Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Socialdemokratiets ambitioner er, at vi fortsat skal have et Danmark, der hænger sammen og er i balance. Det skal være attraktivt at bosætte sig i alle dele af landet. Derfor sikrede den tidligere regering, SR-regeringen, sidst vi så på byfornyelsesloven, flere midler til at styrke indsatsen over for de dårlige boliger i vores små og mindre byer. Med det her lovforslag og den politiske aftale bag fortsætter vi ad denne vej, som den tidligere regering viste, til gavn for de små og mindre byer.

Konkret betyder lovforslaget, at kriterierne for fordeling af istandsættelse og nedrivning af bygninger i højere grad målrettes kommuner med befolkningstilbagegang og tomme bygninger. Dertil kommer, at vi i 3 år forhøjer den statslige refusion til istandsættelse og nedrivning til 70 pct. i byer med nu op til 5.000 indbyggere. Endelig giver vi mulighed for at ombygge tomme offentlige bygninger til private udlejningsboliger. Det kan være med til at skabe en udvikling og fastholde bygninger af betydning for området.

Flere mindre byer uden for vækstområderne oplever i disse år befolkningstilbagegang, tomme boliger, og at erhverv og offentlige institutioner flytter eller helt lukker. Derfor har den tidligere regering taget det første vigtige initiativ til at sikre, at byerne uden for vækstområderne fortsat skal være attraktive at bosætte sig i. Dette lovforslag bygger videre på de initiativer. Og med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget, og at SF og Radikale også gør det.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Ole Birk Olesen.

Så fordi folk fraflytter disse udkantsområder i Danmark, skal vi renovere de boliger, som står tomme? Er det korrekt forstået?

De kan også rives ned, hvis de ikke er noget værd. Områdefornyelsen gør jo, at man prøver at gøre det mere attraktivt og netop gøre det bedre at bo, når folk flytter ind til byen, så man får en bedre sammenhæng i det og får flyttet de øjebæer, der er i byen.

Spørgeren.

Ja, der ligger også et nedrivningselement i det her, men der ligger også et renoveringselement. Og der vil jeg spørge hr. Jan Johansen, om det ikke er en lidt mærkelig tilgang til det, at man vil have fine boliger dér, hvor folk flytter væk. Er det ikke lidt mærkeligt at tro, at folk flytter væk fra de områder, fordi boligerne ikke er fine nok, i stedet for at have den analyse, at de flytter væk, fordi der er nogle andre ting, som de ikke kan få i de områder, som de søger i de større byer?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, at de tiltag, som den tidligere regering har taget, og de tiltag, som den nuværende regering tager, jo gør, at der er balance, sådan at det er dejligt at bo i tyndtbefolkede områder. Jeg tror, at de tiltag, vi gør, også vil hjælpe til med hensyn til, at vi ikke alle sammen kan bo i de store byer. Det ved vi jo godt ikke kan lade sig gøre. Det skal vi heller ikke. Og derfor tror jeg på en hjælpende hånd ude i de områder netop med at renovere bygninger, f.eks. industribygninger og offentlige bygninger, som kan laves om til boliger, så vi også kan hjælpe til med at give nogle af flygtningene et sted at bo, men samtidig i det hele taget også gøre indretningen i de små byer bedre.

Tak til hr. Jan Johansen. Og den næste ordfører er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Dette lovforslag angår områdefornyelse, som er en del af nøglen til et velfungerende lokalsamfund. Det er derfor altafgørende, at midlerne omfordeles, så også områder, der ikke oplever samme vækst som storbyerne, får bedre muligheder for at skabe attraktive områder i lokalsamfundet.

Vi ser det som en naturlig kobling til udflytningsplanen, som er igangsat, for at vi så vidt muligt kan sikre et mere lige Danmark, som ikke kun koncentrerer sig om de største byer i landet.

Mange af høringssvarene lægger vægt på, at byer i vækst har brug for midler til at sikre fortsat vækst. Det er korrekt, men vi står over for et samfundsmæssigt pres, et enormt pres. Der skal prioriteres, og Dansk Folkeparti står gerne på mål for prioriteringen af, at der for de midler, der nu engang er til rådighed, sikres muligheden for at skabe vækst i resten af landet, vel vidende at det til dels er på bekostning af storbyer med vækst.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Og den næste ordfører er ... undskyld, er der en kort bemærkning? Det er der, og hvis fru Merete Dea Larsen ønsker at modtage den, skal jeg prøve at formidle den. Den er fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Ja, jeg havde trykket mig ind i god tid.

Jeg forstod på Socialdemokraternes ordfører, at nogle af de her penge skulle bruges, hvis offentlige bygninger stod tomme, hvis erhvervsejendomme stod tomme – så kunne man indrette dem til boliger til flygtninge. Er det også Dansk Folkepartis målsætning med at flytte de her midler ud til Udkantsdanmark?

Ordføreren.

Nej, det er overhovedet ikke vores umiddelbare målsætning, men vi kunne godt tænke os et bedre sammenhængende Danmark, som også tager højde for, at der er yderområder, som vi skal prøve at sikre en form for vækst i.

Spørgeren.

Vil det sige, at Dansk Folkeparti er uenig med Socialdemokraterne i, at det bl.a. er det, som midlerne skal gå til?

Ordføreren.

Vi er uenige så langt, som at det ikke er med det formål, vi går ind i det her. Vi går ind i det her, fordi vi mener, at man skal sikre et mere lige Danmark, hvor det ikke kun er i storbyerne, man oplever vækst.

Så siger vi tak til fru Merete Dea Larsen. Den næste ordfører er fru Britt Bager fra Venstre.

Tak for det. Som de to forrige ordførere allerede har været inde på, har forslaget her til formål at styrke byfornyelse uden for vækstområderne. Det skal for det første ske via en ændring af de kriterier, man fordeler midlerne på baggrund af, og for andet ved en omfordeling af byfornyelsesmidlerne, som tidligere primært har begunstiget de større byer.

Som alle ved, har Danmark i en lang årrække oplevet en stigende tilflytning til de større byer og tilsvarende en stigende fraflytning fra de mindre byer. Konsekvensen er, at vi i dag ser mange mindre byer uden for vækstområderne, som kæmper med et dalende indbyggertal, tomme boliger og øde midtbyer. Det er et stort problem, idet vi risikerer et Danmark opdelt i udvikling og i afvikling.

Derfor er det glædeligt, at regeringen nu imødekommer problemet. Med det her forslag udvikler og målretter vi de byfornyelsesredskaber, som netop er relevante for mindre byer uden for vækstområderne. Dermed forsøger vi at bremse en alarmerende udvikling og samtidig sikre, at det fortsat er attraktivt at bo og arbejde i hele Danmark.

Helt grundlæggende er forslaget et udtryk for, at regeringen ønsker et Danmark i bedre balance, og det har netop været en mærkesag for Venstre, både før, under og nu efter sommerens folketingsvalg. Med det her lovforslag og regeringens øvrige initiativer for at skabe vækst i hele Danmark leverer vi på det valgløfte. Det er til gavn for bl.a. indbyggere og virksomheder i de mindre danske byer.

På den baggrund kan Venstre selvfølgelig støtte op om det her forslag.

Vi har en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne spørge, om det er Venstres analyse, at folk fraflytter Udkantsdanmark på grund af mangel på gode boliger, eller om det er Venstres analyse, at folk fraflytter Udkantsdanmark på grund af, at de søger uddannelse og job og lignende i de større byer.

Ordføreren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er Venstres holdning, at vi skal styrke de her byer. Det prøver vi så at bruge mange forskellige redskaber til, og det gør vi, fordi vi tror, at der er mange forskellige årsager til det, og en af dem er, at boligområder i yderområderne forfalder. Så ja, vil jeg sige til hr. Ole Birk Olesen, en af grundene er, at boligerne forfalder i yderområderne.

Spørgeren.

Så hvis man har et land eller en region, hvor der ikke er særlig meget vækst og ikke særlig mange arbejdspladser, så skal man bare bygge en masse boliger dér. Så kommer folk til at flytte ind, og så kommer væksten og arbejdspladserne bagefter på grund af boligerne, eller hvordan er det, Venstres analyse lyder her?

Ordføreren.

Vi kan jo sagtens diskutere rækkefølgen. Det, der er bundlinjen i det her, er, at Venstre ønsker at styrke yderområderne. Det har vi gjort bl.a. ved at udflytte statslige arbejdspladser. Nu gør vi det ved at styrke den måde, man kan løfte de her små landsbysamfund og provinsbyerne på. Om det er arbejdspladser, der skal først, eller boliger, der skal først, kan vi sagtens diskutere. Vi har forsøgt at løfte via begge dele.

Tak til fru Britt Bager. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Udgangspunktet er jo, at der via finansloven er færre midler til byfornyelse, og så er det jo klart, at når der er færre midler til byfornyelse, kan man mindre. Og når så regeringen finder på, at man vil noget andet og man vil prioritere noget op ude i nogle mindre byer, jamen så bliver der en nedskæring i de større byer, hvor byfornyelsen ellers i højeste grad tidligere er blevet anvendt, og så vil den jo gå kraftigt ned. Det er sådan set ulempen ved det her forslag.

Der er jo stadig væk behov for byfornyelse i de større byer. I høringssvaret fra Københavns Kommune gøres der opmærksom på, at der stadig væk er 4.000 boliger med toilet på bagtrappen og omkring 23.000 boliger, hvor der ikke er bad i lejligheden. Det er bare for at illustrere, at der jo sådan set er behov for noget byfornyelse i København, og det er der helt sikkert også i Aarhus, og det er der helt sikkert også i nogle andre større byer. Og vi synes, det er væsentligt, at man fortsat prioriterer det.

Hvad er det så, man finder på her, med det nye forslag? Jamen der er 20 mio. kr., som går til byer med under 3.000 indbyggere, til noget områdebyfornyelse. Er det så et beløb, der vil komme til at batte noget derude? Hvis man deler det ud på alle byer af den type, vil det være omkring 66.000 kr. til hver af de mindre byer med under 3.000 indbyggere. Jeg tror ikke, at det vil blive meget byfornyelse, der vil blive udført der i form af at renovere boliger. Det vil nok mere være, at der vil blive saneret, og at der vil være nogle boliger, som vil blive revet ned i de mindre byer.

Der er et høringssvar fra Danmarks Lejerforeninger, som gør opmærksom på, at der er en tendens til, at der er flere i nogle byer, som bor i erhvervslejemål og dermed sådan set bor ulovligt. Jeg tror, at der i høj grad vil blive en tendens til, at mennesker i Danmark fortsat flytter til byen. Der vil blive et stort tryk på at finde billigere boliger. Med det kontanthjælpsloft, som er blevet vedtaget i Folketinget, og med den integrationsydelse, som kommer til at gælde her fra efteråret, vil der være endnu flere mennesker, som vil have behov for en billig bolig. Der er en høj risiko for, at vi vil opleve, at der vil blive en forslumning, hvor der simpelt hen vil være mennesker, som i stedet for at bo på gaden vil være desperate og søge efter en bolig, som de har råd til at betale.

Jeg vil godt advare mod, at vi ender med at have dele af Danmark og at have byområder, hvor boligstandarden er så lav, at den ikke er værdig i Danmark i år 2016.

Så derfor er min pointe, at der fortsat er brug for byfornyelsesmidler i byerne. Det er meget fint, at regeringen har sådan en linje med, at man gerne vil gøre noget for hele Danmark, også de tyndtbefolkede områder, og jeg synes egentlig, at det her skulle give anledning til, at regeringen fandt nogle flere penge og simpelt hen siger: Ja, der er behov for byfornyelse i nogle større byer, og ja, der er behov for, at der bliver saneret i nogle mindre byer, sådan at de får et løft i mindre bysamfund, hvor der er nogle huse, der bliver fjernet for ligesom at skabe nogle bedre rammer.

Så vi ser meget gerne, at vi i udvalgsbehandlingen får en drøftelse af, hvad det samlede behov for den almindelige byfornyelse egentlig er, så man renoverer boliger og giver mulighed for, at boliger kommer op på en standard, så der sådan set både er toilet og bad inde i boligen. Det mener Enhedslisten der sådan set er behov for. Og det er derfor, at vi ikke umiddelbart kan støtte det her lovforslag, som fordeler byfornyelsesmidler for tyndt ud i Danmark; man har her fundet på, at der er flere ting, der skal prioriteres, men det går altså ud over den almindelige byfornyelse i de større byer, og det synes vi er en kæmpe ulempe ved det her forslag.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan ikke støtte dette lovforslag, og det kan vi ikke, fordi lovforslaget i sig selv rummer argumentationen for, hvorfor det ikke bør gennemføres.

Først konstaterer regeringen, at der ikke er behov for så mange byfornyelsesmidler i byerne længere. Der klarer udviklingen sig selv, fordi der er en stor tilflytning af mennesker, der gerne vil bo der, og det gør, at priserne stiger, hvilket gør, at der er kapital til rådighed for, at man kan renovere. Det går helt af sig selv. Markedet klarer det. Det er vi enige i. Vi kan godt afskaffe byfornyelsen i Danmark i de større byer.

Men det betyder da ikke, at vi skal opfinde et kunstigt behov andre steder, hvor der ikke er behov. I lovforslaget står der direkte, at nu skal midlerne bruges der, hvor folk ikke vil bo, der, hvor de flytter væk fra. Og selv om vi er enige med regeringen i, at man kan gøre meget for at sørge for, at der er vækst og udvikling også i de ydre dele af Danmark, hvor den ikke er så intensiv i dag, så er vi bestemt ikke enige i, at man kan gøre det ved at spænde kærren foran hesten. Hesten er jo udviklingen. Det er jo den, der skal drive det i landområderne i Danmark. Kærren er boligerne. Man kan jo ikke bare bygge boliger et sted, hvor der ingen udvikling er, og forvente, at så kommer udviklingen nok, fordi boligerne er der. Folk flytter væk fra Udkantsdanmark i dag, fordi de søger mod byerne for at få uddannelse og for at få job. De søger ikke væk fra Udkantsdanmark, fordi boligerne ikke er gode nok. Derfor er det forkert at tro, at man kan bremse den udvikling ved at gøre noget ved boligerne. Man må gøre noget ved væksten. Og vi har masser af forslag til, hvordan man kan gøre det.

Vi har sådan set en samlet økonomisk plan, som vil sørge for, at Danmark ikke bliver et udkantsområde i verden, men at Danmark bliver et vækstområde, og det vil også i høj grad gavne Udkantsdanmark. Men at forestille sig, at man politisk fra Christiansborg kan lægge en plan om, at vi skal have nogle folk til at bo nogle steder, hvor de ikke vil bo, ved at renovere boligerne der, er altså forkert. Man har set masser af eksempler på det. Der har været lande i verden med planøkonomi, hvor man har besluttet, at man ville bygge en hel by med veje og boliger og erhvervsområder midt ude i en ødemark, og så har man en forventning om, at så kommer folk nok dertil, og så kommer udviklingen nok dertil. Det er bare ikke sket. De har stået som tomme nybyggede spøgelsesbyer i de områder af verden, hvor man har gjort det her. Og sådan vil det selvfølgelig også være her, hvis man begynder at renovere boliger i områder, hvor folk ikke ønsker at bo med den udvikling, som der er for øjeblikket. Derfor skal vi sørge for, at udviklingen bliver anderledes. Derfor skal vi sørge for, at væksten kommer til Udkantsdanmark. Og så vil der også ske det i Udkantsdanmark, som der vil ske i byerne, nemlig at boligerne bliver renoveret helt af sig selv, fordi der er nogle folk, der gerne vil bo der og betale huslejen.

Så vi synes, at når nu regeringen har konstateret, at man ikke har brug for byfornyelsesmidler i byerne længere, skal regeringen lade være med at finde på et kunstigt behov for byfornyelsesmidler i Udkantsdanmark, men i stedet afskaffe byfornyelsespuljen. Vi stemmer imod lovforslaget.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak, hr. formand. Forslaget indebærer en målretning af midlerne til bygnings- og områdefornyelse. Byfornyelsesmidler synes vi er et vigtigt redskab til at opgradere boligmassen og områderne, hvad der skaber sammenhæng i byerne. Byfornyelsen har haft stor indflydelse på mange menneskers mulighed for at bo i tidssvarende boliger overalt i Danmark, men især i de større byer.

Lad mig med det samme slå fast, at vi jo ikke er glade for den generelle beskæring af ressourcerne til byfornyelse i finansloven, som vi desværre ikke har haft indflydelse på. Men vi er meget positive over for ændringerne af rammer og kriterier inden for de ressourcer, der nu engang er til rådighed. I forslaget her er der stillet skarpt på at forbedre mulighederne for område- og bygningsfornyelse uden for de store byer, og det er et fokus, vi synes er tiltrængt. Mange af de mindre kommuner har haft svært ved økonomisk at bære byfornyelsesprojekter, og derfor er vi rigtig glade for, at den statslige refusion nu ændres til 70 pct. i en 3-årig periode for bygninger, der ligger i byer med op til 5.000 indbyggere eller i det åbne land.

Vi håber også, at forslaget kan bane vej for nogle gode områdefornyelsesprojekter i de mindre provinsbyer med øget fokus på og mulighed for bymidtefortætning og opgradering af bykerner i det, der i forslaget hedder provinsbyer under pres. Bymidtefortætningen, der kan hjælpes på vej af denne nye struktur, kan være afgørende for at holde de mindre provinsbyer uden for vækstområderne attraktive for borgere og eventuelle tilflyttere og modarbejde den negative effekt på handelsliv og bylivet i det hele taget, som hyperbutikker og andre større handelsenheder uden for bykernerne har skabt.

Vi kan desværre også læse i forslaget, at den særlige rådgivningsindsats over for kommunerne, som især kunne hjælpe de mindre kommuner, ikke videreføres, og det er vi meget kede af. Netop rådgivningsindsatsen kan være afgørende for de allermindste og allermest pressede kommuner, der måske ikke har in house-ressourcer til at få søgt om de byfornyelsespenge, som faktisk kunne bruges som løftestang til at kickstarte en ny og bedre udvikling i kommunen. Vi mener ikke, at denne vejledningsindsats kan ske uden de midler svarende til, hvad den særlige 2-årige indsats havde som ramme. Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag om at videreføre denne særlige vejledningsindsats underbygget med de midler, der skal til for at løfte opgaven.

Men trods kritikpunkterne med hensyn til den generelle beskæring af ressourcerne til byfornyelse, og med hensyn til at den særlige vejledningsindsats ikke videreføres, støtter vi forslaget og glæder os til at se effekten af omstruktureringerne landet rundt.

Tak til hr. Nikolaj Amstrup. Der er ingen korte bemærkninger. Så er turen kommet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Først vil jeg gerne sige tak for en god debat, synes jeg, om lovforslaget. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der jo netop er en relativt bred opbakning til forslaget. Med det fremsatte forslag styrker vi de byfornyelsesredskaber, som er mest relevante for de mindre byer, også provinsbyerne, uden for vækstområderne. Samtidig foreslår regeringen en omprioritering af de statslige midler til byfornyelse i netop disse områder.

For mig handler det i høj grad om, at byfornyelsen i endnu større omfang skal bidrage til et Danmark i balance. Byfornyelsesindsatsen har sit udspring i behovet for fornyelse af utidssvarende bygninger og boligområder i større byer, der var præget af stigende boligsociale problemer. Samfundet står i dag over for en helt anderledes udfordring. Det er derfor nødvendigt at reducere og omprioritere statens indsats for byfornyelse i lyset af de aktuelle udfordringer, der jo i dag sætter deres præg på en række mindre byer og provinsbyer. Der er tale om følgerne af befolkningsforskydning, tab af arbejdspladser og centralisering, og deraf kommer også tomme boliger.

I nogle af de mindre byer og provinsbyer er der særlige behov for statslig medfinansiering af byfornyelse. Det skyldes, at private investeringer og markedskræfter ikke som i de større byer i samme omfang som tidligere kan drive den nødvendige omstilling og tilpasning. For de mindste byers vedkommende giver omstillingsprocessen sig bl.a. udslag i tomme boliger og butikker, som står i vejen for at tiltrække nye eller fastholde byens beboere. Med den foreslåede ændring får kommunerne nu flere instrumenter til at sætte ind over for det forfald.

De lidt større provinsbyer er ofte udfordret af en udtømt bymidte, hvor de private investorer er tilbageholdende. Erfaringerne med områdefornyelse er netop, at når det offentlige igangsætter en forskønnelse, bliver det fulgt op af private investeringer i ejendommene. Derfor har vi foreslået, at de lidt større provinsbyer nu bliver opgraderet og får deres egen kategori med tilhørende pulje.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at vi planlægger en evaluering af lovændringerne, når loven har virket i nogle år. Så får vi samlet op på de effekter og erfaringer, der nu er, og det er jo vigtigt at sikre, at netop byfornyelsesredskaberne hele tiden er opdateret og effektive i forhold til de udfordringer, som vi står over for.

Men når det her sker, er det, fordi vi rent faktisk ønsker – som Venstres ordfører også nævnte lige før – et Danmark i balance. Vi mente det, da vi gik til valg på, at vi ønskede et Danmark, der hang bedre sammen. Derfor har vi jo udflyttet statslige arbejdspladser, og det her skal også ses som led i et Danmark i bedre balance. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra De Konservative og sige, at de bakker op om lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Nu kommer jeg jo fra sådan et mindre landsbysamfund i Sønderjylland, og jeg er en af dem, der er flyttet væk derfra. Jeg kender selvfølgelig også alle mine klassekammerater osv., som flyttede væk, og jeg kan betro ministeren, at ikke en eneste af os – ikke én – flyttede væk fra det område, fordi vi var utilfredse med boligerne. Så hvad er det, ministeren mener der kan opnås ved at renovere boliger i de områder, og som kan forhindre, at sådan nogle som os vælger at flytte væk fra det område, vi blev født i?

Ministeren.

Nu vil jeg selvfølgelig ikke garantere, at hr. Ole Birk Olesen er eksponent for resten af Danmark. Det er jo ikke helt sikkert. Det kan godt være, hr. Ole Birk Olesen adskiller sig på en eller anden måde fra mange andre.

Men når det er sagt, er jeg sådan set ikke i tvivl om, at en af de ting, som fylder rigtig meget – jeg kommer nemlig også selv fra sådan et område – er, når ting står og forfalder, og når man kan se, at udviklingen ligesom er gået i stå og har flyttet sig. Jeg er helt med på, at det ikke kan stå alene, at vi renoverer nogle boliger. Og det er ikke det, der alene gør, om man flytter til et område. Men jeg er meget, meget overbevist om, at det, at man netop får fjernet noget af det, der generer, og det, at der rent faktisk kommer nyrenoverede boliger, også kan være med til at tiltrække flere til yderområderne.

Jeg er vitterlig af den opfattelse, at det er helt afgørende, at vi har et Danmark i balance, og jeg må sige, at jeg synes, de store byer har fået nok i en meget, meget lang periode. Derfor synes jeg faktisk, det er yderområdernes tur, og derfor har jeg og regeringen valgt at foreslå det, som vi har foreslået.

Spørgeren.

Det er, som om ministeren og regeringen her har en helt, helt forkert analyse af det, der foregår, for det, som ministeren kalder forfald og tomme boliger osv., er jo ikke årsagen til fraflytningen. Det er en konsekvens af fraflytningen. Folk flytter ikke, fordi tingene er i forfald. Tingene går i forfald, fordi folk flytter. Og derfor griber regeringen det helt omvendt an, når regeringen nu prioriterer ressourcer på at sætte boliger i stand osv. i stedet for at koncentrere sig om det, som det burde handle om for Danmark, nemlig at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling i hele Danmark, og ikke prøve at bilde befolkningen ind, at man kan løse et problem ved at spænde kærren foran hesten.

Ministeren.

Men hr. Ole Birk Olesen bliver også bare nødt til at se det her som et samlet hele, at vi netop også flytter arbejdspladser ud, at vi netop opprioriterer Udkantsdanmark, som det jo efterhånden er blevet indbegrebet af, og at vi netop siger, at vi ønsker et Danmark i balance. Jeg kommer selv fra sådan et område, og jeg kan bare sige, at når jeg ser på det, kan jeg se, at de steder, hvor man rent faktisk, også fra kommunalt hold, er gået ind og har fornyet og shinet det hele lidt op, griber det om sig. Så begynder de private også, og det betyder rent faktisk, at det bliver mere attraktivt at flytte dertil.

Jeg tager gerne hr. Ole Birk Olesen med ud på en køretur. Så skal jeg prøve at vise nogle af de eksempler, som jeg selv kender til fra mit eget nærområde.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil egentlig bare gerne have svar på mine spørgsmål og vil ikke lægge op til en køretur rundt i Jylland for at besøge nogle af alle de her byer med under 3.000 indbyggere, hvor livet jo har mange facetter, og hvor det, at man har butikker, skoler, daginstitutioner, kollektiv trafik og et foreningsliv, jo er medvirkende til, at man gider bo i sådan en mindre by, som jeg selv bor i. Jeg er ikke sikker på, at de her 20 mio. kr. spredt ud over hele landet til at hjælpe med noget sanering er det, der hjælper.

Jeg vil gerne spørge ind til det, der nedprioriteres. Der lægges op til her, at der er færre byfornyelsesmidler til de større byer som København og Aarhus, og i høringssvaret fra Københavns Kommune kan man læse, at der stadig væk er 4.000 boliger uden toilet inde i boligen, og at der er 23.000 boliger, hvor der er bad i kælderen.

Jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren har tal for hele landet for, hvad det er for nogle beboelsesejendomme, som er utidssvarende, og som man egentlig burde gennemføre en byfornyelse på.

Ministeren.

Det kan jeg jo selvsagt ikke lægge frem her. Men jeg kan sige, at når man ønsker at nedprioritere noget og opprioritere noget andet, vil man jo nødvendigvis skulle tage pengene et sted fra, og det er jo så nu fra de store byer, deriblandt København.

Spørgeren.

Så vil jeg da godt spørge ministeren, om ministeren synes, der er tale om en tidssvarende bolig, hvis der er toilet på bagtrappen og bad i kælderen, og om det er et rimeligt niveau her i 2016.

Jeg vil godt spørge ministeren, om vi ikke kan frygte, at der bliver nogle særlige bydele i København og Aarhus og måske også andre byer, hvor boligstandarden er meget lav, og hvor vi sådan set risikerer at få noget dansk slum, som der ikke er nogen der er tjent med.

Altså, den der vækst i de større byer kommer ikke jævnt fordelt over det hele, sådan at det er samtlige kvarterer i en større by, der bliver reddet af den vækst, som der vitterligt er i nogle større byer.

Ministeren.

Altså, jeg kan bare helt klart sige, at jeg ærlig talt synes, at f.eks. København har fået rigtig, rigtig mange penge, og at når man kigger ud over København og ser, hvilke kræfter der er spændt for vognen, for at blive lidt i hr. Ole Birk Olesens terminologi fra før, kan man konstatere, at det bare er nogle helt andre kræfter, end der ligger i yderområderne i Danmark. Det ønsker jeg og Venstre at ændre på, og derfor har vi fremsat det her forslag. Der er heldigvis en bred tilslutning til det, og det er jeg meget glad for, og det tror jeg ærlig talt også at der er rigtig mange rundtomkring i yderområderne der er.

Tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.