Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Inklusionsboliger).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jan Johansen fra Socialdemokraterne.

Tak for det, hr. formand. Dette lovforslag handler om etableringen af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer. Forslaget om inklusionsboligerne er en del af satspuljeaftalen fra efteråret, som Socialdemokratiet er en del af, og som vi nu følger op på. Med inklusionsboligerne får vi et nyt tilbud til psykisk sårbare personer, der har behov for en bolig med en social støttefunktion i form af en såkaldt social vicevært. Den sociale vicevært skal være med til at skabe et godt og trygt miljø for beboerne. Det skal bl.a. ske i form af rådgivning og aktivering, så beboeren i inklusionsboligen får en tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og det lokale civilsamfund.

Tanken er, at beboerne i udgangspunktet kun skal bo i inklusionsboligen i 2 år. I den 2-årige periode skal beboerne understøttes i at få en selvstændig tilværelse, så de efterfølgende kan få deres egen bolig uden støttefunktion. Målgruppen er derfor ikke personer med tunge sociale og psykiske problemer, hvor behovet er så omfangsrigt, at støtten skal ydes i form af et botilbud efter serviceloven, og inklusionsboligen skal ikke træde i stedet for den hjælp, som kommunen er forpligtet til at yde i forvejen.

I det videre arbejde er Socialdemokratiet derfor meget optaget af, at kommunerne finder den rette målgruppe, som vil få gavn af tilbuddet, og at kommunerne påtager sig ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem den enkelte borger og boligorganisationen. Der skal arbejdes aktivt for at finde en passende bolig, når lejeperioden er forbi, og gerne i samme område, da formålet også er at opbygge et netværk.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget, og samtidig sige, at Radikale og SF også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Jan Johansen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag angår jo inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer, der vurderes at kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse i løbet af et forløb på op til 2 år. Loven åbner en mulighed for, at man kan forlænge efter de 2 år, hvis man vurderer, at målet er tæt på at være nået. Den sociale viceværtsfunktion vil være et kommunalt ansvar og et ansvar, der skal tages meget bogstaveligt, da reglerne om indgåelse og opsigelse af lejemål ikke vil kunne anvendes på disse lejeaftaler. Der stilles krav om, at den enkelte kommune anvender de nødvendige ressourcer på at vurdere, hvorvidt borgeren er egnet til en inklusionsbolig eller vil være bedre placeret i det andet tilbud, samt om, at kommunen tager tilsynet, vejledningen og eventuelle klager fra borgerne i boligerne alvorligt i en løbende evaluering af borgernes fremskridt. Så der lægges et stort ansvar ud til kommunerne, som jeg håber de vil være voksent.

Dansk Folkeparti hilser forslaget meget velkommen, da vi som samfund bør sikre en variation af muligheder for at understøtte landets borgere i at kunne tage vare på sig selv, så vidt det er muligt. Der er uden tvivl en stor gruppe af borgere, der kan have glæde af en mulighed som den her, og som efterfølgende har mulighed for at blive selvkørende. Så vi ser frem til den videre behandling og synes, at det er en god idé.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Den næste ordfører er fru Britt Bager fra Venstre.

Tak for det. Rolige og trygge boligforhold er en af grundstenene for at kunne leve en stabil tilværelse. Det forslag, vi behandler nu, hjælper til, at de mest sårbare personer kan få hjælp til at komme ind på et boligmarked, som kan virke uoverskueligt og svært for folk, der har det svært. Med forslaget her udmøntes 30 mio. kr. fra 2017 til 2019. Det er penge, som partierne bag satspuljen har besluttet at målrette til at etablere inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer.

For Venstre er lovforslaget andet end en simpel hjælp til at finde en bolig. Det handler også om, at vi støtter op om denne gruppe mennesker for at give dem hjælp til at hjælpe sig selv. Derigennem sikrer vi, at de får de bedste muligheder og forudsætninger for at skabe sig den mest selvstændige tilværelse som overhovedet muligt og senere måske de bedste muligheder for at blive rykket fra passiv til aktiv forsørgelse.

Derfor mener Venstre overordnet, at inklusionsboliger er et rigtig godt supplement til de eksisterende ordninger, som allerede findes i systemet, og derfor støtter vi op om det her forslag.

Tak til fru Britt Bager. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten støtter forslaget. Samtidig vil vi da godt gøre opmærksom på, at der jo er rigtig mange opgaver, som løses ude i den almene boligsektor, og at man indimellem også skal tænke på, om alle boligsociale opgaver skal løses i den almene sektor. Er der en øvre grænse for, hvor meget boligforeningerne kan løfte? Kunne man indimellem forestille sig, at ministeren lavede aftaler med de private udlejere om, at de også skulle være medvirkende til at løse opgaven? Kunne man sikre en lidt større spredning af folk med forskellige problemer, som kunne gøre, at de nemmere kunne integreres i samfundet? De virkemidler synes jeg at man også skulle tage med, når man laver lovforslag.

Dermed ikke sagt, at det er et dårligt lovforslag, der kommer her, men jeg synes bare, der er en tendens til, at alle boligsociale problemer er noget, som man gerne vil have at boligforeningerne i Danmark skal løfte. Det har altså konsekvenser for den beboersammensætning, som er i et boligområde, og det har konsekvenser for, hvad det er for et netværk, der kan opstå. Jeg kan forstå, at man her har en målgruppe, hvor man egentlig ønsker, at nogle sårbare mennesker skal komme frem til at have et bedre liv, hvor de kan komme videre, og jeg synes, at man også skal overveje, om man ikke indimellem kan lave den her type aftaler med private udlejere.

Så er der et finansieringsspørgsmål i lovforslaget her, og pengene, de 30 mio. kr., tages så fra satspuljen, og det synes vi ikke er den bedste finansiering. Vi synes jo egentlig, at disse tiltag på socialområdet skulle betales over skatten. Vi synes, at det er en uvane, at man nu i årevis har reduceret og udhulet indtægtsgrundlaget hos de ca. 800.000 mennesker, som er på overførselsindkomster, med 0,3 pct. om året, mod at man så i Folketinget har haft en mulighed for at lege julemand og dele pengene ud til gode formål. Man kan finde rigtig mange gode formål, som kan finansieres via den ca. 1 mia. kr., som tages fra de 800.000 mennesker, som er på overførselsindkomster, og jeg synes, det er en skam, at man finder finansieringen på den måde.

Hvad er det for en debat, vi ser ude i samfundet i øjeblikket? Ja, der er jo en stor debat om, at der er milliarder, som er blevet flyttet til et skattely. Hvis bare lidt af de penge kom frem til overfladen og de kom frem til en beskatning i Danmark, ville vi sådan set have råd til at finansiere de her velfærdstiltag over skattebilletten. Vi står over for, at 30 mia. kr. skal bruges på kampfly, som så efterfølgende skal vedligeholdes, måske med en udgift på op til 60 mia. kr. i flyenes levetid. Så der er jo sådan set penge i samfundet, og det er et spørgsmål om at prioritere dem om. Og der synes jeg, det er på tide, at den række partier, som står bag satspuljeforliget, prøver at revurdere det og ser på, om det ikke er bedre, at det kommer ind og er en del af finanslovsforhandlingerne, at det er en del af de midler, der bliver afsat i fællesskab, frem for at der er sådan en sukkerskål, hvor man tager penge fra de mennesker, der er på overførselsindkomster, og udhuler deres indtægtsgrundlag og så efterfølgende har midler til at give penge til gode formål. Det synes jeg at de partier skulle overveje.

Men Enhedslisten støtter forslaget, og vi synes, at det bør give anledning til, at man lige revurderer det og ser på, om der ikke er flere af de boligsociale opgaver, som kunne løses ude i den private sektor.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se nogen ordfører fra Liberal Alliance, og derfor går vi over til den næste ordfører, og det er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak. Lovforslaget er jo som sagt fremsat som en del af udmøntningen af satspuljeaftalen og har til formål at etablere inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare, der har et særligt behov for en bolig med tilhørende sociale støttefunktioner.

Hele ideen om en mangfoldiggørelse af boligmassen som her etableringen af inklusionsboliger synes vi i Alternativet er en rigtig god vej at gå. Det er naturligvis vigtigt, at tilbuddet om inklusionsboliger bliver set som et supplement til de allerede eksisterende tilbud og altså ikke som en erstatning, og at inklusionsboligtilbuddet kan fungere som et i hvert fald delvist forebyggende tiltag, ser vi som rigtig positivt, både for den enkelte borger og for kommunerne, der får et nyt værktøj i forebyggelsesværktøjskassen.

Med lovforslaget tilstræbes også en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger, da indsatsen i inklusionsboligen skal koordineres med øvrige indsatser i relation til borgeren, og det bifalder vi naturligvis i Alternativet. Men der er også et opmærksomhedspunkt omkring det, som Danske Handicaporganisationer efterspørger i høringssvarene, nemlig en bedre afklaring af, hvem der har ansvaret for den samlede koordinering, og de fremhæver også, at denne bør ligge hos kommunen, og det er vi helt enige i. Det er også positivt, at der i bemærkningerne i forslaget nævnes, at den sociale vicevært kan inddrage frivillige organisationer, der ofte står med en uvurderlig viden om helt specifikke målgrupper.

Som flere af høringssvarene også viser, kan man diskutere, om 2 år er for kort en periode at lade tilbuddet løbe for den enkelte. Men der er jo heldigvis åbnet mulighed for undtagelser i forhold til det her krav, hvis lejeren skønnes at have behov for en kortere forlængelse. Det er ikke optimalt, at lejeperioden ikke kan forlænges, hvis kommunen ikke kan stille en anden bolig til rådighed, da man her risikerer at miste en del af den gode udvikling, som inklusionsboligen gerne skulle have bevirket for borgeren.

Men hele tanken om inklusionsboliger er vi glade for, og vi glæder os rigtig meget til at se erfaringer fra praksis på området. Alternativet støtter forslaget.

Tak til hr. Nikolaj Amstrup. Der er ingen korte bemærkninger. Og så går vi tilbage til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Ja, jeg beklager, at jeg lige hopper uden om rækkefølgen, men behandlingen i salen er gået noget hurtigere, end jeg havde forventet. Men jeg skal heller ikke tilføje så meget, for alle de rigtige ting er allerede blevet sagt om det her lovforslag. Vi bakker op om det af de samme grunde, som allerede er blevet nævnt, og også fordi vi er en del af satspuljeaftalen.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg kan gøre det lige så kort som Liberal Alliance. Vi synes også, det er et sympatisk forslag, der kommer til at hjælpe de mest sårbare og psykisk syge. Det støtter vi selvfølgelig – det er meget sympatisk.

Det støtter vi fra Det Konservative Folkepartis side.

Tak til hr. Naser Khader. Og så er vi nået til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Jeg vil gerne sige mange tak for den meget brede støtte, der er til det her lovforslag. Det er jo et lovforslag, der udspringer af satspuljeaftalen for 2016, og som netop – som det også er blevet sagt – giver mulighed for, at der kan laves særlige boliger til psykisk og socialt sårbare personer, som har behov for i en periode at bo et sted, hvor de kan få særlig støtte fra en social vicevært.

Støtten skal, som det også er blevet sagt, netop hjælpe beboerne med at blive i stand til at klare en selvstændig tilværelse i deres permanente bolig – og dermed også til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse.

Ordningen minder jo meget om startboligordningen, der trådte i kraft den 1. juli 2012, og som har hjulpet rigtig mange unge med problemer. Men her retter vi fokus mod en lidt anden, men også lidt bredere målgruppe, nemlig psykisk og socialt sårbare personer, uanset alder, og mod, at inklusionsboligerne etableres integreret i større almene familieboligbebyggelser, hvilket også er meget, meget positivt.

Med lovforslaget bliver det muligt at give løbende tilskud til sociale støttefunktioner i inklusionsboliger og til nedsættelse af huslejen for boliger, der ellers ville være for dyre for lige præcis den her målgruppe. Og så kan der gives støtte til en eventuelt nødvendig mindre ombygning, f.eks. sådan at der kan skabes faciliteter til brug for den sociale vicevært. Vi giver også mulighed for at dække tab på fraflytningsistandsættelser, som lejeren ikke selv kan betale.

Alt i alt vil der være tale om et rigtig godt supplement til de ordninger, der allerede er for udsatte grupper – efter både almenboligloven og serviceloven.

Så jeg ser selvfølgelig meget frem til udvalgsbehandlingen, og skulle der være spørgsmål enten nu eller senere, vil jeg naturligvis gerne svare på dem.

Der er ingen spørgsmål nu, men det kan der jo komme. Tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Der er ikke flere, der ønsker ordet, kan jeg se, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.