Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 4
Offentligt
1621788_0001.png
13. april 2016
UPA 2016/104/106/107/108
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland
af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om
bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
De fire forskellige forslag til Inatisartutlove er: forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til
forslag til lov om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale,
endvidere forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. Anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven, forslag til
Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af
produkter med dobbelt anvendelse, samt
forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde.
De to af forslagene omhandler kontrolforanstaltninger og er ikke relateret til miljøet. Forslaget til
hjælpeanordninger har heller ikke direkte tilknytning til fjernelse af radioaktivt materiale og det
sidste forslag omhandler de hjælpeforanstaltninger, der skal etableres i forbindelse med ulykker, der
forårsager strålingsfare.
Råstofloven fra 2009, blev dengang vedtaget med bred opbakning. I 2010 blev råstofforvaltningen
overtaget af Selvstyret og ført hjem til Grønland. Danmark har stadig myndigheden hvad angår
udenrigspolitiske forsvars- og sikkerhedsspørgsmål og da råstofforvaltningen er blevet hjemtaget,
har vi forpligtet os til, at tage de næste skridt i samarbejde.
Herefter har Danmark og Grønland udarbejdet rapporter omkring uranudvinding og eksport heraf,
hvor man har fokuseret på de efterfølgende konsekvenser, som kan komme i kølvandet heraf, en
klar og tydelig information herom og der er i forbindelse hermed nedsat et udvalg i 2012, som
færdiggjorde sit arbejde i 2013 og som udkom i form af en rapport med anbefalinger, der bundede i
undersøgelser, der pegede på konkrete forhold der grundlæggende skal følges.
Udvalget har undersøgt de erfaringer, som andre lande konkret har indhøstet i denne forbindelse,
ligesom den gældende grønlandske og danske lovgivning og gældende vedtægter, er grundigt
undersøgt; der er kigget på andre landes regelsamlinger og forpligtelser og disse valide oplysninger
 L 158 - 2015-16 - Bilag 4: Ordførerindlæg fra Inatsisartuts første behandling af forslaget
bunder i en række anbefalinger, hvorfor man nu har et godt og solidt grundlag, at fortsætte det
videre arbejde på i en fremadrettet proces.
I Siumut finder vi det vigtigt, at erhverv så vidt som muligt er flerstrenget, om det drejer sig om
levende eller ikke-levende ressourcer, så skal vi sørge for, at få det størst mulige udbytte såvel
beskæftigelsesmæssigt som økonomisk.
Det bliver særligt vigtigt at sørge for, mens vi endnu har de ikke-levende ressourcer, at kunne få
udviklet nye erhverv, således, at vi kan benytte de ikke fornybare ressourcer der kommer herfra til,
at tage nye skridt til at komme videre.
I Siumut er vi fuldt ud klar over, at det er på høje tide, at udvikle nye erhverv herhjemme, hvilket er
hovedsårsagen til, at vi åbner op for lukkede døre, for de der med et sikkerhedsmæssigt grundlag vil
udnytte vore kendte råstofressourcer.
Det, at vi hidtil kun har haft fiskeriet som vores hovedindtægtskilde, har selvfølgelig påvirket landet
og vor levevis i større udstrækning, det er derfor Siumut magtpåliggende, at arbejde ihærdigt for, at
vi får et flerstrenget erhverv, således, at disse i forening kan medvirke som en løftestang til
samfundets udvikling. Ved at satse på disse vil vi stå stærkere økonomisk og levestandardmæssigt,
hvilket vi i dag allerede nu har hårdt brug for.
Man skal ikke tage fejl af Siumuts krav til råstofsektoren; således er det vigtigt at der drives
udvinding med behørig hensyn til naturen og miljøet. Grønland, det store land, har forpligtelser i
forhold til, at sætte gang i råstofsektoren, hvor det vigtigste er, så vidt det er muligt, at sætte
sikkerheden i højsædet og hvor man må skele til andre landes erfaringer med de aftaler, der er
indgået og derigennem bruge disse som løftestang til den nødvendige udvikling.
Efter nultolerancen til uran er blevet ophævet, har vort land et ansvar for, at sikre kontrollen fra
Grønland og sætte de bedst mulige rammebetingelser, som skal være fuldt ud på højde med andres
lande håndtering af uranudvinding, så vi opnår den bedst mulige sikkerhed.
Aftalerne indebærer, at der iværksættes sikkerhedsforanstaltninger for, at sikre, at uranen kun
benyttes til fredelige formål, der udfra et forsvars- og sikkerhedsperspektiv forpligter til, at deltage
heri og, at man i forbindelse med handel og salg via kontrol sikrer sig, at de udvundne produkter
ikke kommer i hænderne på hære og krigere og, at man sikrer sig, at der ikke produceres
masseødelæggelsesvåben af de udvundne produkter.
Når aftalerne godkendes, så træder de forskellige krav om anmeldepligt og rapporteringspligt fra
IAEA i kraft. Dermed træder en lang række procedurer i kraft omkring kontrol- og rapporterings-
pligt og vi er vidende om, at der er chancer for, at der kan forekomme kriminalitet, hvorfor det er
naturligt, at vi tiltræder de internationale bestemmelser og forordninger omkring beredskab samt i
tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde.
Vi har fra Siumut ikke kunnet undgå, at bemærke modstanden imod uran, derfor er det vigtigt, at
huske på, at taget de forskellige råstoffer og deres udvinding i betragtning, så er uran et biprodukt,
som er en bestanddel i udvindingen af andre råstoffer, ligesom vi heller ikke er ubekendt med og
allerede har hørt de forskellige argumenter, som man er bekymret vorer, hvilket jo netop er årsagen
til, at man verden over har et ekstremt højt beredskab og sikkerhed, som allerede er etableret i andre
lande.
 L 158 - 2015-16 - Bilag 4: Ordførerindlæg fra Inatsisartuts første behandling af forslaget
Netop af samme årsag er vi da også glade for, at nogle af de argumenter, som man fra opppositionen
fremførte i forbindelse med sidste samling på Inatsisartut mødet, faktisk er blevet fulgt op, og er
fremsat som konkrete forslag, der fremlægges nu.
Der kan kun gennemføres råstofudvinding, såfremt det kan dokumenteres at aktiviteten ikke er til
fare for miljø- og sundhed. Vores råstoflov skal følges til punkt og prikke.
Fra Siumut finder vi det vigtigt, at uagtet om man er enig eller uenig, at man såvidt det overhovedet
er muligt, må veje tingene op imod hinanden, således, at de sikkerhedsmæssige rammer, der er sat
op for driften af disse miner, udøves ved, at alle samarbejder herom for derved, at kunne sikre sig,
at rammebetingelserne er synlige for alle og, at ingen er i tvivl om hvad de indebærer.
På det politiske plan er det vigtigt at sørge for, at de skrappe sikkerhedsforskrifter følges,
sikkerhedsmæssigt stærke rammebetingelser er vigtige, og de internationalt gældende aftaler som
man har meget erfaring med; vil blive fulgt og det giver tryghed efter Siumuts overbevisning.
På dette grundlag vil vi fra Siumut, set under èt, støtte op omkring de rammebetingelser, som er
foreslået og indstiller samtidig, at man inden andenbehandlingen af forslaget til behandling i Erh-
vervs- og arbejdsmarkedsudvalget.
Suka K. Frederiksen
Siumut