Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 , L 148
Offentligt
1623031_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) /L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 13. april 2016 af
Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 8 til L 147/L148
”Hvor i loven indføres der kortere høringsfrister end i dag?”
Svar
Med forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)
indarbejdes VVM-reglerne fra en række sektorlove i en samlet lov.
Som det fremgår af gennemgangen nedenfor, foretages der i den forbindelse en række justeringer i de
gældende høringsregler. Justeringerne har primært betydning for de myndigheder, som berøres af
andre myndigheders afgørelser.
Det fremgår desuden af gennemgangen, at høringsreglerne fastholdes på en række områder.
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet:
For lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), lov om kontinentalsoklen
(kontinentalsokkelloven) samt lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) videreføres
høringsfristen for VVM-redegørelsen for ekstern høring på mindst 8 uger.
De nævnte love indeholder ikke krav om obligatorisk afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten
(scoping). Med lovforslaget er der foreslået en videreførelse af gældende ret, hvorefter scoping er
frivillig, jf. § 23, stk. 2, i forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM). I de tilfælde, hvor der foretages en scoping, har praksis været en høringsfrist ift.
berørte myndigheder og eventuelt offentligheden på minimum 4 uger. Med lovforslaget forkortes
fristen for høring af offentligheden i scopingfasen til 14 dage. Fristen kan forlænges, såfremt der
forelægger særlige omstændigheder.
Miljø- og Fødevareministeriet:
Sager om VVM vedrørende råstofindvinding på havet reguleres i dag i råstofloven, og det er således de
høringsfrister, der er fastsat i medfør af råstofloven, der finder anvendelse. Der vil ikke ved indførelsen
af den nye lov blive indført kortere høringsfrister end i dag.
I de gældende regler om VVM for havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1 sømil fra kysten,
er der i dag krav om en myndighedshøring over udkast til VVM-redegørelse inden den brede offentlige
høring. Myndighedshøringen forsvinder med det nye lovforslag.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 148 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor i loven indføres der kortere høringsfrister end i dag?, til miljø- og fødevareministeren
Med lovforslaget samles VVM-reglerne for alle havbrug i samme regelsæt. Havbrug beliggende helt
eller delvist længere end 1 sømil fra kysten vil således fremadrettet blive miljøvurderet efter samme
regler som havbrug beliggende inden for 1 sømil fra kysten. Med den nye miljøvurderingslov bliver
høringsreglerne således ens for alle havbrug.
For lov om planlægning og den i medfør heraf udstedte VVM-bekendtgørelse videreføres de gældende
regler om høringsfrister for landbaserede projekter. For så vidt angår høring over afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold er udgangspunktet 14 dage, hvilket er i overensstemmelse med
udgangspunktet i planloven. Myndigheden vil have mulighed for at fravige denne frist, jf. lovforslagets
§ 35, stk. 4.
For lov om kystbeskyttelse er der ikke i dag høringsfrister for scopingfasen. Udgangspunktet er efter
praksis typisk 4 uger. Med lovforslaget forkortes fristen for høring af offentligheden i scopingfasen til
14 dage. Fristen kan forlænges, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. I forhold til høring af
miljøkonsekvensrapporten foretages der ikke ændringer.
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der fastsættes en frist på mindst 8 uger for
høring over miljørapporten, medmindre der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om
offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af planen eller programmet.
Efter lovforslaget skal der fastsættes en passende frist for offentlighedens inddragelse, medmindre der
i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med
udarbejdelsen af planen eller programmet.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
2