Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 , L 148
Offentligt
1628108_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. maj 2016
Berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 22 til L 147 og L 148
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har 19. april 2016 udbedt sig min besvarelse af spørgsmål nr. 22
til L 147, forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)/L
148, forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love.
I besvarelsen af 27. april 2016 blev det bl.a. oplyst, at virksomheden DanGødning A/S er omfattet af
bilag 1 i såvel den nuværende VVM-regulering som i lovforslaget, og at virksomheden dermed er VVM-
pligtig. Dette svar er desværre ikke helt korrekt, idet det efterfølgende har vist sig, at virksomheden i
stedet er omfattet af bilag 2 i såvel den gældende regulering som lovforslaget, og dermed alene er
omfattet af krav om screening.
Den korrekte besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L 147 og L 148 bliver således:
Spørgsmål nr. 22 til L 147 / L 148
”Hvilke konkrete ændringer vil en vedtagelse af L 147 få i forhold til miljøgodkendelse og hyppigheden
af tilsyn for eksempelvis virksomheder som Dan Gødning i Fredericia, hvor der for nylig har været en
ulykke?”
Svar
DanGødning er som producent og behandler af kemiske produkter omfattet af bilag 2 i den gældende
VVM-bekendtgørelse. Det betyder, at anlægget efter de gældende regler er screeningspligtigt. Dette
ændres ikke med lovforslaget.
Lovforslagets tilsynsregler svarer hovedsageligt til de gældende tilsynsregler på VVM-området, som
findes i planlovens § 51. Eneste undtagelse er den foreslåede § 46, stk. 5, som ikke findes i den
gældende planlov. § 46, stk. 5, giver mulighed for at overføre tilsynet til en anden myndighed, hvis
tilsynsopgaven eksempelvis har nær tilknytning til andre opgaver, som varetages af den pågældende
myndighed. § 46, stk. 5, svarer til § 73, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven. Med lovforslaget tilsigtes der
ikke ændringer i myndighedernes tilsyn med projekter omfattet af VVM-reglerne.
Lovforslaget vil heller ikke medføre ændringer i forhold til reglerne om miljøgodkendelse, der findes i
godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1447 af 2. december 2015 om godkendelse af
listevirksomhed). Der er i øjeblikket et udkast til ændring af bekendtgørelsen i høring (der afsluttes 25.
april 2016), men ændringerne vil ikke få betydning i forhold til godkendelsespligten for virksomheder
som DanGødning, da jeg fastholder de gældende krav i forhold til virksomheder som Da Gødning, så
de fortsat skal have en miljøgodkendelse. Lovforslaget vil heller ikke få betydning for hyppigheden af
tilsyn, der foretages efter miljøtilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1441 af 2. december 2015).
Virksomheder – både de godkendelsespligtige og de, der ikke længere skal have en miljøgodkendelse -
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 148 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om konkrete ændringer og hyppigheden af tilsyn ved en vedtagelse af L 147, til miljø- og fødevareministeren
vil derfor fortsat få tilsyn efter den tilsynsfrekvens, som fastsættes på baggrund af reglerne i
miljøtilsynsbekendtgørelsen.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
2