I Enhedslisten stiller vi os positive over for dele af lovforslaget.
Vi synes f.eks., det er positivt, at det specificeres, at SKAT har mulighed for at fravige 3-ugersudbetalingsfristen ved eksportgodtgørelse, såfremt SKAT har grund til at undersøge forholdene nærmere.
Den del af lovforslaget betyder jo, at SKAT skal kunne fravige en 3-ugersgrænse, hvis SKAT skal undersøge forhold om udførsel af biler, der er i registreringsklar stand, og som man kan fradrage et godtgørelsesbeløb af.
Det er kun godt, at det her indføres, fordi SKAT så bedre kan tjekke fejlagtige oplysninger og ikke er presset til at skulle betale tilbage inden for 3 uger.
Den mest centrale del af lovforslaget, der omhandler leasing, er vi og har vi jo i Enhedslisten traditionelt været skeptiske over for i de tilfælde, hvor leasing bliver brugt til skatte- og afgiftsfinter.
I det konkrete lovforslag, som vi forstår lovforslaget, handler det dog om at gøre procedurerne enklere.
I lovforslaget står der bl.a.:
»Denne udvidede adgang til at foretage efterfølgende ændringer af leasingaftalen forudsætter dog, at den konkrete ændring ikke har betydning for den allerede foretagne beregning af den forholdsmæssig registreringsafgift, og leasingaftalen skal også fortsat efter ændringen af aftalen opfylde de øvrige betingelser i § 3 b for betaling af forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.«
Det betyder altså, at forenklingerne ikke påvirker registreringsafgiften.
Derfor kan Enhedslisten også støtte denne del, såfremt der ikke er andre skattefinter, der vil kunne udnyttes.
Det vil vi så spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Hvad angår nedsættelsen for ønskenummerplader, er vi sådan set åbne for en nedsættelse, hvis det står til troende, at skattegrundlaget rent faktisk vil blive så meget større, at det bliver en merindtægt for staten.
Vi er dog skeptiske over for den nye, såkaldte tekniske beregning af afgiften på de store personbiler.
Det er jo godt at finde ud af, hvad brændstofforbruget egentlig er, men den tekniske beregning baseres imidlertid alene på erfaringer fra den hidtidige praksis, altså fabrikanternes oplysninger.
Derfor forventes der ingen særlige afvigelser i vurderingen af brændstofforbruget.
Det er jo sådan, at man med god grund kan være skeptisk over for de tal for brændstofforbruget, som fabrikanterne videregiver.
Altså, er de oplysninger særlig retvisende?
Der er angivet et eksempel.
En dieseldrevet autocamper på 2.765 kg er oplyst til at have et forbrug på 13,5 km pr.
liter, og det koster så 8.560 kr.
i årlig afgift.
En vægtbaseret beregning vil give et forbrug på 7,1 km pr.
liter, og det vil koste 20.580 kr.
i årlig afgift.
Så kommer den tekniske beregning ind, og den vil som foreslået give et forbrug på 12,9 km pr.
liter.
Det er altså lidt mindre end det, der er oplyst af fabrikanterne, og som var 13,5 km pr.
liter.
Men de 12,9 km pr.
liter vil så koste 9.380 kr.
i årlig afgift.
I forslaget undtages biler op til 2.815 kg, så for den her bil vil der sådan set i virkeligheden fortsat skulle betales det samme, som vil være den nuværende afgift på 8.560 kr.
Det, der lidt er i alle de tal, jeg står og nævner her, er, at det lidt ligner et forsøg på at gøre nogle store biler billigere i afgift.
Det synes vi ikke er særlig miljøforsvarligt.
Derfor er vi imod den del af lovforslaget, og vi vil spørge ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen, at den her tekniske beregning lægger sig så tæt op ad fabrikanternes vurdering, som vi gerne vil sætte et stort spørgsmålstegn ved.
Som det sidste i forbindelse med lovforslaget vil vi gerne påpege, at SKAT endnu en gang bliver pålagt udgifter, som ikke tilføres fra anden finansieringskilde.
Det drejer sig i den her sammenhæng om et lille beløb set i national sammenhæng, nemlig 3,6 mio.
kr.
årligt.
Det er selvfølgelig ikke mange penge, men vi ser gentagne gange, og vi har haft debatten mange gange allerede her i Folketingssalen om, at SKAT pålægges udgifter, som SKAT ikke bliver kompenseret for.
I lyset af den situation, som SKAT står i, hvor SKAT er blevet sparet i stykker igennem de sidste over 10 år, hvor de allerede planlagte besparelser i SKAT beløber sig til over 1 mia.
kr.
frem mod 2019, hvor SKATs budget i 2019 vil være over 500 mio.
kr.
mindre, hvis ikke et flertal i Folketinget ændrer på det og annullerer de allerede planlagte besparelser, synes vi, det er problematisk, at man igen pålægger SKAT opgaver og udgifter uden at finde finansiering til det.
Med de ord vil jeg afslutte min ordførertale.