Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 159 stillet af udvalget den 10. maj
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-16 fra Forbrugerrå-
det Tænk, jf. L 159 - bilag 7.
Svar:
Forbrugerrådet Tænk har i sin henvendelse til udvalget anført en række
punkter, som efter deres opfattelse begrunder, at der i forbindelse med
behandlingen af L 159 bør indføres et totalforbud mod formidlingsprovi-
sion og andre tredjepartsbetalinger ved udøvelse af alle former for tjene-
steydelser forbundet med værdipapirhandel
Det er som tidligere nævnt min opfattelse, at det af regeringen fremsatte
lovforslag er udtryk for en balanceret løsning, hvor alle investorer uanset
formueforhold på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er i
deres interesse. Et totalforbud vil desuden kunne indebære en risiko for, at
bankerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investerings-
foreninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser
fra andre foreninger. Det vil være til skade for investorernes valgmulig-
heder.
For så vidt angår mulighederne for at modtage formidlingsprovision og
andre tredjepartsbetalinger i forbindelse med rådgivning og andre ydelser,
der ikke er led i en porteføljeplejeaftale, er det væsentligt at nævne, at der
også her indføres skærpede krav til gavn for investorerne. Den ydelse,
som banken leverer, skal forbedre kvaliteten af det investeringsprodukt,
som investor får. Er det ikke tilfældet, må banken ikke tage provision.
Endeligvil der fremover blive stillet skærpede krav til de oplysninger om
omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.fl. skal give til deres
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk