UDENRIGSMINISTERIET
Dato 25. 05. 2016
Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 13. maj 2016.
GRU L 155 spørgsmål 16 stillet af
Grønlandsudvalget.
GRU L 155 spørgsmål 16:
Vil ministrene i forlængelse af besvarelserne af L 155 – spm. 2 og L 158 – spm. 4 udarbejde et
notat, som adresserer den bekymring, der er rejst under behandlingen af L 155 og L 158 i både
Folketinget og Inatsisartut om, hvorvidt de to lovforslag reelt udhuler Grønlands selvstyres
kompetence på råstofområdet? Her tænkes på, at Grønland på nuværende tidspunkt selv
beslutter om et råstof skal udvindes i Grønland, men at de grønlandske myndigheder ved
vedtagelse af L 155 og L 158 vil blive underlagt rigsmyndighederne i tilfælde af et ønske om
udvinding af uran eller andre radioaktive råstoffer. Herunder bedes ministrene forklare, om de
grønlandske myndigheder under de nuværende regler vil kunne beslutte at udvinde uranholdigt
materiale i Grønland, uanset om rigsmyndighederne vurderer, at der er tale om en udvinding
med udenrigs- og sikkerhedspolitiske implikationer.
Svar:
Grønland har efter selvstyreloven overtaget råstofområdet. Som en konsekvens har Grønland
kunnet beslutte at ophæve nul-tolerancen over for uran og andre radioaktive stoffer. Som det
fremgår af aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-,
forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran,
udstedes tilladelser til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af råstoffer i Grønland efter
råstofloven.
Afgrænsningen af de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til
uranudvinding og –eksport har været genstand for indgående analyser, herunder i forbindelse
med uranarbejdsgruppens rapport fra 2013. For en uddybning af disse juridiske analyser
henvises til bilag 1-4.
I opfølgningen på uranrapportens anbefalinger er der opnået enighed mellem regeringen og
Naalakkersuisit om det konkrete samarbejde og den konkrete afgrænsning af