Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven. (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører i rækken, hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Tak for ordet. Vi er generelt godt tilfredse med, at de ambitioner om styrkelse af Det Blå Danmark, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering præsenterede, er blevet adopteret af den nye regering. Det her lovforslag er en del af de ambitioner fremlagt i den tidligere regerings vækstpakke fra 2014 og den aftale, der blev indgået mellem den tidligere socialdemokratisk ledede regering, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative. Med det udgangspunkt støtter vi selvfølgelig det fremsatte lovforslag, som bygger på et lignende lovforslag, der blev fremsat, men ikke endeligt vedtaget før folketingsvalget.

Med forslaget udvides tonnageskatteordningen med en række aktiviteter, der typisk udføres af specialfartøjer. I skatteministerens skriftlige fremsættelse påpeges det, at en sådan udvidelse vil tiltrække nye fartøjer til Danmark og sikre investeringer og arbejdspladser – samme vurdering har bl.a. Danmarks Rederiforening og Dansk Metal. Ifølge Rederiforeningen vil det give omkring 100 ekstra jobs til specialister på land. Derudover er det Socialdemokraternes vurdering, at en udvidelse af tonnageskatten vil kunne modvirke et pres på yderligere udflytninger af arbejdspladser og indregistrering af nye borerigge i f.eks. Singapore.

Lovforslaget, vi nu behandler, er udvidet en smule i forhold til det lovforslag, den tidligere regering fremsatte. I det nye lovforslag skal aktiviteter med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs også kunne omfattes af tonnageskat. I det kommende udvalgsarbejde vil vi være særlig opmærksomme på fornuften i denne udvidelse, ligesom Socialdemokraterne vil være optaget af, at staten ikke går glip af udskudt skat, sådan som det ifølge kritikere var tilfældet, da man i sin tid indførte tonnageskatten. Vi er desuden opmærksomme på, at vismændene i 2012 gav udtryk for, at statsstøtten til rederierhvervet var gået for langt i forhold til det hensigtsmæssige niveau, og vi vil forsøge at få undersøgt, hvilke forudsætninger regeringen lægger til grund for, at lovforslaget vil medføre et ikkenævneværdigt mindreprovenu.

Men alt i alt støtter vi forslaget med de her indledende kommentarer og ser frem til udvalgsarbejdet og de kommende diskussioner.

Tak. Der er en enkelt spørger, og det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om Socialdemokraterne slet ikke har den vinkel inde i forhold til lovforslaget, som hedder, at det her jo også kan ses som en regulær skattelettelse til rederierhvervet, i og med at tonnageskatteordningen er særdeles meget mere gunstig end almindelig selskabsbeskatning.

Ordføreren.

Det her er statsstøtte til et bestemt erhverv, det er der slet ingen tvivl om, men vi har valgt at støtte det, fordi vi mener, at det vil tiltrække investering og være med til at sikre arbejdspladser. Men det er statsstøtte, det har spørgeren selvfølgelig ret i.

Henning Hyllested.

Så en af begrundelserne for lovforslaget – jeg vil dog sige, at det er kraftigt nedtonet i forhold til det tidligere lovforslag – er spørgsmålet om beskæftigelse. Jeg vil gerne høre, hvor meget mere beskæftigelse der er i det her. Der bliver nævnt 100 specialister mere, men er der flere vindmøller, der skal transporteres ud, er der mere gods, der skal transporteres ud til rigge og platforme i Nordsøen osv. osv.? Hvor meget mere beskæftigelse er der i virkeligheden i det her?

Ordføreren.

Det tør jeg ikke sige, det er meget usikkert.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Her behandler vi endnu en genfremsættelse af et lovforslag, som vi også behandlede før valget. Dengang kunne vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, så jeg kan allerede nu sige, at det kan vi igen. Det handler om en udmøntning af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, i forbindelse med vækstpakken fra 2014, som en bred vifte af partier er med i, og det er så også et godt argument for, at Dansk Folkeparti kan støtte, altså fordi vi er en del af aftalen.

Det handler kort om, at man vil styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark, som jo er et kæmpestort erhverv i Danmark. Så vidt jeg husker, er vi den ottendestørste spiller på markedet på verdensplan, og det er jo ret godt gået af et forholdsvis lille land. Det viser jo også bare, at det er vigtigt med fortsat gode rammevilkår på det her område. Rent konkret betyder lovforslaget, at man udvider tonnagebeskatningsordningen med nogle specialskibe, som så kan komme med i den. Det er bl.a. vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe, og de kan så fremover få den her lempeligere beskatning.

Det mindre, nye, som er med i det her lovforslag i forhold til det lovforslag, vi behandlede før valget, er, at der er et par andre ting med aktiviteter med bygninger og reparationer og nedtagning af olieinstallationer til søs, som nu også kommer med i den her ordning.

Formålet er jo ganske simpelt, at vi gerne vil tiltrække nye fartøjer til Danmark og sikre investeringer og arbejdspladser, for som jeg sagde til at starte med, er det her et utrolig vigtigt erhverv, og det er vigtigt, at vi bevarer den førerposition, vi har i Danmark, og det er det her lovforslag jo en del af. Nogle kunne så godt, kan jeg forstå af høringssvarene, tænke sig, at man gik endnu videre, men det her er trods alt et skridt i den rigtige retning.

Så er der en sidste ting, jeg lige vil nævne, som jeg godt kunne tænke mig at få boret lidt i i udvalgsarbejdet. Jeg har fået en henvendelse fra Rederiforeningen, som siger – jeg tror også, det har stået i, jeg kan ikke huske, om det var Børsen eller Berlingske Tidende – at der er et specifikt problem med en lille gruppe af skibe. Som jeg har forstået det, er det kabellægningsskibe, som bliver ramt negativt af det her lovforslag, og det er jo ikke intentionen fra nogen af aftaleparternes side, at nogen skal blive belastet negativt, men at det faktisk skulle være en styrkelse af erhvervet. Så jeg vil gerne prøve at dykke ned i det i udvalgsarbejdet for at se, om man eventuelt kan fjerne den del, så det ikke rammer nogen skibe negativt i branchen.

Men Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt spørger indtil videre, og det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det lyder rigtig interessant, hvis der er en svipser indimellem – og så huha, lad os da få den pillet ud, ikke?

Nå. Må jeg godt spørge ordføreren: Er rederierhvervet i Danmark sådan et truet erhverv, eller er det et specielt presset erhverv, som nærmest er i krise eller sådan noget i den stil?

Ordføreren.

Jeg kan nu ikke forstå den første kommentar. Hvis man finder nogle uhensigtsmæssigheder i et lovforslag, er det vel Folketingets opgave at prøve at se, om man kan rette på dem. Det synes jeg egentlig kun er ganske naturligt og ikke noget, man behøver at prøve på at gøre grin med.

Som svar på den anden del: Nej, branchen er ikke i krise i Danmark, men derfor kan man jo godt gøre noget for at udvikle den yderligere. Og der er altså en række specialskibe her, som ikke er inde under den gældende tonnagebeskatningsordning, som jo er en del af grunden til, at det danske erhverv på det her område, Det Blå Danmark, står rigtig stærkt i verdenskonkurrencen. Og der er det jo sådan set kun positivt hvis man kan udvide ordningen, og det er i øvrigt en provenuneutral ordning, så det ikke engang er noget, der koster noget. Det er sådan set bare en forbedring for branchen, og det kan jeg ikke forstå hvis der skulle være nogen der kunne være imod.

Hr. Henning Hyllested.

Om det koster noget, er jo behæftet med meget stor usikkerhed ifølge lovforslaget. Men man kan også sige i forhold til de der specialskibe, som er omfattet af det her lovforslag, at den beskæftigelse, de genererer, vel er der, hvor den er. Meget af det foregår jo oppe omkring Esbjerg, og de sejler ud i Nordsøen. Der er vel den aktivitet, der er. Den er vel ikke så meget påvirket af, om der er tonnageskat eller ej. Der er vel mere snak om en skattelettelse.

Ordføreren.

Det rigtige er jo, at der er den aktivitet i Nordsøen, som der er lige nu, men det er ikke ligegyldigt for Danmark, om den aktivitet sejler ud fra Danmark eller fra England eller fra Holland, eller hvilket land det nu kunne være, som kan nå de afstande, vi arbejder fra. Jeg synes jo, det er langt bedre, hvis den her beskæftigelse er der og de her skibe sejler ud fra Danmark, og det er jo det, som det her lovforslag skal være med til at sikre, ved at man får dem ind i den her tonnagebeskatningsordning. Det er så netop en fordel for dem, at skibene sejler under dansk flag i stedet for under f.eks. engelsk flag.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet. Forslaget er en genfremsættelse af L 124, som udmønter en del af vækstaftalen fra 2014, som den daværende regering indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative. Forslaget er i store træk identisk med det oprindelige forslag med den tilføjelse, at også skibe med konstruktionsopgaver i forbindelse med olieinstallationer får adgang til ordningen. Formålet er jo helt klart at udvide ordningen, så vi kan tiltrække flere skibe og flere investeringer og dermed også flere arbejdspladser til Danmark.

Det Blå Danmark, herunder offshoreindustrien, har brug for bedre rammevilkår, og det får man med dette forslag. Der er også en lille tilføjelse i forhold til det lovforslag, som vi behandlede i foråret, som er en mindre ændring i forhold til de fartøjer, der skal hjælpe uden for den danske kontinentalsokkel.

Så jeg synes, det ser rigtig fornuftigt ud, og vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det er svært at vænne sig til, at vi er kommet så langt frem i rækkefølgen, at vi er Folketingets fjerdestørste parti.

Lovforslaget betyder, at flere typer af skibe, de såkaldte specialskibe, der først og fremmest anvendes ved offshoreaktiviteter inden for vind og inden for olie- og gasudvinding, nu kan vælge at lade sig beskatte, eller rettere de rederier, som de tilhører, kan vælge at lade sig beskatte efter den særdeles gunstige tonnageskatteordning. Den er så gunstig, at den bliver betragtet som statsstøtte og løbende skal godkendes af EU.

Derfor synes vi i Enhedslisten, at det her lovforslag skal betragtes som det, det er, nemlig en skattelettelse til rederierne. Fra at betale, i hvert fald i princippet, for selskabsskatteaktiviteterne fra disse skibe vil rederierne fremover blive beskattet med den meget lave tonnageskat for disse skibe, en tonnageskat, som er uafhængig af indtægterne fra aktiviteterne. I bemærkningerne vurderes det – med usikkerhed skriver man, for så har man i hvert fald garderet sig – at lovforslaget vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Det kunne jo have været rart at have set nogle valide tal på det her. Jeg tror nemlig, at de pågældende offshoreaktiviteter bidrager væsentligt til rederiernes indtjening. Jeg tror med andre ord, at der tjenes rigtig mange penge på offshoreaktiviteter i f.eks. Nordsøen.

Forslaget om yderligere skattelettelser til rederierne falder jo meget godt i tråd med regeringens ønske om at komme et, må man forstå, betrængt erhvervsliv til hjælp, og samtidig forringer man altså almindelige menneskers levevilkår gennem utallige reformer. Nu sidst med dagpengereformen har man forringet vilkårene for dem, der har sværest ved at klare sig, og som rammes af arbejdsløshed, sygdom eller andet grimt.

Dette lovforslag skærer ud i pap – og ikke overraskende selvfølgelig – at regeringen er på de velhavendes side. Den er på virksomhedernes side, som åbenbart skal betale mindre og mindre til fælleskassen og bidrage mindre og mindre til alle de mange ting, som velfærdssamfundet stiller til rådighed, og som ikke mindst virksomhederne nyder godt af – en veluddannet arbejdskraft, en god infrastruktur, et sundhedsvæsen, som tager sig af medarbejderne, hvis de bliver syge eller kommer til skade, og mange, mange flere ting.

Lad mig minde om, at Danmark igen igen scorer tårnhøjt i internationale undersøgelser om landenes erhvervsvenlighed, altså hvor godt det er at drive virksomhed i et land. Vi er lige igen blevet nr. 1 i Europa ifølge Verdensbanken og nr. 3 i verden. Hvad har vi at klage over? Er der mere beskæftigelse i det her? Nej, det er der ikke af den enkle grund, at der ikke kommer flere opgaver. Der skal jo ikke transporteres flere møller ud i Nordsøen eller andre steder end før eller transporteres mere ud til platforme og rigge end før. Der er sådan noget som olieprisen jo en helt anderledes betydende faktor med direkte indvirkning på beskæftigelsen både ved olie- og gasudvinding og i vindmølleindustrien.

Enhedslisten glæder sig naturligvis over, at lovforslaget ikke samtidig lader de omfattede skibe omfatte af DIS-ordningen. Der er en vis sammenhæng mellem tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, og når vi glæder os over dette, er det naturligvis, fordi problemet med § 10 i DIS-loven stadig ikke er løst – den paragraf, der skammeligt forhindrer de danske søfolks fagforeninger i at organisere og repræsentere søfolk om bord på DIS-skibe; en paragraf som er i strid med FN's konvention om arbejdstagerrettigheder og er blevet kritiseret utallige gange af FN's arbejdsorganisation ILO.

Men jeg er nu ikke i tvivl om, at DIS-ordningen også på det her område nok skal komme, alene fordi det er et hedt ønske fra de danske rederier, og det står da også mellem linjerne i lovforslaget, hvor det her spørgsmål jo altså vies rigtig meget opmærksomhed. Tonnageskatteordningen er sammen med DIS-ordningen statsstøtteordninger, som løbende skal godkendes af Europa-Kommissionen, og for at få en godkendelse skal man jo oplyse korrekt om ordningernes konsekvenser og omfang, herunder ikke mindst det økonomiske omfang af statsstøtten.

I forbindelse med en længerevarende sag mellem Søfartens Ledere og DFDS, som er udtaget som en principsag eller en prøvesag gældende for alle danske rederier, er det kommet frem, at der i høj grad kan sættes spørgsmålstegn ved den regnemetode, man anvender, når man opgiver omfanget af statsstøtten eller det mindre skatteprovenu i forbindelse med DIS-ordningen, således at man så at sige lyver omfanget af statsstøtten mindre; den fremgår i øvrigt ikke af finansloven, og det er jo efter ønske fra rederierne.

Gad vide, om det også gælder for tonnageskatteordningen, henset til min tidligere bemærkning om lovforslagets bemærkninger om, at det vurderes med usikkerhed, når den her tonnageskatteordning udvides, at den vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Der er tilsyneladende og i det hele taget megen usikkerhed forbundet med støtte til rederierhvervet og dermed omfanget af statsstøtten til det stakkels erhverv.

Tak. Ordføreren bedes blive, for der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man må jo næsten forstå på Enhedslisten, at det her forslag ingen effekt har, og faktisk tror Enhedslisten næsten på, at det har en negativ effekt. Så vil jeg bare spørge ordføreren, om han tror, det havde haft en bedre effekt, hvis de samme skibe, som sejler ud i Nordsøen, var registreret i England, for det kunne så blive konsekvensen, hvis ikke man gør det her tiltag. Og det er jo netop det, der er pointen i hele forslaget, altså at det ikke nødvendigvis handler om, at det skaber tusinde nye arbejdspladser, men det gør måske, at de skibe kan blive ved med at sejle under dansk flag og derved også have dansk besætning og være dansk arbejdsplads.

Så jeg tror bare, Enhedslisten har misforstået det lidt, for lige meget hvordan beskatningen er på skibe, bliver arbejdspladserne altså ikke nødvendigvis i Danmark, for der er altså en konkurrence, der gør, at skibene lige så godt kunne være indregistreret i England.

Ordføreren.

Efter min bedste overbevisning har flagstaterne ingen betydning for, hvor arbejdspladserne er. Det, der har betydning, er selvfølgelig, hvad det er, man sejler ud til, hvor det er, de projekter, man deltager i, er, hvad enten det er opstilling af en havmøllepark, eller hvad det nu kan være. Og de kompetencer, der er i de pågældende havne, er det, der har betydning for, hvor skibene sejler fra.

Med hensyn til deres bemanding gælder det samme, for det er i høj grad et spørgsmål om én ting, da mange af de her skibe lige nøjagtig efterspørger veluddannet, meget kompetent arbejdskraft, og der tror jeg fint vi kan være med. Der er jo også en vis dansk beskæftigelse ombord på de pågældende skibe, og jeg er fuldstændig tryg ved, at det bliver ved med at være sådan uanset flagstat.

Der er tale om her, at man letter skatten for de pågældende rederier, og det er sådan set det eneste, man gør.

Dennis Flydtkjær.

For at forstå det rigtigt, skal man så åbenbart forstå det sådan, at beskatning af den danske rederibranche er fuldstændig ligegyldigt, for arbejdspladserne vil være her alligevel. Så i princippet kunne man godt hæve beskatningen til det dobbelte, for de ville jo sejle ud herfra alligevel. Det tror jeg altså ikke der er ret mange økonomer der vil give Enhedslisten ret i. I så konkurrencepræget et erhverv, som det her er, hvor man lige så godt kunne sejle ud fra England eller fra Holland eller andre lande, betyder det da noget, hvilket flag de sejler under, og hvilken beskatning der er.

Så det giver da sig selv, at hvis Danmark ikke sørger for at have nogle gode konkurrencemæssige vilkår for den her branche, flytter de da bare deres skibe et andet sted hen. Jeg synes da, det virker ganske ulogisk, hvis man synes, det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan beskatningen er på det her område.

Tak. Ordføreren.

Jamen det er jo lige nøjagtig det, der er min pointe. Det er fuldkommen ligegyldigt, om rederierne flager ud, hvis de ikke bidrager til fælleskassen, til den danske statskasse. Det er jo lige nøjagtig det, der er problemet. Tonnageskatten er i dag så lav, at der er tale om noget, der ligner nulskat eller i hvert fald en meget, meget lille skat. Ordføreren siger, at det er der mange økonomer der er uenige med Enhedslisten i, men nej, det er der ikke, for selv de økonomiske vismænd har jo op igennem 00'erne påpeget, at det sådan set kunne være ligegyldigt, hvilket flag de pågældende skibe havde i bagenden, for de danske rederier bidrager jo ikke til fælleskassen, fordi de stort set ikke betaler skat, og fordi de beskæftigede søfolk ombord heller ikke betaler skat til den danske stat.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har ... Undskyld, der er kommet yderligere en spørger til her. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, ordføreren slipper lidt for let om ved det. For hvad er alternativet? Nu er det ikke for at gøre reklame for et nyt parti her i Folketinget, men i forhold til Enhedslistens politik. Jeg bemærkede, at ordføreren i flere af sine indlæg talte om det stakkels erhverv. Der ligger altså sådan et eller andet negativt eller insinuerende i det, når man siger det på den måde, som ordføreren gør. Men hvad er alternativet? vil jeg gerne spørge Enhedslisten.

For Rederiforeningen har jo eksempelvis en aftale om sikring af 200 elevpladser årligt for at sørge for, at der bliver uddannet nogle nye maskinmestre og styrmænd og alle mulige andre, hvilket jeg i øvrigt ved også er en stor udfordring i dag, altså at få nok ansøgere. Der bliver jo faktisk sagt, at hvis man ville gøre det her endnu bedre, ville man også kunne øge mulighederne for, at der kom flere danske elevpladser inden for den blå sektor, altså den maritime sektor. Hvad er alternativet? vil jeg gerne spørge Enhedslisten.

Henning Hyllested.

De 200 uddannelsespladser, som ordføreren omtaler, er jo vældig omstridt, fordi de helt og fuldstændig administreres af rederierne selv. Og der er jo i høj grad, f.eks. fra Søfartens Ledere, sat spørgsmålstegn ved, om man får det fulde udbytte af de der uddannelsespladser, og man har ikke kunnet få dokumentation fra Rederiforeningen for, om de rent faktisk stiller pladserne til rådighed. De vælger og vrager i hvert fald selv, i forhold til hvilke pladser de stiller til rådighed, og derfor er f.eks. maskinmestrene vældig tilgodeset i øjeblikket, mens fødekæden til navigatører og den slags jo udsultes.

Det er samtidig en kendsgerning, at dæksmandskab stort set ikke uddannes af de danske rederier, med undtagelse af ESVAGT i Esbjerg, som står for langt, langt hovedparten af uddannelsen af almindelige skibsassistenter og den slags.

Hans Kristian Skibby.

Jamen jeg takker for svaret, for jeg synes faktisk, at ordføreren sådan set selv svarer på det. Han er bare ikke selv klar over det. Altså, det er jo én stor mistænkeliggørelse, som vi oplever her. Jeg er da udmærket klar over, hvordan det her opfattes hos Søfartens Ledere, og jeg anerkender da også præmissen om, at aftalen har været lidt løs i kanterne. Men hvad er alternativet?

Det er jo ikke det, som ordføreren er inde på her, hvor man bare går ud og miskrediterer og mistænkeliggør hele den maritime sektor i Danmark. Det er jo det, ordføreren har gjort, ved at sige stakkels rederier og stakkels folk. Der synes jeg måske Enhedslisten lige skulle prøve at vende skråen en enkelt gang og sige: Er det nu også den rigtige måde at håndtere det her på? Det mener vi ikke i Dansk Folkeparti.

Tak. Ordføreren.

Det er selvfølgelig, fordi vi synes, det måske er lidt utidigt at tildele et erhverv skattelettelser i en tid, hvor man skærer ned over for alle andre og forringer levevilkårene for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og folk på sygedagpenge osv. osv. Der synes man altså at det lige nøjagtig nu er tid til at forære nogle skattelettelser til de danske rederier, som ikke lider nogen nød – og det er sådan set det, der ligger i det, jeg siger – og som faktisk klarer sig ganske godt og har gjort det i ganske mange år. Det er for det første meget dårlig timing, og for det andet er det heller ikke nødvendigt efter min bedste overbevisning. Rederierne klarer sig faktisk ganske godt.

Så siger vi tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

L 16 handler om at udvide tonnageskatteordningen og derigennem forbedre rederiernes konkurrenceevne på det globale marked. Rederierne er meget direkte udsat for global konkurrence, og skiftende regeringer har derfor vurderet, at der skal udarbejdes fordelagtige skattemæssige rammer for branchen.

Vi er i Liberal Alliance helt enige i den analyse, og vi bakker op om de forbedringer, der ligger i L 16. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at minde om, at den globale konkurrence også presser andre brancher. Når vi i Danmark udarbejder særlige ordninger for rederierne eller for højtuddannede, som vi eksempelvis har gennem forskudsskatteordningen, så er det i erkendelse af, at det høje skattetryk i Danmark driver forretninger og arbejdspladser ud af landet. Jeg er derfor optaget af hele tiden at forbedre de skattemæssige rammer i Danmark, både når det gælder personskatter og afgifter og selskabsskat.

Lovforslag L 16 betyder, at tonnageskatteordningen udvides med en række aktiviteter, der typisk udføres af offshorerederier med specialskibe. Den nuværende regering har udvidet tonnageskatteordningen yderligere set i forhold til L 24, der blev fremlagt af den tidligere regering, så rederier med aktiviteter inden for bygning m.v. af olieinstallationer til søs også får mulighed for at anvende tonnageskatteordningen i forhold til en stor del af de aktiviteter.

I Liberal Alliance er vi positive over for disse ændringer, og vi er også klar til at drøfte andre forbedringer for branchen. Det er klart, at når man lemper skatten, bør man hele tiden overveje, hvor man helst vil sætte ind, men i Liberal Alliance mener vi, at det samlede skattetryk grundlæggende er så højt, at det er vanskeligt at finde steder, hvor vi ikke er villige til at se på lempelser, der kan forbedre rammerne for at drive virksomhed i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger. Det er hr. Henning Hyllested, værsgo.

Det er selvfølgelig i forlængelse af de spørgsmål, jeg allerede har stillet, også i min ordførertale. Er der noget, der sådan tilsiger, at de danske rederier er i dyb krise eller har brug for hjælp i øjeblikket? Er ordføreren ikke enig med mig i, at ved at udvide tonnageskatteordningen til de her skibe er der tale om en regulær skattelettelse til de pågældende rederier?

Ordføreren.

Nu har vi jo i Liberal Alliance ikke noget imod skattelettelser. Vi vil helst gerne hjælpe virksomheder bredt og lave ordninger, der gælder alle. Her har man så lavet en ordning for en bestemt branche, som er særlig konkurrenceudsat. Jeg minder bare om, at de rammevilkår, der er i Danmark, er belastende for virksomheder og brancher bredt, og vi ser derfor gerne skattelettelser, som går på tværs af brancher.

Henning Hyllested.

Men det er vel et godt princip, at hvis man nyder godt af vores velfærdssamfund, nyder godt af veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur, at medarbejderne kan komme under behandling, hvis de bliver syge osv., så skal man ligesom også bidrage. Det er vel en kendsgerning, at dansk rederierhverv efterhånden ikke bidrager særlig meget til fælleskassen, og det her er jo yderligere et skridt i den retning, i forhold til at de heller ikke skal bidrage. End ikke uddannelsen af søfolk bidrager de særlig voldsomt til.

Ordføreren.

Vi mener helt klart, at Det Blå Danmark bidrager meget. Det bør jo ikke være sådan, at en branche skal være i dyb krise, før man vurderer, om rammevilkårene er gode. Det ville jo være helt vanvittigt, hvis vi hele tiden skulle vurdere, om en branche var på vej ud over kanten, før vi vurderede, om rammevilkårene var i orden. Det kan godt være, man i Enhedslisten synes, at det ville være fint, men det mener vi ikke i Liberal Alliance. Liberal Alliance vil gerne hele tiden sørge for, at vi har et sundt investeringsklima, at vi har gode forhold for virksomheder både til at starte op, men også i forhold til at drive gamle ,veletablerede virksomheder, som vi har behov for i Danmark.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for ordet. Lovforslaget giver mulighed for, at flere typer maritime selskaber og rederier kan flytte fra selskabsskat over til tonnageskat, som er væsentlig lavere. Tonnageskat kan beskrives som en slags vægtafgift, hvor rederiet betaler et fast skattebeløb pr. nettoton, de råder over, mens andre virksomheder betaler skat ud fra indtægter, udgifter og afskrivninger. Danske rederier har siden 2001 betalt tonnageskat, og forslaget her handler om at udvide tonnageskatteordningen til også at gælde en række specialskibe og offshoresektoren.

Reglerne er lavet, for at rederierne skal kunne klare sig bedre i den internationale konkurrence. I Alternativet synes vi dog ikke, at det er en bæredygtig vej at gå at indlade sig på skattekonkurrence med vores handels- og samarbejdspartnere. Det risikerer hurtigt at blive et kapløb mod bunden, hvor alle lande sænker skatten til det lavest mulige, fordi de bliver presset.

Et af argumenterne for lovforslaget er også, at det vil skabe danske arbejdspladser. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt effekten på arbejdspladser bliver så stor, som man forestiller sig. Selv hvis flere specialskibe bliver indregistreret i Danmark, vil de formentlig kun i et lille omfang blive bemandet af dansk personale, og derfor mener vi, at effekten på de danske arbejdspladser vil blive forholdsvis lille.

Alternativet ser ikke forslaget som et forslag, der vil bringe arbejdspladser til Det Blå Danmark, men som et forslag, der vil bringe skattelettelser til Det Blå Danmark, og det synes vi hverken giver overskud på den sociale bundlinje eller på den økonomiske bundlinje, og derfor støtter Alternativet ikke forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre kan støtte forslaget, og det kan vi af flere årsager. For det første synes vi faktisk, at tonnageskatteordningen har bevist sit værd. Det er jo ikke rigtigt, at der ikke bliver skabt arbejdspladser og dermed skabt skatteindtægter på baggrund af ordningen. Tværtimod er det en ordning, som har sikret en konstant vækst for Det Blå Danmark, har sikret, at vi er en af de stærkeste søfartsnationer i verden og kan fortsætte med at være det med alle de følgeindustrier og alle de fordele, som der følger med det på land i Danmark.

Men der er også en anden grund til, at vi støtter det her forslag, og det er, at det også er noget, som er godt for de offshorevindmølleskibe, hele Det Grønne Danmark, som i forvejen jo ekspanderer voldsomt, hvor eksporten stiger, og hvor vi oplever, at vi stadig væk er vindmølleproducent nummer et i verden; det er faktisk stadig hver fjerde vindmølle i verden, der udskibes fra Esbjerg Havn. Det er jo helt vildt at tænke på, men det ville da være trist, hvis ikke de blev udskibet på danske skibe, så man også fik dansk mandskab og danske kompetencer i hele værdikæden fra produktionen af vindmøllen til transporten, opsætningen, finansieringen osv. Og når der nu for en gangs skyld kommer et forslag fra regeringen, som kan gøre en lille smule godt for Det Grønne Danmark, i stedet for at der bare kun bliver talt besparelser, så er det bestemt også værd at tage det med.

Tak. Der er en enkelt spørger, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det, jeg godt vil spørge hr. Martin Lidegaard om, er: Er hr. Martin Lidegaard ikke enig med mig i, at selve rederierhvervet, de danske rederier som sådan, ikke bidrager ret meget til fælleskassen? Det kan godt være, der er nogle afledte effekter – det skal jeg slet ikke kunne afvise – men de bidrager jo ikke i sig selv til fælleskassen. Man har en DIS-ordning, hvor søfolkene om bord altså ikke betaler skat til den danske stat. Og man har en tonnageskatteordning, som er meget gunstig, hvor skatten er meget, meget lav. I mange tilfælde er der tale om nulskat. Det vil jo sige, at der ikke tilflyder den danske stat ret mange penge fra det her rederierhverv.

Så hvorfor vil man bidrage til, at den ordning skal udvides til andre aktiviteter, som i øvrigt foregår der, hvor de foregår – hvilket der ikke kan rykkes ret meget ved?

Ordføreren.

Det er jo, kan man rolig sige, en gammel diskussion, som handler om tonnagebeskatning som sådan. Det er sådan med rederierhvervet, at det er utrolig let for ethvert rederi at sætte sit skib under et andet lands flag. Det er sådan set bare et pennestrøg. Og derfor er den eneste konsekvens af at sætte beskatningen på tonnage op i Danmark og dermed beskatte skibene sådan set bare, at man sætter et andet flag på skibet. Og det er jo grunden til, at man oprindelig har indført tonnageordningen.

Det kan man godt begræde, og man kan diskutere principielt, om ikke vi burde have et mere fælles minimalt beskatningssystem i Europa, i verden, hvad ved jeg? Men det har vi ikke, og så længe vi ikke har det, giver det ikke mening af symbolske årsager at sætte en skat op, hvorefter de danske skibe så bare sejler under et andet flag. Det er jo derfor, det giver mening i det mindste at få et system, der beskytter de danske interesser, og som sikrer, at alle de følgejob, der kommer med, forbliver danske – og dem bliver der betalt skat af.

Tak. Henning Hyllested.

Det er lige før, at det eneste, der bliver tilbage, er venerationen for Dannebrog. Okay, den kan man godt have, men stadig væk er det lige meget, om man har dannebrog bagi eller man har andet flag bagi, hvis man ikke ligesom bidrager. Man modtager jo meget fra den danske stat. Man modtager veluddannet arbejdskraft, man modtager god infrastruktur, man modtager gode havne, man modtager, at medarbejderne kan komme under behandling, hvis de bliver syge, eller hvis de kommer til skade om bord på skibet. Så er det vel også rimeligt at kræve noget til gengæld. Noget for noget, sagde en tidligere regering, som ikke var hr. Martin Lidegaards, men alligevel.

Tak. Ordføreren.

Altså, i forhold til hele den opremsning af arbejdspladser, der rent faktisk bliver skabt i Danmark, fordi vi er et land i verden, hvis rederier transporterer mellem 10 og 15 pct. af verdens tonnage, og at det ikke er en værdi for Danmark, og at der ikke bliver skabt arbejdspladser, hvor der betales skat i Danmark, er jeg simpelt hen lodret uenig. Det gør der da. Det kan også dokumenteres, at den vækst, der er i rederierhvervet i Danmark, kommer den danske skattekasse direkte til gavn, ikke gennem tonnagebeskatningen, men igennem alle følgebeskatningerne.

Der er yderligere en spørger, fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Det lyder nærmest på den tidligere spørger, som om vi ikke får nogen skat ind på tonnageskatteordningen, så jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at den danske skattekasse jo får mere ud af, at skibene betaler dansk tonnageskat, end at de er registreret under andre flag end det danske?

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte hundrede procent, og hvis jeg ikke fik sagt det i min besvarelse før, var det en fejl.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF indgik i juli en delaftale under aftalen om vækstpakken, som indeholdt nærværende lovforslag, der skal styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark. Da tonnageordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, er ordningen udformet inden for rammerne af EU's maritim statsstøtte-regler. SF er en del af aftalen og støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det Blå Danmark er afgørende for væksten, for arbejdspladsudviklingen, for hele opfattelsen af Danmark som en handelsnation. Hele den maritime klynge beskæftiger i Danmark over 100.000 mennesker. Vores handelsflåde er i topti globalt. Så derfor er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på at sikre de bedst mulige rammebetingelser, de bedst mulige vækstbetingelser for erhvervet.

Sådan gælder det jo for alle dele af erhvervslivet. Man kan ikke bare sidde med armene over kors og vente på, at udviklingen overhaler os. Hver eneste dag sidder man jo i virksomhederne og kigger på, hvordan man kan være mere kompetitiv, hvordan man kan minimere omkostningerne, hvordan man kan få mere vækst. Sådan bør man jo også agere i den danske stat. Hvordan kan vi få mere vækst, hvordan kan vi få flere arbejdspladser? Det gør man altså ved at give nogle gode rammebetingelser, ellers overhaler andre lande, som også er interesserede i det, os. Vi kan jo ikke bare tro på, at udviklingen går i stå i andre lande, fordi der ikke sker så meget i Danmark.

Det er også min kommentar til forslaget her, som vi selvfølgelig kan støtte. Vi synes, det er ganske udmærket at sætte det på dagsordenen, og selv om der er lidt tvivl om, om det er i den rigtige retning eller ej, så er bundlinjen, at det bliver lidt nemmere og lidt bedre at kunne agere i verden med det her forslag. Men det er jo slet ikke nok – det er slet ikke nok.

Mens det banker derudaf på andre områder, og mens markedet for offshore er blevet stadig mere globalt, har vi jo ikke udviklet vores skattepolitik på området. Det betyder, at vi reelt risikerer at miste indflagning af f.eks. boreriggene, at vi får problemer med forskellige offshoreskibe. Hvis vi sådan taler om vindmølleskibene og andre offshoreskibe, som modsat traditionel skibsfart ikke kan benytte sig af DIS-systemet og tonnageskatten, så har vi jo en udfordring. Hvis jeg var rederi, ville jeg da bare vælge et andet land. Man må jo selvfølgelig se på, hvor man får lavet sine ting henne i den bedste kvalitet og til den laveste pris. Det er jo ikke sådan, at man bare hejser Dannebrog inde på kontoret, uanset hvor man sidder henne, og så siger, at det gør vi for Danmarks skyld. Det gør man jo også for Danmarks skyld, ved at der er arbejdspladser og udvikling, og ved at rederiet kan overleve. Men det kan man ikke, hvis man ikke bliver ved med at udvikle dansk skattelovgivning på området.

Der synes jeg man sidder for meget med armene over kors og ikke gør nok. Sagen er jo den, at vi ikke længere får indflaget f.eks. boreriggene i Danmark. Altså, PwC har lavet en analyse af det, som de offentliggjorde i Børsen, tror jeg det var, for nogle dage siden, som viser og dokumenterer, at vi ikke får indflagning i Danmark. Hvad betyder det på bundlinjen? Det betyder færre arbejdspladser, mindre vækst og mindre produktion i Danmark. Det er jo bundlinjen. Så kan man opstille alle mulige regnskaber frem og tilbage osv., men hvis alternativet er, at de ting ikke kommer til Danmark, så mister man jo alt andet lige den produktion og den vækst i det danske samfund. Så derfor er det vigtigt, at vi får ajourført vores lovgivning.

Forslaget her er o.k., men jo absolut ikke nok, slet ikke. Vi er ved at blive overhalet af andre lande. Singapore overhaler os. Der bliver indflaget meget mere. Holland, UK osv., som tilbyder bedre forhold end Danmark.

Det leder mig så til det mere generelle, altså at udfordringen for det maritime Danmark og offshoreindustrien er et godt eksempel på, at vi løbende bliver nødt til at tilpasse os rammerne for dansk erhvervsliv, så de får de bedst mulige konkurrencevilkår. Ellers koster det jo bare vækst og arbejdspladser. Derfor kæmper vi for bedre vilkår for erhvervslivet og i det her tilfælde for Det Blå Danmark, så vi får indflaget nogle flere borerigge, får gjort noget ved alle offshoreskibene, ved at vi f.eks. får udvidet DIS-beskatningen og får gjort noget ved tonnageskatten. Det er et af vores absolutte hovedkrav til forhandlingerne om finansloven, som vi har en dialog med regeringen om i øjeblikket. Vi håber på, at regeringen vil lytte til det, så vi får væksten tilbage i Det Blå Danmark, så væksten ikke bare kommer til at foregå i de andre lande.

Tak. Der er en enkelt spørger indtil videre, og det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg kan forstå, at Det Konservative Folkeparti jo – netop som jeg også var inde på i min ordførertale – ligesom rederierne har et hedt ønske om, at DIS-ordningen skal følge med. Det er ikke bare tonnageskat, det handler om. Så vi kan nok forholdsvis hurtigt forvente, at der kommer et nyt lovforslag, hvor DIS-ordningen så følger med.

Jeg vil lige spørge om noget: Betyder det også, at den der forhadte § 10, som forhindrer danske faglige organisationer i at repræsentere og organisere søfolkene ombord på DIS-skibe, også følger med, eller kunne der være en chance for, at selv Det Konservative Folkeparti vil foreslå, at den blev pillet ud i et eventuelt kommende forslag?

Ordføreren.

Jeg håber da, at der kommer et forslag. Det er jo op til regeringen at lytte til sine partnere og at forsøge at være så erhvervsvenlig som muligt. Så det er en appel til regeringen. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan. Vi vil gerne have en så tilsvarende ordning som overhovedet muligt, for ellers mister vi de arbejdspladser, og det inkluderer så også de forskellige paragraffer – der er også § 10 – for vores formål er at sikre vækst og produktion af arbejdspladser i Danmark, ikke i Singapore, i Holland eller i UK.

Henning Hyllested.

Nej, det var selvfølgelig det, jeg frygtede, for det er også det, man kan se, da det jo er den udvikling, der er sket med danske rederier, som er under DIS-flag. Det er også derfor, dannebrog mange steder, bl.a. blandt danske søfolk, kaldes bekvemmelighedsflag. Der er ikke megen dansk beskæftigelse tilbage på skibene i langfart, som er under DIS-ordningen. Selv hos Mærsk, som ellers har holdt fanen højt i en del år, daler antallet af navigatører og den slags kraftigt ombord, og dæksmandskab har der jo ikke været i ganske, ganske mange år på nogen af de danske rederiers skibe i langfart.

Tak. Ordføreren.

Det er ligesom enhver anden form for produktivitetsforbedring, og så må man jo se på, hvor man får lavet det bedst muligt. Men sådan som det er i forhold til Novo Nordisk, som alle taler om i dag, fordi de har haft et fabelagtigt godt regnskab – de har i tusindvis af arbejdspladser uden for Danmark, de har 30.000 arbejdspladser i Danmark – sådan er det også med Det Blå Danmark. Selv om vi har en DIS-beskatning – og jeg erkender, at det har betydet, at der ikke er så meget dansk skibspersonale ombord på fartøjerne – er der altså over 100.000 mennesker beskæftiget i den maritime klynge i Danmark, og det er ene og alene som følge af de gode rammevilkår, der er, og selvfølgelig dygtige rederier og dygtige folk, der er ansat i branchen.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke for den overvejende positive modtagelse af forslaget.

Som skatteminister er det en af mine hovedprioriteter, at erhvervslivet har gode og konkurrencedygtige rammevilkår, også når det gælder skatteregler. Det er vigtigt, at vores regler indrettes, så de tager højde for nye vækstmuligheder og nye aktiviteter og vækstmulighederne, når vi taler rederier med specialskibe, der leverer ydelser til offshoresektoren. Som flere også har været inde på, peger den maritime branche bl.a. på, at der i disse år er en voldsom vækst på markedet for opsætning af havvindmøller – det tror jeg også hr. Martin Lidegaard var inde på – og i forbindelse med opsætning, servicering og siden hen nedtagning af møllerne anvender rederierne en lang række højtspecialiserede fartøjer. Der er tale om det, man kan kalde en dansk styrkeposition, og det er en styrkeposition, som vi skal bevare og udvikle og pleje.

Jeg er derfor også glad for, at der var en bred forligskreds bestående af den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der i sommeren 2014 blev enige om at styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark som led i »Aftale om en vækstpakke«.

Med den politiske aftale og lovforslaget er det sikret, at rammevilkårene for Det Blå Danmark også fremover vil være attraktive, så vi ikke mister vækstpotentiale. Det betyder, at Danmark kan fastholde sin position som førende søfartsnation på det globale marked. Det er jo det globale, der er afgørende her – og det skal også være mit forsøg på at imødekomme noget af den kritik, der har været fremført fra i særlig grad Enhedslisten – hvor vi også er udsat for en global konkurrence på vores beskatning af Det Blå Danmark. Og det kan man jo være utilfreds med, men det bliver man nødt til at tage bestik af og indrette sig efter, hvis man vil fastholde en førerposition.

Lovforslaget betyder, at tonnageskatteordningen udvides med en række aktiviteter, der typisk udføres af offshorerederier med specialskibe, og regeringen har i forhold til den tidligere regerings lovforslag, L 124, udvidet tonnageskatteordningen yderligere, så rederier med aktiviteter inden for bygning m.v. af olieinstallationer til søs også får mulighed for at anvende tonnagestøtteordningen for en stor del af deres aktiviteter. Der er samlet set tale om en betydelig udvidelse af tonnageskatteordningen, og forslaget indebærer en betydelig og væsentlig forbedring af rederiernes konkurrenceevne på det globale marked, hvor man må sige at konkurrencen er hård.

Jeg vil også benytte lejligheden til at sige her i dag til de ønsker, der bliver fremført af bl.a. Det Konservative Folkeparti og hr. Brian Mikkelsen, at regeringen og Venstre selvfølgelig vil det fælles beslutningsforslag, som vi har fremsat, hvor man lægger op til yderligere udvidelser. Men pengene skal findes, og det koster jo noget – og der kan man selvfølgelig diskutere, hvad det er, men et eller andet koster det nok, hvis man skal udvide yderligere, i hvert fald på DIS-ordningen – og der har ikke det været muligt for os at tilvejebringe den nødvendige finansiering i forbindelse med vores forslag til finanslov. Men det ændrer ikke ved, at vi har et ønske om at gøre det, og jeg håber, at det kan ske på et senere tidspunkt – forhåbentlig med et bredt flertal i Folketinget.

Så vil jeg gerne takke for den debat, der har været her i dag, og jeg besvarer selvfølgelig meget gerne spørgsmål om det nærmere indhold af forslaget og virkningen deraf under udvalgsbehandlingen. Jeg ser som sagt frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak. Og der er indtil videre en enkelt spørger. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ministeren slipper ikke helt med at nøjes med udvalgsbehandlingen. Ministeren er inde på i sin ministertale her, at det er en betydelig udvidelse af tonnageskatteordningen. Samtidig må vi jo så konstatere – som der står i lovforslaget »med usikkerhed« – at lovforslaget vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Jeg synes, at det et eller andet sted er meget kritisabelt, at man i et lovforslag ikke har en mere præcis udregning af, hvad det her i virkeligheden økonomisk kommer til at betyde. Når ministeren på den ene side siger, at det er en betydelig udvidelse, men at der på den anden side bliver sagt, at det ikke har nogen nævneværdig økonomisk betydning, så synes jeg ikke, at det hænger sammen. Og jeg synes, det havde været passende, at man havde fremlagt beregninger over det her.

Ministeren.

Altså, hr. Henning Hyllested har jo god mulighed for at spørge ind til det skriftligt i udvalgsbehandlingen. Men man bruger jo det beregningsgrundlag, som man nu engang har, og jeg tror, at selv om der er noget usikkerhed, er det validt, og det kan jeg som skatteminister stå på mål for.

Hvis man spørger nogle i Det Blå Danmark, f.eks. Danmarks Rederiforening, vil de sige, at de ønsker nogle yderligere udvidelser, og det ønskede hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti også. Der er også nogle, der udfordrer vurderingen af, hvad det så koster. Der er nogle, der siger, at det er alt for dyrt, og at det i virkeligheden er billigere, så der skal findes færre penge til det. Så er der så på den anden side hr. Henning Hyllested, der siger, at det ikke kan passe, at det her ikke rigtig koster noget – det må koste noget. Og derfor tror jeg, at sandheden er et sted midtimellem, men vi skal jo i fællesskab finde ud af, om det er den rigtige vurdering, der ligger til grund for lovforslaget. Jeg har ikke grund til at betvivle, at den vurdering, som Skatteministeriets økonomer har lavet her, er rigtig, men den er forbundet med usikkerhed – det er de fleste vurderinger jo.

Henning Hyllested.

Jamen når jeg spørger, er det, fordi jeg efterhånden har det indtryk, at når vi snakker om rederierhvervet og tonnageskatteordningen og DIS-ordningen osv., er det efterhånden belagt med, jeg vil næsten sige mørketal. Vi får aldrig rigtig at vide, hvad det handler om.

Mit spørgsmål er også lidt foranlediget af noget, som jeg var inde på i min ordførertale – jeg ved ikke, om ministeren er bekendt med det – nemlig at det i forbindelse med en sag, som Søfartens Ledere har kørende, er kommet frem, at regeringen, den danske stat ikke opgiver korrekt til EU, hvad DIS-ordningen f.eks. koster. Og så er vi jo ude i det helt vilde, for man mener, at der simpelt hen bliver regnet forkert. Altså, det bliver sådan meget, meget usikkert det hele, når vi snakker om det her. Ordningen er heller ikke på finansloven efter ønske fra rederierne i sin tid. Det bliver sådan mistænkeligt det hele.

Tak. Ministeren.

Altså, det er jo muligt, at hr. Henning Hyllested og Enhedslisten synes, at det er mistænkeligt, og mistænker Det Blå Danmark og rederierne for en lang række ting. Jeg ønsker ikke at deltage i den mistænkeliggørelse. Det Blå Danmark og rederierne er en krumtap i dansk erhvervsliv, og vi skal, mener jeg, og det mener regeringen, politisk sikre, at de har nogle rigtig gode rammebetingelser for at kunne deltage i den globale konkurrence, der er derude, og der spiller skat altså en rolle. Derfor lægger vi op til en udvidelse af ordningen og til, hvis man kan samle et flertal, at finde finansieringen til det og forhåbentlig gå videre. Men den mistænkeliggørelse, som hr. Henning Hyllested peger på, deler jeg ikke.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.