Skatteudvalget 2015-16
L 150
Offentligt
1625391_0001.png
26. april 2016
J.nr.15-1434179
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 150 – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring af reglerne
om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbe-
taling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særligt store personbi-
ler, nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 7. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 150 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre for, hvordan skat kan kontrollere udenlandske leasingselskaber, til skatteministeren
1625391_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan SKAT kan kontrollere udenlandske leasingsel-
skaber.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKATs muligheder for at kontrollere selskaber, der er registreret for afgift fx leasingsel-
skaber, der er hjemhørende og beliggende i udlandet, er hjemlet i Rådets direktiv
2011/16/EU, hvor der er adgang til at indhente kontroloplysninger fra udenlandske virk-
somheder.
I praksis vil SKAT via udenlandske myndigheders mellemkomst kunne rekvirere de øn-
skede og nødvendige kontroloplysninger (regnskaber, dokumentation mv).
Ved kontroller, hvor det skønnes nødvendigt med udgående kontrol, skal der etableres et
samarbejde med den udenlandske myndighed, der skal forestå al det formelle og praktiske
i forbindelse med dansk deltagelse.”
Jeg kan tilføje, at det i sagens natur er vanskeligere for de danske skattemyndigheder at
kontrollere udenlandske leasingselskaber end danske leasingselskaber.
Side 2 af 2