Retsudvalget 2015-16
L 156
Offentligt
1627283_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. april 2016
Formueretskontoret
Mette Johansen
2016-0037-0151
1946165
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om kreditaftaler (L 156), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 28. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 156 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor der før fremsættelsen af lovforslaget ikke er foretaget en bredere undersøgelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om kreditaftaler (L 156):
”Kan ministeren redegøre for, hvorfor der før fremsættelsen af
lovforslaget ikke er foretaget en bredere undersøgelse, som og-
så omfatter andre usikrede lån, f.eks. større forbrugslån, i ste-
det for at der kun er fokuseret på de kortfristede lån?”
Svar:
Der lægges med lovforslaget op til, at den foreslåede obligatoriske be-
tænkningsperiode skal finde anvendelse i forhold til kreditaftaler, som ind-
gås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut,
uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjene-
steydelse, og hvis løbetid maksimalt er tre måneder.
Den obligatoriske betænkningsperiode vil således finde anvendelse på
kortfristede forbrugslån, som ydes uden sikkerhedsstillelse, uanset lånets
størrelse.
Om baggrunden for denne afgrænsning henvises til pkt. 3.1.2.2. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at de kort-
fristede forbrugslån adskiller sig fra andre kredittyper derved, at hele kre-
ditbeløbet og alle kreditomkostningerne skal betales tilbage inden for gan-
ske kort tid efter lånets optagelse. Hvis forbrugeren ikke har mulighed for
at overholde denne tilbagebetalingsfrist, tilbyder kreditgiverne i et vist om-
fang at forlænge lånets løbetid eller indgå en afdragsordning. Dette er
imidlertid forbundet med gebyrer og yderligere renter, hvilket øger de
samlede omkostninger ved lånet betydeligt.
Lovforslaget bygger på en rapport om markedet for kviklån, som Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen udgav i maj 2015.
Som anført under pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger viser
rapporten, der er baseret på en analyse af kviklånsmarkedet, bl.a., at tilba-
gebetalingsfristen i 2013 blev overskredet med mindst 30 dage i 25 pct. af
de oprettede lån, og at ca. 18 pct. af lånene blev sendt til inkasso. Det
fremgår samtidig af rapporten, at en undersøgelse blandt forbrugere, der
havde optaget mindre forbrugslån på under 12.000 kr. via en formular på
internettet, viste, at næsten 40 pct. af forbrugerne oplevede, at de samlede
kreditomkostninger ved lånene var højere, end de forventede, da de optog
lånet. Over halvdelen af forbrugerne havde desuden ikke overvejet alterna-
2
 L 156 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor der før fremsættelsen af lovforslaget ikke er foretaget en bredere undersøgelse, til justitsministeren
tiver inden optagelsen af lånet, og mere end 40 pct. fortrød efterfølgende,
at de havde optaget lånet.
Det er på den ovennævnte baggrund Justitsministeriets vurdering, at der
særligt i forhold til de kortfristede forbrugslån er behov for, at forbrugeren
gives mulighed for at genoverveje lånet og sit lånebehov. Den foreslåede
obligatoriske betænkningsperiode er således begrænset til disse lån.
3