Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16
L 149 Bilag 6, L 149 A Bilag 6, L 149 B Bilag 6
Offentligt
1625518_0001.png
26. april 2016
J.nr. 15-3136801
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 149 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatnings-
loven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medar-
bejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn-
te lovforslag. Ændringsforslaget deler lovforslaget i to forslag. Forslag A vedrører skatte-
frihed for godtgørelse til visse asbestofre. Forslag B vedrører skattebegunstigelse af indi-
viduelle medarbejderaktieordninger. Samtidig stiller jeg ændringsforslag til forslag A og B.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 149b - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1625518_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle
medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestof-
re) (L 149)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
”Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for godtgørelse
til visse asbestofre)” omfattende § 1, nr. 1, og § 5, stk. 1 og 2.
B.
”Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningslo-
ven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af indi-
viduelle medarbejderaktieordninger)” omfattende § 1, nr. 2-4, §§ 2-4 og §
5, stk. 1 og 3-5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 5
2)
Paragraffen affattes således:
Ӥ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning fra og med indkomst-
året 2016.”
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 7 P
ændres i
stk. 3, 1. pkt.,
”bestemmelse”
til: ”paragraf”.
[Præcisering af reglens rækkevidde]
Side 2 af 4
L 149b - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1625518_0003.png
4)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 7 P
indsættes i
stk. 4
efter ”købe- eller teg-
ningsret,”: ”og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,”.
[Præcisering af tidspunktet for opgørelse af årslønnen]
Til § 5
5)
I
stk. 3
ændres ”§ 1, nr. 2-4, og §§ 2-4” til: ”Loven”.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene forslag (A) vedrører
godtgørelse til visse asbestofre. Det andet forslag (B) vedrører skattebegunsti-
gelse af individuelle medarbejderaktieordninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lov-
forslaget i to forslag, jf. ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Ifølge den foreslåede bestemmelse i ligningslovens 7 P, stk. 3, anses ændring i
en aftale af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- eller
tegningsretter, eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med
henblik på anvendelse af reglerne i denne bestemmelse, ikke for en afståelse
eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Der kan opstå
tvivl om, hvorvidt der med ”denne bestemmelse” sigtes til kun stk. 3 eller til
hele paragraffen, dvs. ligningslovens § 7 P.
Der skal med henvisningen sigtes til paragraffen. Det foreslås derfor i æn-
dringsforslaget at ændre ”bestemmelse” til ”paragraf”, hvormed det tydeliggø-
res, at de ændringer, der foretages, er med henblik på anvendelse af reglerne i
paragraffen, dvs. ligningslovens § 7 P.
Til nr. 4
Side 3 af 4
L 149b - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1625518_0004.png
Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er skatte-
friheden i ligningslovens § 7 P, stk. 1, betinget af, at værdien af det samlede
vederlag i samme år ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås. Det betyder, at der for et givet år sker en opgørelse
af værdien af det samlede vederlag. Denne værdi sammenholdes med den års-
løn, der er opgjort på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået.
Ifølge ligningslovens § 7 P, stk. 4, skal vurderingen af, om betingelsen i stk. 2,
nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den
faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis den faktiske
købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte
erhverver ubetinget ret til aktien, købe- eller tegningsretten, jf. dog stk. 5.
I ligningslovens § 7 P, stk. 4, skal vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr.
2, er opfyldt, foretages ud fra årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
jf. stk. 2, nr. 2. Dette fremgår imidlertid kun af lovforslagets bemærkninger og
ikke direkte af bestemmelsen i stk. 4.
Det foreslås derfor i stk. 4 at tilføje, at vurderingen af, om betingelsen i stk. 2,
nr. 2, er opfyldt, skal foretages ud fra årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lov-
forslaget i to forslag, jf. ændringsforslag nr. 1.
Side 4 af 4