L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16, Transport- og Bygningsudvalget 2015-16, Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 161 Bilag 1, L 161 A Bilag 1, L 161 B Bilag 1
Offentligt

vokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Tra-

fikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i

Danmark og Veteranknallertklubben Aktiv.

Transport - og Bygningsministeriet har modtaget 22 høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne eksterne hørings-

svar, som er fremstillet efter hovedemner nedenfor. Transport- og Bygnings-

ministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med

kursiv

og emne-

inddelt.

Østre og Vestre Landsret, Advokatrådet, Dansk Byggeri, Den Dan-

ske Dommerforening, Forbrugerombudsmanden, Institut for Men-

neskerettigheder, Københavns Byret

samt har ingen bemærkninger til

lovudkastet.

Dansk Bilbrancheråd, Frie Danske Lastbilvognmænd samt Lands-

foreningen Landsbyerne i Danmark

kan tilslutte sig lovudkastet og har

ikke yderligere bemærkninger.

1.1. Forsøgsordning med kørekort til 17-årige

HandicapBilistCentret

kan tilslutte sig forslaget og foreslår desuden, at det

præciseres, hvorvidt muligheden for at påbegynde køreuddannelsen 3 måneder

før det fyldte 18. år også gælder for 17-årige.

Falck Danmark

kan tilslutte sig etablering af en forsøgsordning med køre-

kort til 17-årige og tillægger det vægt, at sigtet med forslaget er at fremme tra-

fiksikkerheden. Falck Danmark anbefaler en grundig evaluering af effekten af

ordningen, inden der tages stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

Rådet for Sikker Trafik

er overordnet set positivt indstillet over for forsøget

med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel pga. de positive effekter på

trafiksikkerheden blandt unge, som en lignende ordning har haft i eksempelvis

Tyskland.

Rådet er imidlertid betænkelig ved fravalget af en godkendelsesordning af led-

sagere i Danmark. Rådet frygter, at det kan betyde, at ledsagerrollen tages

mindre seriøst, og at der vil opstå et stort informationsbehov hos ledsagere, der

er usikre på, om de lever op til ledsagerkravene.

Rådet anbefaler dertil, at man afsætter tilstrækkelige ressourcer til en gennem-

gribende og grundig informationsindsats om ordningen, da det vil være afgø-

rende for en positiv modtagelse i befolkningen. Desuden anbefaler Rådet, at

man iværksætter en grundig evaluering af forsøget, og understreger i den for-

Side 2/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

bindelse vigtigheden af, at evalueringen planlægges og påbegyndes allerede

inden, forsøgsordningen træder i kraft.

Endvidere er Rådet bekymret over, at 17-årige underlægges samme promille-

grænser som øvrige bilister, da forskning viser, at ulykkesrisikoen for en given

promille er højere, jo yngre man er. Rådet anbefaler i den forbindelse, at man i

forsøgsordningen overvejer at fastsætte en promillegrænse på 0,2 promille for

forsøgets deltagere. Rådet foreslår desuden, at man benytter lejligheden til

–

generelt

–

at sætte promillegrænsen for nye bilister med kørekort på prøve ned

til 0,2 promille.

Endelig er det Rådets opfattelse, at sanktionsniveauet for overtrædelse af for-

søgsordningens betingelser er for lavt, og at det ikke i tilstrækkelig grad signa-

lerer, at kravet om ledsagerens tilstedeværelse skal tages alvorligt.

DTU Transport

fraråder generelt, at man nedsætter aldersgrænsen for kørsel

med motorkøretøjer, da forskningen viser, at unge trafikanter har øget uhelds-

risiko, og at effekten af alder er større end effekten af erfaring. Imidlertid påpe-

ger DTU, at det samtidig er veldokumenteret, at øvelseskørsel mindsker risiko-

en for færdselsuheld, hvorfor DTU Transport principielt støtter tiltag, der bi-

drager til større kørselserfaring, hvis det foregår under de rette omstændighe-

der.

I den forbindelse anbefaler DTU Transport, at ledsageren skal godkendes til

ledsagelse samt modtage vejledning i at ledsage nye bilister, bl.a. med den be-

grundelse, at ledsageren har afgørende betydning for den unge bilists fremtidi-

ge kørestil, og fordi det i højere grad vil sikre, at ledsageren tager opgaven som

ledsager alvorligt og udviser ansvarlig adfærd.

Endvidere påpeger DTU Transport, at der i lovudkastet gøres for lidt ud af at

præcisere, hvordan man vil forsøge at forebygge overtrædelser af betingelserne

forbundet med forsøgsordningen. Endeligt påpeger DTU Transport, at det er

afgørende, at forsøgsordningen evalueres.

Forbrugerrådet Tænk

støtter forslaget om en forsøgsordning med kørekort

til 17-årige betinget af ledsaget kørsel. Tænk er dog betænkelig ved, at ordnin-

gen ikke omfatter en godkendelse af ledsagere. Da der er tale om en tidsbe-

grænset ordning, mener Tænk, at der er særligt behov for, at det ikke alene er

op til politiet at kontrollere ledsageren ved almindelig trafikkontrol.

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet

bemærker på bag-

grund af en studieopgave om erfaringerne fra en række lande med forskellige

variationer af ”trinvis kørekort”,

at forskellige former for trinvis erhvervelse af

kørekort fører til et fald i antallet af færdselsuheld blandt de unge bilister.

Side 3/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Da aldersgruppen 18-24-årige er involveret i uforholdsmæssigt mange uheld i

forhold til ældre aldersgrupper, anbefaler Trafikforskningsgruppen, at man

overvejer at lade forsøgsordningen omfatte alle unge op til 24 år.

Subsidiært anbefaler Trafikforskningsgruppen, at alle op til 24 år får tilbud om

at kunne erhverve kørekort gennem en trinvis ordning, der indebærer betinget

erhvervelse i en begrænset periode. Endvidere anbefaler gruppen, at det over-

vejes at supplere perioden med betinget kørekort med andre restriktioner,

f.eks. nedsat alkoholpromillegrænse, begrænsning af antallet af passagerer mv.

Cyklistforbundet

er imod forsøgsordningen med kørekort til 17-årige. Cyk-

listforbundet mener ikke, man kan forvente de samme positive effekter for tra-

fiksikkerheden, som man har set i Tyskland, da der ikke lægges op til en god-

kendelsesordning for ledsagere i stil med den tyske.

Endvidere mener Cyklistforbundet, at forsøgsordningen vil få en negativ

sundhedsmæssig virkning på de 17-årige, da flere af disse vil vælge cyklen fra,

og at ordningen vil bidrage til et dårligere miljø og klima og have en negativ

samfundsøkonomisk effekt. Endelig mener Cyklistforbundet ikke, at forsøgs-

ordningen vil medføre øget mobilitet, da ledsageren lige så godt kan køre bilen.

Rådet for Bæredygtig Trafik

NOAH-Trafik

har i deres fælles hørings-

svar anført, at de er imod forsøgsordningen med kørekort til 17-årige. Overord-

net set mener foreningerne, at den førte trafikpolitik ikke understøtter ønsket

om lavere ulykkestal, bedre miljø og mindre CO2-udledning.

De to foreninger fraråder en forsøgsordning med kørekort til 17-årige ud fra

den begrundelse, at unge har langt større risiko i trafikken pga. deres mentale

og erfaringsmæssige umodenhed, som ikke kompenseres af, at de skal ledsages

af en erfaren bilist. Endvidere mener foreningerne, at ordningen vil øge de un-

ges tilvænning til bil frem for kollektiv transport og cykel med skadelige effek-

ter for sundhed, miljø og klima til følge.

Foreningerne peger desuden på, at det er kritisabelt, at der henvises til gode

tyske erfaringer med ledsagerordningen, når der ikke er samme krav til ledsa-

geren som i den tyske ordning. Endvidere mener foreningerne ikke, at beslut-

ningen træffes på et veldokumenteret grundlag, som Færdselssikkerhedskom-

missionen anbefaler, at man gør i forhold til indførelse af trinvis kørekort i

Danmark.

1.1.1. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger

(opdelt

efter emner)

Vedr. begyndelsestidspunkt for køreuddannelsen

Der indføres en præcisering i lovudkastet af, at muligheden for at påbegynde

køreuddannelsen 3 måneder før det fyldte 18. år også gælder for 17-årige.

Side 4/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Vedr. evaluering af forsøgsordningen

Det er Transport- og Bygningsministeriets hensigt, således som det også

fremgår af de almindelige bemærkninger til lovudkastet, at der skal gennem-

føres en evaluering af forsøget, som allerede påbegyndes inden forsøgets

igangsættelse. Dette vil gøre det muligt at følge deltagerne i forsøgsordningen

fra begyndelsen af forsøget og sammenligne med andre, der tager kørekort

på traditionel vis.

Vedr. godkendelsesordning for ledsagere

For så vidt angår fravalget af en godkendelsesordning for ledsagere bemær-

kes, at Transport- og Bygningsministeriet har søgt at afveje hensynet mellem

på den ene side at sikre, at ledsageren tager sin rolle alvorligt og lever op til

ledsagerkravene, og på den anden side at undgå en tung administrativ god-

kendelsesproces i forbindelse med en ordning, der har en relativt kort varig-

hed, samt at få så mange unge med i ordningen som muligt.

Endvidere er det ønsket at undgå en unødig bureaukratisering og i stedet

vægte tilliden til, at ledsagerne i udgangspunktet selv kan vurdere deres egen

opfyldelse af ledsagerkravene, som er ganske få og enkle, højest.

Det er i den forbindelse afgørende, at udgangspunktet for forsøgsordningen

ikke er, at ledsageren skal tage del i den unges køreuddannelse. Forsøgsord-

ningen har til formål at forbedre trafiksikkerheden blandt de unge nyuddan-

nede bilister ved

–

ud over deres fulde køreuddannelse

–

at lade dem få et års

kørselserfaring bistået af en ældre erfaren bilist, eksempelvis en forælder.

Enkelte høringssvar anfører, at man ikke kan forvente en tilsvarende positiv

effekt af ordningen som i Tyskland, når man ikke indfører samme godkendel-

sesordning som i Tyskland.

Efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering er det tvivlsomt, i hvilket

omfang man sikrer ledsagernes ansvarlighed og evne til at give den rette

rådgivning videre til unge førere ved at lede dem igennem en formel godken-

delsesprocedure, hvor man alene tjekker opfyldelsen af de få formelle krav,

der stilles til ledsagelse, som man gør i Tyskland og Holland.

En sådan sikring af, at ledsagerne giver den rette rådgivning videre, ville

fordre en reel obligatorisk vejledning i ledsagelse, som ville gøre ordningen

væsentligt mere bureaukratisk, og som sandsynligvis ville medføre et væsent-

ligt mindre deltagerantal.

I forbindelse med planlægningen af evalueringen af forsøgsordningen vil

Transport- og Bygningsministeriet være særligt opmærksom på eventuelle

effekter af, at der ikke er en formel godkendelsesprocedure.

Side 5/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Vedr. information om ordningen

For så vidt angår det behov for oplysning og vejledning om ordningen, der vil

opstå hos kommende deltagere og ledsagere, vil det i forbindelse med den

nærmere planlægning og indretning af ordningen

–

og med inddragelse af

erfaringer fra Tyskland og Holland

–

blive nøje overvejet, hvorledes man på

en hensigtsmæssig måde kan imødekomme dette informationsbehov, herun-

der via internetbaseret information, kampagner, eventuel oprettelse af hotline

el. lign.

Det bemærkes generelt, at lovudkastet ikke beskriver de nærmere detaljer

omkring ordningens tilrettelæggelse og informationsindsatsens beskaffenhed.

Den nærmere tilrettelæggelse af ordningen vil ske efter lovens vedtagelse og

vil blive fastlagt ved bekendtgørelse. En del af denne tilrettelæggelse vil bestå i

planlæggelse af en informationsindsats, som vil søge at imødekomme det be-

hov, som indførelsen af forsøgsordningen skaber.

De nævnte bemærkninger har dog givet anledning til en uddybning af beskri-

velsen i lovforslagets almindelige bemærkninger af, at informationsindsatsen

vil blive udformet med inddragelse af internationale erfaringer med henblik

på at sikre, at både deltagere i forsøgsordningen og ledsagere får dækket de-

res behov for oplysning og vejledning.

Vedr. promillegrænse for 17-årige

I Danmark er der ikke en lavere promillegrænse for alkoholindtag for unge

eller nyuddannede bilister, ligesom der er i eksempelvis Tyskland og Holland.

I overensstemmelse med ønsket om at etablere en enkel og let administrerbar

ordning for ledsaget kørsel i Danmark er det Transport- og Bygningsministe-

riets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en særlig

promillegrænse for 17-årige deltagere som led i forsøgsordningen.

Transport- og Bygningsministeriet finder endvidere, at den generelle promil-

legrænse for unge og/eller nyuddannede førere af motorkøretøjer er et brede-

re politisk spørgsmål, som skal adresseres særskilt og ikke inden for rammer-

ne af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige.

Vedr. sanktionsniveau for 17-årige

Sanktioneringen af en 17-årig, der kører uden ledsager, er fastlagt ud fra et

hensyn til sammenhængen med færdselslovens øvrige sanktionssystem. Et

meget strengere sanktionsniveau, f.eks. svarende til sanktionsniveauet i Tysk-

land, ville ikke være proportionalt med eksempelvis straffen for at køre helt

uden at have erhvervet kørekort.

Vedr. øget uheldsrisiko for 17-årige

Transport- og Bygningsministeriet er fuldt opmærksom på sammenhængen

mellem alder og risiko i trafikken, herunder problemstillingen omkring 17-

Side 6/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

åriges mentale og kognitive modenhed. Det er netop et hovedformål med for-

søgsordningen at adressere denne øgede risiko ved at indføre ledsaget kørsel

det første år.

Den samtidige nedsættelse af aldersgrænsen er også en vægtig grund til, at

ordningen etableres som et forsøg, som skal evalueres for at sikre, at det har

den ønskede positive effekt på de unges færdselssikkerhed, før den eventuelt

kan gøres permanent.

Vedr. ledsaget kørsel op til 24 år

For så vidt angår forslaget om at lade forsøgsordningen med ledsaget kørsel

omfatte alle nyuddannede bilister op til 24 år, subsidiært at give tilbud om en

trinvis kørekortordning, skal Transport- og Bygningsministeriet bemærke, at

forslaget er noteret. En sådan ordning ligger imidlertid ikke inden for ram-

merne af den ordning, som der på nuværende tidspunkt er ønske om at etab-

lere.

Vedr. effekter på miljø, klima og sundhed

Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at Vejdirektoratet har vurde-

ret, at de miljømæssige effekter (herunder CO2-udledning) af forsøgsordnin-

gen vil være minimale, hvilket også fremgår af de almindelige bemærkninger

til lovudkastet.

For så vidt angår de eventuelle negative sundhedsmæssige effekter af forsla-

get, er det Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at de fleste deltage-

re i forsøgsordningen vil være unge, som ville have erhvervet kørekort tidligt,

selvom forsøgsordningen ikke havde eksisteret. Omfanget af ”tabte” cykel-

eller gåture som følge af ordningen i løbet af det 17. år vurderes derfor at væ-

re meget begrænset

–

også henset til, at en stor andel af de ledsagede ture

alligevel ville være foregået med bil, blot med ledsageren bag rattet.

1.2. Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

anbefaler en gennemførelse af

forslaget om nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år.

Foreningen mener, at de nuværende regler er unødigt strenge, og at de ulykker,

der i dag sker på knallert, ikke kan henføres til de unges evne til at køre knal-

lert, men i højere krad må tilskrives andre lovovertrædelser.

Rådet for Sikker Trafik

støtter ikke forslaget om nedsættelse af aldersgræn-

sen for kørekort til lille knallert fra 16 til 15 år. Den primære årsag hertil er, at

nedsættelsen ifølge Rådet forventeligt vil medføre flere dræbte og kvæstede

unge knallertførere, herunder flere 14-årige, da der sandsynligvis vil ske en

”afsmitning nedad” i forhold til 14-årige,

som kan blive fristet til at køre ulovligt

på knallert.

Side 7/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Rådet peger på, at lille knallert er den farligste transportform på vejene pr. kørt

kilometer, hvilket ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt taler imod at

give en yngre og mere umoden årgang adgang til denne transportform. Rådet

bemærker endvidere, at nedsættelsen af aldersgrænsen til 15 år i Danmark fra

1971-1980 medførte en femdobling af antallet af dræbte og tilskadekomne 15-

årige knallertkørere.

Trafitec har for Rådet for Sikker Trafik undersøgt effekten af en nedsættelse af

aldersgrænsen i 2015. Ifølge undersøgelsen vil en sænkning af aldersgrænsen

resultere i 1 dræbt, 20 alvorligt- og 25 lettere tilskadekomne om året blandt de

14-15-årige. Dette estimat er baseret på politianmeldte uheld i årene 2012-

2014. Da politiet kun registrerer ca. 12-13 pct. af personskaderne på knallert, vil

det reelle tal ifølge Trafitec og Rådet for Sikker Trafik være langt højere.

Desuden henviser Rådet til erfaringer fra Sverige og Østrig, hvor aldersgrænsen

for kørekort til lille knallert er 15 år, hvilket har haft markante negative færd-

selssikkerhedsmæssige effekter for denne aldersgruppe i de pågældende lande.

Endelig mener Rådet, at omfanget af utryghedsskabende knallertkørsel i bolig-

områder vil stige som følge af alderssænkningen.

Falck Danmark

er betænkelig ved en nedsættelse af aldersgrænsen for køre-

kort til lille knallert og henviser i den forbindelse til høringssvaret fra Rådet for

Sikker Trafik.

DTU Transport

anbefaler ikke en nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort

til lille knallert. I den forbindelse tilføjes, at DTU Transport ikke finder, at for-

slaget om forældresamtykke i forbindelse med salg af knallert til unge under 16

år ændrer ved, at uheldsrisikoen er større, jo yngre trafikanten er, bl.a. som

følge af den unges kognitive udvikling.

Forbrugerrådet Tænk

støtter ikke forslaget om nedsættelse af aldersgræn-

sen til 15 år med den begrundelse, at det med stor sandsynlighed vil øge antal-

let af ulykker.

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet

fraråder nedsættelse

af aldersgrænsen til 15 år, da forskningsgruppen ikke mener, der er fagligt be-

læg for at tro, at det er trafiksikkerhedsmæssigt ansvarligt at nedsætte alders-

grænsen.

Rådet for Bæredygtig Trafik

NOAH-Trafik

modsætter sig forslaget om

nedsættelse af aldersgrænsen til 15 år. Foreningerne henviser til trafikforsker

Niels Agerholms udtalelser fra juni 2015 om, at det gav en forbedring af trafik-

sikkerheden blandt knallertførere, da man i 1980 hævede aldersgrænsen fra 15

til 16 år, og at en væsentlig årsag hertil er, at evnen til at forudse konsekvenser-

ne af ens egne handlinger udvikles ret sent.

Side 8/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Cyklistforbundet

er imod nedsættelse af aldersgrænsen til 15 år af samme

årsager, som de er imod forsøgsordningen med kørekort til 17-årge, jf. ovenfor.

Mobilitetsfordelen er ifølge Cyklistforbundet minimal og står ikke mål med

omkostninger i form af ringere trafiksikkerhed.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

er imod nedsættelse af alders-

grænsen til 15 år. Foreningen begrunder dette med, at 15-årige ikke har den

fornødne modenhed til at magte et motoriseret køretøj og kan overskue trafika-

le forhold og risici. Foreningen bakker op om ønsket om mere mobilitet til unge

uden for de større byer, men mener ikke, at dette bør ske på bekostning af tra-

fiksikkerheden.

Ungdomsskoleforeningen

er imod en nedsættelse af aldersgrænsen for

kørekort til lille knallert. Foreningen henviser til erfaringer fra andre lande og

fra den periode mellem 1971 og 1980, hvor aldersgrænsen var nedsat til 15 år i

Danmark, og hvor antallet af ulykker blandt 15-årige steg.

Ungdomsskoleforeningen opfordrer desuden til, at man mindsker den periode,

hvori de unge kan påbegynde knallertundervisningen før erhvervelse af køre-

kortet (i dag er det et halvt år før), da der ifølge foreningen i denne periode kan

gå meget tabt i en teenagehjerne.

Endelig påpeger Ungdomsskoleforeningen, at alderssænkningen vil medføre

kapacitetsudfordringer i første år, hvor to årgange vil skulle undervises og ek-

samineres.

1.2.1. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger

(opdelt

efter emner)

Vedr. færdselssikkerheden for 15-årige

Baggrunden for nedsættelsen af aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til

lille knallert er, at regeringen ønsker at styrke de unges mobilitet. Dette gæl-

der ikke mindst for de unge 15-årige, som bor uden for de større byer, hvor

der kan være lange afstande mellem eksempelvis hjemmet og den unges skole

eller fritidsaktiviteter og et begrænset udbud af kollektiv transport.

Transport- og Bygningsministeriet er fuldt opmærksom på, at der er sam-

menhæng mellem alder og risiko i trafikken, herunder at 15-åriges forståelse

af risici i trafikken kan være begrænset, og at dette giver anledning til skepsis

fra en række organisationer og myndigheder ud fra hensyn til de unges færd-

selssikkerhed.

Lovudkastet skal imidlertid ses i sammenhæng med, at man i de senere år har

indført en række tiltag, som har sigtet til at forbedre færdselssikkerheden for

knallertførere, herunder en række tiltag, som særligt har rettet sig mod unge

Side 9/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

knallertførere. Således er knallertuddannelsen blevet markant forbedret for

personer under 18 år, og der er blevet indført skærpede sanktioner, bl.a. over

for kørsel uden førerbevis, kørsel med tunede knallerter samt kørsel i narko-

og spirituspåvirket tilstand.

Herudover foreslås det, at der indføres et krav om forældresamtykke forud

for salg, udleje eller anden overladelse af en knallert til personer under 16 år

uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Baggrunden for et så-

dant krav er, at det vurderes, at der med nedsættelsen af aldersgrænsen er et

særligt behov for at sikre, at den mindreåriges anskaffelse og brug af en knal-

lert sker med forældremyndighedens kendskab og accept.

Det er korrekt, at der skete en betydelig forbedring af 15-åriges ulykkesrisiko,

da man hævede aldersgrænsen fra 15 til 16 år i 1980. Men selvom de helt unge

har en øget risiko for at blive involveret i færdselsuheld, må det også medta-

ges i afvejningen, at der i løbet af de 40 år, der er gået, siden aldersgrænsen

sidst blev sat ned til 15 år i Danmark, er sket en meget markant forbedring af

trafiksikkerheden med et stort fald i antallet af færdselsrelaterede ulykker til

følge.

Fra 2010 til 2014 er der ifølge Rådet for Sikker Trafik sket en reduktion på

mere end en 60 pct. af antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne 15-17-

årige på lille knallert. Denne positive udvikling skyldes ifølge Rådet for Sikker

Trafik både faldende transportarbejde på knallert og målrettede tiltag.

På den baggrund har regeringen foretaget en samlet afvejning mellem for-

bedringen af de unges mobilitet, særligt i områder uden for de større byer, og

færdselssikkerhedsmæssige hensyn og vurderet, at det nu må anses for for-

svarligt at nedsætte aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år.

Vedr. utryghed i boligområder

Transport- og Bygningsministeriet noterer sig bemærkningen om, at nedsæt-

telsen af aldersgrænsen kan medføre øget utryghed i boligområder i byerne

som følge af øget knallertkørsel.

Vedr. begyndelsestidspunkt for knallertkursus

For så vidt angår forslaget om at nedsætte perioden, hvori den unge kan på-

begynde sin knallertundervisning før erhvervelse af førerbeviset, skal Trans-

port- og Bygningsministeriet bemærke, at varigheden af et knallertkursus

fastsættes af de enkelte kommuner.

Da et knallertkursus består af minimum 30 undervisningstimer ekskl. et obli-

gatorisk førstehjælpskursus, vil det efter Transport- og Bygningsministeriet

vurdering næppe være et generelt problem, at der kan gå lang tid mellem

undervisningens afslutning og erhvervelsen af førerbeviset.

Side 10/11

L 161b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Vedr. kapacitetsudfordringer for ungdomsskoler og politi

Transport- og Bygningsministeriet skal bemærke, at da de eventuelle kapaci-

tetsudfordringer begrænser sig til det første år, efter at ordningen træder i

kraft, er det ministeriets vurdering, at kapacitetsudfordringerne er håndter-

bare.

2. Ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast,

som har været i høring

De indkomne høringssvar har affødt følgende ændringer i lovudkastet:

Der er indsat en præcisering i lovudkastets almindelige bemærkninger af, at

muligheden for at påbegynde køreuddannelsen 3 måneder før det fyldte 18. år

også gælder for 17-årige.

Der er indsat en uddybning i lovudkastets almindelige bemærkninger vedr.

tilrettelæggelsen af informationsindsatsen i forbindelse med forsøgsordningen

med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel.

Der er endvidere foretaget en række redaktionelle og lovtekniske justeringer i

lovudkastet.

Side 11/11