Retsudvalget 2015-16
L 156
Offentligt
1636316_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2016
Formueretskontoret
Michelle Grambo Redden
2016-0037-0151
1964186
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om kreditaftaler (L 156), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 20. maj 2016.
Søren Pind
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 156 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorfor definitionen af kortfristet forbrugslån kun omfatter lån med en løbetid på maksimalt tre måneder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om kreditaftaler (L 156):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor definitionen af kortfristet
forbrugslån og dermed den obligatoriske betænkningsperiode
kun omfatter lån med en løbetid på maksimalt tre måneder og
ikke tilsvarende lån med en længere løbetid - f.eks. fire måne-
der?”
Svar:
Der lægges med lovforslaget op til, at den foreslåede obligatoriske be-
tænkningsperiode skal finde anvendelse i forhold til kreditaftaler, som ind-
gås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut,
uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjene-
steydelse, og hvis løbetid maksimalt er tre måneder.
Om baggrunden for denne afgrænsning henvises til pkt. 3.1.2.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at de kortfristede
forbrugslån bl.a. er kendetegnet ved, at hele kreditbeløbet og alle kredit-
omkostningerne skal betales tilbage inden for ganske kort tid efter lånets
optagelse. Hvis forbrugeren ikke har mulighed for at overholde denne til-
bagebetalingsfrist, tilbyder kreditgiverne i et vist omfang at forlænge lå-
nets løbetid eller indgå en afdragsordning. Dette er imidlertid forbundet
med gebyrer og yderligere renter, hvilket øger de samlede omkostninger
ved lånet betydeligt.
Det fremgår endvidere, at den valgte afgrænsning af kortfristede forbrugs-
lån svarer til den, som er lagt til grund af Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen i forbindelse med undersøgelsen af markedet for kviklån.
Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra maj 2015
om markedet for kviklån, side 12, at:
”Afgrænsningen på tre måneder baserer sig på den nuværende
praksis og struktur på markedet. Forbrugerombudsmanden har
i disse år et særligt fokus på forbrugslån af maksimalt tre må-
neders varighed, og udbyderne af kortfristede forbrugslån til-
byder udelukkende lån med en løbetid på under tre måneder.
På dagens marked er den maksimale løbetid 45 dage, og det
samlede lånebeløb samt kreditomkostninger skal tilbagebetales
på én gang.
2
L 156 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorfor definitionen af kortfristet forbrugslån kun omfatter lån med en løbetid på maksimalt tre måneder, til justitsministeren
De øvrige udbydere af forbrugslån på det danske marked tilby-
der primært lån, hvor løbetiden kan være flere år, og normalt er
lånebeløbene langt større for disse langfristede forbrugslån.
Der er derfor en sondring mellem almindelige forbrugslån og
kviklån.”
Det er på den ovennævnte baggrund Justitsministeriets vurdering, at der
særligt i forhold til de kortfristede forbrugslån med en løbetid på under tre
måneder er behov for, at forbrugeren gives mulighed for at genoverveje
lånet og sit lånebehov. Den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode er
således begrænset til disse lån.
3