Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven. (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Anne Paulin, Socialdemokraterne.

Finanskrisen viste os med al tydelighed, at velfungerende kapitalmarkeder ikke er noget, der kommer af sig selv, for det kræver politisk handling at sikre, at der er den rette gennemsigtighed til stede på de finansielle markeder, og at det ikke er fantasien, men forstanden, som sætter grænser for finanssektorens ageren. Derfor er Socialdemokratiet også meget positivt indstillet over for de tiltag, som der er i markedsmisbrugsforordningen, som vi ser som et vigtigt skridt på vejen til at skabe større tillid til de finansielle markeder.

Finanskrisen viste os også, at finansielle systemer kan være meget sårbare over for den smitte, som lynhurtigt kan opstå i kredsløb af grænseoverskridende handel. Derfor er det også så vigtigt, at vi netop formår at samarbejde på europæisk plan om en fælles og holdbar regulering og en stærk beskyttelse af investorerne. Bl.a. glæder det os, at der vil komme et styrket tilsyn med en række af de finansielle instrumenter, som tidligere har været dårligt reguleret. Det samme gør sig gældende i forhold til tilsynet med den såkaldte algoritmehandel, hvor den teknologiske udvikling har gjort det muligt at foretage finansielle handler ubegribelig hurtigt. Disse og mange øvrige tiltag i markedsmisbrugsforordningen hilser vi meget velkommen.

Vi stiller os ligeledes positive over for det delvise forbud mod formidlingsprovision. Socialdemokratiet har tidligere advaret mod et totalforbud mod formidlingsprovision, fordi vi frygter, at det vil være med til at skade de mindre investorers adgang til finansiel rådgivning. Derfor mener vi, at forslaget er landet et meget godt sted med det delvise forbud, således at det også i fremtiden er muligt at hæve formidlingsprovision, hvis der er tale om en reel og kvalitetsforbedrende service eller rådgivning.

Ligeledes mener vi, at det er meget fornuftigt, at det i fremtiden bliver lettere at gennemskue, hvad de reelle omkostninger forbundet med køb af investeringsbeviser og eventuel rådgivning er. Ligeledes hæfter vi os ved, at hovedparten af høringssvarene generelt har været positive, og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kan sådan set fortsætte nogenlunde samme sted, som Socialdemokraternes ordfører stoppede. Jeg vil dog ikke sige, at vi ubetinget vil støtte det her lovforslag, som det ligger nu, men vi synes bestemt, at lovforslaget er et af de bedre, der er kommet, set i forhold til at en del af lovforslaget jo har baggrund i en EU-forordning. Men i Dansk Folkeparti har vi den klare politik, at hver gang vi får de her forordninger og ting, som skal implementeres, fra EU, vælger vi ikke at tage udgangspunkt i, hvad EU mener, så tager vi sådan set udgangspunkt i, hvad vi selv mener, og hvad vi tror der er til gavn og glæde for danske forbrugere og danske virksomheder osv. Og det er også det, der ligger til grund for vores vurdering af det konkrete lovforslag, som jo indeholder, sådan som Socialdemokraternes ordfører sagde, forbud mod formidlingsprovision og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningens delelementer.

Hvis man kigger historisk på det, er det jo rigtigt, at vi har haft finanskrise gennem mange år i Danmark, og en af de måder, som vi kom godt igennem finanskrisens udfordringer på, var jo bl.a., at der var stor tiltro til den danske finansielle sektor, både hvad angår de folk, som kom og ville investere midler for danske interesser, men så sandelig også for udenlandske interessenter, som ville ind på det danske marked. Men der har trods alt også været en stor grad af forbrugertillid. Hvis man f.eks. går til en bank enten som låntager, men også som investor, og køber produkter, som man jo vitterlig gør, er det selvfølgelig forbundet med en stor grad af tillid. Altså, når man investerer sine ofte meget prioriterede midler, sine pensionsopsparingsmidler og andre opsparinger, arv osv., er det vigtigt, at man har tillid til de folk, som håndterer ens private formue.

Det her lovforslag indeholder som sagt delen om formidlingsprovision, og de dele, der ligger der om styrkelse af investorbeskyttelse, kan Dansk Folkeparti sådan set tilslutte sig. Og hvis man kigger på det andet delelement om markedsmisbrugsforordningen, kan man jo se, at det, som den netop betyder, er en række lovændringer, som sikrer, at tilsynet bliver forbedret, men også at investorbeskyttelse og gennemsigtighed over for de folk, som investerer, bliver forbedret på det område.

Så alt i alt er der en række gode elementer i forslaget. Men vi vil gerne have lov til at være lidt kritiske, bl.a. i forhold til at der jo også meget pænt står, at man forventer, at det kan betyde 1 mia. kr. mindre. I dag er det sådan, at man betaler omkring 3 mia. kr. i de her gebyrer, og det er altid rart, når gebyrerne bliver mindre. 1 mia. kr. er sandt for dyden mange penge, men jeg kunne godt have en formodning om, at man måske vil opleve, at nogle af bankerne vil prøve at finde andre steder at kanalisere deres indtægtsmuligheder hen. Men det må jo så komme an på en nærmere prøve.

Jeg synes også i forhold til nogle af de mange meget dybdegående høringssvar, vi har fået, at der er en række af dem, som jeg synes har givet anledning til i hvert fald nogle spørgsmål. Der er bl.a. det fra Forbrugerrådet, som jo er inde på det her med honorarmodeller – hvorfor kunne de ikke også gælde på andre områder set i forhold til den rådgivning, man får i banker? Og der henvises også til de modeller, som man har i andre lande, både Holland, Sverige, USA og Storbritannien og andre steder, hvor man har nogle flere krav til de folk, som sælger investeringsprodukter. Og der synes man jo egentlig også at det vil være helt på sin plads at folk har en god mulighed for at få at vide: Jeg betaler noget via nogle transmissionsgebyrer og nogle gebyrer i forbindelse med mit køb, men det er ikke altid, at jeg bliver oplyst om, hvad banken så også får i indtægter fra den anden side. Det er også det, vi kender fra andre brancher.

Dansk Aktionærforening er også inde at kigge på det, altså det her med formidlingsprovision. Så jeg vil selvfølgelig gerne i forbindelse med udvalgsarbejdet grave lidt dybere i diskussionen om netop formidlingsprovisionen.

Men grundlæggende er vi positive over for det samlede lovforslag, og jeg tror såmænd også, at vi ender med at stemme for det. Men det ændrer ikke på, at vi vil have de her ting belyst, inden vi tager endelig stilling. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Lovforslaget indeholder, som det allerede er blevet nævnt, to hovedspor. Den første del er, som også den socialdemokratiske ordfører sagde, en opfølgning på det finansielle reguleringsområde oven på finanskrisen, hvor vi jo har taget en lang række initiativer for at sikre, at nogle af de fejl, der blev begået, ikke gentages, så vi får skabt et mere velfungerende marked, hvor der er mere transparens, åbenhed, hvor man som investor er sikker på at få de oplysninger, man har brug for, og hvor der ikke er nogen, der kan holde noget skjult. Så det handler simpelt hen om at styrke det marked, som er så afgørende for at sikre vækst i Danmark, men bestemt også i hele Europa, og derfor er det også nogle af de her ting, som vi i høj grad regulerer på europæisk niveau.

Det er så noget af den tekniske forklaring på, hvorfor vi nu står med det her lovforslag. Hvis man skal bruge et øjeblik på teknikken, vil jeg sige, at det skyldes, at markedsmisbrugsområdet tidligere været reguleret via direktiver. Nu bliver det til en forordning. Det giver så noget følgelovgivning plus de opstramninger, der ligger i det. Det giver ganske god mening, at de regler gælder ensartet på europæisk plan gennem en forordning.

Det, der måske har påkaldt sig større opmærksomhed med lovforslaget, er delen om formidlingsprovision. Regeringen har valgt – og det er vi jo store tilhængere af i Venstre – at vi laver en direktivnær implementering af, hvad der skal være muligt, og hvad der ikke skal være muligt, hvad angår formidlingsprovision. Det er jo en balance, som både skal sikre, at man som investor er sikker på, at man får en ordentlig, grundig og saglig rådgivning, men også sikre, at der bliver rådgivet.

I forlængelse af det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde, vil jeg sige, at det vurderes på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig i nogle af de lande, hvor man har indført totalforbud, at der er en risiko for, at der simpelt hen er investorer, der ikke får nogen rådgivning overhovedet. Erfaringen er i høj grad, at det er mindre investorer, der står tilbage uden rådgivning. Det tror jeg heller ikke der er nogle af os der synes er en ønskværdig situation. Derfor handler det om at finde en balance. Det er så det, forslaget lægger op. Er der rådgivning med, er muligheden der, men hvis ikke, så bliver der et forbud, og det skaber mere gennemsigtighed og givetvis også en bedre konkurrencesituation og dermed også mulighed for en bedre forrentning for investorerne. Det har vi jo alle interesse i.

En sidste ting, jeg lige vil bruge lidt tid på, er, at der de seneste dage og uger har været en diskussion om ikrafttrædelsen af det her forslag. Jeg må sige, at det ønske, vi fra Venstre har om at sikre en ordentlig investorbeskyttelse, er der ikke nogen grund til at udsætte. Men kan vi finde en praktisk løsning på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst, om papirarbejde og informationer og andet, så er det noget, vi fra Venstres side vil se konstruktivt på under udvalgsarbejdet.

For at summere op vil jeg sige, at det er ganske fornuftige elementer, der er i lovforslaget. Det skærmer os mod nogle af de dårligdomme, vi så under finanskrisen, og sørger for, at vores markeder fungerer bedre, og sikrer også med forbuddet mod formidlingsprovision, at investorerne får en bedre situation og en bedre konkurrencesituation.

Så grundlæggende er det et ganske fornuftigt forslag, som vi naturligvis støtter fra Venstres side.

Jeg har lovet at sige, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi også som udgangspunkt positivt indstillet, men vi mener, at den sidste del af lovforslaget om formidlingsprovision godt kunne gå længere. Der er flere gode ting i det her lovforslag, som jo omhandler implementeringen af den nye forordning om markedsmisbrug, og der er også positive elementer med MiFID II-direktivet om formidlingsprovision, men vi ser gerne i netop den anden del, som jeg kort nævnte før, at man går videre.

For at starte med den første del om markedsmisbrugsforordningen vil jeg sige, at vi mener, at det er positivt, at f.eks. emissionskvoter nu også bliver dækket i dansk lovgivning. Vi synes også, det er positivt, at den nye forordning også håndterer en række andre finansielle produkter. Det er f.eks. derivater. Og den håndterer også indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. Derivater var jo et meget populært spekulationsobjekt op til finanskrisen, så det er meget positivt, at man får kigget noget mere på det.

Det er også fint, at det bliver præciseret i lovforslaget, at man kan få bøde eller fængselsstraf for grove forseelser. Det synes vi er godt. Vi synes også, sådan som vi læser lovforslaget, at der ligger en styrkelse af whistleblowerordningen, idet alle ansatte nu omfattes af en sikring mod forskelsbehandling. Det er i hvert fald sådan, vi læser forslaget. Hvis det er rigtigt forstået, er det positivt.

Der er dog en del af lovforslaget, som vi synes er en lille smule uklar. Det handler om følgende, hvor der står:

»Pligten i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. til at udarbejde interne regler om køb af udsteders værdipapirer og behandling af intern viden foreslås ikke videreført, idet der alene er tale om en dansk regel. Erhvervs- og Vækstministeriet ønsker ikke en videreførelse af disse regler.«

Og lidt i samme spor står der et andet sted:

»De rent nationale krav om udstederes interne retningslinjer i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. for ansattes handel med værdipapirer foreslås ikke videreført.«

Stiller det Danmark i en uændret situation, siden disse interne regler nu er dækket af forordningen, eller vælger man bare at droppe det, der står i lovforslaget om de her interne krav om interne retningslinjer? Hvis det sidste er tilfældet, så synes vi i hvert fald fra Enhedslistens side, at det trænger til en nærmere forklaring, og det er noget, vi har tænkt os at spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så er der formidlingsprovisionen. Vi anerkender, at der er tale om et fremskridt. Men som et par andre ordførere også har været inde på, kunne man jo faktisk gå endnu videre. I øjeblikket er der jo tale om et marked, som er dårligt reguleret, og bankerne, som typisk administrerer investeringsforeningerne, har, som det er nu, en ret uheldig sammenblanding af interesser. Bankerne har f.eks. en økonomisk interesse i at rådgive folk til at investere i de værdipapirer, som er omfattet af provision, mens værdipapirer, der ikke er omfattet af provision, ikke giver penge til banken på den samme måde. Derfor er det helt principielt sådan, at man, når der er provision inde i billedet, ikke kan være sikker på, at banken rådgiver ordentligt om, hvad man skal investere i. Jo højere provision der vil være på et investeringsbevis, jo større incitament vil banken have til at anbefale det. Det ville jo være dejligt, hvis der altid var en sammenhæng mellem den højeste provision, som banken får, og det bedste investeringsbevis for kunden. Men i og med at det ikke nødvendigvis vil være tilfældet i alle situationer, kan der jo ligge en skævvridning, så banken vælger at sige til folk, at de skal købe det her investeringsbevis eller investere på den og den måde, fordi det er rigtig fornuftigt, men grunden er i virkeligheden, at banken anbefaler det, fordi banken på den måde tjener flere penge.

Hvad værre er, kan bankernes provisioner også betyde, at de kan se bort fra, hvor risikable investeringerne er. Der har jo været eksempler fremme om, at bankerne har negligeret kundernes ønsker om en vis risikoprofil og uden at orientere kunden har investeret i mere risikable papirer, netop fordi det gav en højere provision. Vi er derfor fra Enhedslistens side enige med Forbrugerrådet Tænk i, at det optimale ville være helt at fjerne provisioner, som man f.eks. har gjort det i Sverige. Det er i hvert fald også noget, vi vil gå ind i under udvalgsarbejdet. Og så vil vi gerne i forbindelse med de nye stramninger, der ligger i det her, se på, hvordan man fra ministerens side vil forhindre, at der sker en slags skævvridning på grund af forskellige provisionsstørrelser. Hvordan vil man fremadrettet holde øje med det og sikre, at det ikke kommer til at ske, hvis lovforslaget bliver vedtaget, sådan som det ligger her?

Samlet set vil vi stille os positive over for den del, der omhandler markedsmisbrugsordningen, og vi er noget mere skeptiske og vil i hvert fald gerne dykke lidt mere ned i delen om formidlingsprovision.

Vi ser frem til det videre arbejde i udvalget, hvor vi kan få stillet nogle spørgsmål og komme nærmere en afklaring af sagen.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak for det. Det er lovforslag som det her, der gør, at det er en god idé, at der er flere behandlinger af lovforslag i Folketinget. Det her er et ganske kompliceret lovforslag. Min kollega har gennemgået en del af det. Det handler grundlæggende om to ting: delvis forbud mod formidlingsprovision og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningen. Vi har noteret os, at der er tale om en minimumsimplementering, og at det er noget, regeringen har gjort meget ud af. Der ligger sådan set også et grundigt forarbejde til grund for det her lovforslag. Vi har en del spørgsmål til lovforslaget. Nogle af dem har udvalget allerede stillet, og de er af gode grunde ikke blevet besvaret endnu, men det er spørgsmål, som vi har brug for at få besvaret, før vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag.

Jeg kan dog sige, at en forudsætning for, at vi kan stemme ja til lovforslaget, er, at ikrafttrædelsen udskydes. Det er jo sådan, at EU har udskudt ikrafttrædelsen af den her forordning, og man har så fra ministeriets side valgt at holde fast i den oprindelige ikrafttrædelsesdato i Danmark, og det giver altså nogle udfordringer på markedet. Det vil jo være sådan, at bankerne skal gå ud til deres kunder og informere dem om, at de nu på baggrund af lovgivningen skal ændre deres produkt, og da der så indtil implementeringen i EU vil komme det, man vel kan kalde nogle bekendtgørelser på baggrund af lovforslaget, så vil de muligvis skulle gå ud og informere deres kunder endnu en gang på et senere tidspunkt. Det synes vi ikke giver mening, og vi synes også, at hvis regeringen skal være tro mod dens ønske om at minimumsimplementere, så må det også gælde for ikrafttrædelser. Så det vil jeg sige er en forudsætning for, at vi kan stemme for lovforslaget, hvilket der er en sandsynlighed for at vi gør. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Debatten om formidlingsprovision har efterhånden stået på et stykke tid, og jeg er faktisk glad for, at vi nu får mulighed for at diskutere det her i Folketinget. Det er jo en diskussion, der ikke kun er relevant i Danmark, men som udspringer af en EU-forordning, som vi så skal forsøge at implementere på bedste og klogeste vis.

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at formålet med Europa-Kommissionens initiativ er at styrke gennemsigtighed, markedsintegritet og investorbeskyttelse i det finansielle system. Og det er vi selvfølgelig helt med på.

Jeg synes, det er på tide, at vi får kigget den danske formidlingsprovisionsmodel efter i sømmene. Vi har en model med nogle uheldige strukturer, som skaber en mindre gennemsigtighed for forbrugeren og på mange måder ikke understøtter et marked med konkurrence. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu er kommet med deres bud på en model.

Lovforslaget indebærer et forbud for banker og andre udbydere af investeringsprodukter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger fra tredjeparter, hvis der enten er tale om porteføljeplejeordninger eller en puljeordning, eller hvis en bank yder investor rådgivning på et uafhængigt grundlag.

Jeg mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men også at det giver anledning til flere spørgsmål. Hvorfor må man f.eks. ikke indføre et generelt forbud mod formidlingsprovisioner for porteføljeordningerne i stedet for denne model, hvor pengene skal betales tilbage til kunden? Jeg mener i hvert fald ikke, at det er med til at øge gennemsigtigheden for forbrugeren. Samtidig kan man tage skridtet videre og spørge sig selv, hvorfor det kun skal være dele af bankens rådgivning, der skal omfattes af lovforslaget.

Hvis man gerne vil skabe gennemsigtighed og beskytte investorerne, hvorfor så ikke lave et forbud mod formidlingsprovisioner for al rådgivning og i stedet indføre en honorarmodel, som man har haft held med i andre lande? Det vil sikre forbrugerne bedre rådgivning med fokus på forbrugernes bedste interesse, når banken ikke tjener penge på at anbefale bestemte investeringsfonde. Det vil også minimere risikable investeringer og hurtige handeler, som i det nuværende system er til bankens fordel. Samtidig vil det selvfølgelig også sænke omkostningerne for forbrugerne, som ifølge arbejdsgruppens rapport fra 2015 er fordoblet siden 2001. Det vil også sikre, at bankernes rådgivning ikke fremstår gebyrfri, som det kan være tilfældet i dag, hvor kunden ikke altid bliver rådgivet om omkostningerne. Og derudover vil det give bedre muligheder for, at andre rådgivningsvirksomheder kan komme ind på markedet.

Jeg kender godt argumenterne om, at formidlingsprovision er med til at beskytte de små investorer, så kunder med små formuer også er sikret at kunne få rådgivning. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger mod lande som f.eks. England og Holland og ser, hvordan markederne har reageret dér. Og jeg håber, at det er noget, som vi kan kigge nærmere på sammen i udvalgsarbejdet.

Det sidste spørgsmål, som trænger sig på for mig, er i forhold til direktivets artikel 24, stk. 9, som indeholder et generelt forbud mod de provisionsbetalinger, som svækker forpligtigelsen til at varetage kundens bedste interesse. Jeg kan ikke se, hvordan det er muligt at skelne imellem formidlingsprovisioner, der skaber interessekonflikt, og formidlingsprovisioner, der ikke skaber interessekonflikt. I min optik vil der altid været et økonomisk incitament fra bankens side til at anbefale de investeringsfonde, som betaler bankerne de her provisioner. Det er måske noget, som ministeren kan svare på, og ellers synes jeg, det er noget, vi også skal se nærmere på.

Alt i alt er det selvfølgelig et skridt i den rigtige retning. Vi stiller os også positive over for det samlede forslag, men vi håber på at kunne få belyst flere løsningsmodeller i udvalgsarbejdet. For Alternativet er det vigtigste, at vi får lavet den helt rigtige model nu, så vi ikke om et par år skal stå og lave om på modellerne igen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Det Radikale Venstre.

Mange tak. Efter at have været igennem en finanskrise er det jo klart, at vi sidder og tænker, at vi alle sammen havde et ansvar for det, der skete, og at vi alle sammen havde et ansvar for, at tingene kunne gå, som de gjorde, og derfor har vi jo haft en lang besindelsesperiode også i det politiske, hvor vi har lavet en række regler, der skal sikre, at vi ikke ender i lignende situationer.

Det har været meget vigtigt, og jeg tror også, at det er vigtigt, at vi så får tænkt os om, at vi ikke laver regler bare for reglernes skyld, men at vi gør det med det for øje, at vi skal beskytte forbrugerne, vi skal beskytte investorerne, vi skal beskytte stabiliteten i vores samfund, men vi skal også samtidig sikre, at vi ikke gør noget, der gør det hele dyrere og mere besværligt end højst nødvendigt, fordi den finansielle sektor jo sådan set er en sektor, der spiller en enorm rolle for resten af vores samfund og for, at det kan løbe rundt, så vi kan få investeringer til mange af de ting, vi gerne vil.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, er det jo blevet gennemgået ganske grundigt, hvad det er, vi laver. Vi implementerer bl.a. en forordning om markedsmisbrug og det, der med et fint ord hedder MiFID-direktivet. Der har vi jo også diskuteret, hvorfor det er klogt at lave et delvist forbud mod formidlingsprovision, fordi det giver den rigtige balance mellem at beskytte investorerne og samtidig sikre rådgivning til alle kunderne.

Men når vi så kigger på, hvad det er, vi laver herinde, synes jeg også, vi skal tænke os om, i forhold til at det rammer en virkelighed derude, og i Danmark har vi altså valgt at have et ikrafttrædelsestidspunkt i 2017, hvor EU faktisk endnu ikke på det her tidspunkt har lagt de sidste regler frem og derfor formentlig kommer til at beslutte, at man kan vente til 2018 med at lade det her træde i kraft.

Fra radikal side synes vi, at det er værd at lytte til, at man faktisk er bekymret for at få to sæt regler ud, to sæt regler, hvor man først skal sætte det i værk, som man skal ud og lave aftaler om. Det kan komme til at berøre op imod 300.000 mennesker, og man skal vælge forretningsmodel uden at kende de endelige regler som sektor. Det vil sige, at der kan komme sådan en stor forvirring både hos kunderne – de skal have to regler – og om det at skulle skabe gennemsigtighed, og det kan komme til at koste ganske mange penge for sektoren, op imod 100-150 mio. kr., og det ved vi jo godt hvem kommer til at betale i sidste ende.

Så selv om vi alle sammen synes, at det er vigtigt, at det skal træde i kraft, synes jeg også, vi har et ansvar som politikere for at tænke os om og sige, at når de endelige regler ikke engang er klar, man ikke ved, hvad det er, man skal lave i sektoren, skulle vi så ikke overveje, om ikke vi skal vente med at lade det her træde i kraft, formentlig ligesom resten af EU, indtil 2018. Det vil vi i hvert fald gerne opfordre til fra Det Radikale Venstres side, sådan at vi ikke laver unødigt bureaukrati og omkostninger for de mange, mange mennesker, der har valgt at være investorer og sørge for, at der er penge til vores små og mellemstore virksomheder og vores store virksomheder, og de kan komme ud og skabe nogle arbejdspladser.

Så det vil vi stille spørgsmål til her i lovbehandlingsprocessen og håber, at der vil være lydhørhed for det blandt de andre partier og regeringen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Hvis der sidder nogen derude bag skærmene og følger med, kan jeg godt forstå, hvis man bliver forvirret over alle de her direktivnavne og forkortelser, og at det hele virker meget teknisk. Men i bund og grund håndterer vi jo, som mine kollegaer tidligere har været inde på, noget af essensen af den kæmpe krise, vi har været igennem i form af finanskrisen. Hvis der er nogen, der gerne vil have et lidt mere underholdende indblik i, hvad der er sket, kan jeg anbefale filmen »The Big Short«. Den er virkelig tankevækkende og samtidig også underholdende. Den giver også et skræmmende indblik i, at det nok heller ikke er den sidste finanskrise, vi har set. Der er stadig væk masser af mærkelige kreative finansielle instrumenter derude, og der bliver nok også opfundet nye.

Grundlæggende er vi jo meget positive over for den her implementering, som er en minimumsimplementering, af den forordning her omkring markedsmisbrug. Med lovforslaget gennemføres markedsmisbrugsordningen så i dansk lovgivning ud fra et udgangspunkt om minimumsimplementering. Det er noget, regeringen går meget op i. Jeg vil gerne, ligesom nogle af mine kollegaer tidligere gjorde det, påpege nogle af de høringssvar, der har været, fra specielt Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet Tænk, som ikke mener, at de foreslåede forbud er vidtgående nok. Forbrugerrådet Tænk ønsker en produktneutral honorarmodel som i England, Holland, Sverige, USA og Australien, hvor forbrugeren i stedet betaler et direkte honorar for rådgivning, så vi ikke kommer i den situation, som hr. Rasmus Nordqvist og flere andre også omtalte, at der jo selvfølgelig er et incitament til at vælge det, som rådgiverne gerne vil have en til at vælge, hvis provisionen er høj nok.

Det synes vi fra SF's side er en rigtig god idé. Og så må man jo også smile lidt ad nogle af bemærkningerne, når der f.eks. står, at brancherepræsentanter fra de to lande – det er så England og Holland, som havde talt imod det her – mener, at der opstår et såkaldt advice gap, altså hvis der ikke er automatisk rådgivning som følge af forbuddet. Altså, at der er investorer, der ikke kan eller vil betale for at få en rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til deres eget bedste. Altså, helt ærligt, det er jo netop det, vi diskuterer i dag, at folk bliver skubbet i en retning, der ikke nødvendigvis er til deres eget bedste, fordi der er en interessekonflikt af rang.

Jeg synes faktisk, det er positivt, at det lader til, at der er en relativt stor enighed her i Folketinget. Og jeg vil da gerne sige, at vi fra SF's side synes, at det her forslag kunne blive markant bedre, hvis vi indopererede en eller anden form for model af det, Forbrugerrådet Tænk foreslår, og hvis vi kunne samle opbakning til det, kunne vi måske også kigge på ikrafttrædelsesdatoen, som jeg også har hørt ønske om fra visse partiers side. Men SF vil foreslå i udvalgsarbejdet, at vi kigger på Forbrugerrådet Tænk og udarbejder et ændringsforslag, som vi forhåbentlig kan lave i fællesskab i udvalget, så vi gør det her forslag fra regeringen bedre, end det allerede er.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Tak for de mange bemærkninger fra partierne til lovforslaget her, L 159. Man kan jo sige, som mange ordførere jo har været inde på i de forskellige ordførertaler, at lovforslaget overordnet set indeholder to elementer, nemlig gennemførelse af regler om provisionsbetaling m.v. og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningen.

Lad mig starte med reglerne om provisionsbetaling. I dag, når danskere investerer gennem investeringsforeninger, betaler de gennem investeringsforeningerne et milliardbeløb til bankerne i såkaldt formidlingsprovision. Denne formidlingsprovision skal bl.a. dække, at man som investor får rådgivning i banken om sin investering. Det er jo grundlæggende positivt, da der er en klar evidens for, at den rådgivning er vigtig for de private investorer. Investeringsforeninger betaler imidlertid også formidlingsprovision til bankerne, når investeringerne sker gennem såkaldte porteføljeplejeordninger og puljeordninger – som en række ordførere også har været inde på her i dag – dvs. hvor kunderne har givet deres pengeinstitut fuldmagt til at investere på kundens vegne. Det kan være i forbindelse med en børneopsparing eller en pensionsordning. I disse tilfælde betaler investorerne således for en rådgivning, som de ikke modtager.

Det er det, som vi nu gør op med i lovforslaget, idet der indføres forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision i to tilfælde: 1) Når der ydes uafhængig investeringsrådgivning og 2) når der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om såkaldt skønsmæssig porteføljepleje eller puljeordning.

Med lovforslaget sker der således en væsentlig styrkelse af investorbeskyttelsen, samtidig med at vi tager hånd om problemstillingen, der har været omdiskuteret i en lang række år og senest har været genstand for et grundigt udvalgsarbejde. Den foreslåede model er et udtryk for en afbalanceret løsning, hvor alle kunder på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, og hvor de på den anden side ikke betaler for noget, som de ikke får. Reglerne er også, som flere ordførere har været inde på, udtryk for en direktivnær implementering af MiFID II-reglerne om provisionsbetaling. Lovforslaget gennemfører derudover skærpede krav til de oplysninger om omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.v. skal give til deres kunder, svarende til de krav, der findes i MiFID II.

Ud over om lovforslaget vil jeg selvfølgelig også indlede drøftelser med sektoren om, hvordan det sikres, at alle kunder får øget adgang til gode og letforståelige investeringsprodukter, herunder billige passive investeringsprodukter.

I forhold til spørgsmålet om markedsmisbrugsforordningen er formålet med det andet element i lovforslaget – de ændringer, som foreslås som følge af markedsmisbrugsforordningen – at styrke den finansielle regulering og tilsynet med de finansielle kapitalmarkeder for derigennem at sikre, at de er velfungerende og effektive. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand i samfundet, at de finansielle markeder er velfungerende, og at offentligheden også har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og ikke mindst offentlighedens tillid til værdipapirer m.v. Lovforslaget gennemfører de dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver implementering i dansk lovgivning. Forordningen indeholder bl.a. regler om oplysningspligt og imødegåelse af markedsmisbrug. Samtidig ophæves en række regler i lov om værdipapirhandel m.v., der fremover reguleres af markedsmisbrugsforordningen.

Lad mig så også blot kommentere et par af de ting, der har været nævnt. En af de ting, som en række ordførere har været inde på i dag, er selvfølgelig, at der under høringen har været rejst en diskussion om, hvorvidt ikrafttrædelsestidspunktet er det rigtige og det mest fornuftige, i forhold til hvornår den endelige EU-regulering er på plads. Det har vi jo nu en dialog med bl.a. en lang række af de berørte organisationer om. Og jeg vil gerne signalere her i dag, at det jo er et dilemma, fordi vi på den ene side gerne vil give forbrugerne nogle bedre muligheder, som en hurtig ikrafttræden vil betyde. Vi taler jo om en mulig besparelse for forbrugerne på ca. 1 mia. kr., og det er rigtig, rigtig mange penge. Det er jo noget, som de fleste partier som oftest går op i, når vi taler om at sikre forbrugerne de bedste vilkår, at forbrugerne dermed også får billigere produkter. På den anden side er det selvfølgelig også vigtigt, at der skal være mulighed for at indrette sig på de regler, der er, på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. Derfor har jeg også noteret mig, at der er partier, der ønsker at diskutere de her dele af forslaget.

Jeg noterer mig også overordnet set – og det er jeg glad for, og det jeg vil gerne kvittere for – både Socialdemokratiets klare ordførertale og deres opbakning til lovforslaget og ikke mindst også de bemærkninger, som er faldet fra både Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis side. Og så kommer vi selvfølgelig til at have en diskussion, hvad en række partier også gerne vil, nemlig om, hvorvidt man skal have et totalforbud eller ej. Jeg mener, det vil være forkert at lave et totalforbud ud fra de argumenter, som bl.a. er fremført i lovforslaget. Men jeg er også generelt politisk af den opfattelse, at hvis man får en rådgivning, skal der selvfølgelig også være mulighed for, at man betaler for den. Så jeg mener sådan set, at den skitserede model her både er fair og fornuftig, men det kan man selvfølgelig altid have politiske holdninger til.

Så noterer jeg mig også, at der er stillet nogle, kan man sige, tekniske spørgsmål, bl.a. fra Rune Lund om § 37 i lov om værdipapirhandel, og det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til i en skriftlig besvarelse.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Ud fra et liberalt synspunkt om, at man skal kunne tilvælge og fravælge, efter hvad der er til forbrugernes bedste, vil jeg jo faktisk mene, at ministeren burde kvittere for Forbrugerrådet Tænks foreslåede model, nemlig at man betaler et direkte honorar for den rådgivning, man tilvælger, og ikke betaler, hvis man fravælger det, og at det er uafhængigt af den type rådgivning, man får. For det burde altså ikke være så meget sværere at rådgive, om det er det ene eller det andet produkt. Derved vil man jo sikre sig imod, at forbrugerne, investorerne bliver misledt.

Så jeg kan egentlig ikke forstå ministerens argumenter imod det. Så vil ministeren ikke prøve igen at fortælle mig, hvordan det giver et mindre frit valg at tage den foreslåede model fra Forbrugerrådet Tænk?

Ministeren.

Først og fremmest har vi i lovforslaget lagt vægt på det, som en række ordførere faktisk også har været inde på, og som jeg også gerne selv vil understrege, nemlig på en direktivnær implementering. For regeringen er det vigtigt, at vi både støtter op om og sikrer forbrugerne de bedst mulige vilkår, men at vi også gør det her på en måde, som jeg synes er hensigtsmæssig. Og jeg må sige, at jeg i sondringen mellem det forslag, regeringen har fremsat, og de kommentarer, som er kommet fra Forbrugerrådet, synes, at regeringsforslaget absolut giver mest mening.

Jeg må så bede ordføreren om at præcisere, hvad det er, der skulle være problemet ved det, som regeringen har fremlagt. Jeg noterede mig det sådan, at ordføreren i sit indlæg var inde på, at man godt kunne gå videre i forhold til hele spørgsmålet om, hvorvidt der var flere, der skulle være omfattet af et totalforbud. Og sådan som jeg hørte ordføreren, lagde ordføreren op til, at man skulle have et totalforbud, og det er jeg sådan set modstander af.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det har jeg jo forstået. Det, jeg spørger ministeren om, er, om han vil komme med nogle argumenter for, at den model, som Forbrugerrådet Tænk foreslår – altså hvor det er produktneutralt, hvor man betaler direkte for den rådgivning, man får, og hvor man kan tilvælge eller fravælge ud fra et godt liberalt synspunkt – skulle være en dårligere løsning end det her, hvor det eneste argument jo handler om at sikre de såkaldte rådgivere nogle flere penge i lommen. Det er det eneste argument. Ellers må ministeren overbevise mig.

Ministeren.

Det ved jeg ikke om jeg er i stand til – ud fra en historisk viden om, hvorvidt jeg kan overbevise fru Lisbeth Bech Poulsen om noget som helst. Men jeg kan hvert fald sige, at det, som er baggrunden for forslaget, og det, som jeg også argumenterede med, jo er, at vi gerne vil give mulighed for, at finansielle institutioner, når de leverer en rådgivning, også kan få en økonomisk belønning for det. Og der må jeg sige: Hvad er problemet i det? Hvad er problemet i den model, som er skitseret? Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad Lisbeth Bech Poulsen kunne have imod det, ud over at jeg har noteret mig, at fru Lisbeth Bech Poulsen lægger op til at støtte et totalforbud, og det er jeg bare imod.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak til ministeren. Jeg vil gentage det spørgsmål, jeg også var lidt inde på i min tale, og som jeg synes det er vigtigt vi får belyst. Så jeg vil egentlig bare have ministerens refleksion over det her med, hvordan man kan skelne mellem formidlingsprovisioner, der skaber interessekonflikt, og formidlingsprovisioner, der ikke skaber interessekonflikt. Hvis en person får penge for at anbefale noget særligt og ikke for noget andet, er der vel automatisk en form for interessekonflikt deri?

Ministeren.

Jamen altså, det tror jeg sådan set gerne jeg vil prøve at uddybe i en klar, skriftlig besvarelse for netop at understrege nogle af de pointer, der er her. Jeg noterede mig også, at Alternativet overvejende synes, det er et lovforslag, der går i den rigtige retning, men måske gerne ser yderligere præciseringer og yderligere skærpelser. Men hele det der spørgsmål vil jeg gerne besvare med nogle eksempler, så det bliver tydeliggjort, hvad der er forståelsen af det, der står i lovforslaget. Og det vil jeg selvfølgelig oversende skriftligt.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.