Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 9
Offentligt
1629768_0001.png
Til lovforslag nr.
L 150
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2016
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil
(Ændring af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling af
eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store personbiler, nedsættelse af pristillægget for
ønskenummerplader m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2016 og var til 1.
behandling den 5. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring
som to udkast til lovforslag. Skatteministeren sendte den 29.
januar 2016 et udkast til lovforslag om ændring af registre-
ringsafgiftsloven og lov om registreringsafgift af køretøjer
til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 95. Den 21. marts 2016
sendte skatteministeren et udkast til lovforslag om ændring
af brændstofforbrugsafgiftsloven til udvalget, jf. SAU alm.
del – bilag 154. Den 30. marts 2016 sendte skatteministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom vedrørende ud-
kast til lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven
og lov om registreringsafgift af køretøjer til udvalget, jf. bi-
lag 1. Den 26. april 2016 sendte skatteministeren de ind-
komne høringssvar og et notat herom vedrørende udkast til
lovforslag om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven til
udvalget, jf. bilag 6.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser fra Finans og Leasing.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
DokumentId
Journalnummer
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0002.png
2
Til titlen
1)
I undertitlen ændres »personbiler« til: »biler«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
Til § 1
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 3 b, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der betales
registreringsafgift efter denne bestemmelse for en længere
periode end leasingperioden, dog maksimalt yderligere 1
måned.««
[Tydeliggørelse af, at SKAT kan tillade, at afgiftsperioden
kan være indtil 1 måned længere end leasingperioden]
3)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 3 b, stk. 5, 4. pkt.,
ændres
»30 dage« til: »1 måned«.
[Ændring som følge af, at den forholdsmæssige registre-
ringsafgift beregnes for hele måneder]
4)
Nr. 8
og
9
udgår, og i stedet indsættes:
»8.
§ 3 b, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Hvis leasingaftalen ændres eller afbrydes eller det
leasede køretøj ændrer afgiftsmæssig identitet, skal num-
merpladerne afleveres, og køretøjet afmeldes fra Køretøjsre-
gisteret. Afbrydes en leasingaftale som nævnt i 1. pkt., tilba-
gebetaler told- og skatteforvaltningen den afgift og rente,
der eventuelt er betalt for meget for afgiftsperioden, jf. stk. 2
og 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for følgende ændringer
af leasingaftalen, forudsat at ændringen ikke fører til ombe-
regning af den betalte afgift efter stk. 2 og 3, og at de øvrige
betingelser for betaling af afgift efter stk. 2 og 3 fortsat er
opfyldt:
1) Et skifte af leasingtager, hvorved leasingtageren udtræ-
der af leasingaftalen og en anden samtidig indtræder
som ny leasingtager i leasingaftalen på uændrede vil-
kår. Leasingvirksomheden skal meddele identiteten af
denne nye leasingtager og tidspunktet for skiftet af lea-
singtager til told- og skatteforvaltningen, inden skiftet
sker.
2) Et skifte af leasinggiver, når en portefølje af leasingaf-
taler overdrages som led i en omstrukturering eller et
helt eller delvist salg af leasingvirksomheden og told-
og skatteforvaltningen giver tilladelse til, at overdragel-
sen ikke tillægges virkning efter 1. pkt. Vilkårene i lea-
singaftalerne skal i øvrigt forblive uændrede.
3) En ændring af et maksimum for det samlede kilometer-
antal, som køretøjet kan benyttes. Aftalen skal indehol-
de en nøjagtig beskrivelse af den foretagne ændring og
de økonomiske konsekvenser heraf for leasingaftalen.
4) En ændring i form af en tilføjelse, en ændring eller et
fravalg af en serviceydelse eller udstyr, der eftermonte-
res på køretøjet. Aftalen skal indeholde en nøjagtig be-
skrivelse af serviceydelsen eller udstyret og de økono-
miske konsekvenser heraf for leasingaftalen.
En ændring af leasingaftalens vilkår, hvor ændringen
på forhånd er nøjagtigt beskrevet i leasingaftalen.
6) En ændring af leasingaftalens vilkår, der er påkrævet i
medfør af ny ufravigelig lovgivning.««
[Nyaffattelse af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6]
5)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 3 b, stk. 8,
indsættes før 1. pkt.:
»Ved afgiftsperiodens udløb skal køretøjets nummerpla-
der afleveres, og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret.««
[Tydeliggørelse af pligt til at aflevere køretøjets nummerpla-
der ved afgiftsperiodens udløb]
6)
I det under
nr. 12
foreslåede
§ 3 b, stk. 8, 4. pkt.,
der
bliver 5. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »2. og 3. pkt.«
[Rettelse af henvisningsfejl i det fremsatte lovforslag]
7)
I den under
nr. 13
foreslåede affattelse af
§ 3 b, stk. 9,
ændres i
nr. 6
»længde« til: »varighed«.
[Lovteknisk tilretning, der afspejler, at der er tale om en
tidsangivelse, og ikke en fysisk længde]
8)
I den under
nr. 13
foreslåede affattelse af
§ 3 b, stk. 9,
affattes
nr. 7
således:
»7) Oplysning om afgiftsperiodens starttidspunkt og varig-
hed, hvis afgiftsperioden er længere end leasingperio-
den, jf. stk. 2.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 2
9)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som
5. pkt.:
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse for biler, der omfattes
af stk. 9.««
[Bestemmelserne i § 3, stk. 2, 1-4. pkt., finder ikke anven-
delse for biler, for hvilke der beregnes et teknisk brændstof-
forbrug efter stk. 9]
10)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 3
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar
vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysning
om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissio-
ner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5
og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelses-
informationer om køretøjer, fastsættes brændstofforbruget
som summen af et fast element og et variabelt element, der
beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i
kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler,
der opfylder emissionsnorm Euro 6 eller renere, udgør det
faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der
opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm
Euro 6, udgør det faste element 7,4 l pr. 100 km, og for die-
seldrevne biler, der ikke som minimum opfylder emissi-
5)
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0003.png
3
onsnorm Euro 5, udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km.
For benzindrevne biler beregnes forbruget som for diesel-
drevne biler efter 1.-3. pkt., og forbruget forhøjes herefter
med 10 pct.«
Stk. 9-13 bliver herefter stk. 10-14.«
[Præcisering af anvendelsesområdet og tilpasning af bereg-
ningen af brændstofforbruget]
11)
Nr. 4
affattes således:
»4.
I
§ 3, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 10 og den i
stk. 11« til: »stk. 12 og den i stk. 13«.«
[Rettelse af henvisningsfejl]
Til § 6
12)
Stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade,
at der for personbiler, der anmeldes til registrering senest
den 30. juni 2016, betales afgift efter brændstofforbrugsaf-
giftslovens § 3, stk. 9, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2.«
[Lovteknisk ændring der tydeliggør bestemmelsens anven-
delsesområde]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås som en konsekvens af ændringsforslag nr.
10, at »personbiler« ændres til »biler«.
Til nr. 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2, 1.
pkt., at der kan betales forholdsmæssig registreringsafgift
for køretøjer, der skal registreres efter færdselsloven. Regi-
streringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato,
hvor køretøjet tages i anvendelse her i landet af en herboen-
de, jf. stk. 2, 2. pkt. Afgiften opkræves for hele den kon-
traktfastsatte leasingperiode, jf. den nugældende stk. 2, 3.
pkt.
Det er i den nygældende stk. 2, 4. pkt., fastsat, hvad af-
giften udgør.
1) For køretøjer, der er fra 0 til 3 måneder gamle regnet
fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset
om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 2 pct. af
den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter
første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første
3 måneder.
2) For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden
er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller
ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller
udlandet, udgør afgiften 1 pct. af den beregnede registre-
ringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måne-
der.
3) For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden
er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller
ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller
udlandet, udgør afgiften 1/2 pct. af den beregnede registre-
ringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.
Ved »den kontraktfastsatte leasingperiodes varighed« i
den nugældende stk. 2, 3. pkt., forstås den periode, hvor lea-
singtageren har brugsret til køretøjet.
Ved betaling af afgiften tillægges der endvidere en for-
rentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der
resterer efter betaling, jf. stk. 3.
Efter SKATs praksis tillades det, at leasingvirksomheden
og leasingtageren aftaler, at den periode, som der betales
forholdsmæssig registreringsafgift for, er 1 måned længere
end den aftalte leasingperiode. Denne praksis har til formål
at give rum for typiske småforsinkelser ved afleveringen af
køretøjet og for at give leasingvirksomheden tid til at hånd-
tere tilbageleveringen af køretøjets nummerplader m.v. retti-
digt i forhold til SKAT.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at der i registre-
ringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, nr. 7, indsættes en bestem-
melse, der tydeliggør denne praksis. Leasingaftalen skal her-
efter indeholde en særskilt angivelse af afgiftsperioden, hvis
SKAT tillader, at afgiftsperioden kan være længere end lea-
singperioden, dog maksimalt 30 dage. Der henvises i denne
forbindelse til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 5, der
omhandler forlængelser.
Da stk. 9, alene vedrører de formelle og indholdsmæssige
krav til udformningen af leasingaftalen, bør der i tillæg til
den foreslåede nr. 7, indsættes en særskilt bestemmelse i § 3
b, som tydeliggør, at SKAT kan tillade, at afgiftsperioden
kan være længere end leasingperioden. Denne bestemmelse
bør fremgå af stk. 2, om fastsættelse og betaling af forholds-
mæssig registreringsafgift ved indgåelsen af leasingaftalen.
Stk. 5, vedrører alene efterfølgende forlængelser af leasing-
perioden, og bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse
ved indgåelsen af leasingaftalen.
Det foreslås derfor, at det i den nugældende stk. 2, 4.
pkt., fastsættes, at SKAT kan tillade, at der betales registre-
ringsafgift efter denne bestemmelse for en længere periode
end leasingperioden. I denne forbindelse bør angivelse af 30
dage endvidere ændres til 1 måned, da den forholdsmæssige
registreringsafgift beregnes på månedsbasis. Det bør derfor
retteligt tillades, at afgiftsperioden er op til 1 måned længere
end leasingperioden. Stk. 2, 4. pkt., bliver herefter stk. 2, 5.
pkt.
Til nr. 3
Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 5, kan SKAT
ved en forlængelse af den aftalte leasingperiode tillade, at
afgiften også for den tidsbegrænsede forlængelse betales ef-
ter stk. 2 og 3, hvis ansøgning herom indgives senest 14
dage, inden den gældende leasingperiode udløber. Dette for-
udsætter, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en
skriftlig aftale om forlængelse mellem leasingvirksomheden
og leasingtageren. Aftalen om forlængelse skal indeholde
oplysninger om den præcise tidsperiode, som leasingaftalen
forlænges med.
Ved »leasingperioden« forstås den periode, hvor leasing-
tageren har brugsret til køretøjet. Efter SKATs praksis tilla-
des det, at leasingvirksomheden og leasingtageren kan afta-
le, at den periode, som der betales forholdsmæssig registre-
ringsafgift for, er 1 måned længere end leasingperioden.
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0004.png
4
Denne praksis har til formål at give rum til typiske småfor-
sinkelser ved afleveringen af køretøjet og at give leasing-
virksomheden tid til at håndtere tilbageleveringen af køretø-
jets nummerplader m.v. rettidigt i forhold til SKAT.
På den baggrund er det med lovforslagets § 1, nr. 7, fore-
slået, at det i et nyt § 3 b, stk. 5, 4. pkt., fastsættes, at hvis
afgiftsperioden overstiger den tidsbegrænsede periode, som
leasingperioden forlænges med, skal der i aftalen om for-
længelse foretages en særskilt angivelse af afgiftsperiodens
starttidspunkt og varighed. Formålet med ændringen er at
tydeliggøre den praksis vedrørende fastsættelse af afgiftspe-
riodens varighed, som allerede i dag følges af SKAT.
I lovforslaget er det imidlertid angivet, at den periode,
som afgiftsperioden kan forlænges med, maksimalt må ud-
gøre 30 dage. Da den forholdsmæssige registreringsafgift
beregnes på månedsbasis, bør det retteligt tillades, at afgifts-
perioden er op til 1 måned længere end leasingperioden. Det
samme bør også gælde i forhold til forlængelser af leasing-
perioden.
Det foreslås derfor, at tidsangivelsen »30 dage« ændres
til »1 måned« i det foreslåede § 3 b, stk. 5, 4. pkt.
Til nr. 4
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, 1.
pkt., at hvis leasingkontrakten ændres eller afbrydes, eller
det leasede køretøj ændrer afgiftsmæssig identitet, skal num-
merpladerne afleveres, og køretøjet afmeldes fra Køretøjsre-
gisteret.
Dette gælder dog ikke, hvis leasingtageren udtræder af
leasingaftalen, og en anden leasingtager samtidig indtræder i
leasingaftalen på uændrede vilkår. Leasingvirksomheden
skal meddele identiteten af denne nye leasingtager og tids-
punktet for skiftet af leasingtager til SKAT, inden skiftet
sker (debitorskifte), jf. stk. 6, 2. pkt. SKAT kan desuden til-
lade, at overdragelsen ikke tillægges virkning efter 1. pkt.,
når en portefølje af leasingkontrakter overdrages som led i
en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af leasing-
virksomheden, og leasingkontrakterne i øvrigt forbliver
uændrede (kreditorskifte), jf. stk. 6, 3. pkt.
Det følger endvidere af stk. 6, 4. pkt., at hvis en leasing-
kontrakt afbrydes som nævnt i 1. pkt., så tilbagebetaler
SKAT den afgift med rente, der eventuelt er betalt for meget
for leasingperioden.
Lovforslaget indeholder flere forslag til ændringer af stk.
6, og der er efter fremsættelsen af lovforslaget identificeret
et behov for mindre, yderligere justeringer af de foreslåede
ændringer. Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i
stedet nyaffattes med henblik på en samlet fremstilling af de
foreslåede ændringer af bestemmelsen:
I stk. 6, 1. pkt., og stk. 6, 4. pkt., foreslås »leasingkon-
trakten« ændret til »leasingaftalen« for at sikre en konse-
kvent begrebsanvendelse.
Bestemmelserne i stk. 6, 2. og 3. pkt., om tilladte ændrin-
ger i form af debitorskifte og kreditorskifte foreslås flyttet til
stk. 6, nr. 1 og 2, jf. bemærkningerne nedenfor. Det foreslås
derfor, at stk. 6, 2. og 3. pkt., udgår som en konsekvens her-
af. Stk. 6, 4. pkt., bliver herefter stk. 6, 2. pkt.
Da leasingaftaler som regel indgås for længere perioder
(typisk 12, 24 eller 36 måneder), kan ændringer i leasingta-
gerens forhold i løbet af leasingperioden føre til et behov for
tilpasninger af leasingaftalen. Sådanne tilpasninger vil efter
stk. 6, 1. pkt., føre til, at leasingvirksomheden på baggrund
af den ændrede leasingaftale skal ansøge om en fornyet tilla-
delse fra SKAT, inden ændringen træder i kraft.
Anvendelsen af tilladelsesordningen for betaling af for-
holdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer indebæ-
rer afgiftsmæssige fordele set i forhold til en betaling af fuld
registreringsafgift for køretøjet. Med henblik på at undgå
misbrug i form af en uberettiget anvendelse af denne ord-
ning er det nødvendigt at stille krav om fornyet godkendel-
se, når der ændres i den aftale, der ligger til grund for tilla-
delsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.
Kravet om en fornyet tilladelse udgør imidlertid en admini-
strativ byrde for leasingvirksomhederne.
Med henblik på at lette denne administrative byrde er det
i lovforslagets § 1, nr. 9, der med ændringsforslaget bliver
nr. 8, foreslået, at der gives en række nærmere afgrænsede
muligheder for at foretage ændringer efter SKATs godken-
delse af leasingaftalen, uden at dette i sig selv fører til, at der
skal ansøges om en fornyet tilladelse hos SKAT.
Det foreslås nærmere, at de tilladte ændringer i form af
debitorskifte og kreditorskifte, der hidtil har fremgået af stk.
6, 2. og 3. pkt., flyttes til de foreslåede stk. 6, nr. 1 og 2.
Disse bestemmelser bibeholdes således uændret.
Derudover foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, der med æn-
dringsforslaget bliver nr. 8, en række yderligere muligheder
for at foretage efterfølgende ændringer:
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at der gives mulighed for, at
der kan aftales ændringer i et angivet maksimum for antallet
af de samlede kilometer, som leasingkøretøjet kan benyttes i
leasingperioden. Det er efter den foreslåede stk. 6, nr. 3, en
betingelse, at der i aftalen om at foretage ændringen indgår
en nøjagtig beskrivelse af ændringen og de økonomiske
konsekvenser heraf for leasingaftalen. Eksempelvis vil en
ændring af den aftalte leasingydelse, som følger heraf, skul-
le angives særskilt.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at der gives mulighed for, at
der kan foretages ændringer i leasingaftalen i form af en til-
føjelse, en ændring eller et fravalg af serviceydelser eller
ekstraudstyr. Dette kan eksempelvis være serviceaftaler, af-
taler om brændstofkort og forsikringsydelser samt udstyr til
montering på køretøjet. Det er efter den foreslåede stk. 6, nr.
4, en betingelse, at der i aftalen om at foretage ændringen
indgår en nøjagtig beskrivelse af den pågældende servicey-
delse eller det pågældende udstyr. Det bør fremgå tydeligt af
denne bestemmelse, at de økonomiske konsekvenser også
for et fravalg af serviceydelser eller ekstraudstyr for leasing-
aftalen skal fremgå af aftalen om ændringen.
Henvisningen til »prisen og betalingen af vederlag her-
for« i lovforslaget § 1, nr. 9, der med ændringsforslaget bli-
ver nr. 8, bør derfor rettes til »de økonomiske konsekvenser
heraf for leasingaftalen«.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at der gives mulighed for, at
ændringer, der på forhånd nøjagtigt er beskrevet i den allere-
de godkendte leasingaftale, kan foretages uden krav om for-
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0005.png
5
nyet tilladelse. Da disse ændringer og konsekvenserne heraf
allerede har indgået i grundlaget for den oprindelige tilladel-
se, anses det for at være ubetænkeligt, at sådanne ændringer
foretages uden krav om en fornyet tilladelse.
Endelig foreslås det i stk. 6, nr. 6, at der gives mulighed
for, at ændringer, som er påkrævede som følge af ufravige-
lig lovgivning, kan foretages uden krav om fornyet tilladel-
se. Leasingvirksomheden vil herefter have mulighed for at
foretage nødvendige, korresponderende tilpasninger af lea-
singaftalen, når der efter SKATs godkendelse af aftalen ind-
føres ny ufravigelig lovgivning.
Henvisningen til »anden ufravigelig lovgivning« i lovfor-
slaget § 1, nr. 9, der med ændringsforslaget bliver nr. 8, bør
i denne forbindelse ændres til »ufravigelig lovgivning«, da
en efterfølgende ændring af leasingaftalen, der følger af
ufravigelig lovgivning, vil være omfattet, forudsat at de øv-
rige betingelser i § 3 b, stk. 6, for at foretage ændringen
uden krav om fornyet tilladelse er opfyldt.
Leasingaftalen skal, ud over de foreslåede ændringer i
stk. 6, nr. 3-6, og eventuelle angivne økonomiske konse-
kvenser heraf, i øvrigt fortsættes på uændrede vilkår
Adgangen til at foretage de i stk. 6, nr. 3-6, foreslåede
ændringer af leasingaftalen uden fornyet tilladelse fra SKAT
gælder desuden alene i tilfælde, hvor ændringen ikke fører
til en omberegning af den allerede beregnede registrerings-
afgift efter stk. 2 og 3.
Den oprindelige tilladelse kan endvidere alene anses for
fortsat at være opretholdt, når de øvrige betingelser i § 3 b
for at anvende tilladelsesordningen fortsat er opfyldt efter
den foretagne ændring.
Hvis ændringen af leasingaftalen således eksempelvis fø-
rer til, at leasingaftalen, efter en konkret vurdering, ikke
længere kan anses for at udgøre en reel leasingaftale, bort-
falder grundlaget for tilladelsen efter stk. 1 som følge heraf
på tidspunktet for ændringen. Virkningen heraf er, som an-
givet i 1. pkt., at nummerpladerne skal afleveres, og køretø-
jet afmeldes fra Køretøjsregisteret. Hvis ikke der sker retti-
dig indlevering af nummerpladerne m.v., kan dette medføre
bødestraf, hvis der er tale om en forsætlig eller groft uagt-
som overtrædelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1,
nr. 2. Hvis køretøjet fortsat bruges her i landet, vil der desu-
den indtræde pligt til betaling af registreringsafgift efter re-
gistreringsafgiftslovens øvrige regler herom, jf. § 1, stk. 1.
Til nr. 5
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1.
pkt., at såfremt køretøjets nummerplader ved leasingperio-
dens udløb ikke afleveres rettidigt, skal køretøjets nummer-
plader efter anmodning fra SKAT snarest inddrages ved po-
litiets foranstaltning.
Det foreslås, at der før § 3 b, stk. 8, 1. pkt., indsættes et
nyt punktum, der tydeliggør, at leasinggiveren har en sær-
skilt pligt til at aflevere køretøjets nummerplader, og at kø-
retøjet skal afmeldes fra Køretøjsregistreret ved afgiftsperio-
dens udløb. Stk. 8, 1.-4. pkt., bliver herefter 2.-5. pkt.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2,
hvorefter der indføres hjemmel til at pålægge bødestraf for
en forsætlig eller grov overtrædelse af pligten til indlevere
køretøjets nummerplader m.v. ved afgiftsperiodens udløb.
Til nr. 6
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1.
pkt., at hvis køretøjets nummerplader ved leasingkontrak-
tens udløb ikke afleveres rettidigt, skal køretøjets nummer-
plader efter anmodning fra SKAT snarest inddrages ved po-
litiets foranstaltning. Desuden følger det af stk. 8, 2. pkt., at
der i tilfælde heraf efterfølgende skal betales afgift og rente
for den periode, der forløber fra leasingkontraktens udløb og
indtil køretøjets nummerplader indleveres eller fjernes. Af-
gift og rente opkræves pr. påbegyndt måned, som fristen
overskrides med, jf. stk. 8, 3. pkt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, at den fortsatte be-
taling af forholdsmæssig registreringsafgift efter afgiftspe-
riodens udløb alene skal tillades i det tilfælde og i den perio-
de, hvor leasingvirksomheden på grund af leasingtagerens
forhold ikke kan skaffe sig fysisk rådighed over køretøjets
nummerplader. Henvisningen til stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov-
forslagets § 1, nr. 12, skulle derfor retteligt have været til 2.
og 3. pkt.
Det forslås derfor, at henvisningen til 1. og 2. pkt. i lov-
forslagets § 1, nr. 12, rettes til 2. og 3. pkt.
Til nr. 7
Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, indeholder en
række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til lea-
singaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse
med ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at
kunne behandle ansøgningen. Oplysningskravene i § 3 b,
stk. 9, har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen inde-
holder oplysninger, der er nødvendige for SKATs efterføl-
gende kontrol.
Stk. 9 foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, nyaffattet med
henblik på en præcisering af SKATs administration af be-
stemmelsen..
Det foreslås herunder i lovforslagets § 1, nr. 13, at det af,
stk. 9, nr. 6, skal fremgå, at leasingaftalen skal indeholde
oplysning om leasingperiodens starttidspunkt og »længde«.
Der foreslås en lovteknisk tilpasning, hvorefter »længde«
ændres til »varighed«, da der er tale om en tidsangivelse.
Til nr. 8
Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, indeholder en
række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til lea-
singaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse
med ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at
kunne behandle ansøgningen. Oplysningskravene i § 3 b,
stk. 9, har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen inde-
holder oplysninger, der er nødvendige for SKATs efterføl-
gende kontrol.
I stk. 9 foreslås lovforslagets § 1, nr. 13, nyaffattet med
henblik på en præcisering af SKATs administration af be-
stemmelsen.
Det foreslås herunder nærmere i lovforslagets § 1, nr. 13,
at det af stk. 9, nr. 7, skal fremgå, at hvis den periode, hvor
der betales forholdsmæssig registreringsafgift (afgiftsperio-
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0006.png
6
den), ikke er identisk med den periode, hvor leasingtageren
har brugsret til køretøjet (leasingperioden), skal der foreta-
ges en særskilt angivelse af afgiftsperiodens starttidspunkt
og varighed.
Det foreslås, at denne bestemmelse som en konsekvens af
ændringsforslag nr. 2 tilrettes, så det fremgår heraf, at der
skal foretages en særskilt oplysning om afgiftsperiodens
starttidspunkt og varighed, hvis afgiftsperioden er længere
end leasingperioden, jf. stk. 2. Henvisningen til stk. 5, i lov-
forslagets § 1, nr. 13, bør således rettelig være til stk. 2.
Til nr. 9
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2,
1. pkt., at såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en ben-
zindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr.
100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l pr.
100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af
bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes
forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget bereg-
net efter 1. pkt. med 12,5 pct., jf. stk. 2, 2. pkt. Ved en bils
egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen
normalt medfører, jf. stk. 2, 3. pkt. Vægten af driftsmidler,
herunder brændstof, smøreolie og kølevand og fører med-
regnes ikke, jf. stk. 2, 4. pkt.
I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at der efter 2. pkt.
indsættes en bestemmelse om, at stk. 2, 1. pkt., ikke skal
gælde for »personbiler«, der får fastsat et teknisk brændstof-
forbrug efter den foreslåede § 3, stk. 9.
Det foreslås, at denne bestemmelse udgår, og at der i ste-
det indsættes et nyt punktum efter stk. 2, 4. pkt., hvorefter
det tydeliggøres, at stk. 2, 1.-4. pkt., ikke skal finde anven-
delse for benzindrevne og dieseldrevne biler, for hvilke der
beregnes et teknisk brændstofforbrug efter de særlige be-
stemmelser i stk. 9. Ændringen skyldes, at bestemmelsen
bør indsættes som sidste punktum i stk. 2.
Desuden foreslås »personbiler« rettet til »biler«, da stk. 9
også bør gælde for varebiler, der er omfattet af brændstof-
forbrugsafgiftsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1.
Til nr. 10
I lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at der efter brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 8, indsættes en bestem-
melse om teknisk beregning for diesel- og benzindrevne
»personbiler (M1)« med en køreklar vægt på over 2.585 kg,
hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkø-
retøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og let-
te erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til repa-
rations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Brændstofforbruget fastsættes herefter som summen af et
fast element på 7,4 l pr. 100 km og et variabelt element, der
beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i
kilogram, der overstiger 2.585 kg. For benzindrevne person-
biler forhøjes forbruget efter 1. pkt. herefter med 10 pct.
Det foreslås, at »personbiler (M1)« ændres til »biler«.
Dette vil sikre, at også varebiler, der omfattes af brændstof-
forbrugsafgiftsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1, vil kunne få
beregnet et teknisk brændstofforbrug efter stk. 9, hvis der
for den pågældende varebil ikke foreligger oplysning om et
brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformati-
oner om køretøjer.
Den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede tekniske bereg-
ning til brug for fastsættelse af brændstofforbruget for særlig
store biler bygger på en statistisk analyse af de oplysninger
om de senere årgange af særlig store biler, der er registreret i
det digitale motorregister, hvor oplysninger fra fabrikanter-
nes erklæringer ligger til grund for det registrerede brænd-
stofforbrug.
Der består imidlertid en generel sammenhæng mellem bi-
lens alder og bilens energieffektivitet. Der er således en ten-
dens til, at nyere biler er mere energieffektive end lidt ældre
biler, som igen er mere energieffektive end de ældste biler.
En opdeling af den tekniske beregning efter bilens alder kan
imidlertid ikke ske med udgangspunkt i bilernes registre-
ringsdato eller produktionsdato. Det skyldes, at biler fra en
ældre og en nyere generation kan være registreret i samme
tidsrum. En opdeling af den tekniske beregning efter bilge-
nerationer kan omvendt og mere retvisende ske med ud-
gangspunkt i de miljønormer (Euronormer), der eksempelvis
regulerer kravene til bilens udledning af kvælstofilter
(NOx).
En fornyet statistisk analyse af oplysninger om de senere
årgange af særlig store biler har bekræftet, at der er sam-
menhæng mellem normerne for bilernes udledning af skade-
lige stoffer og bilernes energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at den tekniske beregning af brænd-
stofforbruget fastsættes individuelt for 3 følgende bilgenera-
tioner: (1) Biler, der opfylder emissionsnorm Euro 6 eller re-
nere, (2) biler, der opfylder emissionsnorm Euro 5 og (3) bi-
ler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5.
Brændstofforbruget for de særlig store biler beregnes her-
efter som summen af et fast element og et variabelt element,
der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt
i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler,
der opfylder emissionsnorm Euro 6 eller renere, udgør det
faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der
opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element 7,4
l pr. 100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke som mini-
mum opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste ele-
ment 9,0 l pr. 100 km.
For benzindrevne biler beregnes brændstofforbruget som
for dieseldrevne biler, og forbruget forhøjes herefter med 10
pct. Denne korrektion er begrundet i, at energiindholdet i
benzin er ca. 10 pct. lavere end i diesel.
Til nr. 11
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 11,
at i de i stk. 1 under B angivne beløb for udligningsafgift re-
guleres fra og med 2016 og til og med 2020 reguleres på
grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år for-
ud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Det følger
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0007.png
7
af § 3, stk. 12, at for 2018 forhøjes de i stk. 1 under A og B
angivne beløb for forbrugsafgift med 5,5 pct.
Det følger endvidere af § 3, stk. 13, at reguleringer efter
»stk. 10« og den i »stk. 11« fastsatte forhøjelse har virkning
for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,
der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret. Da
denne bestemmelse retteligt skal henvise til reguleringer ef-
ter stk. 11 og forhøjelser efter stk. 12, er det således en fejl,
at stk. 13 henviser til stk. 10 og 11.
Da § 3, stk. 13, foreslås rykket til stk. 14 i lovforslagets
nr. 4, bør der samtidigt foretages en rettelse af den eksister-
ende henvisningsfejl. Det foreslås derfor, at »stk. 11 og den
i stk. 12« ændres til: »stk. 12 og den i stk. 13«.
Til nr. 12
Der foreslås en sproglig præcisering af lovforslagets § 6,
stk. 3, 2. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse kan SKAT
give tilladelse til betaling af afgift efter brændstofforbrugs-
afgiftslovens § 3, stk. 9, for den pågældende personbil, hvis
personbilen anmeldes til registrering senest den 30. juni
2016, og de nærmere betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA)
nfmd.
Ole Birk Olesen (LA)
Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S)
fmd.
Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 150 - 2015-16 - Bilag 9: 2. udkast til betænkning
1629768_0008.png
8
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
Titel
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing
Ændringsforslag, fra skatteministeren
Supplerende hørigssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
1. udkast til betænkning
Henvendelse af 4/5-16 fra Finans og Leasing
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om at redegøre for, om der er huller i lovgivningen vedrørende
leasing af biler, der kan udnyttes til skatteunddragelse, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for den tekniske beregning af brændstofforbruget
for de særligt store personbiler med en køreklar vægt, der overstiger
2.585 kg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oversende beregningsgrundlaget for lovforslagets økono-
miske konsekvenser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan skat kan kontrollere udenlandske
leasingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvorfor prisen på ønskenummerplader ikke
sænkes til 6.200 kr., som var prisen før den seneste ændring, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens kommenat til henvendelsen af 15/4-16fra Finans
og Leasing, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at opdatere det beregningseksempel, som fremgår af lovfor-
slagets bemærkninger til § 2, nr. 2 på side 21 vedrørende indførelse af
en tekniske beregning, med de foreslåede nye forudsætninger for den
tekniske beregning, jf. ændringsforslag nr. 10, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, om den nye beregningsmetode i ændrings-
forslag nr. 10 vedrørende særlig store biler, fortsat bygger på fabrikan-
ternes data, eller om beregningsmetoden bygger på andet datagrund-
lag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-16 fra Finans og Leasing,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9