Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 Bilag 4
Offentligt
Naaja H. Nathanielsen
Løsgænger
FM 2016/104, 106, 107, 108
13. april 2016
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl.
anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af
udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Jeg mener ikke vi kan ignorere det faktum, at holdningen til uran er meget delt i det her land.
Jeg mener heller ikke vi kan ignorere det faktum, at denne splittelse er utroligt kluntet
håndteret politisk. Det nytter ikke at vende ryggen til uenigheden. Den forsvinder ikke
pludseligt. Modstanden mod uran har rod i noget meget dybere end partipolitik. Modstanden
har været konsistent siden ophævelsen af 0-tolerancen og den kan ikke ties ihjel. Vi bliver
nødt til at tage konflikten, i stedet for at løbe fra den. Derfor mener jeg at timingen for disse
forslag er helt forkert.
Det er uholdbart at vi forsøger at lægge låg på konflikten og det er dræbende for
investeringsklimaet.
Den første opgave vi har politisk, er at få skabt ro omkring spørgsmål om uran. Vi har hørt de
politiske partiers argumenter igen og igen. Men vi mangler at høre befolkningen. Jeg mener
ikke det giver mening at bruge tid på konventioner som disse, uden et klart mandat fra
befolkningen.
Jeg indstiller at disse forslag parkeres indtil der har været afholdt en folkeafstemning om
brydning af radioaktive mineraler. Uanset hvad man mener om brydning og eksport af
radioaktive mineraler må det efterhånden være klart at der er brug for brobygning, frem for
grøftegravning. Og brobygningen starter med en folkeafstemning.