L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 4
Offentligt

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Torveporten 2, 4. sal

DK-2500 Valby

Telefon: +45 40 38 29 87

[email protected]

www.finansogleasing.dk

CVR nr. 75 36 12 11

15. april 2016

Til

Folketingets Skatteudvalg

c.c. Skatteminister Karsten Lauritzen

L 150 om ændring af bl.a. registreringsafgiftsloven

Finans og Leasing retter hermed henvendelse til Folketingets Skatteudvalg vedrørende

ovennævnte lovforslag.

Finans og Leasing repræsenterer ca. 40 leasingselskaber med en årlig omsætning sidste år på

knap 40 mia. kr., hvoraf langt hovedparten er indenfor B2B-segmentet. Leasing er således et

meget væsentligt finansieringsredskab for danske erhvervsliv. Ca. 2/3 af denne omsætning

sker inden for leasing af motorkøretøjer, hvor betaling af forholdsmæssig registreringsafgift er

meget udbredt. Det illustrerer, at det er overordentligt vigtigt for dansk erhvervsliv, at

ordningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift foregår så smidigt og

omkostningsbevidst som muligt.

Finans og Leasing anerkender bestræbelserne i L 150 på at gøre ordningen bedre herunder fx

ved at tillade at det aftalte antal kørte kilometre kan ændres uden SKAT´s godkendelse, samt

de forskellige ændringer og præciseringer, som er sket under høringsfasen (der henvises her

til Skatteministeriets høringsskema, bilag 1 til lovforslaget).

Der er imidlertid fortsat et par meget væsentlige udeståender, som Finans og Leasing finder

det yderst påkrævet at rette op på for at lovforslaget kan siges at leve op til den i de

almindelige bemærkninger erklærede ambition om at ”lette de administrative byrder” og

”gøre det enkelt at drive virksomhed i Danmark”.

Forlængelser

Skatteministeriet har afvist Finans og Leasings forslag om, at der uden SKAT´s individuelle

godkendelse skal kunne foretages en forlængelse af en leasingaftale. Skatteministeriet har

begrundet afslaget med, at en forlængelse efter ministeriets opfattelse kan sidestilles med en

ny leasingaftale, og at der vil være omgåelsesmuligheder.

Det er efter vores opfattelse ikke korrekt, at en forlængelse er en ny aftale. Endvidere kan vi

ikke se, at en forlængelse indebærer væsentlige risici for omgåelse.

L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Vi foreslår, at muligheden for forlængelse kommer til at indgå i § 3 b, stk. 6 i opremsningen

af de ændringsmuligheder som leasinggiver kan foretage på egen hånd selvsagt underlagt

SKAT´s efterfølgende kontrol. Herved vil såvel leasinggiver som SKAT spare betydelige

ressourcer med håndtering af SKATs forudgående godkendelse.

Det praktiske problem kan kort beskrives således: En håndværksmester leaser 1 varevogn i 3

år og ønsker at forlænge aftalen med 1 år. Hvis håndværksmesteren fra starten af havde

indgået aftalen på 4 år havde der ikke været noget problem. Dette understreger også, at der

ikke er omgåelsesrisici, idet muligheden for forlængelse ligger inden for den aftale, som et

leasingselskab kunne have indgået på baggrund af en godkendt standardaftale, hvis

håndværksmesteren fra starten af have ønsket en 4 årig kontrakt. Det er vigtigt for dansk

erhvervsliv, at leasingaftaler kan forlænges for at opnå fleksibilitet omkring virksomhedens

finansieringsfremskaffelse.

Hvis der er tale om såkaldt operationel leasing (hvor håndværksmesteren ikke indestår for

restværdien dvs leasingselskabet har risikoen for at bilens salgspris som minimum dækker

leasingaftalens restværdi) kan han efter de gældende regler, som videreføres efter lovforslaget

med SKATs forudgående tilladelse forlængelse aftalen på uændrede vilkår (§ 3 b, stk. 5).

Leasingselskabet kan under den eksisterende administrativt fastsatte storkundeordning her

imødekomme leasingtagers ønske om forlængelse uden SKAT´s godkendelse, dog forudsat at

forlængelsen hænger økonomisk sammen for leasingselskabet, idet leasingselskabet efter

SKAT’s nuværende fortolkning af reglen ikke har adgang til at ændre leasingydelsen,

restværdien eller andre forhold. Forlængelsen sker i disse tilfælde på baggrund af en af SKAT

forudgående godkendt ”standard for forlængelse af leasingaftalen”. Det er klart, at der skal

betales ny forholdsmæssig registreringsafgift for det ekstra år. § 3 b, stk. 5 må derfor under

alle omstændigheder konsekvensrettes, således at den beskrevne praksis under

storkundeordningen kan rummes inden for bestemmelsens ordlyd. Det foreslås i den

forbindelse, at der foretages en kobling til § 3 b, stk. 11, således at det er klart, at

leasingselskabet kan få godkendt et tillæg om forlængelse, og derefter ikke skal have SKAT´s

forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Hvis håndværksmesteren i stedet har indgået en såkaldt finansiel leasingaftale, hvor

leasingtager indestår for restværdien (dvs at leasingtageren på leasingselskabets anfordring

skal anvise en køber til bilen ved ophør af leasingaftalen), er der i forbindelse med en

forlængelse behov for at ændre restværdien på køretøjet (nedskrive restværdien) svarende til

den værdiforringelse forlængelsen af aftalen medfører, ligesom der kan være behov for at

ændre leasingydelsen fx som følge af øgede udgifter til service på køretøjet. I denne situation

kan leasingselskabet under den nuværende storkundeordning ikke imødekomme leasingtagers

ønske om forlængelse, idet leasingaftalen som det er beskrevet ikke kan fortsætte på

uændrede vilkår.

Det er i dag ifølge SKAT´s praksis ikke muligt selv med SKAT´s forudgående godkendelse af

foretage en forlængelse af en finansiel leasingaftale. Det skyldes, at det er SKAT´s opfattelse,

at de beskrevne behov for tilretning af aftalen (ny restværdi m.v.) gør, at man falder ned i § 3

b, stk. 6 om ændring af en leasingaftale, som bevirker at køretøjet skal afregistreres

L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

(nummerpladerne skal tages af). Finans og Leasing er ikke enig i denne fortolkning, idet det

fuldstændigt udhuler hensynet bag adgangen i § 3 b, stk. 5 til at foretage forlængelser.

Det følger nu af lovforslagets nr. 24 jf. bemærkningerne hertil på side 21, at man slipper for at

tage nummerplader af og på, men forlængelsen er fortsat betinget af SKATs forudgående

individuelle godkendelse, hvilket er administrativt meget byrdefuldt.

Finans og Leasing ønsker derfor muligheden for forlængelser flyttet til § 3 b, stk. 6, således at

disse typer fuldstændigt ukomplicerede forlængelser, som er et dagligt tilbagevendende ønske

fra dansk erhvervsliv, kan serviceres uden indhentelse af SKAT´s forudgående godkendelse.

I begge tilfælde er det vores klare opfattelse, at der ikke er omgåelsesmuligheder, at SKAT´s

ressourcer kan bruges bedre på efterfølgende kontrol, og at det i sidste ende er dansk

erhvervsliv der som bruger af køretøjet ellers komme til at bære byrden ved de øgede

omkostninger og tidsforbrug.

Alternativt foreslår vi, at den administrative praksis der i dag er under storkundeordningen om

standardgodkendelse af forlængelser på operationelle vilkår i fremtiden udvides til også at

dække forlængelse af finansielle aftaler med de naturlige og fornødne økonomiske

konsekvenser for leasingaftalen. Det vil have den virkning, at SKAT på forhånd har indsigt

i/godkendt præcist hvilke parametre der ændres på i forbindelse med forlængelsen.

Behov for opsamlingsbestemmelse om rent operative forhold

Skatteministeriet har også afvist Finans og Leasings forslag om en opsamlingsbestemmelse i

§ 3 b, stk. 6 til brug for mindre fravigelser af godkendte standardaftale. Forklaringen på vort

ønske er, at erhvervsdrivende fx ved større fleetaftaler (indgåelse af en samlet aftale om

løbende levering af leasingkøretøjer til en virksomhed) i mange tilfælde ønsker forskellige

individuelle tilretninger af den standardaftale, som leasingselskabet har fået godkendt hos

SKAT til brug for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Det kan fx være følgende:

1) Ændret definition af hvor slidte dæk skal være, før der er krav om udskiftning af disse.

2) Ændret bestemmelse om hvor og på hvilke betingelser leasingkøretøjet skal leveres tilbage

efter endt leasing.

3) Ændret bestemmelse om hvor køretøjet må serviceres.

4. Ændring af varselsperioden ved misligholdelse.

5) Ændring/tilføjelse under en Fleet-samarbejdsaftale af, hvor mange biler en kunde kan

levere tilbage, f.eks. ved en medarbejders fratrædelse.

6) Ændring/tilføjelse af særlige betalingsvilkår af leasingydelsen, f.eks. ved anvendelse af

bestemte fakturasystemer, elektronisk fakturering, kredittid (f.eks. 30 dage) m.m.

7) Ændring/tilføjelse af en fortrolighedserklæring.

L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

8) Ændring/tilføjelse af en klausul om udveksling af oplysninger med 3. mand, f.eks. med

SKAT, forsikringsselskaber mv.

9) Ændring/tilføjelse af en klausul om anvendelse af e-mail.

10) osv. osv.

Altså forhold der notorisk ikke fører til en omregning af den allerede beregnede og betalte

registreringsafgift.

Nogle af disse forhold kan minde om det, der er er beskrevet i § 3 b, stk. 6, nr. 4 om service

eller udstyr, men kan så vidt vi vurderer ikke rummes inden for ordlyden. Som lovforslaget er

fremlagt vil leasingselskaberne derfor i dagligdagen, uagtet der er indhentet en godkendt

standardaftale fra SKAT, være nødsaget til at indsende den konkrete aftale med de mindre

ændringer til fornyet godkendelse hos SKAT. Det er bøvlet og ressourcetungt for såvel

leasingselskabet som SKAT og medfører forsinkelse for kunden.

I lighed med det anførte under ”Forlængelser” er det også her vores klare opfattelse, at

SKAT´s ressourcer kan bruges bedre på efterfølgende kontrol, og at det i sidste ende er dansk

erhvervsliv der som bruger af køretøjet ellers komme til at bære byrden ved de øgede

omkostninger og tidsforbrug.

Der er derfor stort behov for, at der indsættes en opsamlingsbestemmelse i § 3 b, stk. 6, som

tillader sådanne ændringer uden SKAT´s godkendelse. Hvis Skatteministeriet måtte vurdere,

at det er vanskeligt at afgrænse en sådan bestemmelse i forhold til ændringer, som har/kan

have betydning for, om der reelt set foreligger en leasingaftale, kunne der fastsættes

lovhjemmel til ministeren for udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform om

hvorledes dette tilrettelægges fx i form af, at leasingselskabet i sin standardaftale markerer på

hvilke områder, teksten kan præciseres sammen med kunden.

§ 3 b, stk. 5, nyt 4. pkt. og § 3 b, stk. 9 nr. 7, 2. pkt.

I lovforslaget gives fleksibilitet i form af at afgiftsperioden kan være 30 dage længere end

selve leasingperioden. De 30 dage bør erstattes med ordet ”en måned”, da denne formulering

indgår i eksisterende storkundeaftaler og allerede af SKAT godkendte standardaftaler. I øvrigt

er§ 3 b baseret på en månedsafgift hvilket dermed ikke harmonerer med 30 dage (for de

måneder hvor der er 31 dage).

§ 3 b, stk. 6, nr. 3

Det ser ud som om, at bemærkningerne til § 3 b, stk. 3 og stk. 4 nederst på side 16 er blevet

blandet sammen. Sætningen nederst på side 16, venstre spalte jf. ordene ”Det fremgår

endvidere af stk. 6, nr. 4 …” skal fremgå som bemærkning til stk. 3 og ikke stk. 4. Det er

vigtigt, at det samtidig præciseres i bemærkningerne til nr. 3, at der eksempelvis kan ske

ændring af restværdi ved udløb af aftalen og ændring af leasingydelsen i forbindelse med

ændring af kilometre jf. ordene ”… en nøjagtig beskrivelse af ændringen og dennes

konsekvenser for leasingaftalen”.

§ 3 b, stk. 6 nr. 4 – ”prisen og betalingen af vederlag herfor”

L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing forstår ikke, hvorfor der i § 3 b, stk. 6, nr. 4 foreslås formuleringen

”Aftalen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af serviceydelsen eller udstyret, prisen og

betalingen af vederlag herfor (vor fremhævning). Skulle der have stået ”prisen eller betaling

af vederlag”? Det er vores holdning, at såfremt leasingtager løbende betaler over

leasingydelsen jf. ordene ”betaling af vederlag” skal den samlede pris for udstyret ikke også

oplyses. Hvad angår en serviceydelse giver ordet ”prisen” ikke mening, da den samlede pris

jo afhænger af længden af tidsrummet for serviceydelsen. Vi foreslår derfor, at bestemmelsen

ændres, således at ordene ”prisen og” udgår. Det er leasingtager uvedkommende, hvad

leasinggiver har betalt for udstyret eller har af bagvedliggende aftaler om levering af

serviceydelse, hvorfor der ikke bør være krav om, at det indgår i tillæg til leasingaftalen. Hvis

SKAT måtte ønske at få oplysninger herom, kan SKAT gå frem som beskrevet i udkastet til

bekendtgørelse § 6 og indhente oplysninger herom direkte fra leasingselskabet.

§ 3 b, stk. 6, nr. 5 og 6

Finans og Leasing er uenig i, at ”nye eller ændrede bilafgifter” nævnes i bemærkninger på

side 16, højre spalte, 1. afsnit i relation til § 3 b, stk. 6, nr. 5. Det bør i stedet nævnes som et

eksempel på ”ufravigelig lovgivning” nævnt i nr. 6.

§ 3 b, stk. 11, 2. punktum – også ændringer efter stk. 6

Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne til § 3 b, stk. 11, 2. pkt., jf. ordene

”… hvis aftalevilkår er identiske med en på forhånd godkendt standardleasingaftale” at

aftalevilkårene kan fravige fra den godkendte standardaftale, i det omfang at der er foretaget

ændringer som kan ske uden SKAT´s godkendelse jf. § 3 b, stk. 6, nr. 1-6.

Opsigelse ved gensidig overenskomst

Det fremgår af § 3 b, stk. 9, nr. 9, at følgende skal indgå i leasingaftalen ”Oplysning om vilkår

for opsigelse af leasingaftalen, hvis leasingaftalen kan opsiges i løbet af leasingperioden”.

Skatteministeriet har endvidere i høringsnotatet s. 6 øverst tilkendegivet følgende ”Det ligger

ikke inden for Skatteministeriets område at lovgive om parternes adgang til at aftale en

førtidig afbrydelse af leasingforholdet. Den nærmere regulering heraf følger af aftale- og

obligationsretlige regler”.

Det er Finans og Leasings klare opfattelse, at uanset at spørgsmålet om opsigelse i utide ikke

er reguleret i leasingaftalen, kan aftalen ophøre i utide, såfremt begge parter er enige herom.

Det kan fx vise sig at være relevant, hvis leasingtagers behov ændrer sig, og § 3 b ikke tillader

de fornødne ændringer uden indgåelse af en ny aftale. Finans og Leasing har forstået, at

Skatteministeriet er enig heri jf. ovennævnte citat særligt ordene ”Den nærmere regulering

heraf følger af aftale- og obligationsretlige regler”. Dette ønskes dog for god ordens skyld

bekræftet.

Konsekvens ved formelle fejl?

Lovforslaget er ikke klart i forhold til, hvilken sanktion der vil gælde, såfremt der er sket en

mindre afvigelse eller fejl ved udformningen af en konkret leasingaftale under en godkendt

standardaftale. Der kan fx være tale om nogle af de mere praktiske forhold, der er omtalt

ovenfor under overskriften ”Behov for opsamlingsbestemmelse om rent operative forhold”.

Det fremgår af høringsnotatet på side 11 herom, at ”SKAT

vil foretage en vurdering af, om

L 150 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-16 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

betingelserne for at opkræve registreringsafgift på andet grundlag er til stede. Hvis

hovedreglen i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, om fuld registreringsafgift finder

anvendelse, opkræves der afgift herefter.”

Det er henset til ordene ”vil foretage en vurdering”

uklart, om Skatteministeriet mener, at der ifalder fuld afgift i alle tilfælde.

Det er Finans og Leasings opfattelse, at det afgørende kriterie må være, om fravigelse fra den

godkendte standardaftale har nogen betydning for, om der reelt set foreligger en leasingaftale.

Det er klart, at dette ikke er tilfældet, hvis der fx er anvendt tiltaleformen ”de” i stedet for

”du” eller andre af de praktiske forhold, der er nævnt ovenfor. Det bør også af

retssikkerhedsmæssige årsager fremgå klart af lovforslaget, at der ikke kan ifalde fuld afgift i

sådanne tilfælde. I stedet kan der være en offentligretlig sanktion særligt i gentagelsestilfælde,

hvilket der kan udformes bestemmelser om i den påtænkte bekendtgørelse.

Overgangsbestemmelser

Hvad angår eksisterende godkendte standardaftaler og allerede indgåede leasingaftaler

fremgår overgangsreglerne alene af høringsnotatet jf. s. 13 midt og 20 nederst. Formuleringen

på side 20 jf. ordene ”Loven forventes herefter at finde anvendelse både for fremtidige og

eksisterende leasingaftaler og standardaftaler” (vor fremhævning) giver imidlertid en vis

usikkkerhed. Noget så centralt bør efter vores opfattelse fremgå utvetydigt og af

bemærkningerne til loven. Det ønskes derfor bekræftet, at vores forståelse af at nuværende

godkendte standardaftaler også kan anvendes indtil 3 år efter lovens ikrafttræden, og at

eksisterende leasingaftaler er omfattet af de nye regler herunder § 3 b, stk. 6 om adgang til at

firetage ændringer uden SKAT´s forudgående godkendelse.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør

Finans og Leasing