Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 3
Offentligt
4. april 2016
FM2016/107
Bilag 1
Forslag om Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart
materiale
Kapitel 1
Formål og definitioner mv.
§ 1.
Formålet med loven er at sikre, at nukleart materiale fra Grønland udnyttes til
fredelige formål, og at Kongeriget Danmark overholder sine internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1. Nukleart materiale:
Malm, udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale.
2.
Malm: Enhver malm, der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer, jf. stk. 2, indeholder
stoffer, som gør det muligt ved kemiske og fysiske behandlinger at fremstille
udgangsmateriale.
3.
Udgangsmateriale: a) Uran,
som indeholder den isotopsammensætning, der forefindes i
naturen, b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale, c) thorium, d)
ethvert af de forannævnte materialer i form af metal, legeringer, kemiske forbindelser
eller koncentrater, og e) ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere af
ovennævnte materialer i fastsatte koncentrationer, jf.
stk. 2.
4.
Specielt fissilt materiale: a) Plutonium
239, b) uran 233, c) uran beriget med uran 235
eller 233, d) ethvert produkt indeholdende et eller flere af ovennævnte isotoper, og e)
andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2.
5.
Anlæg: Reaktor, kritisk anlæg, omdannelsesanlæg, fabrikationsanlæg,
oparbejdningsanlæg, isotopadskillelsesanlæg, særskilt oplagringsanlæg, anlæg til
behandling eller oplagring af affald og alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller
specielt fissilt materiale normalt benyttes.
6.
Den nukleare brændselscyklus:
Alle aktiviteter i forbindelse med produktion af
atomenergi fra brydning af malm over etablering og drift til og med nedlæggelse af
kernekraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald.
Stk. 2.
Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2, anførte
gennemsnitskoncentrationer, de i stk. 1, nr. 3, anførte koncentrationer, og de i stk. 1, nr. 4,
anførte andre fissile materialer svarende til det, der er fastsat i medfør af Euratom-traktatens
artikel 197.
§ 3.
Udenrigsministeren er som myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark
ansvarlig for efterlevelse af kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Stk. 2.
Beredskabsstyrelsen varetager opgaver vedrørende sikkerhedskontrol, herunder
fastsætter særlige kontrolbestemmelser, udøver tilsyn og kontrol med overholdelse af
sikkerhedskontrolforpligtelser og foretager sikkerhedskontrolinspektioner, jf. §§ 4-6 og 8.
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Stk. 3.
Udenrigsministeren kan efter forhandling med Naalakkersuisut bemyndige
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til at bistå Beredskabsstyrelsen med
at modtage anmeldelse efter § 4, stk. 1-4, og indberetning efter stk. 5, at modtage
rapportering og regnskab efter § 5, stk. 1-3, at fremsende afgørelser efter § 6, stk.1, samt at
udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter § 8, stk. 1 og stk. 3-4.
Kapitel 2
Anmeldelsespligt mv.
§ 4.
Den, der etablerer eller driver et anlæg, hvor nukleart materiale kan udnyttes, er
omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse af grundlæggende tekniske data
for anlægget og om nukleart materiale, der udnyttes på anlægget.
Stk. 2.
Den, der herudover besidder nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol
og skal foretage anmeldelse herom.
Stk. 3.
Den, der udvinder malm, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage
anmeldelse af grundlæggende tekniske data og oplysninger om malmudvindingen.
Stk. 4.
Den, der uden at være omfattet af stk. 1-3 foretager transport eller midlertidig
opbevaring af nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage
anmeldelse herom.
Stk. 5.
Den, der i øvrigt udfører aktiviteter relateret til den nukleare brændselscyklus,
hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal
foretage indberetning herom.
Stk. 6.
Den, der besidder slutprodukter, som udnyttes til ikke-nukleare formål, og hvori
der indgår nukleart materiale, som i praksis ikke kan genvindes, er ikke omfattet af
sikkerhedskontrol og skal ikke foretage anmeldelse.
Stk. 7.
Anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5 skal ske til
Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 8.
Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og indberetning
efter stk. 1-5 og om de grundlæggende tekniske data og oplysninger, som skal være omfattet
af anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5. De nærmere fastsatte regler vil
skulle svare til relevante regler for sikkerhedskontrol inden for Det Europæiske
Atomenergifællesskab med de ændringer, der kan begrundes i grønlandske forhold samt
sikre efterlevelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
§ 5.
Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 1, skal have et system med
grundlæggende tekniske data og oplysninger om anlægget, om udnyttelse af nukleart
materiale, regnskabs- og driftsoversigter samt om overførsel af nukleart materiale og skal
fremsende rapportering og regnskab herfra.
Stk. 2.
Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 2, skal have et regnskabs- og
kontrolsystem for nukleart materiale og skal fremsende rapportering og regnskab herfra.
Stk. 3.
Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 3, skal have et system med
grundlæggende tekniske data og oplysninger om malmudvindingen samt om overførsel af
malm og skal fremsende rapportering og regnskab herfra.
2
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Stk. 4.
Rapportering og regnskab efter stk. 1-3 skal ske til Beredskabsstyrelsen, jf. dog §
3, stk. 3.
Stk. 5.
Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler, der svarer til relevante regler for
sikkerhedskontrol inden for Det Europæiske Atomenergifællesskab med de ændringer, der
kan begrundes i grønlandske forhold, om
1) de systemer og de grundlæggende tekniske data og oplysninger, som efter stk. 1-3 skal
være indeholdt i disse,
2) det målesystem, som skal danne grundlag for regnskaber efter stk. 1-3,
3) de oplysninger om overførsler og forsendelser, som skal være indeholdt i systemer efter
stk. 1-3,
4) fremsendelse af rapportering og regnskaber mv. efter stk. 1-3, herunder om form,
indhold og hyppighed og
5) krav til den forudgående anmeldelse efter stk. 1-3 af overførsler af nukleart materiale og
forsendelser af malm.
§ 6.
På baggrund af anmeldelse og indberetning efter § 4, stk. 1-5, og på baggrund af
eventuelle oplysninger, der er meddelt i henhold til forskrifter, der er fastsat i medfør af § 4,
stk. 8, og § 5, stk. 5, fastsætter Beredskabsstyrelsen særlige kontrolbestemmelser over for
den pågældende.
Stk. 2.
Beredskabsstyrelsens afgørelse om fastsættelse af særlige kontrolbestemmelser
efter stk. 1 kan påklages til udenrigsministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
§ 7.
Udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i
medfør af § 2, stk. 2, § 4, stk. 8, og § 5, stk. 5.
Kapitel 3
Tilsyn og Kontrol
§ 8.
Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser,
der følger af denne lov eller forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, og særlige
kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Stk. 2.
Den, der er omfattet af § 4, skal på forlangende meddele enhver oplysning, der er
af betydning for varetagelse af tilsyn med overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne,
til Beredskabsstyrelsen.
Stk. 3.
Beredskabsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation
adgang til
1) lokaliteter, materialer og udstyr, der er omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov
eller forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov,
2) andre lokaliteter og informationer, der angår anlæg, materialer, udstyr, eller aktiviteter,
der er omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, og
3) øvrige lokaliteter, når det følger af Kongeriget Danmarks internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser eller er en forudsætning for, at Kongeriget Danmark kan
overholde disse.
3
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Stk. 4.
Beredskabsstyrelsen kan i forbindelse med adgang efter stk. 3 udføre de fornødne
kontrolforanstaltninger, herunder foretage målinger og udtage prøver, af hensyn til at sikre
overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser efter denne lov og forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Stk. 5.
Beredskabsstyrelsen kan meddele den, der er underlagt sikkerhedskontrol efter
denne lov, de pålæg, som er fornødne til at sikre overholdelsen af
sikkerhedskontrolforpligtelser, der gælder efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, og de særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Stk. 6.
Beredskabsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde forlange, at brug af anlæg omfattet af
§ 4, stk. 1, standses samt helt eller delvis inddrage eller sætte nukleart materiale, der indgår i
anlægget, under administration, indtil der er taget stilling til, under hvilke
sikkerhedskontrolbetingelser brug af anlægget kan genoptages. Tilsvarende gælder for den
udvinding af malm, som er omfattet af § 4, stk. 3, ligesom nukleart materiale, som er
omfattet af § 4, stk. 2, helt eller delvis kan inddrages eller sættes under administration.
Stk. 7.
Beredskabsstyrelsen skal i videst muligt omfang orientere grønlandske
myndigheder forud for, at der træffes afgørelser efter stk. 5-6.
Stk. 8.
Beredskabsstyrelsen kan bemyndige danske myndigheder til på styrelsens vegne at
udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter stk. 1 og stk. 3-4 med henblik på, at
inspektører fra IAEA kan ledsage disse, jf. § 9.
Stk. 9.
Beredskabsstyrelsens afgørelser efter stk. 5-6 kan påklages til udenrigsministeren.
Stk. 10.
Udenrigsministeren fastsætter efter forhandling med forsvarsministeren nærmere
regler om Beredskabsstyrelsens udøvelse af tilsyn.
§ 9.
Inspektører fra IAEA kan til enhver tid ledsage Beredskabsstyrelsen eller en
myndighed bemyndiget efter § 3, stk. 3, eller § 8, stk. 8, i forbindelse med udførelse af
tilsyns- og kontrolopgaver efter denne lov og forskrifter, der er fastsat i medfør af denne
lov.
Kapitel 4
Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
§ 10.
Ved en international overførsel af nukleart materiale udvundet i Grønland skal der
være indgået en mellemstatslig aftale mellem udenrigsministeren på vegne af Kongeriget
Danmark og det pågældende land herom.
Stk. 2.
I særlige tilfælde kan udenrigsministeren beslutte, at der kan ske international
overførsel af mindre mængder nukleart materiale udvundet i Grønland, uden at der er
indgået en mellemstatslig aftale herom.
Stk. 3.
Udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at træffe beslutning
efter stk. 2.
4
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Kapitel 5
Foranstaltninger
§ 11.
Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den, som
1) undlader at overholde sikkerhedskontrolforpligtelser, der følger af denne lov eller
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, eller særlige kontrolbestemmelser, der er
fastsat efter § 6, stk. 1,
2) meddeler urigtige eller vildledende oplysninger til eller fortier oplysninger over for
tilsynsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2,
3) undlader at give adgang til inspektioner og gennemførelse af de fornødne
kontrolforanstaltninger, jf. § 8, stk. 3-4, eller
4) undlader at efterkomme pålæg mv., som er meddelt til den pågældende efter denne lov,
jf. § 8, stk. 5-6, eller efter forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes foranstaltning for den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
§ 12.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter
reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
5
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1. INDHOLDSFORTEGNELSE
2. INDLEDNING
3. BAGGRUND FOR LOVFORSLAGET
3.1. Ophævelse af nultolerancepolitikken
3.2. Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til
udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland
3.3. Internationale sikkerhedskontrolforpligtelser for Danmark og Grønland
3.3.1. Kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser
3.3.2. IAEA’s sikkerhedskontrolforpligtelser
4. GÆLDENDE RET
4.1. Varetagelse af sikkerhedskontrol i Danmark
4.2. Varetagelse af sikkerhedskontrol i Grønland
5. HOVEDPUNKTER I LOVFORSLAGET
5.1. Formål og definitioner mv.
5.2. Anmeldelsespligt mv.
5.3. Tilsyn og kontrol
5.4. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
5.5. Foranstaltninger
6. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
6.1. Udenrigsministeriet
6.1.1. Administrative konsekvenser
6.1.2. Merudgifter
6.2. Forsvarsministeriet
6.2.1. Administrative konsekvenser
6.2.2. Merudgifter
7. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET MV.
8. DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERE
9. DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
10. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
11. HØRTE MYNDIGHEDER MV.
12. SAMMENFATTENDE SKEMA
13. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
BILAG 1:
FÆLLESERKLÆRING MELLEM UDENRIGSMINISTERIET OG DEPARTEMENTET FOR ERHVERV,
ARBEJDSMARKED OG HANDEL OM SIKKERHEDSKONTROL MED NUKLEARE MATERIALER
6
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
2. INDLEDNING
Lovforslaget regulerer sikkerhedskontrol med nukleart materiale i Grønland med henblik på
at sikre den fredelige udnyttelse af nukleart materiale, herunder uran, og for at leve op til
Kongeriget Danmarks internationale sikkerhedskontrolforpligtelser på området. Inatsisartut
(Grønlands Landsting) vedtog den 24. oktober 2013 en principbeslutning om at ophæve den
såkaldte nul-tolerancepolitik for efterforskning og udvinding af uran og andre radioaktive
stoffer i Grønland. Forud for denne beslutning blev der nedsat en arbejdsgruppe med
deltagelse af danske og grønlandske myndigheder (herefter uranarbejdsgruppen), der
analyserede de samlede konsekvenser af, at Kongeriget Danmark kunne blive
uranudvindende- og eksporterende. I arbejdsgruppens Rapport om udvinding og eksport af
uran (herefter uranrapporten) fra oktober 2013 blev det blandt andet konkluderet, at der var
et behov for at etablere et system til at implementere de internationale forpligtelser for at
føre sikkerhedskontrol med nukleart materiale, samt at udvinding og eksport af uran fra
Grønland skulle ske i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. I
opfølgningen på uranarbejdsgruppens rapport vurderes det, at der er behov for et nyt
lovgrundlag for at efterleve sikkerhedskontrolforpligtelserne for Grønland.
3. BAGGRUND FOR LOVFORSLAGET
3.1. Ophævelse af nul-tolerancepolitikken
Efter lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre (herefter selvstyreloven) har
selvstyret den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Grønlands
Selvstyre overtog råstofområdet den 1. januar 2010 efter selvstyreloven. Råstofområdet i
Grønland reguleres af Inatsisartutlov nr. 7. af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor (råstofloven). Tilladelser til forundersøgelser, efterforskning
og udnyttelse af råstoffer i Grønland udstedes efter råstofloven.
Det såkaldte nul-toleranceprincip har været gældende i Grønland i en årrække frem til 2013.
Den praktiske udmøntning heraf har indebåret et generelt forbud mod efterforskning af uran
og andre radioaktive stoffer og udvinding heraf. Begrebet uran og andre radioaktive stoffer
har været anvendt i en efterforskningsmæssig kontekst i Grønland med henblik på at kunne
fastslå, at de bjergarter der er blevet efterforsket indeholdt så lidt radioaktivt materiale, at
det med sikkerhed kunne siges, at der ikke udførtes uranefterforskning.
I forbindelse med et grønlandsk ønske i 2012 om at ophæve den såkaldte nul-
tolerancepolitik, bl.a. for at sikre rentabiliteten af minedrift på visse lokaliteter, opstod der et
behov for at analysere de samlede konsekvenser heraf for hele Kongeriget Danmark. Det
skyldes, at uran adskiller sig fra andre grundstoffer ved ud over civilt brug bl.a. at kunne
anvendes til fremstilling af kernevåben. Bjergarter i Grønland kan desuden indeholde
grundstoffet thorium, der også kan bruges til fremstilling af fissilt materiale, der kan
benyttes til kernevåben. Der er opbygget et omfattende internationalt system med både
7
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
folkeretligt bindende forpligtelser og mindre forpligtende retningslinjer for at sikre
gennemsigtighed og kontrol med alle faser af udvinding og eksport af uran. Thorium er også
omfattet af de internationale kontrolforanstaltninger, men benyttes endnu ikke i særligt vidt
omfang som brændsel.
Grønland har kompetencen til at kunne ophæve nul-tolerancepolitikken, men udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer vil berøre hele Kongeriget Danmarks udenrigs-,
forsvars- og sikkerhedspolitik og er derfor et anliggende, som kræver et samarbejde mellem
Danmark og Grønland.
I foråret 2013 blev der nedsat en uranarbejdsgruppe med deltagelse af danske og
grønlandske myndigheder vedrørende konsekvenserne af en eventuel beslutning om at
ophæve nul-tolerancepolitikken og muligheden for udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer. I rapporten anbefaledes det, at udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer skal ske i overensstemmelse med de højeste internationale standarder.
Det konstateredes videre, at en række internationale forpligtelser i form af konventioner
inden for nuklear sikkerhed og sikring ikke var gældende for Grønland. Der var desuden
behov for at etablere et system til at implementere Det Internationale Atomenergiagenturs
(herefter IAEA) sikkerhedskontrolsystem, ligesom der var et behov for at etablere de
lovgivningsmæssige og administrative rammer for eksportkontrol for at leve op til
Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser efter Traktaten om ikke-spredning af
kernevåben, IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol, FN’s Sikkerhedsråds
Resolution 1540/2004, FN-sanktioner og våbenembargoer samt de internationale
eksportkontrolregimer, Nuclear Suppliers Group, Australien Gruppen, Wassenaar og
Missile Technology Control Regime, hvor Nuclear Suppliers Group er af særlig relevans for
håndtering af eksportkontrol i relation til nukleart materiale, herunder uran.
Uranarbejdsgruppen anbefalede også, at der blev udarbejdet en overordnet samarbejdsaftale
mellem Danmark og Grønland om de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold,
der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.
Inatsisartut (Landstinget) vedtog den 24. oktober 2013 en principbeslutning om at ophæve
nul-tolerancepolitikken, og der blev etableret en proces for Danmarks og Grønlands videre
arbejde med at implementere uranrapportens anbefalinger inden for en toårig tidshorisont.
Hensigten var, at Danmark og Grønland ved udgangen af 2015 skulle have den nødvendige
lovgivning og administrative systemer på plads, og at Grønland blev omfattet af alle
relevante internationale konventioner, for at udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer fra Grønland kan leve op til de internationale forpligtelser samt højeste
internationale standarder. Som følge af udskrivelsen af landstingsvalg i Grønland i 2014 og
udskrivelse af folketingsvalg i 2015 blev den fælles målsætning justeret til første halvdel af
2016, således at Naalakkersuisut (landsstyret) herefter vil have mulighed for at meddele
godkendelse til at iværksætte udnyttelsesforanstaltninger for at udvinde uran.
Det bemærkes, at mens der i forbindelse med ophævelse af den såkaldte nul-tolerancepolitik
bruges betegnelsen uran og andre radioaktive stoffer, da dette er rettet mod
8
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
efterforskningsdelen, benyttes der i lovforslaget betegnelsen nukleart materiale som
defineret i § 2, stk. 1, nr. 1. Det skyldes, at sikkerhedskontrol er rettet mod
kontrolforanstaltninger for blandt andet uranmalm og thoriummalm, der er blevet udvundet,
og som efterfølgende kan indgå i den nukleare brændselscyklus som defineret i § 2, stk. 1,
nr. 6.
3.2 Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der
knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland
Der blev den 26. januar 2016 indgået en aftale mellem den danske regering og
Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold,
der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Et
hovedelement i aftalen er en gensidig informationsmekanisme, der sikrer, at de relevante
danske og grønlandske myndigheder holder hinanden tæt og gensidigt underrettet om alle
forhold af betydning, for at sikre varetagelse af rigsfællesskabets samlede interesser i
forbindelse med udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer fra Grønland.
Samarbejdsaftalen udgør en ramme for det samlede aftalekompleks.
Der er i tilknytning hertil udarbejdet to fælleserklæringer mellem danske og grønlandske
myndigheder om den fremtidige varetagelse af henholdsvis sikkerhedskontrol med nukleart
materiale og eksportkontrol med dual-use produkter og teknologi. Der er desuden
udarbejdet en aftale efter selvstyrelovens § 4 om dele af kompetencen vedrørende nuklear
sikkerhed i forhold til udvinding af uran i Grønland, der vedrører sagsområder, der alene
angår grønlandske anliggender.
Fælleserklæringen mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer blev indgået den
26. januar 2016. Fælleserklæringen om sikkerhedskontrol er det politiske fundament for at
fremsætte dette lovforslag, for efterfølgende at udstede administrative forskrifter samt for at
etablere og implementere de nødvendige administrative systemer. Fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol afspejler den gældende kompetencefordeling mellem Danmark og
Grønland, hvor beskrivelsen af den praktiske arbejdsdeling mellem Danmark og Grønland
angiver de opgaver, der følger af behovet for at varetage Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolforpligtelser. Der vil være tale om et tæt samarbejde mellem relevante
danske og grønlandske myndigheder og tæt koordination i forhold til centrale beslutninger.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel vil skulle bistå ved udførelsen af en
række konkrete opgaver, hvilket beskrives nærmere i punkt 5.1. I fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol understreges Danmarks og Grønlands enighed om at sikre efterlevelse af
IAEA’s sikkerhedskontrolforpligtelser. Der er endvidere enighed om i praksis at
gennemføre regler om sikkerhedskontrol, der svarer til relevante dele af EU’s regulering af
sikkerhedskontrol (Kommissionens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar 2005
om anvendelse af sikkerhedskontrol indenfor Euratom (herefter Euratom forordning
302/2005)), der er gældende ret i Danmark. Det understreges endvidere, at der er et fælles
ønske om at leve op til de højeste internationale standarder for uraneksporterende stater ved,
at international udførsel af nukleart materiale udvundet i Grønland er betinget af en
mellemstatslig modtagerstatsaftale.
9
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter og
teknologi blev indgået den 26. januar 2016. Fælleserklæringen og den dertil knyttede
forudsete lovgivning (lovforslag nr. xx fremsat den xx) fastlægger strukturen for rigets
varetagelse af de internationale eksportkontrolforpligtelser i forbindelse med eksport af
nukleart materiale og øvrige produkter og teknologier med dobbelt anvendelse (dvs.
produkter med både civil og militær anvendelse) fra Grønland. Formålet er at sikre, at
sensitive produkter og teknologi ikke medvirker til udvikling og spredning af
masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til lande, der udgør en risiko for den
internationale fred, sikkerhed og stabilitet.
Aftale i henhold til selvstyrelovens § 4 om dele af kompetencen på området nuklear
sikkerhed blev indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Departementet for Finanser og Råstoffer den 29.
januar 2016. Det slås i aftalen fast, at Grønland har kompetencen på området nuklear
sikkerhed for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med nukleare anlæg, der bygges og
drives i forbindelse med minedrift.
Som opfølgning på uranrapporten har Landstinget den 2. december 2015 truffet
Inatsiatutbeslutninger (landstingsbeslutninger) om udtalelser om Naalakkersuisuts tiltræden
til ophævelse af territorial begrænsning for Grønland angående de seks internationale
konventioner relateret til nuklear sikring og sikkerhed. I forbindelse med denne proces, er
der udarbejdet notater, der beskriver indholdet af konventionerne, kompetencefordelingen
mellem Danmark og Grønland, eksisterende lovgivning og behovet for ny lovgivning og
administrative systemer. Samlet etableres hermed grundlaget for, at Grønland kan blive
omfattet af konventionerne.
3.3 Internationale sikkerhedskontrolforpligtelser for Danmark og Grønland
3.3.1. Kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser
Kongeriget Danmark er som medlem af FN omfattet af FN-pagtens målsætninger og
forpligtelser, herunder det i kapitel 1 erklærede formål om at opretholde mellemfolkelig fred
og sikkerhed. Det er en udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk kerneopgave for
Kongeriget at medvirke hertil. Som det fremgår af uranrapporten (kapitel 4), er de
internationale kontrolregimer for nukleart materiale samt IAEA's sikkerhedskontrol-system
forankret i dette formål.
Uran adskiller sig som nævnt i punkt 3.1. fra andre grundstoffer ved at være radioaktivt og
ved at kunne indgå i en nuklear brændselscyklus, der ud over civil anvendelse også kan
have forskellige former for militær anvendelse, herunder kernevåben. Heraf følger en
overordnet forpligtelse for Kongeriget Danmark til at sikre, at uran ikke indgår i illegitime
våbenprogrammer eller anvendes i forbindelse med terror. Uanset de konkrete bestemmelser
i de internationale kontrolregimer og IAEA's sikkerhedskontrol-system følger der alene
10
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
heraf således et behov for at kunne kontrollere alle led i den nævnte brændselscyklus,
herunder alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi.
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er fundamentet for den internationale
nedrustnings- og ikke-spredningsindsats og foreskriver etableringen af sikkerhedskontrol-
systemer. Dette er først og fremmest blevet udmøntet gennem IAEA’s sikkerhedskontrol-
system, der er folkeretligt bindende. Det udelukker dog ikke, at Kongeriget Danmark ud fra
de udenrigs-, forsvars-, og sikkerhedspolitiske interesser for hele Kongeriget kan vurdere, at
der kan være behov for kontrolforanstaltninger, der går videre end IAEA’s
sikkerhedskontrolsystem.
Det er også baggrunden for, at det i uranrapporten anbefales, at udvinding og eksport af
uran skal ske i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. Denne
anbefaling bygger bl.a. på uranrapportens punkt 7.2., hvor det fremgår, at uraneksporterende
lande som Canada, Australien og USA samt Det europæiske atomenergifællesskab
(Euratom) har udviklet en politisk praksis, der særligt tager sigte på forholdsregler i
forbindelse med eksport af nukleart materiale. Centralt for den politiske praksis, der i sin
konkrete form varierer fra land til land, er, at eksport af nukleart materiale er betinget af
indgåelse af bilaterale, statslige aftaler med modtagerlandet (modtagerstatsaftaler).
Aftalerne skal indeholde bindende forpligtelser i forhold til håndteringen af det modtagne
materiale, bl.a. i forhold til slutbrug, fysisk beskyttelse og betingelser vedrørende reeksport
med henblik på at undgå misbrug. Disse rammeaftaler suppleres altid med såkaldte
administrative arrangementer, der indeholder bestemmelser om den nødvendige notifikation
og rapportering til at sikre, at forpligtelser i modtagerstatsaftalen efterleves. Denne politiske
praksis opfylder de internationale forpligtelser, som følger af IAEA’s
sikkerhedskontrolsystem (se punkt 3.3.2.) og de politiske bindende forpligtelser, der følger
af eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group vedrørende formelle statsgarantier fra
modtagerstater (se uranrapportens afsnit 6.3.3.), men går også på nogle områder videre. En
anden fælles praksis blandt uranproducerende lande som USA, Canada og Australien er, at
malm er omfattet af eksportkontrol, selvom malm ikke er omfattet af eksportkontrol-listerne
over nukleart materiale fra eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group. På ovennævnte
baggrund forslås det i dette lovforslag, at international overførsel af nukleart materiale
udvundet i Grønland forudsætter en bilateral modtagerstatsaftale. Det foreslås endvidere i
lovforslag nr. xx. om eksportkontrol med dual use produkter og teknologi fra Grønland, der
fremsættes d. xx, at udførsel af malm i visse gennemsnitskoncentrationer kræver
eksporttilladelse.
3.3.2 IAEA sikkerhedskontrolforpligtelser for Danmark og Grønland
Danmark og Grønland er omfattet af de samme sikkerhedskontrolforpligtelser efter IAEA’s
regler, men for Danmarks vedkommende er IAEA sikkerhedskontrolaftalen og
tillægsprotokollen, jf. beskrivelse nedenfor, indgået mellem IAEA, Euratom og Euratoms
ikke-atomvåbenstater, mens Grønland – idet Grønland ikke er medlem af EU eller Euratom
– er omfattet af Kongeriget Danmarks bilaterale IAEA sikkerhedskontrolaftale samt
tillægsprotokol.
11
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Sikkerhedskontrolforpligtelserne handler overordnet om informationsdeling med IAEA
angående nukleart materiale og anlæg samt andre forhold af betydning for udvikling af den
nukleare brændselscyklus. Sikkerhedskontrolforpligtelserne over for IAEA indebærer et
folkeretligt bindende krav om rapportering og inspektionsadgang, udpegning af en ansvarlig
myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark og etablering og drift af et
elektronisk bogholderisystem til at føre regnskab og kontrol med nukleart materiale.
Danmark indgik en aftale med IAEA, der trådte i kraft den 1. marts 1972, om IAEA’s
sikkerhedskontrol (INFCIRC 176). Denne aftale blev med virkning fra den 21. februar 1977
erstattet af sikkerhedskontrolaftalen mellem Euratoms ikke-atomvåbenstater, Euratom og
IAEA (INFCIRC 193). Den oprindelige bilaterale sikkerhedskontrolaftale samt den
efterfølgende aftale mellem de ovenfor nævnte EU-medlemsstater, Euratom og IAEA havde
også gyldighed for Grønland. I forbindelse med Grønlands udtræden af EU og Euratom blev
Grønland med virkning fra den 31. januar 1985 igen omfattet af den oprindelige bilaterale
sikkerhedskontrolaftale mellem Kongeriget Danmark og IAEA. De to ovennævnte
sikkerhedskontrolaftaler for henholdsvis Danmark og Grønland er gennemført i Kongeriget
Danmark med den gældende bekendtgørelse nr. 315 af 27. juni 1972 om kontrol med den
fredelige udnyttelse af nukleart materiale (herefter gældende bekendtgørelse 315/1972), som
har hjemmel i § 8 i lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (herefter
atomanlægsloven).
Formålet med sikkerhedskontrol er defineret i artikel 28 i sikkerhedskontrolaftalerne
gældende for henholdsvis Danmark og Grønland som rettidig opdagelse af omdirigering af
signifikante mængder af nukleart materiale fra fredelige aktiviteter til kernevåben, til andre
nukleare sprænglegemer eller til ikke-kendte formål samt afskrækkelse fra sådan anvendelse
af nukleart materiale gennem risikoen for hurtig opdagelse. For at opnå ovenstående formål
har IAEA defineret tre sikkerhedskontrol formål, der er fælles for alle stater, der har indgået
en sikkerhedskontrolaftale med IAEA:
1) At opdage ikke-deklareret nukleart materiale og aktiviteter i staten.
2) At opdage ikke-deklareret produktion eller behandling af nukleart materiale på anlæg
eller lokaliteter udenfor anlæg.
3) At opdage omdirigering af deklareret nukleart materiale på anlæg og lokaliteter
udenfor anlæg.
Det fremgår af artikel 2 i sikkerhedskontrolaftalen gældende for henholdsvis Danmark og
Grønland, at udgangsmateriale og specielt fissilt materiale, der benyttes til fredelige formål i
Kongeriget Danmark, er underlagt IAEA’s sikkerhedskontrolforpligtelser. IAEA’s
forpligtelser omfatter også uranmalmkoncentrat (også kendt som yellowcake), beskrevet i
de særlige bemærkninger til § 2, stk. 1, nr. 6, der eventuelt vil blive produceret i Grønland.
Uranmalmkoncentrat er omfattet af informationsforpligtelse over for IAEA angående
mængde, sammensætning og bestemmelsessted ved eksport og import, som det fremgår af
artikel 34 (a) og 34 (b) i sikkerhedskontrolaftalen gældende for henholdsvis Danmark og
Grønland. Denne forpligtelse gælder ikke bare for uranmalmkoncentrat, men for ethvert
12
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
materiale (inklusiv malm), der indeholder
uran og thorium, og som direkte eller indirekte
eksporteres til en ikke-atomvåbenstat, medmindre materialet er eksporteret specifikt til ikke-
nukleare formål.
Uranmalmkoncentrat er som udgangspunkt ikke omfattet af de fulde IAEA
sikkerhedskontrolforpligtelser i medfør af artikel 34 (c), som angår udgangsmateriale, der
har nået en sådan sammensætning og renhed, at det kan benyttes til brændselsfremstilling
eller beriges isotopisk. De fulde sikkerhedskontrolforpligtelser fra IAEA, herunder
inspektionsadgang,
følger af
artikel 42-45, artikel 48, artikel 49, artikel 51-58, artikel 62-67
og artikel 71-89 i sikkerhedskontrolaftalerne gældende for henholdsvis Danmark og
Grønland. Som det fremgår i punktet nedenfor, er der desuden yderligere
rapporteringsforpligtelser for produktion af uranmalmkoncentrat i medfør af
tillægsprotokollen.
Mindre mængder af nukleart materiale, der kan genvindes, eller nukleart materiale, som
udelukkende bruges til ikke-nukleare aktiviteter, kan af IAEA indrømmes fritagelse fra
sikkerhedskontrolforpligtelserne, herunder inspektioner, jf. artikel 36-37 i
sikkerhedskontrolaftalerne gældende for henholdsvis Danmark og Grønland.
Stater, der har indgået en sikkerhedskontrolaftale med IAEA, kan herudover tildele IAEA
en væsentlig udvidet informations- og inspektionsadgang gennem en såkaldt
tillægsprotokolaftale til alle dele af det pågældende lands aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus. Tillægsprotokollen til Traktaten om ikke-spredning af
kernevåben blev, for Danmarks vedkommende gennem EU-medlemsskabet, indgået
gennem en aftale mellem IAEA, Euratom og Euratom’s ikke-atomvåben medlemslande og
trådte i kraft den 30. april 2004 (INFCIRC 193/Add.8). Tillægsprotokollen til Traktaten om
ikke-spredning af kernevåben mellem Kongeriget Danmark og IAEA vedrørende Grønland
blev underskrevet den 22. marts 2013 (INFCIRC 176/Add.1). Ved ratificering af
tillægsprotokollen gældende for Danmark i 2003 blev det vurderet, at hjemlen i
atomanlægslovens § 8 var tilstrækkelig til også at dække de styrkede bestemmelser om
sikkerhedskontrol i tillægsprotokollen, at den gældende bekendtgørelse 315/1972
tilsvarende var tilstrækkelig som grundlag for administration af den styrkede kontrol samt,
at Grønland var omfattet af dansk lovgivning.
Ikke-atomvåbenlande, som har undertegnet IAEA’s tillægsprotokol, er forpligtede til at
informere IAEA om og give adgang for IAEA’s inspektører til alle dele af det pågældende
lands fysiske anlæg og lokaliteter, der understøtter den nukleare brændselscyklus. Dette
omfatter efter Kongeriget Danmarks tillægsprotokoller gældende for Danmark og Grønland:
- oplysninger om, og adgang for repræsentanter fra IAEA til, alle dele af en stats
nukleare brændselscyklus, fra uranminer til nukleart affald og andre steder, hvor
nukleart materiale til ikke-nuklear anvendelse er til stede,
- oplysninger om alle bygninger på en lokalitet eller anlægsområde samt IAEA’s
mulighed for adgang hertil med kort varsel,
- oplysninger om, og adgang for repræsentanter fra IAEA til, en stats forsknings- og
udviklingsaktiviteter i den nukleare brændselscyklus, der ikke omfatter nukleart
materiale,
13
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
-
-
-
oplysninger om fremstilling og eksport af følsomt nukleart-relateret udstyr og
materiale, og adgang for repræsentanter fra IAEA til fremstillings- og import-
lokaliteter i staten,
IAEA’s indsamling af miljøprøver udenfor deklarerede lokaliteter, når det skønnes
nødvendigt af IAEA, og
en forenklet procedure for at udpege IAEA-inspektører, udstedelse af visa og IAEA-
anvendelse af internationalt etablerede kommunikationssystemer.
Det kan fremhæves, at mulig udvinding af nukleart materiale og produktionsanlæg for
uranmalmkoncentrat i Grønland i medfør af tillægsprotokollens artikel 2.a.(v) er omfattet af
rapporteringsforpligtelser om uranminer og produktionsanlæg, herunder lokalitet,
operationelle status, estimerede årlig produktionskapacitet samt den årlige produktion for
staten som et hele. IAEA kan desuden anmode om oplysninger om den enkelte mine eller
produktionsanlægs årlige produktion. Hvis der produceres eller eksporteres
uranmalmkoncentrat, der ikke falder under sikkerhedskontrolaftalens artikel 34 (c), hvorved
der som nævnt forstås udgangsmateriale, der endnu ikke har nået en sådan sammensætning
og renhed, at det kan benyttes til brændselsfremstilling eller beriges isotopisk, følger der af
tillægsprotokollens artikel 2.a.(vi) forpligtelser til at rapportere til IAEA om mængde,
sammensætning og forventet brug af nukleart materiale, herunder hvis der på en lokalitet er
mere end 10 tons uran eller 20 tons thorium. Stater er ved eksport endvidere forpligtet til at
informere IAEA om mængde, sammensætning og destination for eksport af
udgangsmateriale til ikke-nukleare formål, hvor der er tale om 10 tons uran eller 20 tons
thorium eller mere, til den samme stat hvert år. Denne forpligtelse omfatter ikke malm.
Efter artikel 2. (vii) i Kongeriget Danmarks tillægsprotokoller gældende for Danmark og
Grønland omfatter rapporteringsforpligtelserne også mindre mængder nukleart materiale og
nukleart materiale til ikke-nuklear brug, der ellers kan indrømmes fritagelse for IAEA’s
sikkerhedskontrol efter sikkerhedskontrolaftalens artikel 36 (b), hvis det overskrider visse
fastsætte mængder, eller er indrømmet fritagelse efter artikel 37.
IAEA’s udvidede inspektionsadgang fremgår af artikel 4-9 i tillægsprotokollerne gældende
for Danmark og Grønland.
4. GÆLDENDE RET
4.1 varetagelse af sikkerhedskontrol med nukleart materiale i Danmark
Ansvaret for sikkerhedskontrol for Danmark er som følge af det danske medlemskab af EU
og Euratom hovedsageligt varetaget gennem Euratom. Kommissionen skal på
medlemsstaternes område forvisse sig om, at malm, udgangsmateriale og specielt fissilt
materiale ikke anvendes til andre formål end de af brugerne angivne civile formål, jf.
Euratom-traktatens kapitel 7, artikel 77. Kommissionens kontrol med civilt nukleart
materiale inden for Euratom begynder fra det øjeblik nukleart materiale udvindes (i EU),
eller indføres fra et tredjeland. Inden for Euratom omfattes malm ligeledes af definitionen af
nukleart materiale, hvilket adskiller sig fra IAEA’s definition af nukleart materiale.
14
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Aftalen mellem IAEA, Euratom og de tidligere nævnte ikke-atomvåben medlemsstater, der
trådte i kraft i 1977, indebærer, at Euratom på baggrund af rapporteringer fra de enkelte EU-
medlemsstater udfylder rollen med at føre regnskab og kontrol med nukleart materiale, som
normalt varetages af nationale systemer.
Sikkerhedskontrolforpligtelser for personer og virksomheder, der etablerer og driver anlæg,
og herudover besidder og anvender nukleart materiale i medlemsstaterne er reguleret ved
Euratom-traktatens artikel 78 og 79 samt ved Euratom forordning 302/2005, der gælder
umiddelbart i medlemsstaterne. Forordningen omfatter detaljerede anmeldelses- og
rapporteringsforpligtelser til Kommissionen. Det er operatører og ikke medlemsstater, der
indrapporterer sikkerhedskontroloplysninger til Kommissionen, som derefter indrapporterer
til IAEA.
Det følger af Euratom-traktatens artikel 81, at inspektører fra Kommissionen til enhver tid
har adgang til alle steder, alt oplysningsmateriale samt hos alle personer, som i kraft af deres
stilling beskæftiger sig med materialer, udstyr eller anlæg, der er undergivet kontrol. Hvis
personer eller virksomheder misligholder de forpligtelser, der er pålagt dem, kan
Kommissionen iværksætte foranstaltninger mod dem, jf. Euratom-traktatens artikel 83.
Disse foranstaltninger er ordnet efter strenghed: advarsel, inddragelse af særlige fordele
såsom finansiel støtte eller teknisk bistand, at virksomheden i et tidsrum af højst fire
måneder stilles under administration af en person eller persongruppe udpeget efter fælles
overenskomst mellem Kommissionen og den stat, som virksomheden henhører under og
endelig hel eller delvis inddragelse af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer.
Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at disse foranstaltninger fuldbyrdes.
I forhold til tillægsprotokollen gældende for Danmark, og indgået mellem IAEA, Euratom
og ikke-atomvåben medlemslande, er der tale om en såkaldt blandet aftale, således at visse
områder henhører under EU's kompetence, og andre områder i tillægsprotokollen henhører
under medlemsstaternes kompetence. Tillægsprotokollens bestemmelser omhandlende
nukleart materiale, og anlæg hører under EU’s kompetence, mens andre af
tillægsprotokollens bestemmelser, der er relateret til nukleart materiale hører under
medlemsstaternes kompetence, herunder udviklingsplaner for den nukleare
brændselscyklus, udviklings- og forskningsaktiviteter hvortil der ikke benyttes nukleart
materiale, samt fremstilling af visse sensitive produkter med dobbelt anvendelse relateret til
den nukleare brændselscyklus. Bilag III til tillægsprotokollen gældende for Danmark gør det
dog muligt at overføre gennemførelsen af disse foranstaltninger til Kommissionen, såfremt
den ansvarlige medlemsstat ønsker det, hvilket er sket for Danmarks vedkommende.
Kommissionen indsamler således alle nødvendige data vedrørende nukleart materiale samt
modtager fra Danmark øvrige påkrævede oplysninger, der videresendes til IAEA på
Danmarks vegne.
Sikkerhedskontrolforpligtelserne, der følger regler fra Euratom-traktaten og Euratom
forordning 302/2005 samt IAEA, varetages i Danmark hovedsageligt af det tidligere
Forskningscenter Risø, nu Dansk Dekommissionering, på baggrund af Euratom forordning
15
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
302/2005. Dansk Dekommissionering foretager månedlige indrapporteringer til
Kommissionen for så vidt angår det nukleare materiale, som Dansk Dekommissionering
selv har ansvaret for, og for så vidt angår det nukleare materiale, som andre danske
myndigheder, institutioner og virksomheder m.v. har ansvaret for. Arbejdet består konkret i
at føre regnskab med mængder, placering og anvendelse af det nukleare materiale. Desuden
deltager Dansk Dekommissionerings sikkerhedskontrol-medarbejdere i eventuelle
sikkerhedskontrol-inspektioner hos danske firmaer med nukleart materiale.
Erhvervsstyrelsen varetager desuden kvartalvis indberetning til Kommissionen, hvis der har
været eksport af udgangsmateriale og specielt fissilt materiale, der er omfattet af
eksportkontrolregimet Nuclear Supplier Groups liste over særligt sensitive produkter.
Udenrigsministeriet har siden 1996 været ansvarligt for at varetage Danmarks
sikkerhedskontrol-indberetninger og varetage danske interesser under Euratom-samarbejdet.
Indtil foråret 2013 har Energistyrelsen i praksis varetaget de årlige indberetninger
vedrørende nukleare aktiviteter (herefter overtaget af Udenrigsministeriet).
I forhold til kravet om årlig indberetning under IAEA tillægsprotokollen, er det således
siden 2013 Udenrigsministeriet, der indhenter oplysninger om aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus, hvor der ikke anvendes nukleart materiale. Disse oplysninger
videresendes til Kommissionen. Erhvervsstyrelsen indberetter desuden direkte til IAEA
kvartalsvis data vedrørende eksport eller import af visse typer af udstyr og ikke-nukleart
materiale.
De danske rapporteringsforpligtelser til IAEA varetages således primært af Kommissionen,
der ligeledes varetager sikkerhedskontrolopgaver internt i EU. Samtidig samarbejder
Kommissionen med IAEA om at gennemføre inspektioner, hvorfor der både er inspektioner
fra IAEA og Kommissionen (Euratom) i Danmark.
4.2 Varetagelse af sikkerhedskontrol med nukleart materiale i Grønland
Det gældende regelgrundlag for Grønland for kontrol med den fredelige udnyttelse af
nukleart materiale er atomanlægslovens § 8 og § 38, stk. 3, samt gældende bekendtgørelse
315/1972 som ændret ved bekendtgørelse nr. 98 af den 5. marts 1974 om kontrol med den
fredelige udnyttelse af nukleart materiale.
Det fremgår af § 8 i atomanlægsloven, at hvor internationale aftaler foreskriver kontrol med,
at nukleare anlæg m.v. alene bruges til fredelige formål, kan statsministeren give de til
gennemførelse heraf fornødne forskrifter, herunder om, at de personer, som udøver den i
aftalerne omhandlede kontrol, har adgang til anlæggene for at foretage fornødent eftersyn.
Atomanlægslovens § 38, stk. 3, giver mulighed for at fastsætte straf af bøde eller hæfte for
overtrædelse af regler, som fastsættes i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven.
Gældende bekendtgørelse 315/1972 blev med hjemmel i atomanlægslovens § 8 og § 38, stk.
3, udarbejdet med henblik på at udmønte Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale fra
16
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1972, der i dag er gældende for Grønland. Nukleart materiale forstås i bekendtgørelsen som
uran, plutonium og thorium, uforarbejdet – bortset fra malme – eller forarbejdet, i metallisk
form, i legering eller kemisk forbindelse.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at nukleart materiale ikke må besiddes uden
Atomenergikommissionens tilladelse. Derudover fremgår det af § 3, at besiddere af nukleart
materiale, efter regler, der fastsættes i tilladelsen, skal:
1) føre regnskab med beholdning af nukleart materiale og, for så vidt angår nukleare anlæg,
foretage registrering af driftsforhold,
2) indsende rapporter om de i nr. 1 nævnte forhold,
3) give forudgående meddelelse til atomenergikommissionen om indførelse af nukleart
materiale samt
4) medvirke ved gennemførelse af kontrol.
For så vidt angår kontrol fremgår det af § 4, at personer, der er bemyndiget dertil af
Atomenergikommissionen, efter regler der fastsættes i tilladelsen efter § 2, har adgang til
virksomheder m.v., der besidder nukleart materiale, og kan foretage nødvendige
kontrolforanstaltninger, herunder besigtigelser, målinger og udtagning af prøver.
Atomenergikommissionen kan desuden i kraft af § 5 ændre reglerne for besiddelse af
nukleart materiale (§ 3) samt reglerne for kontrol hermed (§ 4).
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 6, at nukleart materiale ikke må udføres uden
Atomenergikommissionens tilladelse. Endelig kan det fremhæves, at det fremgår af § 7, at
Atomenergikommissionens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrative
myndigheder.
Der er i bekendtgørelsen ikke fastlagt regler for retshåndhævelse, men med hjemmel i § 38,
stk. 3, i atomanlægsloven er der mulighed herfor.
5. HOVEDPUNKTER I LOVFORSLAGET
5.1 Formål og definitioner mv.
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at regeringen har til hensigt at
fremsætte lovforslag om sikkerhedskontrol med nukleart materiale i Grønland med henblik
på at sikre overholdelse af Traktaten om ikke-spredning af kernevåben og Kongeriget
Danmarks sikkerhedskontrolforpligtelser under IAEA samt at sikre, at de højeste
internationale standarder på området, som de bl.a. kommer til udtryk i Australien og
Canada, følges.
Det foreslås derfor, at lovens formålsbestemmelse i § 1 angår to hovedelementer; at sikre, at
nukleart materiale anvendes til fredelige formål, og at sikre, at Kongeriget Danmark
overholder sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
17
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Det første element vedrører Kongeriget Danmarks overordnede forpligtelse til at sikre, at
nukleart materiale ikke indgår i illegitime våbenprogrammer eller anvendes i forbindelse
med terror. Kongeriget Danmark skal ud fra udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske
overvejelser kunne vurdere, at der kan være behov for sikkerhedskontrolforanstaltninger,
der går videre end de folkeretligt bindende minimums-standarder, der fastlægges af bl.a.
IAEA. Dette følger uranrapportens anbefaling og fælleserklæringen om sikkerhedskontrol
og er beskrevet i punkt 3.3.1. Det andet element henviser til, at Kongeriget Danmark skal
overholde sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser, hvor Traktaten om ikke-
spredning af kernevåben er fundamentet for den internationale nedrustnings- og ikke-
spredningsindsats og foreskriver etableringen af sikkerhedskontrolsystemer, der er blevet
udmøntet først og fremmest gennem IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol, der
er folkeretligt bindende for Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolforpligtelser for
Grønland.
I forhold til definitionen af nukleart materiale følger gældende bekendtgørelse 315/1972
IAEA’s definition af nukleart materiale, jf. artikel 98 i Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale gældende for Grønland, der ikke omfatter malm. I
fælleserklæringen om sikkerhedskontrol fremgår, at der foreslås regler for sikkerhedskontrol
i Grønland, der svarer til Euratom forordning 302/2005, herunder også definitioner, der er
gældende ret i Danmark.
Det fremgår af Euratom-traktatens artikel 77 og artikel 79, at anvendt eller produceret malm
er omfattet af sikkerhedskontrol. Endvidere fremgår det af Euratom forordning 302/2005, at
artikel 24-25 er rettet mod den, der udvinder malm. Da Kongeriget Danmarks
tillægsprotokol gældende for Grønland også fastlægger rapporteringsforpligtelser og
inspektionsadgang til uran mineanlæg, er det vurderingen, at malm bør være omfattet af
definitionen af nukleart materiale.
Det foreslås derfor, at lovforslagets definition af nukleart materiale i § 2 svarer til Euratom’s
definition af nukleart materiale, der omfatter malm, udgangsmateriale og specielt fissilt
materiale, jf. Euratom-traktatens artikel 197. Administrative forskrifter, som vil blive
udstedt i medfør af loven, vil tage udgangspunkt i samme definition af nukleart materiale
samt øvrige definitioner relateret til sikkerhedskontrol som fastlagt i Euratom-traktaten og
Euratom forordning 302/2005.
I forhold til myndighedsstrukturen for sikkerhedskontrol identificerede uranrapporten et
behov for at etablere et samarbejde og et administrativt system for at varetage
sikkerhedskontrol for Grønland. Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at
Udenrigsministeriet, som rigsmyndighed for sikkerhedskontrol, og Beredskabsstyrelsen
aftaler den nærmere interne danske opgavefordeling vedrørende sikkerhedskontrol. Der
forudsættes ligeledes et tæt samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel om at gennemføre de foreslåede regler for sikkerhedskontrol. Det fremgår endvidere
af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark
og Grønland skal være funktionelt uafhængige af uretmæssig påvirkning, jf. IAEA’s
18
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
guidelines om uafhængighed og adskillelse af regulerende funktioner. Der er desuden
enighed mellem regeringen og Naalakkersuisut om, at en vigtig forudsætning for, at
sikkerhedskontrolmyndighederne kan udøve deres funktioner uafhængigt, er, at de har de
nødvendige ressourcer og den nødvendige tekniske kapacitet.
I myndighedsstukturen er det Udenrigsministeriet som myndighed for sikkerhedskontrol i
Kongeriget Danmark, der skal sikre implementeringen af de sikkerhedskontrolforpligtelser,
der følger af Traktaten om ikke-spredning af kernevåben og Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland. Udenrigsministeriet
varetager det formelle samarbejde med IAEA, hvor det er obligatorisk at samarbejde med
IAEA for at facilitere implementeringen af IAEA’s sikkerhedskontrol, jf. artikel 3 i
Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale gældende for Grønland.
Udenrigsministeriet har allerede det overordnede ansvar for at indsamle og afgive rettidige,
korrekte og fuldstændige oplysninger til IAEA om nukleart materiale, anlæg og aktiviteter
som påkrævet af IAEA for fuld implementering af Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland. Med lovforslaget sikres,
at Kongeriget Danmark kan kontrollere nukleart materiale og relaterede anlæg, udstyr og
aktiviteter i Grønland. Der er dog visse yderligere rapporteringsforpligtelser efter
Kongeriget Danmarks tillægsprotokol gældende for Grønland, hvor oplysningerne skal
indhentes fra andre myndigheder. I den sammenhæng bliver Udenrigsministeriet overordnet
ansvarlig for at koordinere med Naalakkersuisut og relevante statslige myndigheder som
påkrævet. Udenrigsministeriet vil bl.a. skulle indhente oplysninger fra
eksportkontrolmyndigheden, herunder vedrørende information om eksport af nukleart
materiale og visse typer af udstyr til brug i den nukleare brændselscyklus.
Udenrigsministeriet vil derudover også skulle indhente oplysninger fra Naalakkersuisut
angående bl.a. generelle 10-års udviklingsplaner relateret til den nukleare brændselscyklus.
Disse oplysninger skal indhentes på enten kvartalsmæssig eller årlig basis.
Udenrigsministeriet varetager desuden det overordnede ansvar for adgang og teknisk støtte
til IAEA ved inspektioner, herunder IAEA’s adgang til at gennemføre
kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland. Dette omfatter, at
acceptere adgang for designerede inspektører og sørge for, at der gives indrejsevisum til
Grønland, hvis nødvendigt. Dette omfatter også den overordnede kontakt til IAEA i
forbindelse med inspektioner samt den videre kontakt til Beredskabsstyrelsen, der er
ansvarlig for kontakt til Naalakkersuisut samt andre myndigheder, virksomheder og
personer i Kongeriget Danmark, der berøres af IAEA’s inspektioner, og som faciliterer
IAEA’s inspektioner.
Dertil kommer, at udenrigsministeren på Kongeriget Danmarks vegne skal indgå
mellemstatslige modtagerstatsaftaler forud for internationale overførsler af nukleart
materiale udvundet i Grønland.
19
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Udenrigsministeriet deltager herudover i samarbejdet med internationale institutioner på
sikkerhedskontrolområdet, der udover IAEA og Euratom blandt andet kan være Nuclear
Suppliers Group, Zangger-komiteen og FN.
Efter lovforslaget skal Beredskabsstyrelsen varetage opgaver angående sikkerhedskontrol i
Grønland. Beredskabsstyrelsen er allerede nuklear tilsynsmyndighed i Danmark og
Grønland sammen med Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse, og
varetager således allerede en række opgaver af beslægtet karakter; fastsættelse af betingelser
og vilkår for drift mv. af nukleare anlæg, tilsyn og kontrol med overholdelse af gældende
regler, betingelser og vilkår, herunder at gennemføre inspektioner. Beredskabsstyrelsens
opgaver vedrørende sikkerhedskontrol vil være en naturlig forlængelse heraf.
Efter lovforslaget gives Beredskabsstyrelsen alene nye beføjelser angående
sikkerhedskontrolopgaver. Beredskabsstyrelsens eksisterende opgaver af beslægtet karakter
angår ikke sikkerhedskontrol med nukleart materiale, og disse opgaver berøres derfor ikke
af lovforslaget og udvides således ikke.
De opgaver, som Beredskabsstyrelsen efter lovforslaget skal varetage, vil blandt andet
omfatte at etablere et elektronisk bogholderi- og kontrolsystem for anlæg og nukleart
materiale i Grønland og drive dette i fællesskab med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, samt udføre tilsyn og kontrol med overholdelse af
sikkerhedskontrolforpligtelserne, herunder gennem inspektioner.
Det elektroniske bogholderi- og kontrolsystem er et centralt værktøj til at føre regnskab og
tilsyn med alt nukleart materiale i Grønland, herunder dets brug og bevægelser,
monitorering af import og eksport samt til at administrere oplysninger om anlæg og
lokaliteter udenfor anlæg. Konkret skal bogholderi- og kontrolsystemet medvirke til at sikre,
at der kan redegøres for og føres kontrol med nukleart materiale i Grønland, således at
mulige tab af nukleart materiale eller uautoriseret brug eller fjernelse af nukleart materiale,
kan opdages. Herved etableres det fornødne grundlag for, at Kongeriget Danmark kan leve
op til sikkerhedskontrolforpligtelserne i medfør af Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland.
De oplysninger, der skal indgå i det elektroniske nukleare bogholderi- og kontrolsystem
samt tilsyn og kontrol med de oplysninger, der indberettes, angår de
sikkerhedskontrolforpligtelser, der gælder bl.a. for indehavere af nukleart materiale og
anlæg, jf. lovforslagets §§ 4-5, og de administrative forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, samt de særlige kontrolbestemmelser, der fastsættes af Beredskabsstyrelsen over for
de pågældende, jf. § 6.
Beredskabsstyrelsen skal efter forslaget desuden føre tilsyn og kontrol, jf. lovforslagets § 8,
ligesom styrelsen efter forslaget skal varetage opgaven med teknisk støtte til og ledsagelse
af inspektører fra IAEA under inspektioner i Grønland. Endvidere foreslås det, at
Beredskabsstyrelsens afgørelser om betingelser og vilkår – særlige kontrolbestemmelser –
20
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
over for den, der er underlagt sikkerhedskontrolforpligtelser efter loven eller efter
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan påklages til udenrigsministeren.
Udover de nævnte opgaver forudses Beredskabsstyrelsen desuden at skulle deltage i en
række fora af teknisk/faglig karakter i det internationale samarbejde vedrørende
sikkerhedskontrol. Samarbejdet med internationale institutioner på
sikkerhedskontrolområdet omfatter udover IAEA blandt andre Euratom, Nuclear Suppliers
Group, Zangger-komiteen og FN.
I forhold til implementering af den foreslåede regulering forudsættes der et tæt samarbejde
med de relevante grønlandske myndigheder og tæt koordination i forhold til centrale
beslutninger, som det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol. På baggrund af
fælleserklæringen om sikkerhedskontrol foreslås i § 3, stk. 3, at udenrigsministeren efter
forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel til at bistå Beredskabsstyrelsen med at modtage og fremsende
anmeldelser, rapporter mv. og bistå med at varetage tilsyn- og kontrolopgaver.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel forudsættes herved at blive det
primære og direkte kontaktpunkt til personer og virksomheder, hvis aktiviteter skal være
omfattet af sikkerhedskontrol, i forhold til at modtage påkrævede anmeldelser,
indberetninger, rapportering og regnskaber mv. Det forudsættes også, jf. fælleserklæringen
om sikkerhedskontrol, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel validerer og
indfører data, oplysninger og rapporteringer fra operatører i det fælles elektroniske
bogholderi- og kontrolsystem og dermed bistår med at sikre, at operatøren lever op til de
gældende sikkerhedskontrolregler, herunder vedrørende regnskab med nukleare materialer
og rapportering.
Når udenrigsministeren, efter forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til at bistå Beredskabsstyrelsen med
at udføre tilsyns- og kontrolopgaver, drages der fordel af, at Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel skal udføre egne, beslægtede tilsynsopgaver på råstofområdet
hos en mineoperatør, der er omfattet af sikkerhedskontrol.
I forlængelse heraf forudsættes det, jf. fælleserklæringen, at som opfølgning på
sikkerhedskontrolinspektioner foretaget af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel skal departementet udarbejde en inspektionsrapport, der sendes til
Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen udarbejder på baggrund af inspektionsrapporten
og i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
opfølgningsplan til operatøren. Opfølgningsplanen meddeles til operatøren af
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Ved en sikkerhedskontrolinspektion
foretaget af Beredskabsstyrelsen udarbejder styrelsen en inspektionsrapport og efterfølgende
i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
opfølgningsplan, som departementet herefter meddeler til operatøren.
21
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
I forhold til den foreslåede § 8, stk. 5-6, om at Beredskabsstyrelsen træffer afgørelser,
herunder om påbud, forbud og standsning af drift, som er nødvendige af hensyn til at sikre
efterlevelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne, foreslås det i stk. 7, at Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel i videst mulig omfang orienteres forud, jf.
fælleserklæringen om sikkerhedskontrol. Det forudsættes også, at det er de kompetente
grønlandske myndigheder på råstofområdet, der ved en afgørelse om standsning af drift
efterfølgende træffer afgørelser om de konkrete foranstaltninger i forbindelse med
standsning af drift, jf. fælleserklæring om sikkerhedskontrol.
Ved en inspektion foretaget af IAEA efter den foreslåede § 9 modtager Beredskabsstyrelsen
IAEA’s inspektionsrapport og deler den med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel. Beredskabsstyrelsen udarbejder i koordination med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan, som departementet meddeler til operatøren
på Beredskabsstyrelsens vegne.
I forhold til den foreslåede § 10 om mellemstatslige modtagerstatsaftaler forudsættes det
endvidere, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel retter henvendelse til
Udenrigsministeriet herom samt, at mellemstatslige modtagerstatsaftaler udarbejdes af
Udenrigsministeriet i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel inddrages desuden i samarbejdet
med internationale institutioner på sikkerhedskontrolområdet og deltager sammen med
Udenrigsministeriet i internationale møder som en del af kongerigets delegation i
overensstemmelse med selvstyreloven.
5.2 Anmeldelsespligt mv.
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at lovslagets regler om
sikkerhedskontrol for nukleart materiale og relaterede anlæg skal svare til relevante dele af
Euratom forordning 302/2005, der er gældende ret i Danmark og udtryk for højeste
internationale standard for sikkerhedskontrol med nukleart materiale og anlæg. Ved
Euratom forordning 302/2005 forstås forordningen som fortolket af EU-domstolens praksis.
I tilfælde af, at der inden for Euratom vedtages nye regler angående sikkerhedskontrol, er
det hensigten, at disse skal bringes til at gælde tilsvarende i Grønland. Det forudsætter dog
forhandling med Grønland om relevansen heraf.
I §§ 4-6 foreslås regler om anvendelse af sikkerhedskontrol, som svarer til relevante dele af
Euratom forordning 302/2005. De administrative forskrifter, der herefter udstedes efter
disse bestemmelser udformes således, at de ligeledes svarer til relevante dele af Euratom
forordning 302/2005.
Efter lovforslaget vil anlæg, nukleart materiale og aktiviteter blive omfattet af
sikkerhedskontrolforpligtelser gennem et anmeldelsessystem. Dette svarer til, hvad der
gælder efter Euratom forordning 302/2005. Selve tilladelsen til at besidde nukleart materiale
22
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
og opføre anlæg forbundet med minedrift af malm følger af den grønlandske lovgivning,
herunder Råstofloven, der regulerer udnyttelse af råstoffer, og Inatsisartutlov nr.33 af 9.
december 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, der er en rammelov, som skal
regulere radioaktive stoffer, herunder nukleart materiale. Dette følger IAEA's anbefalinger
om, at sikkerhedskontrol bygger på et tilladelsessystem for at kunne kontrollere besiddelse
og brug af nukleart materiale, men at der ikke er behov for et særligt tilladelsessystem i
forbindelse med sikkerhedskontrol, hvis det findes i anden regulering angående besiddelse
og udnyttelse af nukleart materiale og relaterede anlæg. Personer og virksomheder der får
tilladelse til at besidde nukleart materiale, etablere anlæg i forbindelse med udvinding af
malm mv. i medfør af grønlandsk lovgivning, kan i denne forbindelse blive gjort bekendt
med anmeldelsespligten for nukleart materiale, anlæg og aktiviteter, som den vil gælde i
medfør af dette lovforslag.
De regnskabs- og kontrolforpligtelser m.v., som Beredskabsstyrelsen pålægger den enkelte
operatør eller besidder af nukleart materiale, vil helt overordnet angå oplysninger om
mængde, sammensætning og brug af nukleart materiale og vil svare til de regnskabs- og
kontrolforpligtelser mv, som fremgår af Euratom forordning 302/2005.
Ved besiddelse af mindre mængder af visse typer nukleart materiale og ved besiddelse af
nukleart materiale til ikke-nukleart brug kan Beredskabsstyrelsen fastsætte mindre
omfattende regnskabs- og rapporteringsforpligtelser. Dette svarer til Euratom forordning
302/2005, hvor der i medfør af artikel 19 er mulighed for dispensation fra form og
hyppighed af regnskabsforpligtelserne på baggrund af visse specificerede krav relateret til
mængde og anvendelse. Som det fremgår af Kommissionens henstilling om retningslinjer
for anvendelse af Euratom forordning 302/2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol inden
for Euratom, afspejler de mere lempelige rapporteringskrav, at IAEA i medfør af
sikkerhedskontrolaftalens artikler 36 og 37 kan indrømme fritagelse for
sikkerhedskontrolaftalens rapporteringsforpligtelser på grundlag af materialets anvendelse
(artikel 36) eller på grundlag af dets mængde (artikel 37), da dette materiale normalt ikke
anvendes til formål, der er forbundet med den nukleare brændselscyklus, eller kun anvendes
i mindre mængder. Dette nukleare materiale kan dog stadig være omfattet af en årlig
informationsforpligtelse til IAEA i medfør af artikel 2.a.(vii) i Kongeriget Danmarks
tillægsprotokol gældende for Grønland, hvorfor også besiddelser af nukleart materiale i små
mængder eller til ikke-nukleart brug er omfattet af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, omfatter aktiviteter relateret til den nukleare
brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, men som er omfattet af IAEA
tillægsprotokollens rapporteringskrav og inspektionsadgang gældende for Grønland. Disse
aktiviteter er ikke tilsvarende reguleret af Euratom forordning 302/2005, jf. punkt 4.1, da de
ikke falder under Kommissionens kompetenceområde. Det er f.eks. indberetning om
fremstilling af udstyr, der kan benyttes til berigelse af uran.
Det forudsættes, i overensstemmelse med fælleserklæringen om sikkerhedskontrol og i
medfør af den foreslåede § 3, stk. 3, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel skal bistå Beredskabsstyrelsen med at indhente og modtage de fornødne data,
23
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
oplysninger og rapporteringer fra operatører. Det forudsættes endvidere, at det er
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der validerer og indlægger disse i
det fælles elektroniske bogholderisystem, jf. fælleserklæringen om sikkerhedskontrol. Hvis
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel på baggrund af operatørens
indberetning konstaterer behov for at korrigere data eller oplysninger, informeres
Beredskabsstyrelsen forinden herom. Originale data, oplysninger og rapporteringer fra
operatører videresendes til Beredskabsstyrelsen, der verificerer informationerne med
henblik på at sikre, at der er ført regnskab med alt nukleart materiale, og at gældende
sikkerhedskontrolregler er overholdt, og således at Beredskabsstyrelsens tilsyn og kontrol
angår operatørens oplysninger.
Det indgår i forslaget, at udenrigsministerens prøvelsesgrundlag ved behandling af klager
over Beredskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af særlige kontrolbestemmelser, er
begrænset til at omfatte retlige spørgsmål, jf. § 6, stk. 2. Denne begrænsning af
prøvelsesgrundlaget beror på, at Beredskabsstyrelsens afgørelser træffes på baggrund af
særlig teknisk kompetence. Herefter er spørgsmål om forståelsen af loven omfattet af
prøvelsen, og dette gælder også for spørgsmål om overholdelsen af almindelige
forvaltningsretlige regler og principper mv. Derimod kan det skønsmæssige element i en
afgørelse om særlige kontrolbestemmelser ikke prøves af udenrigsministeren.
5.3 Tilsyn og kontrol
Det følger af sikkerhedskontrolaftalen og tillægsprotokollen gældende for Grønland, at
Kongeriget Danmark har en forpligtelse til at føre kontrol med nukleart materiale og
relaterede anlæg, udstyr og aktiviteter, samt at IAEA har den fornødne inspektionsadgang,
jf. også punkt 3.3.2. Denne forpligtelse er også reflekteret i fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol, hvor det fremgår, at inspektører fra rigsmyndigheden og fra grønlandske
myndigheder, og i nærmere bestemt omfang inspektører fra IAEA i overensstemmelse med
Kongeriget Danmarks internationale sikkerhedskontrolforpligtelser og dette lovgrundlag,
har adgang til relevante lokaliteter og materialer, der er undergivet sikkerhedskontrol i
Grønland med henblik på at udføre de fornødne sikkerhedskontrolforanstaltninger.
Efter lovforslagets § 8 påhviler tilsyn og kontrol, herunder inspektioner,
Beredskabsstyrelsen. Det forudsættes dog, at grønlandske myndigheder medvirker til at
sikre overholdelse af de sikkerhedskontrolforpligtelser, som påhviler Kongeriget Danmark.
Således forudsættes det nærmere, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
efter § 3, stk. 3, kan bistå Beredskabsstyrelsen med at udføre konkrete opgaver angående
tilsyn og kontrol. Dette kan finde sted i forbindelse med de grønlandske myndigheders eget
tilsynsarbejde efter råstoflovgivningen. Herudover forventes grønlandske myndigheder
almindeligvis at deltage i Beredskabsstyrelsens inspektioner for at styrke samarbejde og
vidensdeling.
I overensstemmelse med fælleserklæringen foreslås det endvidere i § 8, at
Beredskabsstyrelsen i helt særlige tilfælde kan forlange brug af anlæg, hvori der indgår
nukleart materiale, standset, samt helt eller delvist inddrage eller sætte nukleart materiale,
24
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
der indgår i anlægget, under administration, indtil der er taget stilling til under hvilke
sikkerhedskontrolbetingelser, brug af anlægget kan genoptages. I sådanne tilfælde træffer de
kompetente grønlandske myndigheder på råstofområdet efterfølgende afgørelser om de
konkrete foranstaltninger i forbindelse med standsning af drift med henblik på at sikre en
forsvarlig nedlukning af drift.
I relation til § 8 følger det af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at i opfølgningen på
inspektioner foretaget af henholdsvis Beredskabsstyrelsen og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel ved miner og tilknyttede anlæg, er det Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der meddeler opfølgningsplaner mv. til operatøren.
I § 8 foreslås endvidere, at Beredskabsstyrelsens afgørelser efter stk. 5 og 6 om pålæg,
standsning, hel eller delvis inddragelse af nukleart materiale eller afgørelse om
administration af nukleart materiale kan påklages til udenrigsministeren. Det bemærkes i
forhold til denne prøvelse, at Udenrigsministeriet på en række områder indenfor
sikkerhedskontrol ikke besidder faglig teknisk ekspertise, og dette forudsættes at kunne
påvirke intensiteten med hvilken Udenrigsministeriet kan prøve en afgørelse truffet af
Beredskabsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse om inspektioner i lovforslagets § 9 skal sikre, at IAEA kan
gennemføre de inspektioner, der følger af Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale og
tillægsprotokol gældende for Grønland, uden at der herved tillægges IAEA kompetence til
myndighedsudøvelse i Kongeriget Danmark.
Formålet med IAEA’s inspektioner er, som også beskrevet i punkt 3.2.2, at verificere, at de
oplysninger, som Kongeriget Danmark er forpligtet til at fremsende til IAEA, er korrekte
ved at give IAEA adgang til de anlæg og lokaliteter, som er omfattet af Kongeriget
Danmarks sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland. De
kontrolforanstaltninger, som IAEA kan benytte på de angivne anlæg og lokaliteter er
beskrevet i sikkerhedskontrolaftalen og tillægsprotokolaftalen gældende for Grønland.
I lovforslagets udmøntning af de internationale sikkerhedskontrolforpligtelser er
Udenrigsministeriet, jf. punkt 5.1, ansvarlig for at acceptere adgang for inspektører fra
IAEA, og for at der gives indrejsevisum til Grønland til inspektører fra IAEA, hvis dette er
nødvendigt. Endvidere er Udenrigsministeriet overordnet ansvarlig for kontakten til IAEA,
facilitering af IAEA’s inspektioner og for, at der gives den fornødne tekniske støtte til IAEA
i forbindelse med inspektioner.
I henhold til Beredskabsstyrelsens foreslåede ansvar for kontrol og tilsyn samt ledsagelse af
inspektører fra IAEA, er Udenrigsministeriet ansvarligt for at informere
Beredskabsstyrelsen om inspektioner fra IAEA. Herefter er Beredskabsstyrelsen ansvarlig
for den videre kontakt til grønlandske myndigheder og andre myndigheder, virksomheder
og personer i Kongeriget Danmark, der berøres af IAEA-inspektionen, med henblik på at
facilitere inspektionen. Beredskabsstyrelsen er samtidig ansvarlig for at ledsage IAEA’s
25
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
inspektører under inspektionen, for at facilitere inspektionen og for at give den fornødne
praktiske tekniske støtte til IAEA.
I overensstemmelse med fælleserklæringen om sikkerhedskontrol forudsættes det, at ved en
inspektion foretaget af IAEA efter den foreslåede § 9 modtager Beredskabsstyrelsen
IAEA’s inspektionsrapport og deler den med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel. Beredskabsstyrelsen udarbejder i koordination med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan, som departementet meddeler til operatøren.
5.4 Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at det er en forudsætning for
international overførsel af nukleart materiale udvundet i Grønland, at der foreligger
mellemstatslige modtagerstatsaftaler, hvorved forstås bilaterale aftaler med tredjelande om
krav til landets efterlevelse af internationale ikke-spredningsforpligtelser og bindende
forpligtelser i forhold til håndteringen af det modtagne materiale i hele brændselscyklussen.
Med begrebet overførsel forstås forsendelse af nukleart materiale fra oprindelsesstedet til
bestemmelsesstedet, herunder læsning og aflæsning.
Fælleserklæringen om sikkerhedskontrol beskriver også ansvarsfordelingen mellem
Danmark og Grønland angående indgåelse af mellemstatslige modtagerstatsaftaler,
hvorefter Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel retter henvendelse til
Udenrigsministeriet, når der er grundlag for udarbejdelse af bilaterale aftaler med
tredjelande om krav til landets efterlevelse af internationale ikke-spredningsforpligtelser. De
mellemstatslige modtagerstatsaftaler udarbejdes af Udenrigsministeriet i koordination med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel.
Mellemstatslige modtagerstatsaftaler undertegnes i overensstemmelse med selvstyrelovens
§ 13, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen, at aftaler, hvor Danmark og Grønland i
fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt
omfang sammen med Naalakkersuisut.
Det foreslås derfor i § 10, i overensstemmelse med ovenstående, at en mellemstatslig aftale
mellem Udenrigsministeriet på vegne af Kongeriget Danmark og et påtænkt modtagerland
er en forudsætning for overførsel af nukleart materiale udvundet i Grønland med det formål
at sikre, at nukleart materiale udvundet i Grønland kun kan overføres til en af
Udenrigsministeriet godkendt stat.
De overordnede krav, som Udenrigsministeriet, jf. fælleserklæringen om sikkerhedskontrol,
som udgangspunkt vil stille i en mellemstatslig modtagerstatsaftale, er blandt andet:
At nukleart materiale alene eksporteres til stater, der har tiltrådt ikke-
spredningstraktaten.
At modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og
tillægsprotokollen, eller i tilfælde af de fem anerkendte kernevåbenmagter, disse
staters tilsvarende foranstaltninger.
26
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
At bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal være gældende i tilfælde af, at
IAEA’s sikkerhedskontrol skulle bortfalde.
At internationale standarder for fysisk beskyttelse gælder for det modtagne
nukleare materiale.
At der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til overførsel af
nukleart materiale fra Grønland til et andet land end det forudsete modtagerland.
At handelskontrakter for eksport af nukleart materiale fra Grønland skal
indeholde en klausul om, at kontrakten er betinget af en mellemstatslig
modtagerstatsaftale.
At importerende lande er ansvarlige for håndtering af affald og andre produkter,
som opstår ved brug af nukleart materiale fra Grønland i de pågældende lande.
De foreslåede krav til international overførsel af nukleart materiale udvundet i Grønland
hænger tæt sammen med forslaget til lov om kontrol med eksport af produkter med dobbelt
anvendelse fra Grønland, der fremsættes samtidigt med dette lovforslag. Det fremgår af
lovforslaget om eksportkontrol i Grønland, at det vil være en forudsætning for, at der kan
gives eksporttilladelse til nukleart materiale udvundet i Grønland, at der foreligger en
mellemstatslig modtagerstatsaftale, eller at der i medfør af § 10, stk. 2, er truffet beslutning
om, at en mellemstatslig modtagerstatsaftale ikke er en forudsætning for at ansøge om
udførselstilladelse ved eksportkontrolmyndigheden.
De konkrete internationale overførsler af nukleart materiale fra Grønland skal desuden følge
administrative forskrifter udstedt i medfør af forslagets § 5, der bl.a. vil omhandle
notifikationer af Beredskabsstyrelsen forud for international overførsel af nukleart
materiale, ved det nukleare materiales afsendelse og ankomst til destination, samt hurtigst
muligt ved uforudsete hændelser under transport med nukleart materiale.
5.5 Foranstaltninger
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at det forudsættes, at dette
lovforslag i relevant omfang fastsætter regler om foranstaltninger for overtrædelse af lovens
regler. Det fremgår endvidere, at reglerne om foranstaltning navnlig skal have til hensigt at
sikre, at operatørerne overholder de forpligtelser, der påhviler dem i medfør af loven,
herunder eksempelvis forpligtelser til at afrapportere, afgive oplysninger og sikre adgang for
kontrolmyndigheder til ejendomme, udvindingsmateriel mv.
Det kan i forlængelse af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol tilføjes, at et effektivt
sikkerhedskontrolsystem kræver, at der kan redegøres for nukleart materiale og foretages
kontrol heraf for at kunne afsløre mulige tab eller uautoriseret brug eller fjernelse af
nukleart materiale og for at kunne efterleve de internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Det foreslås derfor, at det i lovforslagets § 11 fastsættes, at der kan idømmes
foranstaltninger efter de almindelige bestemmelser i kriminallov for Grønland. Det
bemærkes, at reglerne om valg og udmåling af foranstaltninger fremgår af kriminallovens
kapitel 24.
27
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Det bemærkes endvidere, at ulovlig omgang med radioaktive stoffer mv er selvstændigt
kriminaliseret i kriminalloven.
6. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET
OFFENTLIGE
For Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet vil de internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser, herunder Kongeriget Danmarks tillægsprotokol gældende for
Grønland, medføre etablering og drift af nye administrative myndighedsstrukturer i
Danmark.
6.1 Udenrigsministeriet
6.1.1 Administrative konsekvenser
Udenrigsministeriet er myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark og i den
kapacitet det formelle kontaktpunkt til IAEA. Arbejdet med varetagelse af forpligtelserne i
relation til IAEA’s regime for sikkerhedskontrol vil indebære nye opgaver for
Udenrigsministeriet i forhold til bl.a. etablering og drift af afrapporteringsstrukturer i
forhold til både IAEA og Euratom, udarbejdelse af mellemstatslige modtagerstatsaftaler
samt opprioritering af engagement i internationale fora relateret til sikkerhedskontrol, jf.
beskrivelsen i punkt 5.2 af Udenrigsministeriets opgaver. Det vurderes, at der er behov for
at etablere en selvstændig enhed for sikkerhedskontrol, der besidder den nødvendige
tekniske ekspertise, der ikke forventes at kunne findes inden for Udenrigsministeriets
eksisterende personale.
6.1.2 Merudgifter
Varetagelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne vurderes at kræve ressourcer svarende til tre
årsværk. Det vurderes, at opgaverne i 2016 kan varetages af et enkelt årsværk med ansvar
for bl.a. etablering af en selvstændig enhed, ansvarlig for sikkerhedskontrol. I takt med at
udvinding af nukleart materiale i Grønland iværksættes vil der være behov for yderligere
tilførsel af årsværk med henblik på varetagelse af de øvrige opgaver beskrevet ovenfor.
Samlet set vurderes ressourceforbrug at være 1 mio. kr. i 2016 og efterfølgende 2 mio. kr.
årligt. Disse merudgifter finansieres inden for Udenrigsministeriets eksisterende ramme.
6.2 Forsvarsministeriet
6.2.1 Administrative konsekvenser
Beredskabsstyrelsen, der er en myndighed under Forsvarsministeriet, skal etablere og drive
et fælles elektronisk system til at føre regnskab med og kontrollere nukleart materiale i
Grønland beskrevet i afsnit 5.2. Med udgangspunkt i det elektroniske bogholderisystem skal
der regelmæssigt udarbejdes rapporter, som blandt andet skal indeholde oplysninger om de
nukleare anlæg og materialer, der er opført i bogholderisystemet, oplysninger om
gennemførte kontrolbesøg på nukleare anlæg mv., herunder beskrivelse af evt. konstaterede
afvigelser i beholdningen af nukleart materiale. I tilknytning hertil vil Beredskabsstyrelsen
have til opgave at føre tilsyn og kontrol med, at sikkerhedskontrolforpligtelser overholdes i
alle faser af håndteringen af nukleart materiale; ved mineanlægget, under forarbejdning,
28
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
under transport, under opbevaring og i forbindelse med udskibning. Dette indebærer, at
Beredskabsstyrelsen vil skulle gennemføre kontrolbesøg og inspektioner såvel selvstændigt
som sammen med relevante grønlandske myndigheder og sammen med inspektører fra
IAEA, jf. punkt 5.4.
På baggrund af de nævnte inspektioner og oplysninger fra registreringssystemet vil
Beredskabsstyrelsen skulle træffe de administrative afgørelser, herunder om påbud, forbud
og standsning af drift, som er nødvendige af hensyn til at sikre efterlevelse af
sikkerhedskontrolforpligtelserne. Beredskabsstyrelsen vil også skulle deltage i
internationale fora relateret til de tekniske/faglige aspekter af sikkerhedskontrol.
6.2.2 Merudgifter
Varetagelse af opgaver vedrørende sikkerhedskontrol udgør en ny opgave for
Beredskabsstyrelsen. Det vurderes, at Beredskabsstyrelsen vil kunne løse de beskrevne
sikkerhedskontrolopgaver ved en tilførsel af 3 årsværk. Der er for
sikkerhedskontrolaktiviteterne anvendt en overheadsats på 0,3 mio. kr. pr. årsværk henset
til, at der forventes en del rejseaktivitet for de pågældende medarbejdere.
Dertil kommer investerings- og driftsudgifter til etablering af et fælles elektronisk
bogholderisystem. Der er her vurderet en etableringsudgift på 1,0 mio. kr. til indkøb af
servere, software og eventuel it-konsulentbistand samt en løbende årlig driftsudgift på 0,1
mio. kr. Etableringsudgiften på 1,0 mio. kr. forudses afskrevet over en femårig periode med
0,2 mio. kr. årligt. Samlet set vurderes der ved fuld indfasning at være behov for tilførsel af
3,0 mio. kr. årligt til Beredskabsstyrelsen.
Der vil være mulighed for at indfase udgifterne vedrørende sikkerhedskontrol således, at der
i første omgang fra 2016 tilvejebringes to årsværk til at opbygge registreringssystemet og
varetage sikkerhedskontrolhensyn. Det tredje nye årsværk kan udskydes til 2017, hvorefter
stadig vurderes muligt at nå at gennemføre den nødvendige uddannelse og træning, inden
den egentlige udvinding kan forventes at finde sted. Disse merudgifter finansieres inden for
Forsvarsministeriets eksisterende ramme (§ 12).
7. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR
ERHVERVSLIVET MV.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. ikke er vurderet.
8. DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERE
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administrative konsekvenser ikke er
vurderet.
9. DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljømæssige konsekvenser ikke er
vurderet.
29
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0030.png
10. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, da Euratom-traktaten ikke finder
anvendelse for Grønland, jf. Euratom-traktatens artikel 198, litra a.
11. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER
[Formel høringsproces ved Naalakkersuisut i GRL]
[Lovforslaget har været sendt i offentlig høring ved..]
12. SAMMENFATTENDE SKEMA
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen
Det vurderes, at Udenrigsministeriet kan
løse de beskrevne
sikkerhedskontrolopgaver med en udgift på
cirka 2 mio. kr. årligt til ansættelse af
medarbejdere med faglig ekspertise på
området. Merudgifter finansieres indenfor
Udenrigsministeriets eksisterende ramme.
Beredskabsstyrelsen under
Forsvarsministeriet vil kunne løse de
beskrevne sikkerhedskontrolopgaver med
en udgift på 3 mio. kr. årligt til ansættelse
af 3 medarbejdere samt etablering og drift
af et elektronisk bogholderisystem.
Afholdelse af disse udgifter vil ske inden
for Forsvarsministeriets ramme, idet den
konkrete udmøntning vil blive afklaret med
Finansministeriet.
Lovforslaget forventes at have
administrative konsekvenser for hhv.
Udenrigsministeriets og
Forsvarsministeriets område.
Udenrigsministeriet vil skulle etablere en
mindre selvstændighed enhed til
varetagelse af det overordnede ansvar for
sikkerhedskontrol i Kongeriget i medfør af
dette lovforslag. Beredskabsstyrelsen under
Forsvarsministeriet vil skulle varetage nye
opgaver angående sikkerhedskontrol i
30
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Administrative Ingen
konsekvenser
for stat,
kommune og
regioner
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0031.png
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Konsekvenser
for borgerne
Forholdet til
EU-retten
Ikke vurderet
Grønland, hvilket bl.a. vil omfatte
etablering og drift af et fælles elektronisk
bogholderisystem for nukleart materiale i
Grønland, fastsættelse af
sikkerhedskontrolbestemmelser for
besiddelse og benyttelse af nukleart
materiale, samt tilsyn og kontrol hermed.
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Efter bestemmelsen gælder, at formålet med loven er at sikre, at nukleart materiale fra
Grønland udnyttes til fredelige formål, og at Kongeriget Danmark overholder sine
internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Som beskrevet i afsnit 5.1 påhviler der Kongeriget Danmark en forpligtelse til at sikre, at
nukleart materiale ikke indgår i illegitime våbenprogrammer eller anvendes i forbindelse
med terror. Kongeriget Danmark skal ud fra udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske
overvejelser kunne vurdere, at der kan være behov for sikkerhedskontrolforanstaltninger,
der går videre end de folkeretligt bindende minimums-standarder, der fastlægges af bl.a.
IAEA. Kongeriget Danmarks folkeretligt bindende sikkerhedskontrolforpligtelser følger af
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som er fundamentet for den internationale
nedrustnings- og ikke-spredningsindsats og foreskriver etableringen af sikkerhedskontrol-
systemer. Disse er blevet udmøntet først og fremmest gennem IAEA’s
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol.
Formålsbestemmelsen følger forståelsen i fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, hvor
nærværende lovforslag skal sikre overholdelse af Traktaten om ikke-spredning af
31
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
kernevåben og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolforpligtelser under IAEA samt sikre,
at de højeste internationale standarder på området, som de bl.a. kommer til udtryk i
Australien og Canada, følges.
Formålsbestemmelsen er en hensigtserklæring, som betyder, at loven skal administreres
under hensyntagen til de anførte formål. Bestemmelsen er et udtryk for den vægt, der
lægges på at sikre den fredelige udnyttelse af nukleart materiale og efterlevelsen af de
internationale forpligtelser.
Til § 2
En række tekniske definitioner vil blive indeholdt i de administrative forskrifter, som vil
blive udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen angår derfor kun de tekniske begreber, som
anvendes i selve loven.
Det fremgår af punkt 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at definitioner
forudsættes at svare til definitionerne i Euratom forordning 302/2005 og Euratom-traktaten,
der gælder umiddelbart i Danmark. Dette vil også gælde for de definitioner, der medtages i
administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Der henvises herved til
definitioner fastlagt i Euratom-traktaten og Euratom forordning 302/2005, til de yderligere
beskrivelser af centrale definitioner og begreber i Kommissionens henstilling af 15.
december 2005 om retningslinjer for anvendelsen af Euratom forordning 302/2005 om
anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom samt til Kommissionens henstilling af
11. februar 2009 om operatørers implementering af et regnskabs- og kontrolsystem for
nukleart materiale på nukleare anlæg.
Efter
stk. 1, nr. 1,
forstås i denne lov ved nukleart materiale malm, udgangsmateriale og
specielt fissilt materiale. Disse defineres nærmere i nr. 2-4.
Efter
stk. 1, nr. 2,
gælder, at i denne lov forstås ved malm enhver malm, der i fastsatte
gennemsnitskoncentrationer, jf. stk. 2, indeholder stoffer, som gør det muligt ved kemiske
og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmateriale. Herved forstås nærmere uran-
og/eller thoriumholdig bjergart, der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer indeholder
henholdsvis uran eller thorium, som gør det muligt ved kemiske og fysiske behandlinger at
fremstille udgangsmaterialer. Ved kemiske og/eller fysiske behandlinger forstås alle
processer, der udføres med henblik på at adskille malmen i bestanddele, som kan danne
grundlag for udgangsmaterialer.
Ved udenrigsministerens fastsættelse af gennemsnitskoncentrationer svarende til de
gennemsnitskoncentrationer, der er fastsat i medfør af Euratom-traktatens artikel 197, jf.
stk. 2, vil kun malm med et vist indhold af de omhandlede grundstoffer være omfattet af
loven som malm. De af Rådet gældende fastsatte gennemsnitskoncentrationer fremgår af
Forordning nr. 9 om fastsættelse af koncentrationen i de malme, der er omhandlet i artikel
197, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab. Det fremgår
af forordningens artikel 2, at gennemsnitskoncentrationen for uranholdigt malm er enhver
32
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
gennemsnitskoncentration med et uranindhold på 0,1 pct. eller derover, for thoriumholdigt
malm, med undtagelse af monazit, en gennemsnitskoncentration på 3 pct. eller derover og
for monazit, enhver gennemsnitskoncentration med et thoriumindhold på 10 pct. eller
derover eller med et uranindhold på 0,1 pct. eller derover.
Ved at fastsætte grænseværdier sikres det, at malm under disse værdier friholdes fra at være
omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov. Dette sker under hensyn til, at indholdet af
sikkerhedskontrolrelevante materialer i givet fald er så lavt, at det i praksis ikke er muligt at
ekstrahere de elementer, som kan indgå i illegitime våbenprogrammer eller anvendes i
forbindelse med terror.
Udvundet eller produceret malm vil dog være omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov,
selv om den givne malm ikke er omfattet af lovens definition af malm, hvis malmen skal
benyttes til fremstilling af udgangsmateriale og dermed indgår i den nukleare
brændselscyklus.
Efter
stk. 1, nr. 3,
gælder, at i denne lov forstås ved
udgangsmateriale a) uran,
som
indeholder den isotopsammensætning, der forefindes i naturen, b) uran, hvis indhold af uran
235 er mindre end det normale, c) thorium, d) ethvert af de forannævnte materialer i form af
metal, legeringer, kemiske forbindelser eller koncentrater og e) ethvert andet materiale, der
indeholder et eller flere af ovennævnte materialer i fastsatte koncentrationer, jf.
stk. 2.
Ved
b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale,
forstås nærmere
uran,
hvis indhold af uran 235 er mindre end i naturlige forekomster af uran. Uran, hvis indhold af
uran 235 er mindre end i naturlige forekomster af uran betegnes også ”udarmet uran”. I
naturlige forekomster af uran er indholdet af uran 235 omkring 0,7 pct.
Efter
stk. 1, nr. 4,
gælder, at i denne lov forstås ved specielt
fissilt materiale: a) Plutonium
239, b) uran 233, c) uran beriget med uran 235 eller 233, d) ethvert produkt indeholdende et
eller flere af ovennævnte isotoper og e) andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2. Ved
a) plutonium 239
forstås nærmere grundstof nr. 94, plutonium, af isotopen Pu-239.
Ved
b) uran 233
forstås nærmere grundstof nr. 92, uran, af isotopen U-233.
Ved
c) uran beriget med uran 235 eller 233
forstås nærmere grundstof nr. 92, uran, med en
højere koncentration af isotoperne uran-233 og uran-235 end koncentrationen af uran-235 i
naturligt forekommende uran. Ved beriget uran forstås uran, der som følge af anvendelse af
passende teknikker har et højere indhold af den fissile isotop uran-235 end naturligt
forekommende. Uran-233 findes ikke naturligt, men fremstilles kunstigt i f.eks. en
kernereaktor.
Ved
d) ethvert produkt indeholdende et eller flere af ovennævnte isotoper
forstås nærmere
ethvert produkt, der indeholder Pu-239, U-233 og uran beriget med U-235 eller -233.
33
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Ved
e) andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2
forstås alle andre fissile materialer,
herunder, men ikke begrænset til, alle isotoper af plutonium som fastsat efter stk. 2.
Udtrykket specielt fissilt materiale kan ikke anvendes på udgangsmaterialer.
Efter
stk. 1, nr. 5,
gælder, at i denne lov forstås ved anlæg: Reaktor, kritisk anlæg,
omdannelsesanlæg, fabrikationsanlæg, oparbejdningsanlæg, isotopadskillelsesanlæg,
særskilt oplagringsanlæg, anlæg til behandling eller oplagring af affald og alle andre
lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale normalt benyttes.
Ved
reaktor
og
kritisk anlæg
forstås nærmere anlæg, hvori en kontrolleret kædereaktion af
kernespaltninger udnyttes til f.eks. at generere energi, partikler mv.
Ved
omdannelsesanlæg
forstås nærmere anlæg, der konverterer uranmalmkoncentrat
(yellowcake) til de rette kemiske forbindelser af uran, typisk uranhexafluorid (UF
6
)med
henblik på efterfølgende berigning, urandioxid (UO
2
), eller metallisk uran, f.eks. med
henblik på direkte anvendelse som nukleart brændsel.
Ved
fabrikationsanlæg
forstås nærmere anlæg til fremstilling af nukleart brændsel fra de
relevante udgangsstoffer, herunder beriget eller naturligt metallisk uran og urandioxid.
Ved
oparbejdningsanlæg
forstås nærmere anlæg, hvor det brugte brændsel opsplittes i
henholdsvis endnu ikke spaltet fissilt materiale og ”resten”, som primært består af
fissionsprodukter, også kaldet henfaldsprodukter. Oparbejdning giver typisk en opsplitning
af uran og plutonium i separate fraktioner samt en fraktion med størstedelen af de
radioaktive fissionsprodukter.
Ved
isotopadskillelsesanlæg
forstås nærmere a) anlæg, hvori materiale, der er blevet
bestrålet f.eks. i en reaktor, behandles med henblik på at udskille bestemte isotoper, typisk
med henblik på udnyttelse i industriel eller medicinal sammenhæng. Sådanne anlæg er
typisk afskærmede for at beskytte mod radioaktiv stråling, og b) berigningsanlæg for uran,
hvis formål er at øge andelen af uran-235 i forhold til udgangspunktet. Naturligt uran
indeholder omkring 0,7 pct. uran-235. Uran til brug som brændsel i en typisk kraftreaktor
skal beriges til at indeholde mellem 3 pct. og 5 pct. uran-235. Relevante teknologier
inkluderer gascentrifuger, gasdiffusionsanlæg og laserberigning.
Ved
særskilt oplagringsanlæg
forstås nærmere lagerfaciliteter til udgangsmateriale eller
specielt fissilt materiale, uden tilknytning til reaktorer, kritiske anlæg, omdannelsesanlæg,
fabrikationsanlæg, oparbejdningsanlæg, isotopadskillelsesanlæg, anlæg til behandling eller
oplagring af affald og alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller specielt fissilt
materiale normalt benyttes.
34
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Ved anlæg til behandling eller oplagring af affald forstås nærmere anlæg hvis formål er at
forberede udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale defineret som radioaktivt affald på
lagring og evt. deponering, samt anlæg til lagring.
Ved
alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale normalt
benyttes,
forstås nærmere alle andre anlæg og lokaliteter end angivet ovenfor, hvori
udgangsmaterialer eller specielt fissilt materiale, som defineret i § 2, stk. 1, nr. 3-4, normalt
forefindes eller benyttes. Dette omfatter eksempelvis anlæg vedrørende udvinding og
behandling af uranmalm samt anlæg til udludning af uranholdige væsker, der kan omfatte
knuse- og formalingsanlæg; anlæg, hvor malmen knuses og formales,
mineralkoncentreringsanlæg; anlæg, hvor formalet malm behandles for at adskille uran- og
thoriumholdige mineraler (mineral koncentrat) fra mineraler, som ikke ønskes udnyttet og
anses som affald (tailings), in-situ leaching anlæg; anlæg, som udluder uran fra uranholdige
mineraler i undergrunden ved, at væske, der pumpes ned i jorden ved hjælp af lange rør, her
udluder uran fra de uranholdige mineraler, hvorefter væsken pumpes op til jordoverfladen,
hvor uran udfældes i procesanlæg, procesanlæg; anlæg hvor mineralkoncentrat kan blive
opløst, og uran bliver udfældet, tørre- og lagerpladser; anlæg hvor uranmalmkoncentrat
bliver tørret og lagret, tailingsdepot; anlæg, hvor affald i form af mineralkoncentrater, som
ikke ønskes udnyttet, deponeres, deponi for rester af udludede uran-/thoriumholdige
mineraler; anlæg, hvor kemiske restmaterialer efter udludningsprocesser deponeres, og
vandrensningsanlæg; anlæg, hvor vand fra alle anlæg renses for uran og andre
kontaminanter.
Efter
stk.1 nr. 6,
gælder, at i denne lov forstås ved den nukleare brændselscyklus alle
aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi fra brydning af malm over etablering
og drift til og med nedlæggelse af kernekraftværker og slutdeponering af det radioaktive
affald.
Den nukleare brændselscyklus omfatter alle aktiviteter og processer i forbindelse med
produktion af atomenergi (civile aspekter), jf. IAEA’s beskrivelse af den nukleare
brændselscyklus. Den nukleare brændselscyklus kan indeholde følgende elementer,
herunder starte på to måder: 1) Uranmalm brydes ved traditionel minedrift. Malmen knuses
og formales, og de uranholdige mineraler separeres ud (mineralkoncentrat).
Mineralkoncentratet opløses ved kemisk behandling. 2) Uranmineraler opløses in-situ, og
den uranholdige væske pumpes op til overfladen. Fra 1) eller 2) udfældes uran som
uranmalmkoncentrat (også kendt som yellowcake) og kan herefter konverteres til gassen
uranhexafluorid (UF
6
) på et konversionsanlæg. Denne gas beriges på et berigningsanlæg;
der findes forskellige berigningsteknikker, bl.a. gasdiffusion, gascentrifugering og
laserseparation. Uran beriges til et givet indhold af uran-235, afhængig af den
reaktorteknologi, det skal indgå i – ofte til 3-5 pct. uran-235. Der fremstilles uranbrændsel –
ofte omtalt som uranstave – af det berigede materiale. Brændselsstavene bruges til at
producere energi i kernekraft værker og deponeres derefter. De brugte brændselsstave kan
også genberiges og bruges igen. Thorium er en mulig energikilde i fremtidens
35
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
kernekraftværker, og vil i så fald indgå i en separat brændselscyklus. Thorium bruges i den
sammenhæng som et fertilt materiale til at fremstille fissilt materiale.
Efter
stk. 2
gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2,
anførte gennemsnitkoncentrationer, de i stk. 1, nr. 3, anførte koncentrationer og de i stk. 1,
nr. 4, anførte andre fissile materialer svarende til det, der er fastsat i medfør af Euratom-
traktatens artikel 197. Idet Rådets fastsættelse af regler efter Euratom-traktaten ikke kan
tillægges umiddelbar virkning i Grønland, gælder det efter bestemmelsen, at
udenrigsministeren skal fastsætte disse regler, og at disse skal svare til de tilsvarende regler,
der er fastsat i medfør af Euratom-traktaten.
Til § 3
Efter
stk. 1
gælder, at udenrigsministeren er som myndighed for sikkerhedskontrol i
Kongeriget Danmark ansvarlig for efterlevelse af kongerigets internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser. Kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser
følger af Traktaten om ikke-spredning af kernevåben og Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale med IAEA og tillægsprotokol hertil gældende for Grønland. I
henhold til forpligtelserne herved er udenrigsministeren ansvarlig for, at anlæg, nukleart
materiale, udvinding af malm og aktiviteter, der er relateret til den nukleare
brændselscyklus, underkastes sikkerhedskontrol. Forpligtelserne omfatter også, at der
rapporteres herom til IAEA. De internationale forpligtelser omfatter desuden at sikre og
facilitere, at inspektører fra IAEA kan foretage kontrol, herunder inspektion.
Efter
stk.2
gælder, at Beredskabsstyrelsen varetager opgaver vedrørende sikkerhedskontrol,
herunder fastsætter særlige kontrolbestemmelser, udøver tilsyn og kontrol med overholdelse
af sikkerhedskontrolforpligtelser og foretager sikkerhedskontrolinspektioner, jf. §§ 4-6 og 8.
Beredskabsstyrelsens opgaver omfatter nærmere eksempelvis etablering og drift af et fælles
elektronisk regnskabs- og kontrolsystem for Grønland vedrørende nukleart materiale,
fastsættelse af særlige sikkerhedskontrolbestemmelser, tilsyn og kontrol med overholdelse
af sikkerhedskontrolforpligtelser, inspektioner og afgørelser om pålæg mv.
Beredskabsstyrelsen skal tillige facilitere de inspektioner, som inspektører fra IAEA ønsker
foretaget. Beredskabsstyrelsens opgaver efter bestemmelsen angår alene sikkerhedskontrol
og ikke opgaver inden for andre af Beredskabsstyrelsens myndighedsområder.
Der henvises i øvrigt til punkt 5.1i de almindelige bemærkninger til lovforslaget for så vidt
angår en nærmere beskrivelse af de opgaver, som påhviler henholdsvis udenrigsministeren
og Beredskabsstyrelsen.
Efter
stk. 3
gælder, at udenrigsministeren efter forhandling med Naalakkersuisut kan
bemyndige Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til at bistå
Beredskabsstyrelsen med at modtage anmeldelse efter § 4, stk. 1-4, og indberetning efter
stk. 5, at modtage rapportering og regnskab efter § 5, stk. 1-3, at fremsende afgørelser efter
§ 6, stk. 1, samt at udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter § 8, stk. 1 og stk. 3-4.
36
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har som råstofmyndighed kontakt
med operatørerne inden for råstofområdet, herunder de operatører, hvis aktiviteter skal være
omfattet af sikkerhedskontrol. Med henblik på at sikre, at de pågældende operatører i vidt
omfang kun skal varetage kontakt med én myndighed angående indgivelse af anmeldelser,
indberetninger, rapporteringer og regnskaber mv., er det hensigten, at der fastsættes regler
om, at operatørers anmeldelse efter § 4, stk. 1-4, skal ske ved, at anmeldelse sendes til
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Departementet indfører herefter
grundlæggende tekniske data og oplysninger mv. i det elektroniske regnskabs- og
kontrolsystem for Grønland vedrørende nukleart materiale. Originale anmeldelser fra
operatører med grundlæggende tekniske data og oplysninger om udnyttelse af nukleart
materiale videresendes automatisk i elektronisk form til Beredskabsstyrelsen, således at
Beredskabsstyrelsens kontrol kan ske på baggrund af disse oplysninger. Tilsvarende gælder
for indberetning efter § 4, stk. 5. Tilsvarende gælder også for modtagelse af rapportering og
regnskab efter § 5, stk. 1-3.
For så vidt angår Beredskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af særlige
kontrolbestemmelser over for operatører, er det hensigten, at styrelsen fremsender en given
afgørelse til Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, som herefter
fremsender afgørelsen til operatøren.
De opgaver, som er omfattet af Beredskabsstyrelsens tilsyn og kontrol, jf. § 8, stk. 1 og stk.
3-4, omfatter eksempelvis at verificere oplysninger om mængder, placering og lignende
angående nukleart materiale. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel kan
efter aftale bistå med at udføre sådanne opgaver i tilknytning til varetagelsen af lignende
eller beslægtede tilsyns- og kontrolopgaver under råstofloven.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels varetagelse af opgaver skal ske efter
nærmere aftale med Beredskabsstyrelsen og under styrelsens instruktion og ansvar.
Til § 4
Efter
stk. 1
gælder, at den, der etablerer eller driver et anlæg, hvor nukleart materiale kan
udnyttes, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse af grundlæggende
tekniske data for anlægget og om nukleart materiale, der udnyttes på anlægget. Det er
herved karakteren af anlægget, der er afgørende for, om anlægget skal omfattes af
sikkerhedskontrol, og om der derved gælder anmeldelsespligt. Derfor skal anlæg, hvor
nukleart materiale kan udnyttes, anmeldes, uanset om nukleart materiale faktisk udnyttes på
anlægget. Anmeldelsespligten for et anlæg, der er omfattet af bestemmelsen, indtræder
allerede ved etablering og således forud for produktion eller behandling af nukleart
materiale på anlægget.
Ved udnyttelse af nukleart materiale forstås efter bestemmelsen produktion, adskillelse,
oparbejdning, oplagring, elproduktion i reaktorer, forskning i kritiske anlæg eller
nulenergianlæg, omdannelse, fabrikation, isotopseparation, malmkoncentration samt
behandling og oplagring af affald. Denne forståelse svarer til forståelsen af udnyttelse i
Euratom forordning 302/2005.
37
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
En mine, hvor der udvindes malm, som indeholder stoffer, som gør det muligt ved kemiske
og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmaterialer, skal være omfattet af
sikkerhedskontrol. Dette gælder også, selv om malmen ikke udgør malm efter lovens
definition, når den brudte malm faktisk skal anvendes til fremstilling af udgangsmateriale.
Et sådant mineanlæg skal derfor anmeldes efter bestemmelsen, og ikke efter stk. 3. De
oplysninger mv., som skal anmeldes vil dog svare til de oplysninger, der skal anmeldes efter
stk. 3.
Anmeldelse af anlæg, hvor der faktisk udnyttes nukleart materiale, vil også skulle omfatte
oplysninger om materialerne. Det nukleare materiale er den primære genstand for
sikkerhedskontrol, og anmeldelse af udnyttelse skal sikre, at der kan føres regnskab og
kontrol med mængder, placering mv.
Efter
stk. 2
gælder, at den, der herudover besidder nukleart materiale, er omfattet af
sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse herom. Herved sigtes til den, der besidder
nukleart materiale uden for de anlæg, for hvilke der gælder anmeldelsespligt efter stk. 1.
Nukleart materiale er generelt den primære genstand for sikkerhedskontrol, og nukleart
materiale skal derfor altid kunne omfattes af sikkerhedskontrol. Bestemmelsen angår
eksempelvis besiddelse af udstyr til medicinsk og industriel radiografi, der indeholder
udarmet uran, transportbeholdere, der indeholder udarmet uran, katalysatorer, der
indeholder nukleart materiale, pigmenter til glas, der indeholder nukleart materiale,
laboratorier, der anvender nukleart materiale som referencekilde, og
uddannelsesinstitutioner, der anvender nukleart materiale.
Indehavere af slutprodukter, der udnyttes til ikke-nukleare formål, hvori der indgår nukleart
materiale, som i praksis ikke kan genvindes, er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. stk. 6, og
besiddelse af sådanne slutprodukter skal ikke anmeldes. Bestemmelsen omfatter heller ikke
den kortvarige besiddelse, der sker ved transport eller midlertidig opbevaring. En sådan
kortvarig besiddelse er omfattet af stk. 4.
Efter
stk. 3
gælder, at den, der udvinder malm, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal
foretage anmeldelse af grundlæggende tekniske data og oplysninger om malmudvindingen.
Malm udgør første trin i den nukleare brændselscyklus og skal derfor være omfattet af
sikkerhedskontrol.
Kun udvinding af malm, som i fastsatte gennemsnitkoncentrationer har et indhold af stoffer,
som gør det muligt ved kemiske eller fysiske behandlinger at fremstille udgangsmaterialer,
jf. definition af malm i § 2, stk. 1, nr. 2, er omfattet af anmeldelsespligt efter bestemmelsen.
Udvinding af malm, som har et lavere indhold af sådanne stoffer end de fastsatte
grænseværdier, skal dog anmeldes efter stk. 1, hvis malmen faktisk skal anvendes til
fremstilling af udgangsmaterialer, jf. herved bemærkningerne til stk. 1.
38
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Med anmeldelsespligt for udvinding af malm etableres sikkerhedskontrol med nukleart
materiale med samme omfang som inden for Euratom, idet sikkerhedskontrol specifikt med
udvinding af malm er omfattet af Euratom forordning 302/2005.
Efter
stk. 4
gælder, at den, der uden at være omfattet af stk. 1-3 foretager transport eller
midlertidig opbevaring af nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal
foretage anmeldelse herom. Bestemmelsen vedrører de selvstændige transportører,
shippingfirmaer og ansvarlige for lagerfaciliteter, hvor nukleart materiale opbevares
midlertidigt, når nukleart materiale flyttes mellem forskellige anlæg eller bringes til
afsendelsesfaciliteter med henblik på eksempelvis overførsel til andre lande. Nukleart
materiale er generelt den primære genstand for sikkerhedskontrol og skal til enhver tid være
omfattet af og kunne underkastes tilsyn og kontrol. Selvstændige lagerfaciliteter, hvor
nukleart materiale opbevares over længere tid, eksempelvis med henblik på senere flytning
til andet anlæg eller overførsel til andre lande, er ikke omfattet af bestemmelsen, men er
omfattet af stk. 1, idet anlæg, hvor nukleart materiale udnyttes, omfatter anlæg, hvor der
sker oplagring. De oplysninger, som skal anmeldes, kan eksempelvis angå transportøren og
den agent, der modtager nukleart materiale til midlertidig opbevaring og om mængde,
kategori, form og sammensætning af nukleart materiale, som modtages eller udleveres i
forbindelse med transport eller midlertidig opbevaring.
Efter
stk.
5 gælder, at den, der i øvrigt udfører aktiviteter i relation til den nukleare
brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, er omfattet af
sikkerhedskontrol og skal foretage indberetning herom. Ved den nukleare brændselscyklus
forstås alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi fra brydning af malm
over etablering og drift til og med nedlæggelse af kernekraftværker og slutdeponering af det
radioaktive affald, jf. § 2, stk. 1, nr. 6. Aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen, er
eksempelvis forskningsprogrammer eller produktion af udstyr, som er dedikeret til
aktiviteter, der konkret angår den nukleare brændselscyklus, eksempelvis produktion af
urancentrifuger og lignende. Kongeriget Danmarks forpligtelser til at lade sådanne
aktiviteter omfatte af sikkerhedskontrol følger af tillægsprotokollen gældende for Grønland.
Efter
stk. 6
gælder, at den, der besidder slutprodukter, som udnyttes til ikke-nukleare formål,
og hvori der indgår nukleart materiale, som i praksis ikke kan genvindes, er ikke omfattet af
sikkerhedskontrol og skal ikke foretage anmeldelse. Ved genvinding forstås herved, at
nukleart materiale ekstraheres fra det pågældende slutprodukt og herefter kan
(gen)anvendes. Slutprodukter, der er omfattet af bestemmelsen, er eksempelvis glasur til
keramik, glasfarve, coating af glødetråde til fluorescerende lamper, malingpigmenter og
glødenet til gaslamper, jf. Kommissionens henstilling af 15. december 2005 om
retningslinjer for anvendelse af Euratom forordning 302/2005. Når indholdet af nukleart
materiale i praksis ikke kan ekstraheres og (gen)anvendes, er der ikke behov for at lade de
pågældende slutprodukter omfatte af sikkerhedskontrol, hvorfor besiddelse af sådanne
slutprodukter er undtaget fra sikkerhedskontrolforpligtelser. Undtagelsen svarer til den
undtagelse, der gælder efter Euratom forordning 302/2005 artikel 1 (2).
39
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Efter
stk. 7
gælder, at anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5 skal ske til
Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 3 gælder, at udenrigsministeren efter
forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel til bl.a. at bistå Beredskabsstyrelsen med at modtage anmeldelse
efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5. Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at
operatørers anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5 skal ske ved, at anmeldelse
sendes til Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der skal videresende
originale anmeldelser og indberetninger fra operatører med grundlæggende tekniske data og
oplysninger om udnyttelse af nukleart materiale automatisk i elektronisk form til
Beredskabsstyrelsen.
Efter
stk. 8
gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og
indberetning efter stk. 1-5 og om de grundlæggende tekniske data og oplysninger, som skal
være omfattet af anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5. De nærmere fastsatte
regler vil skulle svare til relevante regler for sikkerhedskontrol inden for Det Europæiske
Atomenergifællesskab med de ændringer, der kan begrundes i grønlandske forhold samt
sikre efterlevelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Ved fastsættelse af regler etableres således de samme krav til anmeldelser og de
grundlæggende data og oplysninger, som skal indgå i anmeldelser eller indberetninger, som
gælder inden for Euratom efter forordning 302/2005.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af anlæg efter stk. 1, kan eksempelvis omfatte
oplysninger om navnet på ejer af anlægget, anlæggets nøjagtige beliggenhed, ledelsen af
anlægget, anlæggets status (under etablering, i drift eller nedlukket), anlæggets udstrækning
og afgrænsning, anlæggets indretning – bygninger, veje, lagerkapaciteter til nukleart
materiale, herunder til- og afgangslagre og skønnede produktionsmængder). Oplysninger
om udnyttelse af nukleart materiale, som skal indgå i anmeldelsen, kan eksempelvis omfatte
oplysninger om kategori, den nærmere form for udnyttelse og forventede mængder.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af besiddelse af nukleart materiale efter stk. 2,
kan eksempelvis omfatte oplysninger om navn på besidder, kategori af nukleart materiale,
mængde af nukleart materiale, fysisk eller kemisk form, sammensætning, placering og
anvendelse.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af malmudvinding efter stk. 3, kan eksempelvis
omfatte oplysninger om navnet på ejer af anlægget til udvinding, anlæggets nøjagtige
beliggenhed, ledelsen af anlægget, anlæggets status (under etablering, i drift eller
nedlukket), anlæggets udstrækning og afgrænsning samt anlæggets indretning – bygninger,
veje og lagerkapaciteter, herunder til- og afgangslagre. Oplysninger om malmudvindingen,
som skal indgå i anmeldelsen, kan eksempelvis angå oplysninger om forventede
udvindingsmængder og om forventet gennemsnitligt uran- og thoriumindhold.
40
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Ved fastsættelsen af regler angående anmeldelse af oplysninger om transport og midlertidig
opbevaring af nukleart materiale efter stk. 4 vil det indgå, om de pågældende oplysninger
allerede registreres af den, der oprindelig besidder nukleart materiale, således at der ikke
skal ske dobbeltregistrering.
De oplysninger, som skal være omfattet af anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter
stk. 5, skal indgå i det elektroniske regnskabs- og kontrolsystem for Grønland vedrørende
nukleart materiale, som Beredskabsstyrelsen skal etablere og drive sammen med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 2.
Til § 5
Efter
stk. 1
gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 1, skal have et system med
grundlæggende tekniske data og oplysninger om anlægget, om udnyttelse af nukleart
materiale, regnskabs- og driftsoversigter samt om overførsel af nukleart materiale og skal
fremsende rapportering og regnskab herfra. Ved system forstås herved en samlet og
systematiseret fortegnelse over grundlæggende tekniske data og oplysninger om anlægget
og oplysninger om regnskab og kontrol med udnyttelse af nukleart materiale. Om
grundlæggende tekniske data, som kan skulle indgå i systemet, henvises til bemærkningerne
til § 4, stk. 8. Oplysninger om den faktiske udnyttelse af nukleart materiale, som kan skulle
indgå i systemet, kan eksempelvis omfatte oplysninger om kategori, mængde – størrelse af
partier, oplagrings- og emballeringsmetode, lagerkapacitet, registrering af modtagelse samt
registrering af overførsler til andre områder på anlægget eller til andre anlæg. Systemets
nærmere udformning, herunder format, og de data og oplysninger, som skal indgå i
systemet, hvorledes disse skal vedligeholdes og karakter, omfang og hyppighed af
rapportering vil følge af regler, der kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter
stk. 2
gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 2, skal have et regnskabs-
og kontrolsystem for nukleart materiale og skal fremsende rapportering og regnskab herfra.
Ved regnskabs- og kontrolsystem forstås herved en samlet og systematiseret fortegnelse
over oplysninger om besiddelse af nukleart materiale, eksempelvis om kategori af nukleart
materiale, ændringer i mængde af nukleart materiale, ændringer i fysisk eller kemisk form,
ændringer i sammensætning, ændringer i placering og anvendelse, samt oplysninger om
overførsel. Oplysningerne skal kunne danne grundlag for tilsyn og kontrol. Regnskabs- og
kontrolsystemets nærmere udformning, herunder format, de oplysninger, som skal indgå i
regnskabs- og kontrolsystemet og karakter, omfang og hyppighed af rapportering, vil følge
af regler, der kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter
stk. 3
gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 3, skal have et system med
grundlæggende tekniske data og oplysninger om malmudvindingen samt om overførsel af
malm og skal fremsende rapportering og regnskab herfra. Ved system forstås herved en
samlet og systematiseret fortegnelse over grundlæggende tekniske data for
udvindingsanlægget og oplysninger om regnskab og kontrol med udvindingen af malm. Om
grundlæggende tekniske data, som kan skulle indgå i systemet, henvises til bemærkningerne
til § 4, stk. 8. Oplysninger om malmudvindingen, som kan skulle indgå i systemet, kan
41
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
eksempelvis angå oplysninger om udvundne mængder, gennemsnitligt uran- og/eller
thoriumindhold og om lager af udvundet malm, samt oplysninger om overførsel af malm til
andre anlæg. Systemets nærmere udformning, herunder format, de oplysninger, som skal
indgå i systemet og karakter, omfang og hyppighed af rapportering til Beredskabsstyrelsen,
vil følge af regler, der kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter
stk. 4
gælder, at rapportering og regnskab efter stk. 1-3 skal ske til
Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 3, gælder, at udenrigsministeren efter
forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel til bl.a. at bistå Beredskabsstyrelsen med at modtage rapportering
og regnskab efter stk. 1-3. Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at operatørers
rapportering og regnskab efter stk. 1-3 sendes til Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, som i disse tilfælde skal videresende originale rapporter og
regnskaber automatisk i elektronisk form til Beredskabsstyrelsen.
Efter
stk. 5
gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler, der svarer til
relevante regler for sikkerhedskontrol inden for Det Europæiske Atomenergifællesskab med
de ændringer, der kan begrundes i grønlandske forhold, om 1) de systemer og de
grundlæggende tekniske data og oplysninger, som efter stk. 1-3 skal være indeholdt i disse,
2) det målesystem, som skal danne grundlag for regnskaber efter stk. 1-3, 3) de oplysninger
om overførsler og forsendelser, som skal være indeholdt i systemer efter stk. 1-3, 4)
fremsendelse af rapportering og regnskaber mv. efter stk. 1-3, herunder om form, indhold
og hyppighed og 5) krav til den forudgående anmeldelse efter stk. 1-3 af overførsler af
nukleart materiale og forsendelser af malm.
Ved fastsættelse af regler etableres herved krav, som vil svare til de krav, der gælder inden
for Euratom efter forordning 302/2005. Ved fastsættelse af regler om data og oplysninger i
systemer og om rapportering vil kravene blive differentierede for at afspejle de forskelle i
behov for intensitet i oplysningsomfang og rapporteringskrav mv., der følger af forskelle i
karakteren af anlæg, den konkrete udnyttelse eller besiddelse af nukleart materiale, herunder
disses nærmere karakter og mængde, samt karakteren af aktiviteter relateret til den nukleare
brændselscyklus. Ved forskelle i krav til opbygning og indhold i systemer samt forskelle i
krav til omfang, hyppighed og form angående rapportering skal der således gælde en
differentiering, der svarer til den differentiering, der gælder inden for Euratom efter
Euratom forordning 302/2005, hvorefter eksempelvis ”småbrugere” af nukleart materiale
kan meddeles dispensation fra de gældende krav om bl.a. rapporteringshyppighed.
Udover det i bemærkningerne til stk. 1-3 anførte om grundlæggende tekniske data og
oplysninger, er det hensigten, at de oplysninger om eksempelvis ejer af anlæg, beliggenhed,
ledelse af anlæg, og grundlæggende tekniske data om anlægget, som skal være indeholdt i
de pågældende systemer, altid skal afspejle anlæggets aktuelle status.
42
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Til § 6
Efter
stk. 1
gælder, at på baggrund af anmeldelse og indberetning efter § 4, stk. 1-5, og på
baggrund af eventuelle oplysninger, der er meddelt i henhold til forskrifter, der er fastsat i
medfør af § 4, stk. 8, og § 5, stk. 5, fastsætter Beredskabsstyrelsen særlige
kontrolbestemmelser over for den pågældende. Beredskabsstyrelsens fastsættelse af særlige
kontrolbestemmelser vil ske i form af en konkret og individuel afgørelse over for den, der
har anmeldelses- eller indberetningspligt efter § 4, stk. 1-5. Herved vil der blive fastsat de
konkrete vilkår og betingelser, som skal gælde for etablering og drift af anlæg og udnyttelse
af nukleart materiale, besiddelse af nukleart materiale herudover, udvinding af malm,
transport eller midlertidig opbevaring af nukleart materiale eller udførelse af aktiviteter
relateret til den nukleare brændselscyklus. De individuelt fastsatte vilkår og betingelser skal
medvirke til at sikre, at de pågældende anlæg og nukleart materiale alene anvendes til
fredelige formål, og at aktiviteter, der er relateret til den nukleare brændselscyklus, har en
karakter, som er i overensstemmelse med Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser
angående sikkerhedskontrol efter sikkerhedskontrolaftalen gældende for Grønland.
Beredskabsstyrelsens afgørelser om særlige kontrolbestemmelser kan efter
omstændighederne angå en række teknisk prægede forhold, herunder:
Fastlæggelse af materialebalanceområde – et område, hvor mængde af nukleart materiale
og til- og afgang af nukleart materiale kan fastslås.
Opstilling af materialebalance – fastsættelse af den faktiske beholdning af nukleart
materiale på givent tidspunkt.
Procedurer for løbende opgørelse af faktisk beholdning af nukleart materiale.
Krav om sikring og overvågning af anlæg og nukleart materiale.
Prøveudtagning med henblik på gennemførelse af egenkontrol og Beredskabsstyrelsens
kontrol.
Efter
stk. 2
gælder, at Beredskabsstyrelsens afgørelse om fastsættelse af særlige
kontrolbestemmelser efter stk. 1 kan påklages til udenrigsministeren for så vidt angår retlige
spørgsmål. Udenrigsministerens prøvelse kan således angå, om Beredskabsstyrelsens
afgørelse omfatter den forudsatte udøvelse af skøn, og om det udøvede skøn beror på
saglige hensyn, herunder om pligtige hensyn er inddraget. Prøvelsen kan derimod ikke angå,
om lovlige og saglige hensyn indbyrdes er afvejet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Prøvelsen
kan også angå, om almene forvaltningsretlige principper og grundsætninger er respekteret,
herunder eksempelvis iagttagelse af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og
overholdelse af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Til § 7
Efter bestemmelsen gælder, at udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at
fastsætte regler i medfør af § 2, stk. 2, § 4, stk. 8, og § 5, stk. 5. Udenrigsministeren er
myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark, mens Beredskabsstyrelsen
varetager opgaver vedrørende sikkerhedskontrol, jf. § 3. Som anført i bemærkninger til § 3
beror Beredskabsstyrelsens varetagelse af de konkrete myndighedsopgaver angående bl.a.
kontrol og tilsyn samt fastsættelse af særlige kontrolbestemmelser på styrelsens faglige
43
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
kompetence, og efter samme hensyn kan udenrigsministeren overlade det til
Beredskabsstyrelsen at fastsætte de omhandlede regler, idet disse i vidt omfang vil være af
teknisk karakter.
Til § 8
Efter
stk. 1
gælder, at Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
sikkerhedskontrolforpligtelser, der følger af denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Beredskabsstyrelsen skal herved føre tilsyn med, at alle, der etablerer og driver anlæg, hvor
nukleart materiale kan udnyttes, overholder de gældende sikkerhedskontrolforpligtelser, der
følger af loven og af forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, samt de individuelt
fastsatte vilkår og betingelser – de særlige kontrolbestemmelser. Tilsvarende gælder over
for alle, der besidder nukleart materiale herudover, alle der udvinder malm, alle der
transporterer eller midlertidigt opbevarer nukleart materiale, og alle der udfører aktiviteter
relateret til den nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale.
Efter
stk. 2
gælder, at den, der er omfattet af § 4, skal på forlangende meddele enhver
oplysning, der er af betydning for varetagelse af tilsyn med overholdelse af
sikkerhedskontrolforpligtelserne, til Beredskabsstyrelsen. Oplysningspligten omfatter
enhver oplysning, som af Beredskabsstyrelsen findes nødvendig af hensyn til styrelsens
udførelse af tilsyn og kontrol med anlæg, udnyttelse af nukleart materiale, malmudvinding,
transport eller midlertidig opbevaring af nukleart materiale og aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, herunder med
henblik på at kontrollere de oplysninger, der er indeholdt i anmeldelser og rapporter.
Efter
stk. 3
gælder, at Beredskabsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation adgang til 1) lokaliteter, materialer og udstyr, der er omfattet af
sikkerhedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, 2)
andre lokaliteter og informationer, der angår anlæg, materialer, udstyr eller aktiviteter, der
er omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i medfør af
denne lov, og 3) øvrige lokaliteter, når det følger af Kongeriget Danmarks internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser eller er en forudsætning for, at Kongeriget Danmark kan
overholde disse.
Beredskabsstyrelsens inspektioner vil eksempelvis angå kontrol med de oplysninger om
anlæg, udnyttelse af nukleart materiale, besiddelse af nukleart materiale, udvinding af
malm, transport eller midlertidig opbevaring af nukleart materiale og udførelse af
aktiviteter, relateret til den nukleare brændselscyklus, som er oplyst til Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsens inspektioner skal herved medvirke til at sikre Kongeriget Danmarks
overholdelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser. Beredskabsstyrelsens
inspektioner vil som udgangspunkt ske efter varsel til den, som skal underkastes inspektion,
herunder for at sikre, at relevante personer kan være til stede og at nødvendige oplysninger
kan bringes frem. Inspektioner kan dog gennemføres uvarslet, hvis særlige omstændigheder
gør sig gældende, herunder hvis formålet med gennemførelse af inspektionen ellers
44
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
kompromitteres eller forspildes. Det er hensigten, at det skal være normal procedure, at
grønlandske myndigheder deltager i Beredskabsstyrelsens inspektioner for at styrke
samarbejde og videndeling.
Beredskabsstyrelsens inspektioner vil fortrinsvis angå de anlæg og lokaliteter, der er
omfattet af sikkerhedskontrol som følge af anmeldelser efter § 4, men inspektioner kan i
medfør af stk. 3, nr. 3 også omfatte ikke-anmeldte lokaliteter. Formålet med bestemmelsen
er at sikre, at Kongeriget Danmark kan efterleve de forpligtelser angående
inspektionsadgang for inspektører fra IAEA, der følger af sikkerhedskontrolaftalen og
tillægsprotokollen gældende for Grønland. Forpligtelserne omfatter efter tillægsprotokollen
gældende for Grønland en udvidet inspektionsadgang, der også omfatter ikke-deklarerede
lokaliteter med henblik på at bekræfte fraværet af ikke-deklareret nukleart materiale og
relaterede aktiviteter, jf. punkt 3.2.2 i tillægsprotokollen. Det Internationale
Atomenergiagenturs inspektørers udførelse af inspektioner vil foregå ved, at inspektørerne
ledsager Beredskabsstyrelsen eller en af styrelsen bemyndiget myndighed, jf. § 9. Der
overføres således ikke nogen kompetence til Det Internationale Atomenergiagentur ved
denne lov.
Efter
stk. 4
gælder, at Beredskabsstyrelsen kan i forbindelse med adgang efter stk. 3 udføre
de fornødne kontrolforanstaltninger, herunder foretage målinger og udtage prøver, af hensyn
til at sikre overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser efter denne lov og forskrifter, der
er fastsat i medfør af denne lov, og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk.
1. Efter bestemmelsen kan Beredskabsstyrelsen i forbindelse med tilsyn og kontrol
gennemføre de foranstaltninger, som måtte være nødvendige af hensyn til kontrol af
overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser og særlige kontrolforpligtelser, herunder
eksempelvis undersøgelse og gennemgang af dokumenter, målinger, udtagning af prøver,
kontrol af måleinstrumenter og disses kalibrering.
Efter
stk. 5
gælder, at Beredskabsstyrelsen kan meddele den, der er underlagt
sikkerhedskontrol efter denne lov, de pålæg, som er fornødne til at sikre overholdelsen af
sikkerhedskontrolforpligtelser, der gælder efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, og de særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Beredskabsstyrelsens afgørelser om sådanne konkrete pålæg kan eksempelvis angå pålæg
om udlevering af oplysninger, pålæg om redegørelse for konkrete forhold mv., men kan
også omfatte pålæg i form af påbud om konkrete foranstaltninger, som skal medvirke til at
sikre overholdelse af henholdsvis særlige kontrolbestemmelser – konkret fastsatte vilkår og
betingelser – og sikkerhedskontrolforpligtelser efter loven og forskrifter, der er udstedt i
medfør af loven.
Efter
stk. 6
gælder, at Beredskabsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde forlange, at brug af
anlæg omfattet af § 4, stk. 1, standses samt helt eller delvist inddrage eller sætte nukleart
materiale, der indgår i anlægget, under administration, indtil der er taget stilling til, under
hvilke sikkerhedskontrolbetingelser brug af anlægget kan genoptages. Tilsvarende gælder
for den udvinding af malm, som er omfattet af § 4, stk. 3, ligesom nukleart materiale, som er
45
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
omfattet af § 4, stk. 2, helt eller delvis kan inddrages eller sættes under administration. Ved
helt særlige tilfælde sigtes til, at det efter Beredskabsstyrelsens konkrete vurdering ikke er
muligt at sikre overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser, herunder særlige
kontrolbestemmelser, ved meddelelse af pålæg efter stk. 5, og til tilfælde, hvor sådanne
tidligere meddelte pålæg er blevet overtrådt eller tilsidesat.
Beredskabsstyrelsens afgørelse kan angå, at brug af anlægget standses, men ikke, at det
pågældende anlæg skal lukkes, idet forhold vedrørende driftstilladelser mv. henhører under
grønlandske myndigheders område. Beredskabsstyrelsens afgørelse træffes alene på
baggrund af hensyn til sikkerhedskontrol, og såfremt disse hensyn kun gør sig gældende for
dele af et anlæg eller visse aktiviteter på et anlæg, kan Beredskabsstyrelsens afgørelse kun
omfatte disse dele eller disse aktiviteter. Afgørelse om eksempelvis standsning af udvinding
af malm kan således alene angå den udvinding, som er eller skal være omfattet af
sikkerhedskontrol.
Efter
stk. 7
gælder, at Beredskabsstyrelsen skal i videst muligt omfang orientere
grønlandske myndigheder forud for, at der træffes afgørelser efter stk. 5-6. Bestemmelsen
skal sikre, at relevante grønlandske myndigheder, eksempelvis Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, orienteres under hensyn til at kunne træffe afledte afgørelser
inden for overtagede sagsområder, eksempelvis angående konkrete foranstaltninger i
forbindelse med en afgørelse om standsning af drift, jf. stk. 6. Beredskabsstyrelsens
afgørelse om standsning af drift under hensyn til sikkerhedskontrolformål kan ikke angå
driftsforholdene i øvrigt, og relevante grønlandske myndigheder skal således kunne træffe
afgørelse om foranstaltninger angående eksempelvis procedure for sikker nedlukning mv.
Efter bestemmelsen skal orientering af grønlandske myndigheder i videst muligt omfang ske
forud for, at Beredskabsstyrelsen træffer afgørelser efter stk. 5-6, men Beredskabsstyrelsen
kan under helt særlige omstændigheder træffe afgørelser efter stk. 5-6, uden at grønlandske
myndigheder forinden er blevet orienteret herom. Ved helt særlige omstændigheder forstås
tilfælde, hvor udsættelse kan medføre, at formålet med afgørelsen forspildes, eller at det på
grund af tidspunkt eller tekniske forhold ikke er muligt at orientere de grønlandske
myndigheder forud for, at afgørelser træffes. I så fald skal grønlandske myndigheder
orienteres, så snart det er muligt.
Efter
stk. 8
gælder, at Beredskabsstyrelsen kan bemyndige danske myndigheder til på
styrelsens vegne at udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter stk. 1 og stk. 3-4 med
henblik på, at inspektører fra IAEA kan ledsage disse, jf. § 9. Bestemmelsen angår at sikre,
at de inspektioner, som inspektører fra IAEA ønsker at gennemføre under henvisning til
Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale med IAEA og tillægsprotokol gældende for
Grønland, kan gennemføres også i situationer, hvor Beredskabsstyrelsen ikke kan være til
stede i Grønland, eksempelvis på grund af vejrlig.
Efter
stk. 9
gælder, at Beredskabsstyrelsens afgørelser efter stk. 5-6 kan påklages til
udenrigsministeren. Udenrigsministerens prøvelse omfatter alle forhold vedrørende
46
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
afgørelserne, og prøvelsen er således ikke som ved udenrigsministerens prøvelse efter § 6,
stk. 2, begrænset til at angå retlige spørgsmål.
Efter
stk. 10
gælder, at udenrigsministeren fastsætter efter forhandling med
forsvarsministeren nærmere regler om Beredskabsstyrelsens udøvelse af tilsyn. Der sigtes
herved til, at udenrigsministeren skal fastsætte regler om eksempelvis antallet af
inspektioner, omfanget af kontrol mv. Udenrigsministerens fastsættelse af regler herom sker
under hensyn til, at Beredskabsstyrelsen er en myndighed, der er omfattet af
forsvarsministerens ressort og herved ikke som underordnet myndighed er undergivet
almindelige styringsbeføjelser fra udenrigsministeren. Udenrigsministerens fastsættelse af
regler om Beredskabsstyrelsens udøvelse af tilsynsopgaver fastsættes efter konkret
forhandling med forsvarsministeren under hensyn til, at Beredskabsstyrelsen er en
myndighed inden for forsvarsministerens område.
Til § 9
Efter bestemmelsen gælder, at inspektører fra IAEA kan til enhver tid ledsage
Beredskabsstyrelsen eller en myndighed bemyndiget efter § 3, stk. 3, eller § 8, stk. 8, i
forbindelse med udførelse af tilsyns- og kontrolopgaver efter denne lov og forskrifter, der er
fastsat i medfør af denne lov. Herved sikres det, at inspektører fra IAEA kan foretage de
inspektioner og kontroller, som agenturet er berettiget til i medfør af Kongeriget Danmarks
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland, uden at der tillægges
agenturet kompetence til myndighedsudøvelse. IAEA skal således over for
Beredskabsstyrelsen anvise den kontrol mv., agenturet ønsker at få udført, og inspektører fra
agenturet kan herved ledsage Beredskabsstyrelsen, som foretager den ønskede kontrol. Efter
§ 3, stk. 3, og § 8, stk. 8, kan Beredskabsstyrelsen bemyndige andre myndigheder til bl.a. at
udføre tilsyns- og kontrolopgaver, og inspektører fra IAEA kan ledsage også disse. Herved
sikres det, at IAEA kan foretage inspektioner også i de tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsen
måtte være forhindret i at komme frem for at udføre inspektion, eksempelvis på grund af
vejrlig, ved at ledsage en given bemyndiget myndighed.
Til § 10
Efter
stk. 1
gælder, at ved en international overførsel af nukleart materiale udvundet i
Grønland skal der være indgået en mellemstatslig aftale mellem udenrigsministeren på
vegne af Kongeriget Danmark og det pågældende land herom. Ved indgåelse af en
mellemstatslig aftale skal det sikres, at der ikke sker overførsel af nukleart materiale til
andre lande, som ikke har påtaget sig tilstrækkelige internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser og herved ikke har påtaget sig at medvirke til at sikre, at
nukleart materiale udvundet i Grønland alene udnyttes til fredelige formål. Den nærmere
fremgangsmåde for udarbejdelse og undertegning af en mellemstatslig modtagerstatsaftale
samt de krav, som udenrigsministeren som udgangspunkt vil stille i en mellemstatslig
modtagerstatsaftale, følger punkt. 7 i fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, der er
vedlagt som bilag 1 til lovforslaget. Det omfatter, at nukleart materiale alene eksporteres til
stater, der har tiltrådt ikke-spredningstraktaten, at modtagerlandet er omfattet af IAEA’s
sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokollen, eller i tilfælde af de fem anerkendte
47
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
kernevåbenmagter, disse staters tilsvarende foranstaltninger, at bilaterale aftaler om
sikkerhedskontrol skal være gældende i tilfælde af, at IAEA’s sikkerhedskontrol skulle
bortfalde, at internationale standarder for fysisk beskyttelse gælder for det modtagne
nukleare materiale, at der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til
overførsel af nukleart materiale fra Grønland til et andet land end det forudsete
modtagerland, at handelskontrakter for eksport af nukleart materiale fra Grønland skal
indeholde en klausul om, at kontrakten er betinget af en mellemstatslig modtagerstatsaftale,
og at importerende lande er ansvarlige for håndtering af affald og andre produkter, som
opstår ved brug af nukleart materiale fra Grønland i de pågældende lande.
Efter
stk. 2
gælder, at i særlige tilfælde kan udenrigsministeren beslutte, at der kan ske
international overførsel af mindre mængder nukleart materiale udvundet i Grønland, uden at
der er indgået en mellemstatslig aftale herom. Ved særlige tilfælde forstås herved
eksempelvis, at der skal sendes prøver af udvundet nukleart materiale fra Grønland i mindre
mængder til nærmere undersøgelser i et land, der i øvrigt lever op til de internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser. Udenrigsministerens afgørelse herom sker efter en konkret
anmodning, og der kan til afgørelsen knyttes de vilkår og betingelser, som vurderes at være
nødvendige af hensyn til overholdelse af Kongeriget Danmarks internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser.
Efter
stk.
3 gælder, at udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at træffe
beslutning efter stk. 2.
Til § 11
Efter
stk.
1 gælder, at foranstaltninger efter kriminallov for Grønland idømmes den, som 1)
undlader at overholde sikkerhedskontrolforpligtelser, der følger af denne lov eller
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, eller særlige kontrolbestemmelser, der er
fastsat efter § 6, stk. 1, 2) meddeler urigtige eller vildledende oplysninger til eller fortier
oplysninger over for tilsynsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2, 3) undlader at give adgang til
inspektioner og gennemførelse af de fornødne kontrolforanstaltninger, jf. § 8, stk. 3-4, eller
4) undlader at efterkomme pålæg mv., som er meddelt til den pågældende efter af denne lov,
jf. § 8, stk. 5-6, eller efter forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov.
Efter
stk. 2
gælder, at i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes
foranstaltning for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i
forskrifterne.
Til § 12
Efter bestemmelsen gælder, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.
Til § 13
Efter bestemmelsen gælder, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
48
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Samtidig med lovens ikrafttræden vil der blive udstedt en bekendtgørelse om ændring af
den gældende bekendtgørelse nr. 315 af 27. juni 1972 om kontrol med den fredelige
udnyttelse af nukleare materialer, således at denne ophæves for Grønland.
49
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
50
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
Fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer
Formål
Formålet med nærværende fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol (safeguards) med nukleare materialer
og anlæg i Grønland (herefter Erklæringen) er at aftale strukturen for Kongeriget Danmarks
varetagelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser i forbindelse med udvinding og
eksport af uran fra Grønland.
Kongeriget Danmarks internationale sikkerhedskontrolforpligtelser følger af Traktaten om
ikke-spredning af kernevåben (NPT), der blev ratificeret i 1968, og den deraf følgende
Sikkerhedskontrolaftale mellem Kongeriget Danmark og IAEA fra 1972, der er gældende for
Grønland, samt Tillægsprotokolaftalen vedrørende Grønland mellem Kongeriget Danmark og
IAEA, der blev underskrevet den 22. marts 2013.
Sikkerhedskontrol er betegnelsen for de tekniske foranstaltninger mv., der benyttes til at sikre
efterlevelsen af de traktatmæssige forpligtelser til, at nukleare materialer og anlæg udelukkende
anvendes til fredelige formål. Formålet med disse tekniske foranstaltninger mv. er rettidigt at
opdage omdirigering af nukleare materialer fra fredelige aktiviteter til kernevåben, til andre
nukleare sprænglegemer eller til ikke-kendte formål samt afskrækkelse fra sådan anvendelse af
nukleare materialer gennem risikoen for hurtig opdagelse.
Præambel
Med Erklæringen er parterne enige om i fællesskab at etablere en dansk-grønlandsk
sikkerhedskontrolstruktur mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel til at varetage sikkerhedskontrolforpligtelserne i Grønland.
Strukturen er baseret på samarbejde, gensidig respekt og ligeværd, hvor efterlevelse af
sikkerhedskontrolforpligtelser er en fælles opgave for Udenrigsministeriet og Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Erklæringen ændrer ikke på den gældende
kompetencefordeling mellem Danmark og Grønland.
Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag om sikkerhedskontrol af nukleare materialer
og anlæg i Grønland med henblik på at sikre overholdelse af NPT og Kongeriget Danmarks
51
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0052.png
sikkerhedskontrolforpligtelser under IAEA samt at sikre, at de højeste internationale standarder
på området, som de bl.a. kommer til udtryk i Australien og Canada, følges. Den kommende
lovgivning skal blandt andet sikre de nødvendige beføjelser og foranstaltninger, der skal gøre
det muligt at leve op til IAEA’s rapporteringskrav, IAEA’s krav om at etablere et nukleart
bogholderisystem samt regler om IAEA’s inspektioner i Grønland, jf. forpligtelserne i
Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftaler med IAEA. Parterne er enige om, at det i den
kommende lovgivning og regulering fastsættes, at inspektører fra grønlandske myndigheder,
rigsmyndigheden og IAEA i nærmere bestemt omfang i overensstemmelse med Kongerigets
internationale forpligtelser skal have adgang til relevante lokaliteter og materialer, der er
undergivet sikkerhedskontrol i Grønland. Naalakkersuisut har til hensigt at fremsætte
beslutningsforslag til rigslovgivning, som vedrører Grønland, til udtalelse i Inatsisartut.
Naalakkersuisut har endvidere til hensigt at fremsætte den nødvendige lovgivning og regulering
på overtagne sagsområder med relevans for sikkerhedskontrol i Grønland.
Parterne er enige om, at sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark og Grønland skal være
funktionelt uafhængige af uretmæssig påvirkning, jf. IAEA guidelines om uafhængighed og
adskillelse af regulerende funktioner. Der er desuden enighed om, at en vigtig forudsætning for,
at sikkerhedskontrolmyndighederne kan udøve deres funktioner uafhængigt, er, at de har de
nødvendige ressourcer og den nødvendige tekniske kapacitet.
Der tages forbehold for den efterfølgende politiske godkendelsesproces i Folketinget og i
Inatsisartut af lovgivningen til implementering af sikkerhedskontrolforpligtelserne for nukleare
materialer og anlæg. Erklæringen indgås i tilknytning til samarbejdsaftalen mellem regeringen og
Naalakkersuisut om samarbejde vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive
stoffer i Grønland.
Opgavefordeling i den dansk-grønlandske myndighedsstruktur for
sikkerhedskontrol med nukleare materialer og anlæg i Grønland
1. Dansk-grønlandsk myndighedsstruktur
1.1. Udenrigsministeriet er som rigsmyndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark,
”State Regulatory Authority”, det formelle kontaktpunkt til IAEA.
1.2. Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen aftaler den nærmere interne danske
opgavefordeling vedrørende sikkerhedskontrol under hensyn til respektive faglige
kompetencer. Beredskabsstyrelsen varetager på rigsmyndighedens vegne
sikkerhedskontrolopgaver, herunder etablering og vedligeholdelse af et fælles elektronisk
52
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0053.png
nukleart bogholderisystem, der er en del af ”State
System of Accounting for and Control of
Nuclear Material”
(SSAC), jf. Erklæringens punkt 2, fastsættelse af
sikkerhedskontrolbestemmelse overfor operatører, jf. Erklæringens punkt 3.1 og punkt
5.1.samt tilsyn og inspektioner, jf. Erklæringens punkt 4.
1.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samarbejder med
rigsmyndigheden og IAEA om at gennemføre sikkerhedskontrolforpligtelserne, jf.
Erklæringens punkt 2-6.
2. Fælles elektronisk bogholderisystem for nukleare materialer
2.1. Rigsmyndigheden skal i samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel etablere og drive et fælles elektronisk bogholderisystem for nukleare materialer,
der skal benyttes til at føre regnskab med og kontrollere nukleare materialer, herunder i
forhold til brug og bevægelser og monitorering af import og eksport med henblik på at
bidrage til rettidigt at opdage muligt tab eller uautoriseret brug eller fjernelse af nukleare
materialer, jf. sikkerhedskontrolaftalerne mellem IAEA og Kongeriget Danmark samt
IAEA’s guidelines.
2.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel modtager og indhenter på
rigsmyndighedens vegne data, oplysninger og rapporteringer fra operatører underlagt
sikkerhedskontrol i Grønland, jf. punkt 3.1, og validerer og indlægger disse i det fælles
elektroniske bogholderisystem. Hvis Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel på baggrund af operatørens indberetning konstaterer behov for at korrigere data
eller oplysninger, informeres rigsmyndigheden forinden herom. Originale data,
oplysninger og rapporteringer fra operatører videresendes i elektronisk form automatisk
til rigsmyndigheden.
2.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel sender løbende og i øvrigt efter
anmodning fra rigsmyndigheden påkrævede rapporter til rigsmyndigheden, der verificerer
informationerne med henblik på at sikre, at der er ført regnskab med alle nukleare
materialer, og at gældende sikkerhedskontrolregler er overholdt, jf. punkt 3.1 og 3.3.
3. Sikkerhedskontrolforpligtelser og definitioner
3.1. Rigsmyndigheden fastsætter i koordination med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel rapporteringsforpligtelserne for sikkerhedskontrol på grundlag
af IAEA’s krav, herunder reglerne for operatørers regnskab med beholdning af nukleare
materialer, driftsoplysninger og øvrige rapporteringsforpligtelser.
53
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0054.png
3.2. Parterne er enige om, at rigsmyndigheden i forhold til den praktiske implementering af
sikkerhedskontrolforanstaltningerne anvender definitioner, der svarer til de definitioner,
der fremgår af Kommissionens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar 2005 om
anvendelse af sikkerhedskontrol indenfor Euratom, (artikel 2) og tilsvarende krav, som
stilles til operatører inden for Euratom til anmeldelse af grundlæggende tekniske data
(kapitel II), regnskabs- og kontrolforpligtelser (kapitel III), rapporteringsbestemmelser for
malmproducenter (artikel 24) og forpligtelser om rapportering af affald (artikel 30, 31, og
32), jf. Euratom forordning 302/2005 og evt. kommende ændringer hertil. Der
forudsættes dog forhandlinger mellem parterne om det hensigtsmæssige ved sådanne
ændringer.
3.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel medvirker efter aftale til at sikre,
at operatøren lever op til de gældende sikkerhedskontrolregler, herunder vedrørende
regnskab med nukleare materialer og rapportering. Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel udarbejder bidrag til rapporter og information til IAEA, der
sendes til rigsmyndigheden.
3.4. Rigsmyndigheden opfylder rapporteringsforpligtelserne til IAEA og sender rapporter og
information om det nukleare regnskab og andre relevante oplysninger til IAEA.
4. Inspektioner fra IAEA og fra sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark og
Grønland
4.1. Inspektører fra rigsmyndigheden og fra grønlandske myndigheder, og i nærmere bestemt
omfang inspektører fra IAEA, har i overensstemmelse med Kongerigets internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser og relevant lovgrundlag, adgang til relevante lokaliteter og
materialer, der er undergivet sikkerhedskontrol i Grønland med henblik på at udføre de
fornødne sikkerhedskontrolforanstaltninger.
4.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel varetager efter nærmere aftale
med rigsmyndigheden sikkerhedskontrolinspektioner på vegne af rigsmyndigheden. Dette
omfatter anmeldte sikkerhedskontrolinspektioner med passende mellemrum, men kan
også omfatte uanmeldte inspektioner eller inspektioner med kort varsel.
4.3. Rigsmyndigheden foretager anmeldte sikkerhedskontrolinspektioner med passende
mellemrum, men kan også foretage uanmeldte inspektioner eller inspektioner med kort
varsel i alle faser af uranhåndteringen. Det er normal procedure, at grønlandske
myndigheder deltager i rigsmyndighedens inspektioner for at styrke samarbejde og
vidensdeling.
54
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0055.png
4.4. Ved en sikkerhedskontrolinspektion foretaget af Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel udarbejder Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel en inspektionsrapport, der sendes til rigsmyndigheden. Rigsmyndigheden
udarbejder på baggrund af inspektionsrapporten og i koordination med Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan til operatøren.
Opfølgningsplanen meddeles til operatøren af Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel. Ved en sikkerhedskontrolinspektion foretaget af
rigsmyndigheden udarbejder rigsmyndigheden en inspektionsrapport og efterfølgende i
koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
opfølgningsplan, som Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel meddeler til
operatøren. Ved en inspektion foretaget af IAEA modtager rigsmyndigheden IAEA’s
inspektionsrapport og deler den med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel. Rigsmyndigheden udarbejder i koordination med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan, som Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel meddeler til operatøren.
4.5. Rigsmyndigheden orienterer Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
inden rigsmyndigheden træffer afgørelser, herunder om påbud, forbud og standsning af
drift, som er nødvendige af hensyn til at sikre efterlevelse af
sikkerhedskontrolforpligtelserne. De kompetente grønlandske myndigheder på
råstofområdet træffer efterfølgende afgørelser om de konkrete foranstaltninger i
forbindelse med standsning af drift.
5. Sikkerhedskontrol ved transport, eksport og import af nukleare materialer
5.1. Rigsmyndigheden fastsætter regler om, at operatøren skal notificere rigsmyndigheden og
de grønlandske myndigheder forud for national og international transport af nukleare
materialer, ved nukleare materialers afsendelse og ankomst til destination samt hurtigst
muligt ved uforudsete hændelser under transport med nukleare materialer.
5.2. I forhold til den praktiske implementering af sikkerhedskontrolforanstaltningerne ved
overførsel af nukleare materialer mellem lande anvender rigsmyndigheden tilsvarende
forpligtelser, som stilles til operatører inden for Euratom, jf. kapitel IV i Euratom
forordning 302/2005, samt tilsvarende forpligtelser for forsendelser af malm (artikel 25)
og forpligtelser over for transportører, agenter og formidlere (artikel 26, 27 og 28), jf.
Euratom forordning 302/2005 og evt. kommende ændringer hertil. Der forudsættes dog
forhandlinger mellem parterne om det hensigtsmæssige ved sådanne ændringer.
55
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0056.png
5.3. Rigsmyndigheden notificerer IAEA ved international transport, import og eksport af
nukleare materialer.
6. Bestemmelser om foranstaltninger
6.1. I den kommende lov om sikkerhedskontrol med nukleare materialer og anlæg i Grønland
fastsættes i relevant omfang bestemmelser om foranstaltninger for overtrædelse af lovens
bestemmelser. Bestemmelserne om foranstaltning har navnlig til hensigt at sikre, at
operatørerne overholder de forpligtelser, der påhviler dem i medfør af loven, herunder
eksempelvis forpligtelser til at afrapportere, afgive oplysninger og sikre adgang for
kontrolmyndigheder til ejendomme, udvindingsmateriel mv. For så vidt angår alvorlige
overtrædelser som f.eks. tyveri af eller ulovlig omgang med radioaktive stoffer mv. finder
bestemmelserne i kriminalloven for Grønland anvendelse.
7. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
7.1. Det er en forudsætning for eksport af nukleare materialer fra Grønland, at der foreligger
mellemstatslige modtagerstatsaftaler, forstået som bilaterale aftaler med tredjelande om
krav til landets efterlevelse af internationale ikke-spredningsforpligtelser og bindende
juridiske forpligtelser i forhold til håndteringen af det modtagne materiale i hele
brændselscyklussen. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel retter
henvendelse til Udenrigsministeriet, når der er grundlag for at udarbejde bilaterale aftaler
med tredjelande om krav til landets efterlevelse af internationale ikke-
spredningsforpligtelser. De mellemstatslige modtagerstatsaftaler udarbejdes af
Udenrigsministeriet i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel.
7.2. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler undertegnes i overensstemmelse med selvstyrelovens
§ 13, stk. 3.
7.3. De overordnede krav, som rigsmyndigheden som udgangspunkt vil stille i en
mellemstatslig modtagerstatsaftale, er blandt andet:
At uran alene eksporteres til stater, der har tiltrådt NPT.
At modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerhedskontrol og tillægsprotokollen,
eller – i tilfælde af de fem anerkendte kernevåbenmagter – disse staters tilsvarende
foranstaltninger.
At bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal være gældende i tilfælde af, at
IAEA’s sikkerhedskontrol skulle bortfalde.
56
L 155 - 2015-16 - Bilag 3: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1619791_0057.png
At internationale standarder for fysisk beskyttelse gælder for det modtagne nukleare
materiale.
At der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til at overføre nukleare
materialer fra Grønland til et andet land end det forudsete modtagerland.
At handelskontrakter for eksport af uran fra Grønland skal indeholde en klausul
om, at kontrakten er betinget af en mellemstatslig modtagerstatsaftale.
At importerende lande er ansvarlige for håndtering af affald og andre produkter,
som opstår ved brug af uran fra Grønland i de pågældende lande.
8. Samarbejde med internationale institutioner på sikkerhedskontrolområdet
8.1. Rigsmyndigheden deltager i samarbejdet med internationale institutioner på
sikkerhedskontrolområdet, der udover IAEA blandt andet kan være Euratom, Nuclear
Suppliers Group, Zangger-komiteen og FN.
8.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel inddrages i samarbejdet med
internationale institutioner på sikkerhedskontrolområdet og deltager sammen med
rigsmyndigheden i internationale møder som en del af kongerigets delegation i
overensstemmelse med selvstyreloven.
57