Det er svært at vænne sig til, at vi er kommet så langt frem i rækkefølgen, at vi er Folketingets fjerdestørste parti.
Lovforslaget betyder, at flere typer af skibe, de såkaldte specialskibe, der først og fremmest anvendes ved offshoreaktiviteter inden for vind og inden for olie- og gasudvinding, nu kan vælge at lade sig beskatte, eller rettere de rederier, som de tilhører, kan vælge at lade sig beskatte efter den særdeles gunstige tonnageskatteordning.
Den er så gunstig, at den bliver betragtet som statsstøtte og løbende skal godkendes af EU.
Derfor synes vi i Enhedslisten, at det her lovforslag skal betragtes som det, det er, nemlig en skattelettelse til rederierne.
Fra at betale, i hvert fald i princippet, for selskabsskatteaktiviteterne fra disse skibe vil rederierne fremover blive beskattet med den meget lave tonnageskat for disse skibe, en tonnageskat, som er uafhængig af indtægterne fra aktiviteterne.
I bemærkningerne vurderes det – med usikkerhed skriver man, for så har man i hvert fald garderet sig – at lovforslaget vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu.
Det kunne jo have været rart at have set nogle valide tal på det her.
Jeg tror nemlig, at de pågældende offshoreaktiviteter bidrager væsentligt til rederiernes indtjening.
Jeg tror med andre ord, at der tjenes rigtig mange penge på offshoreaktiviteter i f.eks.
Nordsøen.
Forslaget om yderligere skattelettelser til rederierne falder jo meget godt i tråd med regeringens ønske om at komme et, må man forstå, betrængt erhvervsliv til hjælp, og samtidig forringer man altså almindelige menneskers levevilkår gennem utallige reformer.
Nu sidst med dagpengereformen har man forringet vilkårene for dem, der har sværest ved at klare sig, og som rammes af arbejdsløshed, sygdom eller andet grimt.
Dette lovforslag skærer ud i pap – og ikke overraskende selvfølgelig – at regeringen er på de velhavendes side.
Den er på virksomhedernes side, som åbenbart skal betale mindre og mindre til fælleskassen og bidrage mindre og mindre til alle de mange ting, som velfærdssamfundet stiller til rådighed, og som ikke mindst virksomhederne nyder godt af – en veluddannet arbejdskraft, en god infrastruktur, et sundhedsvæsen, som tager sig af medarbejderne, hvis de bliver syge eller kommer til skade, og mange, mange flere ting.
Lad mig minde om, at Danmark igen igen scorer tårnhøjt i internationale undersøgelser om landenes erhvervsvenlighed, altså hvor godt det er at drive virksomhed i et land.
Vi er lige igen blevet nr.
1 i Europa ifølge Verdensbanken og nr.
3 i verden.
Hvad har vi at klage over?
Er der mere beskæftigelse i det her?
Nej, det er der ikke af den enkle grund, at der ikke kommer flere opgaver.
Der skal jo ikke transporteres flere møller ud i Nordsøen eller andre steder end før eller transporteres mere ud til platforme og rigge end før.
Der er sådan noget som olieprisen jo en helt anderledes betydende faktor med direkte indvirkning på beskæftigelsen både ved olie- og gasudvinding og i vindmølleindustrien.
Enhedslisten glæder sig naturligvis over, at lovforslaget ikke samtidig lader de omfattede skibe omfatte af DIS-ordningen.
Der er en vis sammenhæng mellem tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, og når vi glæder os over dette, er det naturligvis, fordi problemet med § 10 i DIS-loven stadig ikke er løst – den paragraf, der skammeligt forhindrer de danske søfolks fagforeninger i at organisere og repræsentere søfolk om bord på DIS-skibe; en paragraf som er i strid med FN's konvention om arbejdstagerrettigheder og er blevet kritiseret utallige gange af FN's arbejdsorganisation ILO.
Men jeg er nu ikke i tvivl om, at DIS-ordningen også på det her område nok skal komme, alene fordi det er et hedt ønske fra de danske rederier, og det står da også mellem linjerne i lovforslaget, hvor det her spørgsmål jo altså vies rigtig meget opmærksomhed.
Tonnageskatteordningen er sammen med DIS-ordningen statsstøtteordninger, som løbende skal godkendes af Europa-Kommissionen, og for at få en godkendelse skal man jo oplyse korrekt om ordningernes konsekvenser og omfang, herunder ikke mindst det økonomiske omfang af statsstøtten.
I forbindelse med en længerevarende sag mellem Søfartens Ledere og DFDS, som er udtaget som en principsag eller en prøvesag gældende for alle danske rederier, er det kommet frem, at der i høj grad kan sættes spørgsmålstegn ved den regnemetode, man anvender, når man opgiver omfanget af statsstøtten eller det mindre skatteprovenu i forbindelse med DIS-ordningen, således at man så at sige lyver omfanget af statsstøtten mindre; den fremgår i øvrigt ikke af finansloven, og det er jo efter ønske fra rederierne.
Gad vide, om det også gælder for tonnageskatteordningen, henset til min tidligere bemærkning om lovforslagets bemærkninger om, at det vurderes med usikkerhed, når den her tonnageskatteordning udvides, at den vil medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu.
Der er tilsyneladende og i det hele taget megen usikkerhed forbundet med støtte til rederierhvervet og dermed omfanget af statsstøtten til det stakkels erhverv.