13. april 2016
UPA 2016/104/106/107/108
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland
af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om
bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
De fire forskellige forslag til Inatisartutlove er: forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til
forslag til lov om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale,
endvidere forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. Anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven, forslag til
Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af
produkter med dobbelt anvendelse, samt
forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske
nødstilfælde.
De to af forslagene omhandler kontrolforanstaltninger og er ikke relateret til miljøet. Forslaget til
hjælpeanordninger har heller ikke direkte tilknytning til fjernelse af radioaktivt materiale og det
sidste forslag omhandler de hjælpeforanstaltninger, der skal etableres i forbindelse med ulykker, der
forårsager strålingsfare.
Råstofloven fra 2009, blev dengang vedtaget med bred opbakning. I 2010 blev råstofforvaltningen
overtaget af Selvstyret og ført hjem til Grønland. Danmark har stadig myndigheden hvad angår
udenrigspolitiske forsvars- og sikkerhedsspørgsmål og da råstofforvaltningen er blevet hjemtaget,
har vi forpligtet os til, at tage de næste skridt i samarbejde.
Herefter har Danmark og Grønland udarbejdet rapporter omkring uranudvinding og eksport heraf,
hvor man har fokuseret på de efterfølgende konsekvenser, som kan komme i kølvandet heraf, en
klar og tydelig information herom og der er i forbindelse hermed nedsat et udvalg i 2012, som
færdiggjorde sit arbejde i 2013 og som udkom i form af en rapport med anbefalinger, der bundede i
undersøgelser, der pegede på konkrete forhold der grundlæggende skal følges.
Udvalget har undersøgt de erfaringer, som andre lande konkret har indhøstet i denne forbindelse,
ligesom den gældende grønlandske og danske lovgivning og gældende vedtægter, er grundigt
undersøgt; der er kigget på andre landes regelsamlinger og forpligtelser og disse valide oplysninger