Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 158 stillet af udvalget den 21. april
efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilsende udvalget en analyse af, hvor stort et sort uran-
marked der findes på globalt plan og hvor store mængder uran på globalt
plan, man p.t. ikke ved, hvor befinder sig, og som derfor potentielt kan
være i hænderne på diktatorer, terrorister eller andre, som den demokrati-
ske del af verden ikke ønsker, skal have adgang til uran eller lignende
råstoffer, der potentielt kan anvendes til masseødelæggelsesvåben.
Svar:
En analyse af omfanget af illegal handel mv. af nukleart materiale vil i
høj grad bero på efterretningsmæssig information, som Erhvervs- og
Vækstministeriet ikke har adgang til.
Det kan dog oplyses, at IAEA har en database ”IAEA incident and traffi-
cking data”, hvorfra IAEA årligt opgør konkrete hændelser, der involve-
rer radioaktivt og nukleart materiale, der falder ud af myndighedernes
kontrol. Der er tale om deltagende landes frivillige og fortrolige indrap-
porteringer af konkrete hændelser.
IAEA udgiver regelmæssigt oplysninger om indrapporterede hændelser.
Den seneste offentlige IAEA rapport fra 2015 omfatter perioden 1993 –
2014, hvor der er indrapporteret 2,734 hændelser.
Det fremgår af rapporten, at der har været 21 sager om ulovlig besiddelse
eller relateret kriminelle aktiviteter vedrørende højt beriget nukleart mate-
riale i perioden fra 1993 - 2014.
Som det fremgår af IAEA’s rapport, er det vanskeligt at bruge databasens
informationer til at beskrive omfanget af et illegalt marked for nukleart
materiale. Databasen er dog en vigtig komponent i IAEA’s arbejde med at
forbedre nuklear sikring på globalt plan. På det seneste topmøde om nu-
klear sikring i Washington fra den 31. marts - 1. april 2016, hvor statsmi-
nisteren deltog, var der bl.a. fokus på tiltag til at forbedre sikring ved nu-
kleare installationer og herunder sikre, at terrororganisationer som f.eks.
islamisk stat ikke får adgang til nukleare og radiologiske materialer.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk