanvendelsesbekendtgørelsen (vejledning nr. 9292 af 23.

maj 2013) fremgår det af pkt. 32, at der med effekter tænkes på euforiserende stoffer og

våben.

I bemærkningerne til lovforlagets § 18 fremgår det (side 42, 1 spalte nederst) at, det kan

være effekter i form af feks. mobiltelefoner, euforiserende stoffer, genstande... der kan bru-

ges som våben.

Omfanget af effekter er altså udvidet i bemærkningerne til også at omfatte mobiltelefoner,

hvilket er årsagen til Socialpædagogernes bekymring for, hvordan bestemmelsen skal udlæg-

ges.

Det er forbundets opfattelse, at der alene bør være mulighed for undersøgelse af opholdsrum

efter § 18, såfremt der er mistanke om besiddelse af effekter, der er offentligt strafsanktio-

nerede eller hvor beslddelsen kan udgøre en sikkerhedsrisiko (barberblade etc.).

Socialpædagogerne er med de faldne bemærkninger enige heri.

§ 19 Anvendelse af alarm- og pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psy-

kisk funktionsevne.

Denne bestemmelse er en videreførelse af § 123 l lov om social service med visse sproglige

ændringer.

Socialpædagogerne har ingen kommentarer hertil.

§ 20 Særligt om besøgs-, brev- og telefonkontrol m.v. for unge i varetægtssurrogat

Bestemmelsen er en videreførelse af § 123, stk. 6 i lov om social service med visse redaktio-

nelle ændringer.

Socialpædagogerne har ingen kommentarer hertil.

Kapitel 4 Registrering og indberetning samt klageadgang

§ 21 Registrering og indberetning

Her fastslås, at indgreb efter §§ 9-16, 18 og 19 samt magtanvendelse efter § 13 i straffelo-

ven skal registreres og indberettes af anbrlngelsesstedet til den kommunalbestyrelse, der har

ansvaret for barnet eller den unges ophold på anbrlngelsesstedet samt til det socialtilsyn, der

fører driftsorienteret tilsyn med anbrlngelsesstedet.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

En kortvarig fastholdelse eller bortvisning efter § 8 skal ikke registreres. Soclalpædagogerne

finder, at enhver magtanvendelse, hvor kortvarig eller indgribende den end måtte være, skal

registreres. Med dette forslag åbnes for, at en ny gråzone kan indfinde sig, da det bliver op til

den enkelte ansatte eller familleplejer at vurdere varighed, omfang og grad af indgriben. Og

dermed også vurdere, hvorvidt der er tale om en indgriben efter § 8 eller § 10 - og dermed

også vurdere, hvorvidt hændelsen skal registreres.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at Socialtilsynet ved besøg skal "spørge ind til omfanget

af an vende/sen af kortvarig fastholdelse og bortvisning med henblik på at sikre, at anbringel-

sesstedet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til den anbragte

målgruppe". Socialpædagogerne vil gerne kvittere for, at det her ekspliclteres, at Socialtilsy-

net har tll opgave at rette fokus mod brugen af denne bestemmelse.

Socialpædagogerne finder dog, at det kan blive problematisk for Socialtilsynet at få et retvi-

sende billede, idet disse hændelser ikke er registreret og dermed heller ikke kan sammenhol-

des med dagsbogsnotater og anden registrering og observation, der kan medvirke til at af-

dække mønstre med et forebyggende sigte. Socialpædagogerne finder, at man med denne

bestemmelse afskærer en udvlklingsmulighed for både ansatte, plejefamilier og ikke mindst

de anbragte børn og unge. Ved en registrering bliver alle relevante parter jo inddraget og

derved har alle mulighed for at lære af episoden. Dette kan Socialpædagogerne frygte ikke i

samme grad vil blive tilfældet, hvis der ikke skal registreres på hændelsen.

Sluttelig skal det også her understreges, at børnenes retssikkerhed på ingen måde styrkes

med en magtbeføjelse, der ikke skal registreres. Der ses desværre kontinuerligt sager, hvor

anbragte børn og unge lades i stikken i forhold til overgreb samt psykisk og fysisk vold i for-

bindelse med en anbringelse. Med disse sager som bagtæppe kan det derfor undre Socialpæ-

dagogerne, at ikke alle former for fysisk magtanvendelse skal registreres.

§ 22 Tilsyn med anvendelsen af reglerne

Bestemmelsen om Socialtilsynets tilsyn med anbrlngelsesstedernes anvendelse af reglerne i

denne lov viderefører med visse sproglige ændringer den gældende § 45 i magtanvendelses-

bekendtgørelsen.

Socialpædagogerne har ingen kommentarer hertil.

§ 23 Klageadgang

Bestemmelsen, der er nu gengiver de generelle klageregler, der følger af §§ 166-169 l ser-

viceloven og viderefører §§ 46-49 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Socialpædagogerne finder det hensigtsmæssigt, at klagereglerne nu er samlet i en bestem-

melse, således at man lettere kan skabe sig et overblik over muligheden for at klage.

Bemærkninger til konsekvensrettelser

Idet der er tale om konsekvensrettelser, så henviser Socialpædagogerne til ovenstående be-

mærkninger, da vores holdning til disse er afspejlet heri.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Venlig hilsen

Benny Andersen

forbundsformand

Der er dog i Lov om Socialtilsyn Indsat et nyt stykke l § 5 efter stk. 5, hvori det fastslås, at

"Socialti/synet kan, efter anmodning fra tilbuddet, træffe afgørelse om nye eller ændrede vil-

kår for godkende/se efter stk. 1 eller om ophæve/se af allerede meddelte vilkår for godken-

delsen. opfyldelsen af de nye eller ændrede vilkår er en betingelse for fortsat godkendelse".

Med denne bestemmelse bliver det derved igen muligt for et tilbud at opnå dispensation I for-

hold til ændring af eksempelvis målgruppe eller pladser. En mulighed, der forsvandt ved prin-

cipafgørelse nr. 74-15, hvor der blev truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om

socialtilsyn ikke har hjemmel i socialtllsynsloven.

Socialpædagogerne finder dette meget positivt, idet et tilbud eller en plejefamilie derved ikke

skal igennem en ny godkendelsesproces i det tilfælde, at de af forskellige årsager skal løse

nye opgaver eller modtage flere eller færre børn og unge. Der står dog i lovteksten udeluk-

kende tilbuddet. Socialpædagogerne anbefaler, at det fremgår eksplicit, at plejefamilier også

er underlagt denne bestemmelse.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mon_m_- om _:am:1mm3_:mmnm_..mn

mac 3.. 3mm: cmâæaxazmm« n

Ministeriets sagsnr. 2015-9621

SDU's sagsnr. 16/1319

il ovenstående høring.

Pa rektors vegne

Jørgen Schou

sekretariatschef

Rektorsekretariatet

T 65 50 10 40

M 60 11 10 40

[email protected]

www.sdu.dklansatfjs

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

www.sdu.dk

SDU5°

Stine Hildebrandt

Fra: Kirsten Fly Malling <[email protected]>

Sendt: 12. februar 2016 11:21

Til: [email protected]; [email protected]

Cc: [email protected]; Henrik Dam; Bjarne Graabech Sørensen; Karen Heebøll; Jørgen

Schou; Annette Schmidt; Lone Wichmann

Emne: Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge og

forslag til lov om ændr. af Iov om social service, Iov om socialtilsyn og

folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge)

Opfølgningsflag: Opfølgning

Flagstatus: Afmærket

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

_ _. 39:2 No _ o

C/O Bente Nielsen

Kaj Munks Vej 10, 4. th. 2300 Kbh. S

www.tabuka.dk - tabuka tabukadk - TfL. 2446 0028

Høringssvar til lovforslag om voksenansvar for børn og unge

TA -KA

Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte

Lov om magtanvendelse

Vi mener, at det nærmest er falsk varebetegnelse, når loven kaldes lov om voksenansvar.

Den handler om magtanvendelse mod anbragte børn og burde derfor også kaldes lov om

magtanvendelse. Loven er et katalog over udvide/seraf magtmullgheder over for anbragte

børn, og det burde fremgå af dens navn.

l betænkningen fra Udvalget om Magtanvendelse blev det fremhævet, at der burde udar-

bejdes en lov om børns og unges rettigheder, og at muligheden for magtanvendelse skulle

ses i den forbindelse. TABUKA vil hilse en sådan lov velkommen, fordi der er behov for at få

formuleret anbragte børns og unges rettigheder og for at rykke dem op på lystavlen i det

sociale system. Det kunne også være et signal til hele systemet om at styrke arbejdet for at få

børnene ind i gode forløb, der kan bringe dem videre i deres liv og fri af de situationer, hvor

magtanvendelse kan komme på tale.

TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, takker for muligheden for

at afgive høringssvar til lovforslaget om voksenansvar for børn og unge.

Vores svar bygger på, at vi selv har erfaringer med magtanvendelse på anbringelsessteder.

Vi ved, hvor alvorligt det opleves at blive udsat for en eller anden form for magt, når man er

anbragt. Det slår meget hårdt, og det kan hurtigt nedbryde de fremskridt, man måske har

gjort gennem længere tid, fordi man mister tilliden til de mennesker, der skulle tage sig af

en. Tillid og tæthed er mangelvare i et anbragt barns liv, så man skal passe på med at skade

det med magtanvendelser eller andre overskridelser af vores grænser. Det har vi oplevet alt

for meget i andre sammenhænge.

Derfor skal man være yderst forsigtig med at udvide mulighederne for magtanvendelse. Vi

er sikre på, at alle de muligheder, der bliver åbnet, vil blive udnyttet til grænsen før eller si-

den. Og det kan blive i situationer, der er yderst følsomme for anbragte børn.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Desværre er lovforslaget ikke den lov om børns og unge rettigheder, som vi mener, der blev

lagt op til i betænkningen. Det er blevet til en lov med nye muligheder for at anvende magt

over for anbragte børn og unge.

Styrket pædagogik i stedet for magtanvendelse

Vi mener, at det indlysende svar, hvis der er problemer på anbringelsesstederne, er at styrke

den pædagogiske indsats. situationer, der går op i en spids, skal tages som en pædagogisk

udfordring, som skal løses med en bedre pædagogik og bedre uddannelse til de mennesker,

der tager sig af børnene.

Men der er ingen tilløb i lovforslaget til at styrke den pædagogiske indsats. Det er vi meget

skuffede og overraskede over, og vi efterlyser, at der tænkes i at forbedre den indsats, der

gøres for anbragte børn. Vi efterlyser, at man i stedet for at bruge de nye magt-muligheder,

lovforslaget åbner for, starter en pædagog/sk offensiv. For det er der brug for: anbringelses-

stederne skal præstere et godt arbejde, der får relationerne til at gro, som kan sikre sam-

menhæng og kontinuitet, og som kan skabe det andet hjem, som anbragte børn bør have.

Det, der skal til for at forebygge magtanvendelse, er relationsarbejde, der kan opbygge tillid,

tæt og meningsfuld kommunikation, og troværdige voksne. Det er svært at forene med

magtanvendelse.

Anbragte børn har behov for lange, seje træk med nærvær, varme, samtale, motivation,

fælles refleksion, opbygning af sejre, indsigt og handlekompetence. Det hårde arbejde med

at hele sår og opbygge styrke, identitet og integritet, så anbragte børn kommer på benene

og kan blive stående i resten af deres liv. Opdragelse bør være kær/ig og ansvar/ig omsorg,

der i høj grad også sætter barnet fri og giver det rum tilat vokse 0g modnes. Det burde væ-

re i kernen af diskussionen, snarere end en snæver diskussion om at fastholde børnene og

om at føre dem med magt til et andet lokale eller tilbage til institutionen.

Vi oplever, at lovforslaget er udformet ud fra erfaringer fra institutioner, der kommer til kort

fagligt i arbejdet med børnene. Det gælder absolut ikke alle institutioner og plejefamilier. l

stedet burde man have sat skarpt på de institutioner, der kan klare det pædagogiske arbejde

uden magt, og som kunne blive faglige fyrtårne, som alle kan lære af.

Det handler om afmagt i det daglige samliv og i pædagogikken og så vælger man med lov-

forslaget at ty til magtanvendelse. Lovforslaget ser på, hvad man skal gøre, hvis et barn ge-

nerer andre børn eller hvis det forlader institutionen. Det ser ikke på, hvordan man sikrer

gode oplevelser i fællesskab, hvordan børn og voksne sammen kan få noget god tid sam-

men, som børnene higer så meget efter.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Magtanvendelse i plejefamilier

Der har været uenighed, om plejeforældre skal kunne anvende magtanvendelse. Lovforsla-

get åbner for to former for magtanvendelse i kommunale plejefamilier. TABUKA er imod at

plejeforældre får mulighed for at bruge magt over for plejebørnene. l forvejen er et af de

afgørende problemer i en plejefamilie forskellen på egne børn og de anbragte. Forskellen er

noget, der optager en overordentligt meget som anbragt, og det kan vælte helt, hvis der

kommer forskellige regler om magtanvendelse. Derfor er vi også glade for, at lovforslaget

kun åbner en lille smule for magtanvendelse i plejefamilier.

Falsk parallel til forældreskabet

Lovforslaget tager udgangspunkt i en parallel til forældreskab med de former for magtan-

vendelse, de kan udøve over for deres børn. Denne parallel er falsk, og det er farligt at byg-

ge på den. Det er ikke et forældreforhold, anbragte børn og unge har til de voksenpersoner,

der tager sig af dem på anbringelsesstederne. Det har hverken varighed, følelsesmæssige

dybde eller relationel styrke som til en rigtig forælder, og sådan opleves det selvfølgelig ikke

af børnene. Man er sammen med fremmede mennesker. Derfor opleves magtanvendelse fra

pædagoger eller plejeforældre også meget stærkere, end det ville opleves fra ens egne for-

ældre. Det er en helt anden situation, som rammer én meget mere.

Mange uklarheder

Lovforslaget indeholder alvorlige uklarheder i afgrænsninger og deñnitioner i forbindelse

med de nye muligheder for magtanvendelse. Det vil efterlade pædagoger og plejeforældre

med uklare grænser og muligheder, og det kan gøre det helt umuligt for de anbragte børn

og unge at vide, hvad grænserne er.

Uklarheden kan bl.a. ses i nogle centrale eksempler:

- l § 8 er afgrænsningen af, hvornår kortvarig fastholdelse og bortvisning kan anven-

des, uklar. Der står i bemærkningerne, at den kan anvendes, "når det vurderes at væ-

re nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige

omsorg". Eller "af hensyn til tryghed eller trivsel på anbringelsesstedet". Der tales og-

så om, at muligheden skal bruges, hvis et barn "genere eller chikanerer" andre børn.

Det er formuleringer, som vil kunne tolkes forskelligt og som kan føre til forskelle i

den førte praksis. Det er for løst.

- lfølge § 9 kan barnet kortvarigt fastholdes eller føres til et andet opholdsrum som en

"afværgehjælp", hvis det er ved at udføre materielle skader "i et ikke ubetydeligt om-

fang". Det fremgår af bemærkningerne, at forståelsen af "ikke ubetydelig" er upræcis,

så der vil være usikkerhed om, hvornår afværgehjælp er lovlig. Ødelæggelse af et

fjersyn og ting af affektionsværdi nævnes som eksempler på "ikke ubetydeligt om-

fang". Men det nævnes også, at man kan gribe incl over for et barn, der smadrer glas

fra lkea, hvis barnet smadrer flere glas. Og det siges endda, at "afværgehjælp kan

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

anvendes for at forhindre tingskade, allerede før det første glas smadres", hvis der er

fare for, at barnet vil gøre det flere gange. Så er grænserne for brugen af afværge-

hjælp blevet meget uklare. Man vil faktisk kunne bruge magtanvendelse allerede før

barnet har løftet det første glas fra lkea. Det er ren vilkårlighed i en banal pædago-

gisk situation, som burde løses med normale midler.

- § l l giver en institution ret til at tilbageføre et barn eller en ung, der rømmer institu-

tionen, hvis barnet udviser en adfærd, der medfører risiko for skade på barnet eller

på andre. Men hvad vil det sige, at barnet rømmer institutionen - det erjo ikke inde-

spærret på en normal institution? l bemærkningerne står der, at man kan tilbageføre

med magt, hvis barnet "ikke har til hensigt at vende tilbage". Det nævnes også, at

det ikke er tilstrækkeligt, at barnet har forladt institutionen og ikke er kommet tilbage

som aftalt. Men hvornår ved man, at barnet ikke har til hensigt at komme tilbage?

Der er også usikkerhed om kriteriet om, at tilbageførsel kun kan ske, hvis barnets ad-

færd kan "medføre en risiko for skade på barnet selv eller på andre". Hvad vil "risiko"

og "skade" sige i praksis? lgen er der meget rum for fortolkninger.

- Disse uklarheder skal ses sammen med uklarhed om de centrale begreber at "føre"

og "tilbageføre", som bruges i §§ 8, 9 og l l. l § l0 om fysisk magtanvendelse uddy-

bes begreberne lidt, men formuleringen er kortfattet og ikke klar. Der nævnes et par

eksempler: at mindre børn kan bæres, og at et større barn kan føres ved at "holde

fast om hånden og føre" det til et andet sted. Men hvad må man, hvis det ikke er til-

strækkeligt? Man må ikke tage førergreb, det står der eksplicit, men af et andet ek-

sempel kan man se, at man åbenbart godt må hale barnet ind i en bil og køre med

det. Grænserne for at føre eller tilbageføre er altså uklare, og de vil uden tvivl blive

brugt forskelligt.

Uklarhederne i loven skal udbedres, så grænser og kriterier for denne magtanvendelse bli-

ver meget mere klare. De bør beskrives tydeligt og konkret, så pædagoger og plejeforældre

kan arbejde ud fra dem, og især så de anbragte børn og unge kan forstå dem.

Hvad gør man, når der er foretaget en magtanvendelse?

Det er forbløffende, at lovforslaget, der markant udvider mulighederne for magtanvendelse,

slet ikke forholder sig til, hvad der skal ske ift. barnet, når der er foretaget en magtanvendel-

se.

Der står for det første ikke noget om, hvordan man beskytter barnet mod skader pga. magt-

anvendelsen, selvom det er en reel risiko.

For det andet står der ikke noget om opfølgningen sammen med barnet, selvom vi ved, at

det har meget stor betydning. Vi vil foreslå, at loven ret præcist beskriver, hvad der skal ske i

den situation. Når der er sket en magtanvendelse, så skal barnet eller den unge have mulig-

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2mm <m3=m 3:83

Bente Nielsen

Formand for TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte

hed for at give sin skriftlige redegørelse for, hvad der er sket, og den skal sendes med indbe-

retningen til tiisynsenheden. Små børn skal have hjælp til at formulere det skriftligt.

Der kan selvfølgelig være gode grunde til, at barnet er rømmet fra institutionen eller har

smadret ting eller været i konflikt med andre, og de barnet bør have mulighed for at beskri-

ve det for sin sagsbehandler og evt. til tiisynsenheden. På den baggrund kan sagsbehandle-

ren vurdere, om der skal ske ændringer i anbringelsen eller om barnet eventuelt skal flyttes

til et andet sted.

L 162 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren