Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
Talepapir
Jørgen Wæver Johansen, Borgmester, Kommune Kujalleq
Grønlandsudvalgets høring, 16. marts 2016
Først og fremmest – tak for muligheden for at komme med denne tilkendegivelse på vegne
af vores kommune, i forbindelse med Grønlandsudvalgets høring.
Som borgmester repræsenterer jeg Sydgrønland. Kommune Kujalleq, der omfatter hele
den sydgrønlandske region, incl. tre byer og elleve bygder samt ca. 40 fåreholdersteder.
Vi er cirka 7.000 borgere i vores kommune.
Vi har ambitiøse mål for at udvikle Kommune Kujalleq til en stærk kommune med en god
økonomi og gode rammebetingelser for vores borgere.
Lige som mange andre regioner i kongeriget er Kommune Kujalleq i de senere år præget af
stagnation og tilbagegang:
•
Siden kommunesammenlægningerne i 2009 er befolkningstallet faldet fra 7.632
borgere i 2009 til i dag at være på 6.811 borgere. Det er en tilbagegang på ca. 11% i
løbet af blot 8 år.
•
Som i resten af kongeriget mærker vi aldring af befolkningen. Kommunens økonomi
er under stadig pres, fordi der er færre til at brødføde flere børn og ældre.
•
På trods af en positiv udvikling i fiskeriet har især centralisering af den offentlige
sektor til hovedstaden Nuuk betydet, at der er en høj strukturledighed, og hvor det,
der bekymrer mest er, at ungdomsledigheden er betydelig.
•
Lige som i det øvrige Grønland har den omfattende uddannelsesreform endnu ikke
ændret det faktum, at langt størstedelen af de nye ungdomsårgange ikke opnår en
uddannelse med erhvervskompetence. Vi har derfor høj fokus på folkeskolen, men
den generelle strukturledighed og marginalisering af forældre, gør, at det er
vanskeligt at bryde den sociale arv.
•
Vi oplever både marginalisering og udstødelse af store dele af befolkningen i
Sydgrønland. Mange lever et liv på fattigdomsgrænsen, fordi de er marginaliseret
 L 155 - 2015-16 - Bilag 2: Præsentationer og talepapirer fra høringen om uran den 16. marts 2016
fra det arbejdsmarked, der kræver højere og højere uddannelser, og mange er
udstødte fra arbejdsmarkedet på førtidspension på grund af manglende selvværd,
misbrugssygdomme og mangel på tiltro til, at de kan skabe en tilværelse med et
godt job med en god indkomst.
•
Det sydgrønlandske erhvervsliv er præget af vækst i beskæftigelsen i fiskeriet og i
byggeanlægsbranchen, men det er ikke nok til tilnærmelsesvist at skabe fuld
beskæftigelse og bryde den onde cirkel, som mange sydgrønlandske borgere er
havnet i.
På den baggrund ser vi lyspunkter i, at Sydgrønland har potentiale til en ny udvikling. Der
ingen tvivl om, at vores største potentiale, beskæftigelses- og indkomstmæssigt, for en ny
og positiv udvikling ligger i råstofsektoren. I dag har vi omkring 25 efterforskningslicenser i
Sydgrønland, og især to projekter er modne til at kunne opnå udnyttelsestilladelse inden
for få år. De to projekter er begge på basis af sjældne jordarter: Tanbreez-projektet og
Kvanefjeld-projektet.
Tanbreez-projektet er i krise for øjeblikket. På trods af intensive forhandlinger mellem
Grønlands Selvstyre og det australske selskab, er det ikke lykkedes at nå til enighed om en
udnyttelsestilladelse. På grund af vores generelle økonomiske situation i Sydgrønland
forsøger vi for øjeblikket at få parterne til at finde nye muligheder for at skabe de helt
afgørende arbejdspladser og indkomster til borgerne i vores kommune. Kommune Kujalleq
ser frem til, at Naalakkersuisut og selskabet finder sammen om at finde en for alle parter
acceptabel løsning, således at projektet kan blive realiseret.
Det andet modne projekt, der er ved at være klar til at fremsende sin ansøgning om
udnyttelsestilladelse er Kvanefjeldet, hvor det australske selskab Greenland Mining &
Energy efter års efterforskningsaktiviteter her til sommer er klar til den høringsproces,
hvor vi her i Grønland, som borgere sammen med landets forskellige interesse
organisationer skal tage stilling til OM selskabets socioøkonomiske og miljø- og
sikkerhedsmæssige løsninger, KAN danne grundlag for, at selskabet får den vigtige
udnyttelsestilladelse. Der er udarbejdet detaljeret lovgivning og guidelines for dette
arbejde, som vores parlament, Inatsisartut, har godkendt.
En lovgivning som iøvrigt påkræver samtlige projekter at dokumentere, at alle
socioøkonomiske, såvel som miljø- og sikkerhedsmæssige forhold vil kunne håndteres på
acceptabel og forsvarlig vis førend en udnyttelsestilladelse overhovedet vil kunne tildeles.
 L 155 - 2015-16 - Bilag 2: Præsentationer og talepapirer fra høringen om uran den 16. marts 2016
I Grønland har vi en også i international målestok høj standard for, hvordan projektet skal
gennemføre analyser af socioøkonomiske forhold og af forhold vedrørende miljø og
sikkerhed forbundet med projektet. Kommune Kujalleq vil naturligvis fortsætte sin aktive
deltage i denne proces.
I den henseende er vi glade for, og finder det betryggende at Danmark og Grønland er ved
at sikre sig, at projektets aktiviteter omkring radioaktive stoffer vil overholde de
internationale konventioner, der gælder for området. Det er min opfattelse, at der gøres,
hvad der kan for at gennemføre forberedelserne så grundigt som muligt.
Desværre oplever vi samtidigt, at der er politiske kræfter i Danmark og i Grønland, der ikke
synes at respekterer disse beslutningsprocesser. Jeg vil benytte lejligheden til at påpege, at
dette ikke er noget, vi accepterer, uden at de samme politikere og organisationer tager
ansvar for, at de på denne måde ikke blot undergraver Grønlands ret til at udnytte
råstofpotentialet på et demokratisk grundlag, men at de også får en ansvarspådragende
rolle i forbindelse med at fastholde mange borgere i især Sydgrønland i armod.
De samme politikere og organisationer har en tendens til at løfte fanen så højt på
miljøområdet, at selv deres eget liv med forbrug af den teknologi, som de sjældne
jordarter er en afgørende del i synes fuldstændig glemt, alt imens de samme politikere og
organisationers fødder har svært ved at nå jorden.
Jeg har via ældre borgere indgående kendskab til den tid, hvor Grønland var en koloni. Det
skulle være en tid, der er ovre. Men jeg genkender nye trends i visse grønlandske
politikeres og de danske tilknyttede organisationers ageren, som værende af samme type
som den historiske kolonialisme – Nykolonialismen, hvor visse grønlandske politikere i tæt
sammenspil med danske miljøorganisationer lader til at ville undergrave Grønlands
mulighed for en selvstændig udvikling på basis af de naturressourcer, vi ellers er så rige på.
Disse politikere og organisationer gør tilsyneladende meget for, at Inuit igen i Grønland kan
blive tilskuere til en udvikling, de ikke kan blive en del af. Disse grønlandske politikere
synes at have stor fare for at blive marionetdukker i lommen på nogle stærke danske og
internationale organisationer, der lige som Greenpeace i 1980erne ødelagde et ellers
bæredygtigt grønlandsk sæl-erhverv. Disse danske og udenlandske organisationer burde
måske i stedet bruge krudtet på at se på de danske og internationale miljøproblemer med
et overdådigt forbrug og fortsat afhængighed af kul og olie og et landbrug, der har
vanskeligt med at tilpasse sig principperne i bæredygtighed og miljøsikkerhed. Eller
alternativt den omfattende brug af pencillin i svineproduktionen, som har potentiale til at
skade samtlige forbrugere ganske alvorligt.
 L 155 - 2015-16 - Bilag 2: Præsentationer og talepapirer fra høringen om uran den 16. marts 2016
En ting er, at hvis det lykkes nogle politikere og danske og udenlandske organisationer at
gøre det grønlandske samfund til et ustabilt sted at investere i, at samme politikere kan
bringe det grønlandske folks kamp for selvstyre og selvstændig i fare. Men endnu værre er,
at de samme politikere og organisationer ikke kommer med et forsvarligt svar på, hvad de
borgere i Sydgrønland, der mod deres vilje søger mod hovedstaden Nuuk eller til Danmark
sammen med deres børn, ellers skal leve af. Det er ansvarspådragende, at disse politikere
ikke fortæller, hvilket alternativ, der er til mine-arbejdspladser i Sydgrønland. Et
alternativt, der for mange vil være som marginaliserede og udstødte i vores hovedstad,
hvor arbejdsløsheden og boligmanglen i forvejen er høj, eller som marginaliserede i
Danmark uden de nødvendige sproglige og faglige færdigheder, som kan sikre dem mod –
lige som alt for mange allerede – at leve på kanten af det danske samfund, mens de
drømmer sig tilbage til deres kultur og rødder i vores alles Grønland.
Med disse ord vil jeg gerne takke for muligheden, for at bidrage til denne høring.