Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 Bilag 7
Offentligt
1630484_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
28-04-2016
Dok. 157379/thh
Forbrugerrådet Tænk - yderligere bemærkninger til L 159 (Gennemførelse af
MiFID-direktivets provisionsregler)
I Forbrugerrådet Tænk fulgte vi Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets 1. behandling af L
159 med stor interesse. Vi sætter stor pris på, at vores høringssvar indgik i overvejelserne.
Udvalgets drøftelser giver anledning til følgende bemærkninger, som uddybes efterfølgende:
Omkring 450.000 forbrugere vil fortsat blive udsat for provisionsstyret
rådgivning, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Mange har begrænset
eller ingen arbejdsmarkedspension.
Det svenske finanstilsyn anbefaler et totalforbud mod formidlingsprovision,
og anslår, at interessekonflikter i rådgivningen koster de svenske
forbrugere mere end 13 mia. svenske kroner om året.
Erfaringen fra USA, England og Holland viser, at omstillingen fra
provisions- til honorarbaseret rådgivning har banet vej for nye billigere
rådgivningstilbud, som er åbne for alle.
Bankopsparing betyder ofte lille arbejdsmarkedspension
Mange af de ca. 800.000 danskere der sparer op i investeringsbeviser via bankerne, gør det
fordi de er faldet helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedspensionssystemet. Det kan være
små selvstændige erhvervsdrivende eller ansatte i hotel- hyrevogns- eller
restaurationsbranchen. Derudover er der forbrugere, der har behov for supplerende
pensionsopsparing, fordi de har været deltidsansatte, eller har haft perioder uden fast
lønindkomst. For disse forbrugere – med begrænset eller ingen arbejdsmarkedspension – er
det helt afgørende for deres pensionisttilværelse, at deres opsparing placeres bedst muligt, og
at unødvendigt høje omkostninger undgås.
Som der redegøres for nedenfor på side 3 nederst, vil kun omkring 35 pct. af de 800.000
investeringsbevisejere blive omfattet af lovforslagets provisionsforbud.
Finansinspektionen: totalforbud nødvendigt for bedre opsparingsmarked
I en ny analyse fra det svenske finanstilsyn
1
, redegøres der for, hvorfor et totalforbud mod
formidlingsprovisioner både er nødvendigt for at give forbrugerne adgang til rigtig
rådgivning, men også nødvendigt for at skabe priskonkurrence på markedet for
opsparingsprodukter.
Finansinspektionen (2016):
Ett nödvändigt steg for en battre sparandemarknad
(Et
nødvendigt skridt for et bedre opsparingsmarked)
1
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0002.png
Ligesom i Danmark er det i Sverige bankerne, der dominerer rådgivningsmarkedet, og
ligesom i Danmark finansieres rådgivningsaktiviteterne hovedsageligt af provisions-
betalinger fra produktproducenterne.
Det er Finansinspektionens vurdering, at
provisionsbaseret rådgivning er værre end ingen
rådgivning.
Baseret på egne erfaringer, og en række internationale undersøgelser, finder
Finansinspektionen, at forbrugerne træffer bedre beslutninger på egen hånd, end når de har
fået provisionsbaseret rådgivning. Provisioner skaber interessekonflikter som hverken
selvregulering eller lovgivning har været i stand til at håndtere. Finansinspektionen anslår, at
interessekonflikterne mellem rådgivningsvirksomhederne og deres kunder koster opsparerne
mere end 13 mia. svenske kroner om året.
Finansinspektionen mener, at uvildig rådgivning kan udfylde en vigtig funktion på markedet,
men at
provisionssystemet er årsag til, at der reelt ikke findes et uvildigt alternativ til
provisionsstyret rådgivning.
Det er meget svært for den enkelte forbruger at vurdere
”uvildigheden” af rådgivningen i den enkelte virksomhed, hvilket gør det ekstra svært for
reelt uvildige rådgivere, at motivere potentielle kunder til at betale et rådgivningshonorar,
når bankerne kan finansiere deres rådgivningsaktiviteter via formidlingsprovisioner, som
ikke på samme måde er tydelige for kunderne. Det kan endvidere tilføjes, at uvildige
rådgivere skal betale moms af rådgivningshonoraret, mens bankernes formidlingsprovision
er momsfritaget.
Ifølge Finansinspektionen,
har provisionssystemet en konkurrencehæmmende effekt, som
forhindrer fremkomsten af enkle produkter med lave omkostninger.
Producenterne er i
stand til at styre, hvilke produkter der sælges ved at hæve provisionsbetalingen for disse
produkter. Det kan tilføjes, at det danske finanstilsyn
2
ligeledes har vurderet, at det danske
marked er provisionsdrevet, og at det er særdeles vanskeligt at afsætte investeringsbeviser
alene på baggrund af gode investeringsmæssige resultater. På et provisionsdrevet marked
har investeringsbeviser med høje omkostninger og høj provision en konkurrencefordel i
forhold til investeringsbeviser med lave omkostninger og lav provision.
Et provisionsforbud vil, ifølge Finansinspektionen, indebære en stor omstilling for branchen.
Et synligt og aftalt rådgivningshonorar stiller større krav til at rådgivningsvirksomhederne
viser, hvilken værdi de skaber for kunderne.
Producenter som tidligere har betalt store
summer for at få deres produkter ud på markedet, skal i stedet til at konkurrere på pris og
kvalitet.
Finansinspektionen forventer, at det vil medføre mere enkle rådgivningstjenester og
større udbud af produkter med lavere omkostninger.
Honorarrapporten: markedet er provisionsstyret
Den danske rapport, fra arbejdsgruppen om alternative honorarmodeller, har undersøgt
rådgivningen i de danske banker
3
. Rapportens kortlægning viser tydeligt, at også det danske
marked er provisionsstyret. Forbrugerrådet Tænks erfaringer fra Pengeinstitutankenævnet,
bekræfter dette billede.
Bortset fra omkring 13 pct. af forbrugerne, som handler investeringsbeviser på egen hånd,
søger forbrugerne rådgivning i bankerne. Kun ca. 1 pct. af forbrugerne bliver rådgivet et
Finanstilsynet (2012): Investeringsforeninger – Strategi, omkostningsminimering og
oplysninger om provisioner.
3
Rapport fra arbejdsgruppen om honorarmodeller (december, 2015).
2
2
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0003.png
andet sted – f.eks. hos et fondsmæglerselskab, en investeringsrådgiver eller en finansiel
rådgiver.
Rapporten har dels undersøgt, hvilke værdipapirer bankerne køber til de kunder der via en
porteføljeplejeaftale har givet banken fuldmagt til at handle på deres vegne, dels hvilke
værdipapirer bankerne anbefaler til kunder der får investeringsrådgivning
4
. De undersøgte
banker anbefaler udelukkende investeringsbeviser med tilknyttet provision. Ingen af de
undersøgte porteføljeanbefalinger indeholdt aktier, obligationer eller investeringsbeviser
uden provision.
Rapportens provisionsundersøgelse viste, at aktivt forvaltede investeringsbeviser giver
omtrent dobbelt så høj provision som passivt forvaltede investeringsbeviser. De undersøgte
banker anbefaler udelukkende aktivt forvaltede investeringsbeviser.
Undersøgelsen af bankernes investeringsrådgivning viste således,
at der alene anbefales
investeringsbeviser der betaler provision, og at der alene anbefales den type af
investeringsbeviser som betaler højest provision.
Undersøgelsen af bankernes
porteføljeplejeaftaler viser det samme. De undersøgte banker køber udelukkende
investeringsbeviser med provision, og de køber udelukkende den type investeringsbeviser
som betaler højest provision.
Lovforslagets betydning
På baggrund af honorarrapportens undersøgelser, er det Forbrugerrådet Tænks skøn, at der i
dag er omkring 280.000 der sparer op i investeringsbeviser via en porteføljeplejeaftale,
omkring 450.000 der får investeringsrådgivning og omkring 120.000 gør-det-selv-
investorer.
Det er kun omkring 35 pct. af de ca. 800.000 investeringsbevisejere, som bliver hjulpet af
det delvise provisionsforbud i L 159. Hvis lovforslaget vedtages i uændret form, vil der fortsat
være omkring 450.000 der får provisionsstyret rådgivning,
mens der vil være omkring
120.000 gør-det-selv-investorer, som via formidlingsprovisionen betaler for en rådgivning de
ikke får.
Som beskrevet i Forbrugerrådet Tænks høringssvar til L 159, vil de høje omkostninger i
bankernes
investeringsbeviser
for
mange
forbrugere
betyde,
at
pensions-
udbetalingsperioden afkortes med adskillige år. De løbende omkostninger i danske
investeringsbeviser udgør omkring 1,20 pct. af formuen om året, mens det er muligt at købe
udenlandske investeringsbeviser med bedre ratings, som har løbende omkostninger på 0,13
pct. af formuen om året. Prisforskellen er et godt udtryk for den reelle omkostning ved
provisionsstyret rådgivning.
Udenlandske erfaringer med omstilling til honorarbaseret rådgivning
I USA, England og Holland har omstillingen fra provisions- til honorarbaseret rådgivning
banet vej for, at ikke-banker er kommet på markedet med nye rådgivningstilbud i
konkurrence med bankerne.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en forbruger, der ønsker at placere en opsparing på
100.000 kr. i værdipapirer.
4
3
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0004.png
I modsætning til bankerne, har de nye aktører typisk meget lave – eller ingen –
beløbsgrænser for, hvornår de vil tilbyde en kunde rådgivning
5
.
Der er således både i USA,
England og Holland rådgivningstilbud, der henvender sig til alle, uanset hvor små
opsparinger det drejer sig om.
6
Bekymringen for, at en omstilling fra provisions- til
honorarbaseret rådgivning skulle afskære visse forbrugere fra at få rådgivning synes derfor
ubegrundet.
En relateret bekymring går på, om en omstilling fra provisions- til honorarbaseret rådgivning
vil betyde, at rådgivningen bliver uforholdsmæssigt dyr for forbrugere, der kun skal placere
relativt mindre beløb i værdipapirer. Forbrugerrådet Tænk har derfor sammenlignet priserne
for at investere 100.000 kr. via en porteføljeplejeaftale
7
. Sammenligningen viser, at
en
honorarbaseret porteføljeplejeaftale i USA, England og Holland kan fås væsentligt billigere
end en provisionsbaseret porteføljeaftale i fx Danske Bank.
Der er således grund til at tro, at
konkurrenceeffekten af et provisionsforbud også kan føre til lavere priser for forbrugere, som
kun skal placere mindre beløb i værdipapirer.
En mulig indvending mod denne sammenligning er, at mange af de nye rådgivningstilbud i
USA, England og Holland er baseret på en høj grad af automatisering. Her er det vigtigt at
påpege, at dette også er tilfældet for rådgivningen i de danske banker i dag.
Honorarudvalgets og Finanstilsynets undersøgelser viser, at det er praksis, at bankernes it-
rådgivningsværktøjer automatisk udarbejder en porteføljeanbefaling baseret på forbrugerens
tidshorisont og risikovillighed. På den måde sikres det, at forbrugeren får den samme
porteføljeanbefaling, uanset hvilken filial vedkommende henvender sig til, og uanset hvilken
rådgiver forbrugeren er i kontakt med. Automatisering af investeringsrådgivningen er
således allerede indført i de danske banker.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Troels Hauer Holmberg
Seniorøkonom
Se bilag 1.
Se bilag 1.
7
Se bilag 1.
5
6
4
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0005.png
Bilag 1
Virksomhed
Produkt
Beløb
Rådgivnings-
omkostninger
Fonds-
omkostninger
Total
Nutmeg
(UK)
Minimumsbeløb
Frie midler: 5.000 kr.
Pension: 50.000 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Wealth
Horizon
(UK)
Minimumsbeløb
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,95
0,75
0,50
0,19
0,19
0,19
1,14
0,94
0,69
Frie midler: 10.000 kr.
Pension: 10.000 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,75
0,75
0,75
0,18
0,18
0,18
0,93
0,93
0,93
Wealthify
(UK)
Minimumsbeløb
Frie midler: 2.500 kr.
Pension: 2.500 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,70
0,60
0,50
0,28
0,28
0,28
0,98
0,88
0,78
5
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0006.png
Robeco
(Holland)
Minimumsbeløb
Frie midler: 0 kr.
Pension: 0 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Betterment
(USA)
Minimumsbeløb
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,56
0,56
0,36
0,80
0,80
0,80
1,36
1,36
1,16
Frie midler: 0 kr.
Pension: 0 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,25
0,25
0,15
(Finansiel
planlægning
inkluderet i prisen)
0,15
0,15
0,15
0,40
0,40
0,30
Wealthfront
(USA)
Minimumsbeløb
Frie midler: 3.300 kr.
Pension: 3.300 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,25
0,25
0,25
(Første 66.000 kr. er
uden rådgivnings-
omkostninger)
0,14
0,14
0,14
0,39
0,39
0,39
6
L 159 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
1630484_0007.png
Vanguard
(USA)
Minimumsbeløb
Frie midler: 330.000 kr.
Pension: 330.000 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
-
0,30
0,30
-
0,09
0,09
-
0,39
0,39
Charles Schwab
(USA)
Minimumsbeløb
Frie midler: 33.000 kr.
Pension: 33.000 kr.
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,00
0,00
0,00
0,23
0,23
0,23
0,23
0,23
0,23
Danske Bank
(Danmark)
Minimumsbeløb
Frie midler: 100.000 kr.
Pension: N/A
Porteføljepleje
Porteføljepleje
Porteføljepleje
100.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
0,6250
0,3750
0,1875
1,30
1,30
1,30
1,93
1,68
1,49
7