Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal
DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
19. maj 2016
Finans og Leasings foretræde for Skatteudvalget – L 150
1. Finans og Leasing repræsenterer 40 leasingselskaber (den altovervejende
del af erhvervet), som i 2015 udstedte nye leasingkontrakter for ca. 40
mia. kr. hovedsaligt til dansk erhvervsliv herunder SMV-segmentet.
2. § 3 b-ordningen blev indført i 2009 for at skabe level playing field i
forhold til udenlandske leasingselskaber. Ordningen blev hurtigt
”hovedreglen” og der var derfor behov for i samarbejde med SKAT
administrativt at fastsætte en ”storkundeordning”, for at håndtere
ansøgningsprocessen så ubureaukratisk som muligt. Storkundeordningen
kodificeres nu med det foreliggende lovforslag.
3. Vi savner mulighed for at kunne tilpasse standardaftaler, som allerede en
gang er blevet godkendt af SKAT, i forhold til kundens ønsker.
Eksempler herpå er nævnt i vores breve til Skatteudvalget. Det er rent
praktiske forhold som ikke har nogen indvirkning på, om der reelt set er
tale om en leasingaftale. Fx kan nævnes definition af slid på dæk før de
skal skiftes eller hvor køretøjet må services.
4. Vi har forståelse for ministerens synspunkt om, at ordningen skal kunne
kontrolleres af SKAT og at misbrug skal undgås. Det skal dog afvejes op i
mod at et væsentligt formål med lovforslaget er at undgå/begrænse de
administrative byrder ”… gennemføre lettelser af de administrative byrder
som for leasingvirksomhederne er forbundet med anvendelse af
ordningen” som det fremgår af lovforslagets indledning jf. s. 6, venstre
spalte, 2. afsnit.
5. Ministeren har i sit seneste svar af g.d. oplyst, at faren for misbrug ikke
bliver mindre af, at regler herom fastsættes i bekendtgørelsesform frem
for i selve loven.
6. Vi er enige i, at en undtagelse beskrevet i generelle vendinger i selve
loven kunne åbne for misbrug. Netop derfor har vi i vores seneste
henvendelse om emnet foreslået, at der i stedet alene gives en hjemmel i
loven for at ministeren kan udstede nærmere regler. I denne udmøntning