Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 , L 148
Offentligt
1623038_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 147, forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)/L 148, forslag til lov om ændring af lov om
planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, stillet den 13. april 2016 af
Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 10 til L 147/L 148
”Ministeren bedes fremsende en konkret liste over de projekttyper, som er taget ud af bilag 1 og bilag 2
samt uddybe, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at et endnu ukendt projekt omfattes af hhv.
bilag 1 eller bilag 2?”
Svar
Udgangspunktet for lovforslaget og udformningen af bilag 1 og 2 har været en direktivnær
implementering, men Danmark er et lille tætbefolket land med meget korte afstande og forholdsvis få
”ledige” arealer og et deraf følgende stort pres på arealressourcen og en mere intensiv påvirkning af
omgivelserne. Disse hensyn ligger til grund for de forslag til listepunkter i bilag 1 og 2, som går udover
direktivernes lister. De nævnte hensyn vil således også ligge til grund for en fremtidig beslutning om,
hvorvidt et konkret projekt er omfattet af lovforslagets bilag 1 eller 2, hvilket også får betydning for de
processuelle regler, som de enkelte projekter skal gennemgå (screeningsproces og/eller en
miljøvurdering).
I lovforslaget er udgangspunktet, at lovforslagets bilag 1 og 2 skal følge VVM-direktivets bilag I og II.
Konkret betyder det, at følgende listepunkter er udgået eller overført til bilag 2 i forhold til den
gældende implementering af VVM-direktivet. De projekter, som overføres til bilag 2, vil være
screeningspligtige. Det betyder, at projekterne, som i dag under alle omstændigheder er VVM-pligtige,
fremover skal gennemgå en vurdering af, om de kan forventes at få en væsentlig indvirkning på
miljøet, inden der eventuelt udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.
Projekttyper, som er udgået af bilag 1 eller overført til bilag 2:
7. b) Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er
bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.
7. e) Overordnede veje med en påtænkt linjeføring gennem naturområder.
16. b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker
udenfor den pågældende virksomheds eget område.
16. c) Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og linjestationer i forbindelse
med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger med en diameter op til 12" med tryk på 25 bar og
derunder.
25. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der
udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 148 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om konkret liste over de projekttyper, som er taget ud af bilag 1 og bilag 2, til miljø- og fødevareministeren
1623038_0002.png
26. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over større afstande end
500 m.
27. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om
kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
28. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75
ejendomme, og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø.
29. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv
landbrugsdrift på mere end 300 ha.
30. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.
31. Nyplantning af skov på mere end 30 ha. i områder, hvor skovrejsning i henhold til den gældende
kommuneplan er uønsket.
32. Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i de i kommuneplanen planlagte
skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, medmindre
den ryddede skov af den statslige skovmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig
skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.
33. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvor det samlede anlægsprojekt er placeret inden for en afstand af 1
sømil fra kysten - dog undtagen opdræt inden for de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller
vandplan udlagte områder til fiskeopdræt.
34. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m³ eller mere.
35. a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag.
35. b) Molerværker med en produktionskapacitet på mere end 4 m³/dag.
36. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m³.
37. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.
38. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000m².
39. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller.
Projekttyper, der fortsat er på bilag 1, men ændres:
2. a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW
samt
ændres til:
2. a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW
samt
7. d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse af eksisterende vej
med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire kørespor, hvis en sådan ny vej eller et
således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en længde på mindst 2 km
ændres til:
7. d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse af eksisterende vej
med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire kørespor, hvis en sådan ny vej eller et
således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en længde på mindst 10 km
8. b) Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på
over 1350 tons
ændres til
8. b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands
og til vands (bortset fra færgebroer), og som kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons.
14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas, der ikke er omfattet bilag 1 a og bilag 2 a.
ændres til:
2
L 148 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om konkret liste over de projekttyper, som er taget ud af bilag 1 og bilag 2, til miljø- og fødevareministeren
1623038_0003.png
14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500. 000 m³ naturgas/dag i kommercielt
øjemed.
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller
supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³, eller hvor vandarealet øges
med 300 ha eller mere.
ændres til:
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller
supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³.
21. Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV
ændres til:
21. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15
km.
41. Råstofindvinding på havet i internationale naturbeskyttelsesområder (EF-
fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder)
42. Råstofindvinding på havet på mere end 1 mio. m³ pr. år eller på mere end 5 mio m³ i alt.
ændres til:
26. Råstofindvinding i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
27. Råstofindvinding, som årligt eller samlet er større end den hidtil tilladte, i fællesområder, jf. lovens
§ 20, stk. 2, nr. 2, hvor der er en gældende tilladelse til indvinding, som ikke er meddelt på basis af
konkrete feltundersøgelser af miljøet.
28. Råstofindvinding af mængder over 10.000 m³ om året eller 50.000 m³ i alt i andre områder end
de i nr. 2 nævnte, hvor der ikke tidligere er tilladt råstofindvinding på basis af konkrete
feltundersøgelser af miljøet.
Det bemærkes, at de foreslåede listepunkter 26, 27 og 28 svarer til de nye regler om råstofindvinding
på havet.
I lovforslagets bilag 2 (screeningspligtige projekter) foretages der følgende ændringer:
Projekttyper, der tages ud af bilag 2
5. f) Asfaltværker
5. g) Molerværker
10. Risikoanlæg - Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 4 i Miljøministeriets
bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Projekttyper, der ændres eller tilføjes på bilag 2
Infrastrukturprojekter
litra a) Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål
Endvidere er der foretaget mindre ændringer i beskrivelsen af et mindre antal listepunkter for at sikre
fuld overensstemmelse med direktivets formuleringer.
Esben Lunde Larsen
/
Camilla Brask Lentz
3