Skatteudvalget 2015-16
L 15 Bilag 9
Offentligt
1570487_0001.png
Medlem af:
Sendt enslydende til Skatteministeren og Skatteudvalget
Struer, 19. november 2015.
Vedr.
Lovforslag L15 vedr. spil / vedr. journal nr. 15 - 1958420
Dan Automater Struer A/S har den 16. november 2015 modtaget Skatteministerens svar
på vores henvendelse vedr. nattelukning af spillehaller.
Skatteministeren skriver bl.a. i sit svar, at forslaget er en del af en politisk aftale mellem en
række partier. Et lovforslag er vel ikke rimeligt, eller velbegrundet, blot fordi det er en del af
en politisk aftale?
Skatteministeren begrunder desuden forslaget med, at ludomaner kan spærre sig selv fra
spil på Internettet i ”ROFUS” systemet, og det kan man ikke i en spillehal. Det er korrekt.
Vi vil dog henlede opmærksomheden på, at spærring skal foretages
frivilligt
af
ludomanen selv, og at man
frivilligt
kan holde op med at besøge spillehaller.
Vi mener, at forslaget om nattelukning af spillehaller som minimum bør afvente resultatet
af den ludomani undersøgelse der er i gang / planlægges. På den måde kan vi få svar på,
hvilke reelle problemer der er omkring spil. Beslutningen om nattelukning af spillehaller
kan meget vel vise sig, at være helt ubegrundet. Forslaget er kun baseret på et gæt, men
vel og mærke et gæt, som stiller vores branche dårligt i konkurrencen med det øvrige
spillemarked.
Vi savner en rimelig forklaring på, hvorfor vores spillehaller skal lukke i bestemte tidsrum,
det spørgsmål synes vi ikke vi har fået svar på i Skatteministerens svar.
Med venlig hilsen
Gunnar Sørensen
souschef
Dan Automater Struer A/S, Kjeldsmarkvej 3-9, DK 7600 Struer
Tlf: +45 9684 2163 – Fax: +45 9785 4412 – Mail: [email protected] www.dan-automater.dk