Grønlandsudvalget 2015-16
L 158
Offentligt
1633881_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 158 stillet af udvalget den 9. maj
2016 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
I lovforslagets § 6 står, at Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed,
ligesom der i § 7 står, at eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om
tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse
efter §§ 3 og 4. Kan ministeren bekræfte, at Danmark med lovforslaget
overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladel-
ser, hvad angår rækken af såkaldte ”produkter” med dobbelt anvendelse
(dual-use produkter) udover blot uran?
Svar:
Jeg skal henvise til lovforslagets pkt. 3.4 og 3.6, hvor hhv. de internatio-
nale eksportkontrolforpligtelser for Danmark og Grønland samt gældende
ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use produkter i Grønland er
beskrevet. Der er med L 158 således ikke tale om, at Danmark overtager
kompetence fra Grønland, hverken hvad angår eksport af uran eller ek-
sport af andre produkter med både civil og militær anvendelse, men at der
nu indføres et kontrolsystem, der vil muliggøre eksport af disse produkter
under overholdelse af kongerigets internationale forpligtigelser.
Jeg vil samtidig henvise til udenrigsministerens svar på spørgsmål 2 til L
155, hvori udenrigsministeren præciserer, at L 155 og L 158 angående
hhv. sikkerhedskontrol og eksportkontrol kun omfatter de udenrigs-, for-
svars- og sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af
produkter og teknologi, der kan anvendes til masseødelæggelsesvåben,
hvilket er rigsanliggender.
Jeg vil endeligt understrege, at formålet med eksportkontrol alene er at
sikre, at fx uran eksporteret fra Grønland ikke bliver anvendt til fremstil-
ling af kernevåben, eller at fx laboratorieteknologi ikke anvendes til frem-
stilling af biologiske våben.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen