Skatteudvalget 2015-16
L 150
Offentligt
1634774_0001.png
18. maj 2016
J.nr. 15-1434179
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 150 - Forslag til Lov om lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring
af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne
om udbetaling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store
personbiler, nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 12. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 150 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om de angivne stigninger i vægtafgift er ministerens intention, til skatteministeren
1634774_0002.png
Spørgsmål 14
Ministeren bedes forholde sig til følgende eksempler og tilkendegive, om de angivne stig-
ninger i vægtafgift er ministerens intention: - En Knaus autocamper registreret den 11
maj 2015 (1 år gl.) er registreret med et brændstofforbrug på 13,9 km/l. Det foreslås med
lovforslaget ændret til 11,4 km/l, og dermed ændres vægtafgiften fra 4.260 kr. halvårligt
til 5.460 kr. halvårligt, og altså en stigning på 2.400 kr. årligt. - En Knaus autocamper
registreret den 2. maj 2016 (helt ny) med et brændstofforbrug på 11,6 km/l. Det foreslås
med lovforslaget ændret til 9,5 km/l, og dermed ændres vægtafgiften fra 5.460 kr. halvår-
ligt til 7.080 kr. halvårligt, altså en stigning på 3.240 årligt.
Svar
Den foreslåede tekniske beregning til brug for fastsættelse af brændstofforbruget for
særlig store biler bygger på en statistisk analyse af særlig store biler, der allerede er regi-
streret.
Resultatet af analysen er i sagens natur en gennemsnitsbetragtning. Der vil derfor kunne
findes eksempler på biler, der ved en anmeldelse til registrering efter lovens ikrafttræden
vil få fastsat en lavere eller højere afgift end den afgift, der hidtil har været baseret på
Færdselsstyrelsens praksis for fastsættelse af brændstofforbrug. Som der redegøres for i
lovforslaget, ændres denne praksis med virkning fra 1. juli 2016, og afgiften må derfor i
stedet fastsættes på baggrund af en teknisk beregning af brændstofforbruget.
Ingen særlig store biler, som anmeldes til registrering senest den 30. juni, vil efter de fore-
slåede regler få en stigning i brændstofforbrugsafgiften. For disse biler vil det være det
allerede registrerede brændstofforbrug, der lægges til grund for afgiftsbeløbet. De foreslå-
ede regler om en teknisk beregning af brændstofforbruget gælder således alene for særlig
store biler, der anmeldes til registrering efter lovens ikrafttræden.
Det gives desuden efter lovforslagets § 6, stk. 3, valgmulighed for, at ejerne af særlig store
biler, som anmeldes til registrering senest den 30. juni 2016, kan ansøge om at benytte de
foreslåede regler om en teknisk beregning af brændstofforbruget, hvis dette ønskes.
Efter de foreslåede regler forudsætter en teknisk beregning af brændstofforbruget dog, at
der ikke kan gives oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motor-
køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro
5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Mange ejere af allerede registrerede særlig store biler kan herefter med fordel søge om at
få anvendt den nye tekniske beregning, mens andre ejere af allerede registrerede særlig
store biler vil kunne undlade dette, hvis det vurderes at være mere fordelagtigt.
Side 2 af 2