Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 160 Bilag 1
Offentligt
1615169_0001.png
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Sofia Sandlykke <[email protected]>
16. februar 2016 11:03
aftaleordning
Emil Reenberg
VS: Høring af forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder
Lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf
CO‐industri  bekræfter modtaget høring. 
 
Vi skal i den forbindelse meddele at vi ikke agter at afgive høringssvar i det aktuelle emne. 
 
Mvh. 
 
f. Arne Sørensen 
Med venlig hilsen 
Sofia Sandlykke
Kontorelev
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: 33638035
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
 
Fra: Signe Nyholm‐Hansen På vegne af CO 
Sendt: 16. februar 2016 10:39 
Til: Sofia Sandlykke <ss@co‐industri.dk> 
Emne: VS: Høring af forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder 
 
 
 
Med venlig hilsen 
Signe Nyholm‐Hansen
Kontorassistent
1
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0002.png
VedvarendeEnergis kommentar og forslag til
ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder (udvidet tilskudskreds for
målrettede PSO-tilskud)
Vi mener det er forkert at reducere virksomhedernes PSO-betaling og overføre
omkostningerne til indkomstskatten. Hvis man ønsker at reducere udvalgte
virksomheders PSO-belastning, bør det ikke gøres ved at øge indkomstskatten,
eller spare på uspecificerede statslige omkostninger, som det reelt er tilfældet med
det aktuelle forslag om et statstilskud på 100 mia. kr. pr. år fra 2017. Hvis man
ønsker at reducere udvalgte virksomheders PSO-belastning med et statstilskud,
bør det kombineres med en øget afgift på energi, f.eks. en afgift på olie og gas,
som den tidligere forsyningssikkerhedsafgift.
Vi mener, at hvis der skal gennemføres en lettelse af PSO-betalingen af
virksomheder, bør disse virksomheder samtidig have et særligt incitament til at
bruge el, når der er høj sol-og vindproduktion, hvilket vil medvirke til en mindre
PSO gennem større efterspørgsel efter el produceret med vind og sol. Derfor
opfordrer vi til at en PSO-reduktion gennemføres som en tidsvarierende reduktion,
hvor der er høj reduktion i perioder med høj sol+vindkraftproduktion og ingen
reduktion i perioder med lav vind+solkraftproduktion.
Vi mener at de foreslåede energibespareplaner for virksomheder, der får reduceret
PSO-betaling, skal omfatte planer for virksomhedernes afvikling af brug af fossil
energi over en årrække på op til 15 år.
Med den foreslåede lov, hvor tilskud gives til enkelte produktionsenheder, der har
højt elforbrug i forhold til enhedens omsætning, er det vigtigt at reglerne udformes
så virksomhederne ikke kan opsplitte aktiviteterne i mere og mindre elforbrugende
produktionsenheder, så nogle enheder kunstigt får meget høje elforbrug i forhold
til omsætning.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
D 16.februar 2016
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E
[email protected]
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
Side 1
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0003.png
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0004.png
15. februar 2016
Høringssvar fra Plastindustrien:
Høring af forslag om ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder
Energistyrelsen - sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected].
Plastindustrien vil indledningsvis gerne takke for lejligheden til at kommentere på forslag om ændring af lov
om statstilskud til el-intensive virksomheder, der blev sendt i høring den 9. februar.
Da forslaget oprindelig blev præsenteret som en del af regeringens vækstinitiativer, bemærkede vi med
glæde, at energi-, forsynings- og klimaministeren på Facebook fremhævede, at formålet med forslaget bl.a.
var at lempe PSO-afgiften for flere typer af konkurrenceudsatte gummi- og plastvirksomheder, der på det
pågældende tidspunkt ikke var støtteberettiget.
Vi er meget glade for, at ministeren er optaget af at inkludere flere virksomhedstyper i den målrettede PSO-
lempelse, da de seneste års voldsomme stigning i PSO er stærkt uhensigtsmæssig for danske plastvirk-
somheders konkurrenceevne i forhold til deres udenlandske konkurrenter i fx Polen og Tjekkiet.
Retningslinjer afskærer plastvirksomheder fra nye lempelser
Ved en gennemlæsning af lovforslaget – og på baggrund af tidligere dialog med Energi-, forsynings- og
klimaministeriet – må vi desværre konstatere, at det i praksis bliver ualmindelig svært for danske plastvirk-
somheder (fx den store gruppe af bilag 5-virksomheder med NACE-kode ’2229 Fremstilling af andre plast-
produkter’) at få adgang til en ny målrettet PSO-lempelse, såfremt det nuværende lovforslag ikke bliver poli-
tisk justeret inden endelig vedtagelse.
Vi har spurgt en række relevante af vores medlemsvirksomheder om, hvorvidt de opfylder kravet om, at
virksomheden skal have en elektricitetsintensitetsgrad på mindst 20 pct. for at blive støtteberettiget.
Svaret er entydigt. Virksomhederne vil ikke kunne opfylde dette krav, da en gennemsnitlig dansk sprøjtestø-
bevirksomhed typisk har en lavere elektricitetsintensitet.
Her følger tre konkrete beregningseksempler fra vores medlemskreds:
Virksomhed A: 5,3 pct.
Virksomhed B: 12,76 pct.
Virksomhed C: 11,28 pct.
Plastindustrien kan ikke afvise, at der i branchen findes enkelte virksomheder, der kan leve op til lov krave-
ne for at få adgang til lempelsen, men det overordnede billede er meget klart.
Danske plastvirksomheder kan dermed i praksis desværre ikke få tiltrængt gavn af de nye PSO-lempelser,
hvilket vi naturligvis finder uhensigtsmæssigt.
1
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0005.png
Det ændrer imidlertid ikke ved, at PSO stadigvæk er en væsentlig økonomisk bremseklods for yderligere
vækst og ansættelse af nye medarbejdere, hvilket energi-, forsynings- og klimaministeren specifikt selv
nævner i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende (13/2).
Derfor vil vi gerne opfordre til, at lovforslagets principper og retningslinjer bliver genovervejet. Ellers vil for-
slaget ikke være i stand til at imødekomme ambitionen om at gøre flere plastvirksomheder tilskudsberetti-
gede, og forslaget vil dermed i praksis ikke forbedre danske plastvirksomheders rammebetingelser.
PSO-systemet kalder på en omlægning
Ovenstående problemstilling er blot endnu et eksempel på, at det danske PSO-system er særdeles uhen-
sigtsmæssigt indrettet.
Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er produktionsvirksomheder med et højt energiforbrug til pro-
ces, og eludgiften udgør da også den tredjestørste omkostningsfaktor for danske plastvirksomheder. Det er
her værd at bemærke, at danske plastvirksomheder er blandt de mest energieffektive i Europa.
Vores branche er i høj grad kendetegnet ved, at de danske plastvirksomheder som nævnt er i skarp konkur-
rence med udenlandske virksomheder, hvor skatte- og afgiftsniveauet er væsentligt lavere. Derfor er det
afgørende for de danske plastvirksomheders konkurrenceevne, at de danske politikere løbende holder et
skarp fokus på at minimere de danske energiafgifter.
Plastindustrien samlede opfattelse af PSO er, at den medvirker til at flytte produktion ud af Danmark til lan-
de, hvor energien er langt billigere, men hvor industrivirksomhederne som tidligere nævnt også er langt
mindre energieffektive end de danske.
Derfor er afgiften ikke kun skidt for dansk vækst og beskæftigelse. PSO er også klimamæssigt en rigtig
uhensigtsmæssig konstruktion, som optimalt set bør fjernes/finansieres på anden vis, således at den hver-
ken belaster danske produktionsvirksomheders konkurrencevilkår eller miljøet.
Derfor håber vi også, at der inden for kort tid kan nås til enighed i Folketinget om en løsning, hvor PSO-
afgiften bliver finansieret på mere ’normal’ vis via finansloven.
Afrunding
Afslutningsvis kan Plastindustrien i forhold til høringen af det konkrete lovforslag konkludere, at intentioner-
ne i lovforslaget ser godt ud på papiret, men at de i praksis ikke lade sig folde ud.
Vores vurdering er, at langt størstedelen af plastvirksomhederne med branchekoden ’2229 Fremstilling af
andre plastprodukter’ er afskåret fra PSO-lempelsen grundet kravet om elektricitetsintensitetsgrad.
Derfor vil vi gerne opfordre til, at man fra politisk side genovervejer lovforslagets specifikke retningslinjer, så
flere virksomheder kan få adgang til de nye PSO-lempelser – i overensstemmelse med lovforslagets intenti-
on.
I et større perspektiv opfordrer vi til, at Folketinget snarest muligt tager en grundlæggende debat om, hvor-
vidt PSO-afgiften kan finansieres på en mere hensigtsmæssig og vækstvenlig vis – fx via finansloven.
2
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0006.png
Plastindustrien står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og samarbejde med myndighederne, såfremt
der er behov for dette. Hvis det har interesse udleverer vi også gerne data vedr. beregningseksempler, der
er anvendt i nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Thomas Drustrup
Adm. direktør, Plastindustrien
[email protected]
/ 3330 8630
3
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0007.png
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Emil Reenberg
Pr. e-mail:
[email protected];
cc:
[email protected]
15. februar 2016
Høring af forslag om ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder
Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Vi har ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Søren Peter Nielsen
statsautoriseret revisor
formand for Arbejdsgruppen for Forsyningsvirksomhed
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0008.png
Energistyrelsen
Center for Erhverv og Energieffektivisering
Amaliegade 44
1256 København K
Att: Emil Reenberg
Sendt pr. e-mail til: [email protected] med C.c. til Emil Reenberg [email protected]
Foreningen for
slutbrugere af energi
Nyhavnsgade 9
DK-9000 Aalborg
Tlf.: +45 7879 7018
E-Mail: [email protected]
CVR 25 84 03 05
Høringssvar fra Foreningen for slutbrugere af Energi (FSE) vedr.:
Høring af forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder
FSE er tilfredse med udvidelsen af kredsen af virksomheder, der kan komme under ordningen.
Vi noterer os, at puljen til virksomhederne allerede under ordningen ikke berøres heraf i 2016.
FSE bemærker, at dette kun er en lappeløsning på problemet med de alt for høje samlede
udgifter til elektricitet i Danmark for elintensive virksomheder.
Vi betaler ca. 45% mere for el end vore største konkurrenter i Norden og Tyskland, og endda ca.
20% mere end i landene i Østeuropa.
En fuldstændig afskaffelse af PSO-tariffen for elintensive virksomheder er absolut nødvendig,
subsidiært med forøgelse af tilskuddet til 85% af VE-andelen af PSO.
Bemærk at PSO i 2015, Q1 var 21,1 øre/kWh (ved Lovens vedtagelse) og nu i 2016, Q1 er den
26,1 øre/kWh – altså en stigning på 5 øre/kWh.
Implementeringen af ordningen kom først i gang i september 2015 – det har medført at kun 90
millioner kroner af de afsatte 185 millioner kroner er brugt.
Vi må kræve at de resterende 95 millioner kroner overføres til 2016.
På Vegne af Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)
Klaus Fischer, FSE sekretariat
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0009.png
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Michael Mucke Jensen <[email protected]>
16. februar 2016 10:16
aftaleordning
Emil Reenberg; Anette Holst; Kristen Kristensen
SV: Høring af forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder
Til Energistyrelsen 
  
Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget om ændring af ”Lov om statstilskud til 
elintensive virksomheder”. 
  
Vi kan generelt støtte de foreslåede ændringer, så loven udvides til at omfatte flere konkurrenceudsatte 
virksomheder. 
  
Det fremgår dog ikke tydeligt at lovforslaget, hvilken konsekvenser udvidelsen vil få for de virksomheder, der 
allerede er omfattet af de nuværende regler. 
  
Vi tillader os at gå ud fra, at det ikke er intentionen med udvidelsen, at de virksomheder, der i dag er omfattet af de 
eksisterende regler, skal have forringet deres konkurrencesituation ved, at den eksisterende pulje til delvis dækning 
af betaling af PSO for el udvides til også at omfatte nye virksomheder. 
  
Det må derfor sikres, at der med loveforslaget ikke sker en udhuling af den nuværende tilskudsordning til de 
virksomheder, der allerede har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer og dermed opnået 
tilskud efter de nuværende regler. 
  
Hvis der er behov for en uddybning af ovenstående, kan undertegnede kontaktes. 
  
Med venlig hilsen 
 
 
 
Michael Mücke Jensen
 
Teknik‐ og miljøchef
 
 
 
  
T: +45 3345 6514
 
M: +45 2042 2636
 
 
 
www.eof.dk 
 
 
 
 
 
Følg os på Twitter og  YouTube
 
 
 
  
         
 
  
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0010.png
15. februar 2016
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
[email protected]
Høring af forslag om ændring af lov om statstilskud til el-intensive
virksomheder
DI takker for lejligheden til at kommentere på forslag om ændring af lov om statstilskud
til el-intensive virksomheder.
Formålet med tilskudsordningen er at forbedre el-intensive virksomheders
konkurrenceevne, der er belastet af en høj PSO betaling sammenlignet med en række af
deres udenlandske konkurrenter.
DI vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for udvidelsen af ordningen, der gør det
muligt for flere virksomheder at blive kompenseret for en del af deres PSO-betaling samt
for udmøntningen af reserven på 100 mio. kr. til at forhøje kompensationen for alle
omfattede virksomheder.
Dette er et vigtigt skridt i retning af en fuld omlægning af finansieringen af PSO’en til
finansloven. En omlægning, der vil understøtte den grønne omstilling af energisektoren
og gavne danske virksomheders konkurrenceevne.
Med venlig hilsen
Jens Dandanell Petersen
Chefkonsulent
�½
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0011.png
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0012.png
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0013.png
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att: Emil Reenberg,
[email protected],
og
[email protected]
Dansk Fjernvarmes høringssvar om ændring af lov om statstilskud til
elintensive virksomheder
12. februar 2016
jt
Dansk Fjernvarme har 9 februar 2016 modtaget ovennævnte udkast til høring og
har følgende kommentarer.
Generelt
Dansk Fjernvarme har forståelse for, at man vil afbøde virkningerne af PSO-tariffen
for konkurrenceudsatte virksomheder og vil udvide begrebet til såvel handels- som
elintensive virksomheder, som derved får forbedrede konkurrencevilkår overfor
udlandet.
Dette er den sidste at tre PSO lettelser, som har været planlagt af den tidligere
regering. Dansk Fjernvarme kan derfor konstatere, at der heller ikke i denne
ordning er fundet midler til at ophæve den krydssubsiduering der pågår, når
kraftvarmeværker via deres PSO-betaling til egetforbrug betaler til vindmøller og
andre VE-elproducenter.
Dansk Fjernvarme må endvidere konstatere, at man heller ikke via denne ordning
har fundet det nødvendigt, at understøtte fleksibelt elforbrug via elpatroner og
varmepumper. Elpatroner i normale installationer og varmepumper skal fortsat
betale fuld PSO-tarif, uanset at de har en stor værdi for det fluktuerende elsystem
via deres evne til at forbruge elektricitet når der er for meget heraf og ophøre med
forbrug når der er for lidt heraf.
Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
John Tang
·
Chefkonsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf +45 7630 0000
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0014.png
Energistyrelsen
Att.: Emil Reenberg
Amaliegade 44
1256 København K.
16. februar 2016
Høringssvar angående lov om statstilskud til el-intensive virksomheder
Omstillingen af energiproduktionen til vedvarende energiformer medfører omkostninger, der
bl.a. finansieres over elregningen i form af PSO-gebyrer. De stadigt stigende omkostninger til PSO
forøger danske virksomheders omkostninger og påvirker konkurrenceevnen i negativ retning.
Dansk Erhverv tager som udgangspunkt derfor positivt imod regeringens ønske om at lempe
PSO-betalingen for danske virksomheder og finder, at initiativet er en naturlig følge af regerin-
gens ønske om grøn realisme på energi- og klimaområdet. Det står således klart, at PSO-gebyret
har nået et niveau, hvor det udgør en betydelig belastning for erhvervslivet.
Dansk Erhverv ønsker, at afgifts- og gebyrsystemet skal være enklere og sektorneutralt. Afgifter
og gebyrer bør således udgøre ét ensartet rammevilkår for hele erhvervslivet for at undgå at er-
hvervsstrukturudviklingen forvrides af undtagelser og særordninger og minimere de administra-
tive byrder for virksomhederne. I dag er situationen desværre den, at energiafgiftsbelastningen
varierer meget fra branche til branche bl.a. på grund af sondringen i afgiftssystemet mellem pro-
ces- og rumvarmeenergi.
En PSO-lempelse, der forbeholdes el-intensive virksomheder, vil forstærke forvridningen, og der-
for mener Dansk Erhverv, at lempelser bør være sektorneutrale og således komme hele erhvervs-
livet til gode.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef
/SBP
[email protected]
Side 1/1
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0015.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
10. februar 2016 08:11
aftaleordning
SV: Høring af forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive
virksomheder
Kære Energistyrelsen
 
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af den 9. februar 2016 vedrørende ovennævnte
skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
 
 
 
Med venlig hilsen
Maria Sonne Jensen
Kontorelev
 
 
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0016.png
Dato 13. februar 2016
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Emil Reenberg
Høringssvaret er sendt elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected]
Høring af forslag til ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder
Landbrug & Fødevarer har modtaget forslag til ændring af lov om statstilskud til elintensive virk-
somheder i høring.
Landbrug & Fødevarer er glade for udvidelsen af PSO-tilskudsordningen for særligt elintensive
virksomheder, således at flere konkurrenceudsatte virksomheder med en meget høj elintensitet kan
få statstilskud til delvis dækning af betalingen af PSO for el.
Denne udvidelse har været særdeles efterspurgt i det energiintensive og konkurrenceudsatte føde-
vareerhverv, hvor eksempelvist gartneriernes konkurrenceevne har været meget hårdt ramt af de
seneste års markante stigning i PSO-omkostninger.
Landbrug & Fødevarer vil opfordre Energistyrelsen til at arbejde for, at den kommende EU-
notifikationsproces gennemføres så smidigt og hurtigt som muligt, således at virksomhedernes
rammevilkår og omkostningslempelser hurtigst muligt kommer på plads.
Landbrug & Fødevarer vil anbefale, at ordningen tilrettelægges med ikrafttræden fra en dato fastsat
af Folketinget, eksempelvist 1. maj 2016. Hvis udvidelsen skal udmøntes
efter
en afsluttet notifika-
tionsproces, reduceres ordningens positive effekt. Det har vist sig muligt, jf. eksempelvist tilskud til
industriel kraftvarme, at opnå godkendelse til en af Folketinget vedtaget dato, uagtet at EU-
notifikationen først er afsluttet efterfølgende.
Landbrug & Fødevarer vil desuden anbefale jf. lovforslagets nr. 2, at virksomhedernes faktiske
købspriser lægges til grund for beregningen af elintensiteten. Det er tidligere blevet klarlagt, at de
indberettede elpriser til EUROSTAT baseret på spotpriser undervurderer virksomhedernes reelle
omkostninger til energi.
Landbrug & Fødevarer vil endeligt anmode om, at dokumentationskrav, værnsregler mv. ikke ud-
møntes med så store administrative byrder, at ordningens omkostningsreducerende effekt for de
berørte virksomheder helt udhules. I den nuværende lov om statstilskud til elintensive virksomheder
er allerede opstillet en række forpligtelser for støttemodtagerne, som eventuelt nye virksomheder
også skal leve op til.
Der er derfor en vis risiko for, at en tung implementering i praksis vil afholde ellers omfattede virk-
somheder fra at udnytte ordningen – i strid med de politiske ønsker fra dels Vækstaftalen af 2014
og dels aftalen af 9. februar om
Vækst og udvikling i hele Danmark,
der ligger bag det forhånden-
værende lovudkast. Denne risiko bør naturligvis minimeres.
L 160 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1615169_0017.png
Side 2 af 2
Landbrug & Fødevarer vil slutteligt benytte lejligheden til at minde om, at denne ellers meget positi-
ve udvidelse af målrettede PSO-lempelser ikke ændrer på, at der snarest muligt skal findes en
langsigtet løsning for finansieringen af udbygningen med vedvarende energi, og at dette bør ske via
en finanslovsbaseret model. Dette vil være samfundsøkonomisk mere optimalt med lavere forvrid-
ningseffekt, og det vil give et mærkbart løft af danske virksomheders konkurrenceevne.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede, ligesom vi fra Landbrug &
Fødevarers side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommenta-
rer, hvis vi finder det nødvendigt.
Med venlig hilsen
Mikkel Stein Knudsen
Seniorkonsulent
Klima / Energi / Planter
D +45 3339 4657
M +45 3083 1063
E
[email protected]
2