Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 147 Bilag 1, L 148 Bilag 1
Offentligt
1606972_0001.png
NOTAT
Jura
J.nr. NST-100-00098
Den 29. februar 2016
Høringsnotat
vedrørende
Udkast til forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM) samt udkast til forslag til lov om
ændring af lov om planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.
(Konsekvensændringer som følge af lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM))
Lovudkastene blev sendt i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og
organisationer m.v. den 14. september 2015 med frist for at afgive høringssvar den
19. oktober 2015.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 40 høringssvar, hvoraf 12 organisationer oplyser,
at man ikke har bemærkninger til lovudkastene.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslagene:
Advokatrådet, Asfaltindustrien, Brancheforeningen for Biogas, By & Havn, CO-
Industri, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Akvakultur, DI –Dansk
Industri , Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danske Havne, Danske Regioner,
Danske Råstoffer, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Center for
Miljøvurdering (DCEA), DONG Energy, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen af rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, Gladsaxe
Kommune, HOFOR A/S, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug &
Fødevarer, Lægemiddelindustri foreningen (Lif), Olie Gas Danmark (OGD),
Vindmølleindustrien, Århus Kommune, professor Helle Tegner Anker og Gert
Johansen.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslagene:
Arbejdsgiverne, Dansk Bilbrancheråd, Danske Kloakmestre, Danske Vandværker,
Danske revisorer (FSR), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA),
Dommerforeningen, GEUS, Human Rights, Realkreditankenævnet, Syddansk
Universitet og Aalborg Universitet.
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
Svarene har især berørt følgende punkter:
1. Generelt om en samlet miljøvurderingslov
2. Gennemgående temaer i høringssvarene
2.1. Overimplementering
2.2. Tidsfrister i lovforslaget
3. Emner vedrørende lovforslagets formål, anvendelsesområde m.v.
3.1. Formålsbestemmelsen
3.2. Samspillet mellem miljøvurdering og VVM
3.3. Forholdet til andre direktiver
3.4. One stop shop
3.5. Undtagelsen af projekter, hvor Transport- og Bygningsministeriet er bygherre
samt lov om husdyrbrug
3.6. Anlægslove
4. Emner vedrørende miljøvurdering af planer og programmer
4.1. De omfattede planer og programmer
4.2. Høringsregler
5. Emner vedrørende miljøvurdering af konkrete projekter
5.1. Projektbegrebet
5.2. Kompetence
5.3. Screening
5.4. Samtidighed i sagsbehandlingen
5.5 Høring i forbindelse med screening
5.6. Bagatelgrænser/tærskelværdier
5.7. Beskrivelsen af screeningspligtige projekter
5.8. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
5.9. Kompetente eksperter
5.10. Overvågning og revurdering af VVM-tilladelsen
5.11. Digitalisering
5.12. Offentliggørelse af udkast til VVM-tilladelse
6. Emner vedrørende de administrative bestemmelser
6.1. Udpegning af berørte myndigheder
6.2. Armslængde
6.3. Forældelse af screeningsafgørelser og VVM-tilladelser
6.4. Gebyr
6.5. Adgang til ejendom
6.6. Klagereglerne
6.7. Straffebestemmelser
7. Supplerende emner og ønsker fra interessenterne
7.1. Anbefalinger til indholdet af bekendtgørelser og vejledninger
7.2. Konkrete beregninger i lovforslaget
7.3. Over-/underimplementering af VVM-reglerne i anden lovgivning
8. Bilagene
8.1. Generelle bemærkninger
8.2. Listepunkter, der udgår af bilag 1
8.3. Listepunkter, der ændres på bilag 1
8.4. Listepunkter, der udgår af bilag 2
8.5. Listepunkter, der ændres eller tilføjes på bilag 2
9. Bemærkninger til enkelte listepunkter
9.1. Bemærkninger til bilag 1
9.2. Bemærkninger til bilag 2
Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat og de lovtekniske justeringer,
som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget justeringer i
lovforslaget bl.a. efter drøftelser med Justitsministeriet, herunder en lovteknisk
2
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0003.png
bearbejdning, der blandt andet har medført en ændret nummerering af visse
paragraffer i forhold til høringsudgaven af 14. september 2015.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter
og Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer hertil. Ønskes der detaljerede
oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte
høringssvar.
1. Generelt om en samlet miljøvurderingslov
Helt generelt hilser mange af høringsparterne en forenkling/sammenskrivning af
reglerne om miljøvurdering af planer og programmer og miljøvurdering af
konkrete projekter (VVM) velkommen, men nogle bl.a. DI, Landbrug & Fødevarer,
DCEA, pr0fessor Helle Tegner Anker, og FBBB mener dog, at lovforslaget ikke
høster det fulde potentiale ved sammenskrivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Der henvises til afsnit 2.3.
2. Gennemgående temaer i høringssvarene
2.1. Overimplementering
Navnlig Landbrug & Fødevarer og DI har en række tekstnære kommentarer til
lovforslaget, som bygger på en direkte sammenligning af direktivernes ordlyd og
lovforslagets ordlyd.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Hertil skal det bemærkes, at lovforslaget som udgangspunkt er en hovedlov, der
implementerer direktiverne vedrørende miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter. Begge direktiver har til formål at vurdere
de miljømæssige konsekvenser med henblik på at sikre, at disse inddrages i
beslutningen om, hvorvidt de skal gennemføres/tillades. Kun VVM-direktivet har
jævnligt undergået ændringer og opdateringer siden direktivet første gang
trådte i kraft i 1985. Derfor er direktiverne ikke enslydende, men de afspejler som
nævnt begge hensynet til at afdække de miljømæssige konsekvenser, forinden den
endelige beslutning træffes. Det medfører, at når en lov, som den her foreslåede,
skal indarbejde de to direktiver, vil der være ordlydsmæssige differencer, som
lovforslaget ikke kan tage højde for. Hvis der skulle tages højde for sådanne
forskelle, ville lovforslaget bl.a. skulle have to formålsbestemmelser. Hermed ville
en samlet miljøvurderingslov ikke give et bedre overblik eller en forenkling af
reglerne. Det tilføjes, at den sammenskrivning, der foreslås, ikke i sig selv
indebærer en indholdsmæssig overimplementering af de to direktiver, der ligger
til grund for lovforslaget.
Til spørgsmålet om overimplementering af projekttyperne i forhold til VVM-
direktivets bilag 1 og 2 henvises der til bemærkningerne nedenfor under punkt 8.
2.2. Tidsfrister i lovforslaget
Miljøvurdering af planer og programmer: ’passende tidsfrist’ for høring af
berørte myndigheder og offentligheden
Advokatrådet, Ole Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer og DCEA udtrykker alle
bekymring for anvendelsen af den ubestemte frist.
Miljøvurdering af konkrete projekter: ’Mindst 30 dage’ for høring af
offentligheden
3
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0004.png
DN, DOF, Friluftsrådet, CO-industri og Friluftsrådet finder det urimeligt, at
høringsperioden nedsættes med halvdelen og opfordrer til, at den gældende
høringsfrist på 8 uger opretholdes.
Olie Gas Danmark, Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningen for biogas
opfordrer til, at der fastsættes konkrete tidsfrister.
KL bemærker, at der med minimumsfristen må forventes et pres fra
virksomhederne om kortest mulig høringsfrist selv i de sager, hvor der er meget
komplicerede miljøkonsekvensrapporter.
Dansk Akvakultur og Vindmølleindustrien bifalder den nedsatte høringsfrist og
forventer, at høringsfristerne vil blive fastsat så kort som muligt.
Miljøvurdering af konkrete projekter: Tidsfrist for myndighedens afgørelse om
tilladelse
Landbrug & Fødevarer, Olie Gas Danmark og Dansk Akvakultur opfordrer til, at
der fastsættes konkrete tidsfrister.
Vindmølleindustrien påpeger, at tidsfristen bør fremgå af kommunernes
servicemål for de enkelte sagstyper og bør meddeles ansøger.
Miljøvurdering af konkrete projekter: Afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
DN, DOF, Friluftsrådet, CO-industri og DCEA finder, at høringsfristen på højst 14
dage forringer borgerinddragelsen og vurderer, at fristen er i strid med Aarhus
Konventionen. Det anbefales enten at være mindst 14 dage eller en 4 ugers frist.
KL anbefaler en høringsfrist på 4 uger.
DI finder, at en høringsperiode på 14 dage er tæt på illusorisk.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
De beskrevne tidsfrister i udkastet til lovforslag er en direkte implementering af
direktivernes ordlyd – bortset fra høringsfristen i forbindelse med scoping. Ved
fastsættelse af frister i de konkrete tilfælde vil det vil være op til myndigheden at
fastsætte længden af den konkrete frist i forhold til den konkrete plan/program.
Fastsættelsen af høringsfristen skal i de konkrete tilfælde give de berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå reel
indflydelse. Det indebærer f.eks. at myndigheden ved fristfastsættelsen skal tage
højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt, ligesom der ved
fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til om høringen finder sted i længere
ferieperioder, f.eks. sommer- og juleferie. På baggrund af høringssvarene er
minimumsfristen på 30 dage i høringsudkastet for høring af offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten i lovforslaget ændret til 8 uger.
I det omfang det er muligt for myndigheden at fastsætte en konkret frist for
myndighedens afgørelse om tilladelse, eksempelvis med udgangspunkt i
kommunens servicemål for den konkrete projekttype, stiller lovforslaget sig ikke i
vejen for denne tilgang under forudsætning af, at minimumfristen på 30 dage for
høringer over konkrete projekter overholdes.
Med hensyn til kritikken af den foreslåede høringsfrist på maksimum 14 dage i
forbindelse med afgrænsning af miljøvurderingen af konkrete projekter, skal det
bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til planlovens bestemmelser om
indkaldelse af forslag og ideer til kommunalplanlægning, som tidligere har været
afsæt for scoping af miljøvurderinger, at høringsfristen er mindst 14 dage.
Ministeriet vurderer, at en høringsfrist på 14 dage i mange tilfælde vil være
tilstrækkelig, men anerkender, at der kan være tilfælde, hvor der kan være behov
for at fastsætte en anden høringsfrist, hvis der foreligger særlige
4
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0005.png
omstændigheder. Lovforslaget er derfor ændret således, at fristen er 14 dage med
mulighed for fravigelse. Hermed finder ministeriet, at der også er taget hensyn
til Aarhus Konventionens regler om offentlighedens inddragelse.
Endvidere vil der i en kommende vejledning om administration af loven blive
givet yderligere vejledning om fristfastsættelse
3. Emner vedrørende lovforslagets formål, anvendelsesområde mv.
3.1. Formålsbestemmelsen
DI mener, at det bør fremgå af formålsparagraffen, at de to procedurer –
miljøvurdering af planer og programmer og miljøvurdering af konkrete projekter
(VVM) – så vidt muligt skal sammentænkes i de konkrete sager.
KL mener, at hensynet til offentligheden bør indgå i formålsbestemmelsen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Lovforslaget omfatter mange forskellige projekttyper og til vurderingen af disse,
er der fastsat flere forskellige procedurer. Det er ikke i alle tilfælde, at et ønsket
projekt indebærer både en vurdering af en plan/program og en vurdering af det
konkrete projekt. Forslaget imødekommes derfor ikke, men herudover er Miljø-
og Fødevareministeriet enig i, at procedurerne så vidt muligt bør samtænkes.
Der er derfor også foreslået en bemyndigelse i lovforslagets § 7, stk. 2, til at
fastsætte nærmere regler om samkøring af miljøvurdering af planer og
programmer og VVM-vurderingerne. Interessenterne vil via VVM-
arbejdsgruppen blive inddraget i arbejdet hermed.
KL’s forslag om at inddrage offentligheden i formålsbestemmelsen kan Miljø- og
Fødevareministeriet tilslutte sig set i lyset af, at en central del af procedurerne
netop forudsætter inddragelsen af offentligheden. Forslaget efterkommes derfor.
3.2. Samspillet mellem miljøvurdering og VVM
DI og Vindmølleindustrien ønsker et mere integreret samspil mellem
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Miljøvurderingsprocessen for planer og programmer bør være den, hvor langt det
meste arbejde pågår med undersøgelse af de konkrete indvirkninger på miljøet.
Derfor vil denne proces med fordel kunne danne grundlag for bygherrens
beslutning om det konkrete projekt.
FRI ønsker, at sammenskrivningen af de to regelsæt havde ført til en reel
sammenskrivning. Som eksempel nævnes, at bestemmelserne om screening og
scoping i afsnit II og III bør fremgå af de generelle afsnit.
KL bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om det er kommunerne, der
koordinerer afgørelser fra henholdsvis miljøvurdering mv. af planer og
programmer og miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Til ønsket om at lade miljøvurderingen af planen eller programmet rumme
hovedparten af de konkrete miljøundersøgelser bemærkes det indledningsvist, at
langt fra alle konkrete projekter forudsætter en plan eller et program. Dernæst
skal det bemærkes, at det fremgår eksplicit af lovforslagets § 6 (høringsudkastets
§ 5), at en miljøvurdering af en plan eller et program ikke træder i stedet for en
vurdering af det konkrete projekt. Det vil således kræve en ændring af
direktiverne, hvis miljøvurderingen af planen eller programmet hovedsagligt
skal træde i stedet for vurderingen af det konkrete projekt. Såfremt
miljøvurderingen af planen eller programmet foregår i umiddelbar tilknytning
til ansøgningen om etablering mv. at et konkret projekt (typisk en
5
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0006.png
projektlokalplan), vil dele af miljøvurderingen af planen kunne genbruges,
såfremt det er opdaterede oplysninger, der er relevante for det konkrete projekt.
Muligheden for sammenskrivning af processkridt (screening og
scoping/afgrænsning af miljøvurderingerne) har været overvejet, men selv om
benævnelserne er de samme, er det grundlæggende administrative processer, der
i mange tilfælde foretages på meget forskellige stadier af et givet projekt. Derfor
er det vurderet mest hensigtsmæssigt at holde bestemmelserne adskilt i
lovforslaget.
Med hensyn til KL’s bemærkning om, at det ikke fremgår, hvem der koordinerer
en miljøvurdering af planer og programmer og miljøvurdering af konkrete
projekter, bemærkes, at bestemmelser herom vil blive fastsat i den
bekendtgørelse, som nærmere udmønter reglerne herom, jf. lovforslagets § 7, stk.
2 (høringsudkastets 6, stk. 2). Endvidere foreslås i et nyt § 7, stk. 3, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til efter forhandling med vedkommende
ressortminister at fastsætte regler om koordinering af myndighedskompetence i
sager vedrørende konkrete projekter. Som eksempel kan nævnes projekter, der
indebærer koordinering mellem flere VVM-myndigheder som følge af projektets
beliggenhed både på land og på havområdet eller i flere kommuner.
3.3. Forholdet til andre direktiver
DN, DOF og CO-industri finder, at lovforslaget helt mangler at forholde sig til
samspillet med omgivelsesdirektiverne (National Emision Ceilings Directive
(NEC-direktivet), Vandrammedirektivet, Forordning om dioxin og
luftkvalitetsdirektivet).
DCEA opfordrer til, at habitatdirektivet inddrages i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Miljøvurderingsdirektivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet har flere
elementer vedrørende miljøvurderinger, som har samme funktioner, men
grundlæggende er de to førstnævnte direktiver procesdirektiver, der sikrer
inddragelsen af relevante oplysninger og interessenter i beslutningsprocessen.
Habitatdirektivet derimod rummer et ubetinget krav om, at der ikke må gives
tilladelser o. lign. til aktiviteter, medmindre skade på Natura 2000-områder kan
udelukkes. Habitatdirektivet har således et selvstændigt indhold i forhold til
vurderingen.
For så vidt angår de øvrige direktiver danner de rammen for den regulering,
som det konkrete projekt i øvrigt skal overholde/søge dispensation fra. De hører
med til det relevante oplysningsgrundlag, som skal afdækkes i forbindelse med
udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering i det omfang, direktiverne og den
nationale implementering gør det relevant og muligt at inddrage direktiverne i
undersøgelserne.
3.4. One stop shop
Danske Havne, Landbrug & Fødevarer og KL roser bestræbelserne på at etablere
en one stop shop og opfordrer dels til en stærk interessentinddragelse, når
bemyndigelsen skal udnyttes, dels til at den nærmere udformning af one stop shop
tager udgangspunkt i de tilgange til myndighedsbehandling, der allerede i dag
anvendes i kommunerne.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
De nærmere regler for one stop shop vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, jf.
lovforslagets § 7, stk.1 og 2 (høringsudkastets § 6, stk. 1 og 2). Udarbejdelsen af
bekendtgørelsen vil tage udgangspunkt i den vejledning, som EU-Kommissionen
er forpligtet til at udarbejde om dette spørgsmål, og interessentinddragelse vil
6
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0007.png
også ske på dette punkt, således at det sikres, at sådanne procedurer fungerer
bedst muligt i praksis inden for rammerne af lovgivningen.
3.5. Undtagelsen af projekter, hvor Transport- og Bygningsministeriet
er bygherre samt lov om husdyrbrug
Flere høringssvar indeholder ønske om, at hele Transport- og
Bygningsministeriets ressort omfattes af lovforslaget, se således Advokatrådet,
DN, DOF, Friluftsrådet, CO-industri og DCEA.
Miljø- og Fødevareministeriets og Transport- og Bygningsministeriets
kommentar
En konsekvens af det ændrede VVM-direktiv og nærværende lovforslag er som
udgangspunkt, at også anlægsprojekter omfattet af Transport- og
Bygningsministeriets lovgivning, herunder projekter, der vedtages ved
anlægslov, vil være omfattet af lovforslaget, medmindre andet følger
udtrykkeligt af Transport- og Bygningsministeriets lovgivning.
Transport- og Bygningsministeriet ønsker imidlertid ikke, at den danske
tradition for at vedtage større statslige vej- og jernbaneprojekter i en
demokratisk proces, dvs. ved vedtagelse af Folketinget ved anlægslov, skal
bortfalde, som følge af ændringen af VVM-direktivet. Hertil kommer, at VVM-
procedurerne i forhold til økonomi, tidsplaner, projektstyring samt øvrig
tilrettelæggelse har nær sammenhæng med den øvrige regulering af
anlægsprojekterne, herunder gældende regler om byggelinjer, forundersøgelser,
fremrykket ekspropriation, midlertidig og permanent ekspropriation. Derfor
finder Transport- og Bygningsministeriet det mest hensigtsmæssigt, at
reguleringen af VVM-proceduren for sådanne projekter samles i Transport- og
Bygningsministeriets sektorlovgivning.
3.6. Anlægslove
DN, DOF, CO-industri m.fl. anfører, at det ikke generelt er offentlig høring af
anlægslove, der er undtaget lovforslaget, men alene anlægslove, der i detaljer
fastlægger et projekt.
DCEA anfører, at undtagelsen af offentlige høringer er i overensstemmelse med
VVM-direktivet, men det er i strid med Aarhus Konventionen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Ministeriet er enigt, at det alene er anlægslove, der i detaljer fastlægger et
projekt, som undtages, og lovforslagets § 4, stk. 2, er rettet i overensstemmelse
hermed.
Grunden til, at offentlige høringer er undtaget efter VVM-direktivet er, at
høringerne erstattes af den parlamentariske behandling. I Danmark er der
imidlertid tradition for, at miljøkonsekvensrapporter sendes i høring forud for
udarbejdelsen af et lovforslag. Denne praksis tilsigtes ikke ændret, og
lovforslaget er derfor ikke i strid med Århuskonventionen.
4. Emner vedrørende miljøvurdering af planer og programmer
4.1. De omfattede planer og programmer
Landbrug & Fødevarer ønsker en definition på planer og programmer.
DN, DOF, CO-industri og DCEA peger på, at afgrænsningen i lovforslagets § 9, stk.
2, nr. 1, bør justeres med henblik på at gøre det klart, hvad der lægges vægt på i
bestemmelsen. Med hensyn til § 9, stk. 2, nr. 2, finder DN, DOF og CO-industri at
bestemmelsen indskrænker den nuværende formulering, dvs. screening af planer,
der i øvrigt anses for at have en indvirkning på miljøet.
7
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0008.png
KL bemærker, at omfanget af de planer og programmer, der skal miljøvurderes, er
steget, nu da lovforslaget tager udgangspunkt i VVM-regelsættets bilag 1 og 2 og
ikke de bilag, der fremgår af den gældende lov om miljøvurdering. KL foreslår, at
det fremgår af bestemmelsen, at der ikke tilsigtes flere vurderinger end dem, der
sker i dag.
Helle Tegner Anker konstaterer, at der i lovforslagets bemærkninger lægges op til
at videreføre den gældende afgrænsning af planer og programmer; en
afgrænsning, der kan give anledning til usikkerhed om rækkevidden af kravet om
miljøvurdering navnlig i forbindelse med administrative bestemmelser og
omfanget og indholdet af formelle krav til udarbejdelsen af sådanne bestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Planer og programmer er afgrænset ved lovforslagets anvendelsesområde, jf. § 2
nr. 1, og de generelle undtagelserne hertil i § 3. Lovforslagets § 8
(høringsudkastets § 9) indeholder en yderligere detaljering af de relevante planer
og programmer med henblik på at afgrænse, hvornår de pågældende planer
altid skal underkastes en miljøvurdering, og hvornår de kun skal miljøvurderes,
hvis myndigheden konkret har vurderet (screening), at disse kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Såvel DN, DOF, CO-industri og DCEA som Helle Tegner Anker rejser bekymring i
forhold til afgrænsningen af planer og programmer, men med modsatrettede
konklusioner. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at lovforslagets
formulering er i overensstemmelse med miljøvurderingsdirektivets definitioner
og afgrænsninger af planer og programmer, og bortset fra at tydeliggøre
formuleringen af lovforslagets § 8, stk. 2, nr. 1, samt at præcisere
bemærkningerne til § 2 og § 8 med henblik på at undgå tvivl om rækkevidden af
bestemmelserne, giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer.
Med hensyn til KL’s ønske om, at lovforslaget ikke giver anledning til flere
miljøvurderinger af planer og programmer, skal det bemærkes, at
miljøvurderingsdirektivet forudsætter en opdatering af de omfattede
projekttyper, således at listen er den samme som i VVM-direktivet. Derudover
kan der ikke ved lov afskæres miljøvurderinger, som efter
miljøvurderingsdirektivet og dermed også lovforslaget skal foretages.
Ministeriet er imidlertid enigt i, at afgrænsningen af, hvilke planer og
programmer der er omfattet af lovforslaget er vanskelig. Ministeriet forventer
derfor, at der i forlængelse af lovforslagets vedtagelse vil blive udarbejdet en
vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, som vil blive revideret
efterhånden som erfaringerne høstes.
4.2. Høringsregler
Advokatrådet påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes en
passende frist for offentlighedens fremsættelse af bemærkninger i § 32, stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med Advokatrådet i, at dette mangler i
lovforslaget, som er ændret i overensstemmelse hermed.
5. Miljøvurdering af konkrete projekter
5.1. Projektbegrebet
Helle Tegner Anker bemærker, at projektbegrebet i lovforslaget lægger sig op ad
direktivet, bortset fra, at nedrivning er tilføjet. Helle Tegner Anker påpeger, at
nedrivning ikke er en selvstændig projekttype under bilag 1 og 2, men at
nedrivning kan indgå i vurderingen af fx ’anlægsarbejder i byzone’.
8
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0009.png
Bemærkningerne til lovforslaget bør afspejle, at der ikke er tale om at udvide
direktivets projektdefinition.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Nedrivning er en selvstændig projekttype, i bilag 1, nr. 3 (b) (nedrivning mv. af
kernekraftværker ), men det har ikke været meningen med lovforslaget at udvide
projektbegrebet med nedrivning som en selvstændig projekttype generelt, jf.
således ordet ’herunder’ i lovforslagets §5, nr. 6 (høringsudkastets § 7, nr. 6).
Dette tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget for at undgå misforståelser.
5.2. Kompetence
HOFOR bemærker, at regionale vandindvindings- og forsyningsanlæg, der
strækker sig over mere end to kommuner, ikke er nævnt i lovforslagets § 17.
Derved er der opstået tvivl, om det fortsat vil være staten, der er VVM-myndighed
for disse projekter. HOFOR vil opfordre til, at staten fortsat er VVM-myndighed på
disse projekter, således at der sikres en sammenhængende og ensartet VVM-
vurdering af vandindvindingen.
KL, Danske Havne og Den Danske Landinspektørforening peger på flere
vanskeligheder med kompetenceafgrænsning og koordineringsforpligtelser i
forbindelse med havneprojekter.
KL foreslår, at lovforslaget i øvrigt indeholder en generel
koordineringsforpligtelse, når en VVM involverer flere myndigheder. Som
eksempel nævnes havneprojekter og havvindmøller med tilhørende landkabler.
Gladsaxe Kommune ønsker klarlagt, hvem der er VVM-myndighed, når mere end
to kommuner er involveret.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Det fremgår af lovforslagets § 17, stk. 6, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at ministeren
overtager kommunalbestyrelsens eller
regionsrådets opgaver for visse projekttyper. Bemyndigelsen forudsættes
anvendt til videreførelse af de eksisterende bestemmelser i den gældende VVM-
bekendtgørelse, om hvornår staten er VVM-myndighed. De bekymringer, som
HOFOR og Gladsaxe Kommune giver udtryk for, forudsættes derfor adresseret i
denne bekendtgørelse.
For så vidt angår KL’s forslag om en generel koordineringsforpligtelse ved
konkrete projekter, som inddrager forskellige VVM-myndigheder, vil det indgå i
den relevante bekendtgørelse herom, jf. ovenfor afsnit 3.2.
5.3. Screening
DI mener, at en screeningsafgørelse alene er en vurdering af, om væsentlige
indvirkninger på miljøet kan accepteres, og at der ikke er tale om afgørelse. DI
anser derfor lovforslagets bestemmelse om, at screeningen af projekter på bilag 2
er en afgørelse, for at være en overimplementering af VVM-direktivet.
DI mener, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at bygherren har
mulighed for at inddrage forebyggende foranstaltninger i screeningsansøgningen,
og det bør ske så tidligt som muligt.
KL vil gerne opfordre til, at bygherren udfylder anmeldeskemaet i samarbejde med
myndigheden, så misforståelser undgås, og sagen hurtigst muligt kan blive fuldt
oplyst.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at kravene til form og indhold af
ansøgningsmaterialet udformes fuldstændigt klart og ikke mere vidtgående end
direktivet.
9
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0010.png
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
I den gældende VVM-bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i planloven, er
screeningsafgørelsen en forvaltningsretlig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.
2 og 5. Dette følger af den almindelige forvaltningsret og er i overensstemmelse
med VVM-direktivet, der i den kodificerede version (2011/92/EU) artikel 4, stk. 4,
jf. stk. 2, omtaler screeningsafgørelsen som en afgørelse. I det ændrede VVM-
direktiv (2014/52/EU) fremgår det af artikel 4, stk. 4, at medlemsstaterne kan
beslutte at kræve en screeningsafgørelse. Baggrunden for at lade det være op til
medlemsstaterne er, at der i nogle medlemsstater kan være procedurer, som
giver mulighed for at gå fra screening direkte til scoping/afgrænsningsfasen. Det
er således ikke Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den valgte model,
som viderefører den eksisterende ordning, udgør en overimplementering af
VVM-direktivet.
DI’s ønske til beskrivelse af den forudgående proces for bygherren i
bemærkningerne er noteret og vil indgå i udarbejdelsen den kommende
vejledning på området, men det vil ikke fremgå af bemærkningerne til
lovforslaget, der primært er rettet til mod fortolkningen af bestemmelserne og
ikke anden vejledende tekst.
KL’s opfordring til bygherren om at udfylde ansøgningsskemaet sammen med
myndigheden rimer formelt set ikke med formuleringen af det nuværende
screeningsskema, hvor ansøgeren står inde for de afgivne oplysningers
rigtighed. Myndigheden har en vejledningsforpligtelse efter forvaltningslovens §
7, men det er fortsat ansøgerens ansvar at udfylde skemaet korrekt. Bortset
herfra kan det i mange tilfælde være meget hensigtsmæssigt, at der er en dialog
mellem bygherre og myndighed i forbindelse med udfærdigelse af ansøgninger.
Den nærmere beskrivelse af ansøgningsprocessen vil ske i den vejledning, der
udarbejdes til loven.
Kravene til ansøgningsmaterialet, som Landbrug & Fødevarer fremsætter ønsker
til, må tage udgangspunkt i de ønsker og behov, som samtlige ansøgere og
myndigheder har for at kunne dække de mange forskellige projekttyper, som
dette lovforslag omfatter.
5.4. Samtidighed i sagsbehandlingen
Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningen for biogas mener, at samtidighed bør
kunne fraviges, hvis det betyder, at hele projektet bliver trukket i langdrag.
KL finder, at det bør fremgå, at samtidighed tilstræbes, da en screening på 90 dage
vil være vanskelig at nå, når den kædes sammen med miljøgodkendelsen.
DN, DOF og CO-industri peger på, at samtidighed ikke må kortslutte behandlingen
af alternativer i miljøkonsekvensrapporten.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Bestemmelsen om samtidighed er en videreførelse af hjemmelen i planloven, som
blev sat ind i forbindelse med lov nr. 537 af 29. april 2015, om bemyndigelse til at
fastsætte regler om anmeldelse, om vilkår for etablering og drift og om
sagsbehandling for mindre komplicerede virksomheder. Lov om miljøbeskyttelse
blev ændret ved samme lov med henblik på at sikre, at de nødvendige hjemler var
til stede. Der er således tale om videreførelsen af en eksisterende ordning, som
alene angår en afgrænset gruppe af projekttyper, og der kan ikke foretages
ensidige ændringer i dette lovforslag, som vil kunne gøre indskrænkninger i
paralleliteten med miljøbeskyttelsesloven.
5.5 Høring i forbindelse med screening
DI mener, at det er overarbejde for offentligheden, hvis den skal høres i
screeningsfasen efter, at den allerede er hørt under miljøvurderingsprocessen.
10
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0011.png
KL bemærker, at der ikke i dag gennemføres en høring af berørte myndigheder i
forbindelse med en screening, og at en sådan høring vil forlænge processen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Offentligheden skal ikke høres over screeningsafgørelser, jf. således lovforslagets
§ 35, stk. 1, nr. 1, hvor der alene henvises til berørte myndigheder. Herudover
gælder forvaltningslovens generelle bestemmelser om partshøring.
I forhold til KL’s bemærkning om, at kommunerne ikke i dag hører berørte
myndigheder i forbindelse med en screening, skal det bemærkes, at der ikke
tilsigtes en ændring af den eksisterende praksis med lovforslaget, idet det
forudsættes, at kommunerne som VVM-myndighed vurderer, hvornår det er
nødvendigt at indhente udtalelser fra berørte myndigheder med henblik på at
oplyse sagen efter forvaltningslovens regler. Lovforslagets bemærkninger til §
35, stk. 1, nr. 1, er præciseret i overensstemmelse hermed.
5.6. Bagatelgrænser/tærskelværdier
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der indføres bagatelgrænser for, hvornår
der kan undlades screening. Derudover opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at
muligheden for at fastsætte bagatelgrænser udnyttes efter nærmere drøftelse.
KL opfordrer til, at der efterfølgende arbejdes med bagatelgrænser og fortolkning
af kriterier i vejledningsarbejdet. KL peger på, at det er vigtigt med et grundigt
vejledningsmateriale, således fortolkningstvivl ikke giver anledning til omfattende
klagesager.
Helle Tegner Anker bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at der efter
artikel 4 i VVM-direktivet gives mulighed for at fastsætte
afskæringskriterier/tærskelværdier. Helle Tegner Anker peger på, at det
forekommer relevant at drøfte behovet for fastsættelse af sådanne tærskelværdier
eller kriterier med henblik på at undgå unødig ressourceanvendelse og
administration.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
I høringsbrevet indgik en opfordring til at komme med ønsker omkring flytning
og/eller sletning af nationalt fastsatte projekttyper. En række høringsparter har
givet udtryk for et ønske om at optage direktivets projekttyper på bilag 1 og 2
uden ændringer med henblik på, at der ikke sker en overimplementering.
Såfremt der måtte opstå yderligere behov for at ændre bilagene, herunder
fastsættelse af evt. bagatelgrænser, har Miljø- og Fødevareministeren hjemmel
hertil i lovforslagets § 44. Udarbejdelsen af den senere vejledning vil med fordel
kunne indeholde en mere grundig fortolkning af de enkelte projekttyper; en
fortolkning der vil kunne tage udgangspunkt i Kommissionens vejledning om de
enkelte projekttyper på bilag 1 og 2.
5.7. Beskrivelsen af screeningspligtige projekter
DN, DOF og CO-industri peger på, at § 16 bør formuleres mere klart, så det
fremgår, at de omfattede projekter er screenet og en miljøvurdering er fundet
ufornøden.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Ministeriet er enigt i, at det er en udbredt opfattelse , at formodningen for
screeningspligtige projekter på bilag 2 er, at de ikke er VVM-pligtige, men at EU-
Domstolens praksis modsat viser, at screeningspligtige projekter er VVM-
pligtige, medmindre det vurderes, at de i det konkrete tilfælde ikke har
væsentlige indvirkninger på miljøet. Spørgsmålet vil blive behandlet i den
kommende vejledning til lovforslaget.
11
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0012.png
5.8. Scoping/afgrænsning af miljøvurderinger af konkrete projekter
DN, DOF, Friluftsrådet, CO-industri og DCEA
finder, at scoping også skal være
obligatorisk for projekter på havområdet.
DCEA fremhæver, at scoping er en fortløbende proces og ikke blot et isoleret trin i
tilrettelæggelsen af processen. Dette er i overensstemmelse med EU-
Kommissionens holdning, og at dette bør fremgå af bemærkningerne til
lovforslaget.
Dansk Akvakultur mener, at det skal være bygherren, der bestemmer, om scoping
fasen skal anvendes.
DI mener, at høring af offentligheden i scoping fasen er overimplementering af
VVM-direktivet.
Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være bygherren, der bestemmer, om der
skal gennemføres en scoping.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Høringssvarene vedrørende scoping/afgrænsning af miljøvurderingen
koncentreres om to spørgsmål: for det første om der skal være obligatorisk
scoping og for det andet hvor lang høringsfristen ved scoping skal være. For så
vidt angår spørgsmålet om obligatorisk scoping, er der tale om at videreføre en
eksisterende ordning fra VVM-bekendtgørelsen. Ministeriet har samtidigt haft
for øje, at lovforslaget skal rumme flere forskellige ordninger, der som
udgangspunkt forudsættes videreført, og derfor er der i lovforslaget indsat en
bestemmelse om, at scoping for projekter på havet er frivillig, da det er den
ordning, som har vist sig at være hovedreglen for disse projekter.
Derudover finder ministeriet, at der er gode grunde til at opretholde obligatorisk
scoping som hovedregel, idet bygherren nu får ansvaret for at udarbejde
miljøkonsekvensrapporten, og scoping anses for at være et vigtigt redskab til
dette arbejde. Samtidig giver lovforslaget som noget nyt mulighed for at fravige
kravet om scoping/afgrænsning af miljøvurderingen efter anmodning fra
bygherren, hvis myndigheden finder det ubetænkeligt i forhold til projektet.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget på
dette punkt.
Til DCEAs ønske om at pointere i bemærkningerne, at scoping processen
udstrækker sig frem til tilladelsens udstedelse, skal ministeriet bemærke, at der i
forbindelse med udarbejdelsen af den senere vejledning med fordel vil kunne
gives en mere grundig beskrivelse af scopingens indhold og udstrækning som
proces.
Vedrørende høringsfristens længde henvises til afsnit 2.2.
5.9. Kompetente eksperter
Lif påpeger, at det vigtigt at få præciseret, hvilke krav der stilles til kompetente
eksperter, og om det er hele rapporten, der skal forfattes af den kompetente
ekspert.
HOFOR ønsker at få bekræftet, at det er i orden at anvende egne interne eksperter,
forudsat at disse besidder den nødvendige ekspertise.
Vindmølleindustrien anbefaler, at det præciseres, at bygherren ikke kan klandres
for mangler i miljøkonsekvensrapporten. Det må, efter Vindmølleindustriens
opfattelse, være myndighederne, der i sagsbehandlingen er ansvarlige for, at en
tilladelse gives på et fuldt oplyst grundlag.
KL roser løsningen med kompetente eksperter, men peger på, at enkelte
kommuner kan være udfordret i forhold til størrelse eller faglig ekspertise, og at
12
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0013.png
det kan medføre behov for samarbejde med andre kommuner eller anvendelse af
konsulenter med henblik på at opfylde myndighedens rolle.
DCEA anbefaler, at det præciseres i lovbemærkninger, hvilke kompetencer der skal
til for at der vil være tale om en kompetent og kvalificeret ekspert. Samme behov
er der for at beskrive myndighedernes tilstrækkelige ekspertise.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Kravet om bygherrens anvendelse af kompetente eksperter skal ses i lyset af, at
det nu er bygherren, der efter direktivet har opgaven med at udarbejde
miljøkonsekvensrapporten. Inddragelsen af eksperter i den sammenhæng
afspejler ønsket om at sikre, at der i miljøkonsekvensrapporten foretages en
tilstrækkelig kvalificeret beskrivelse, analyse og vurdering af de væsentlige
miljømæssige indvirkninger på miljøet. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering også i dag
typisk vil kræve inddragelsen af flere rådgivere (eksperter) med specialist og
generel viden. Derfor er det ikke muligt at beskrive kravene til kvalifikationer og
kompetencer nærmere, end det fremgår af bemærkningerne. Det fremgår
ligeledes af bemærkningerne, at da der ikke efter direktivet er krav om
uafhængighed, muliggør dette anvendelsen af in-house rådgivning.
For så vidt angår kravene til myndighedernes ekspertise, er disse først og
fremmest forudsat i den gældende ressortfordeling mellem myndigheder.
Såfremt myndigheden ikke ser sig i stand til at løfte opgaven, vil myndigheden
have mulighed for at trække på andre myndigheder eller antage ekstern bistand,
når det sker med henblik på at vurdere det konkrete projekt.
Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i
lovforslaget omkring kompetente eksperter og kravene til myndighedernes
ekspertise.
5.10. Overvågning og revurdering af VVM-tilladelsen
Landbrug & Fødevarer peger på, at der ikke fremgår ’og’ mellem væsentlige og
skadelige virkninger i direktivet og ønsker ’og’ slettet. Organisationen peger også
på, at bestemmelsen i høringsudkastets § 26, stk. 4, (lovforslagets § 27, stk. 4,) om
revurdering af tilladelsen går langt videre end forudsat i direktivet og bør derfor
slettes.
DN, DOF og CO-industri mener, at bygherren bør være forpligtet til hurtigst
muligt at indberette overvågningsresultater til den VVM-myndighed, der har
udstedt VVM-tilladelsen.
KL er tilfreds med lovforslagets implementering. KL peger på, at det vil være
kommunens opgave at følge op på, om vilkårene overholdes.
DCEA bemærker, at det er meget positivt med overvågningsvilkår i lovforslaget og
anbefaler, at det i lovforslaget tydeliggøres, at myndigheden har et ansvar for at
sikre, at afværgeforanstaltningerne bliver gennemført af bygherre, og en
overvågning af væsentlige skadelige indvirkninger. Endvidere bemærker DCEA, at
en revurdering af VVM-tilladelser kan medføre, at det bliver nødvendigt at
foretage ekspropriationslignende foranstaltninger. Det bør beskrives i
bemærkningerne.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Det skal bemærkes, at direktivets krav om overvågning alene angår projekter,
der tillades, selvom de kan forventes at have væsentlige skadelige virkninger på
miljøet. Der er derfor ikke tale om et generelt overvågningskrav for alle
projekter, der undergår en miljøkonsekvensvurdering. Efter Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse vil der være tale om et fåtal af virksomheder, der
falder inden for denne kategori, og sådanne projekter vil langt overvejende være
13
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0014.png
reguleret, herunder om overvågning, i det gældende regelsæt (typisk
miljøbeskyttelsesloven). Det vil være sådanne særlige regelsæt, der skal anvendes
til at stille krav om overvågning i de særlige tilfælde. Der vil således alene være
tale om at stille krav om overvågning af de forhold, som vurderes at have
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Samme forbehold gælder, hvis det
skulle vise sig, at det undtagelsesvis er nødvendigt at stille overvågningskravet
efter nærværende lovforslag.
Direktivets overvågningskrav kræver bestemmelser, som gør det muligt at
håndhæve det. Hertil er valgt modellen fra miljøbeskyttelsesloven, da
bestemmelsen netop hermed indskrænkes i sit anvendelsesområde. Da
formuleringen har vist at give anledning til tvivl, slettes ordet ’og’.
I forhold til DCEA’s forslag om at omtale muligheden for at foretage
ekspropriative foranstaltninger i forbindelse med håndhævelsen finder
ministeriet ikke, at en sådan omtale vil bringe noget klarhed over
problemstillingen ved at omtale den i bemærkningerne. Derimod kan den
omtales i den kommende vejledning til lovforslaget.
5.11. Digitalisering
KL foreslår, at der udarbejdes et samlet anmelde- og screeningsskema. KL ønsker
at drøfte, hvorledes det sikres, at der oprettes en fælles digital portal.
Danske Havne peger på, at der for hvert projekt indsamles mange data, og at disse
kunne genanvendes, hvis de alle blev offentligt tilgængelige. Det ville i givet fald
være myndighederne, der skulle forpligtes til at indsamle og formidle de respektive
data. Som eksempel nævnes fugles adfærd i forhold til vindmøller.
Danske Regioner forudsætter, at offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt og
at der ikke også skal ske offentliggørelse i trykte medier.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Ministeriet har fuld forståelse for behovet for et samlet ansøgnings- og
screeningsskema, og det foreslås, at interessenterne inddrages i udarbejdelsen af
et sådant i forbindelse med udarbejdelsen af de centrale bekendtgørelser, som
skal være på plads, når lovforslaget træder i kraft. Det er hensigten, at inddrage
implementeringsarbejdsgruppen bestående af repræsentanter for KL, DI,
Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk
Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening, professor Lone Kørnov, AUC,
Miljøstyrelsen samt Naturstyrelsen (formandskab og sekretariat) i arbejdet med
opfølgningen på lovforslaget.
Oprettelsen af en digital portal er et større projekt, og det foreslås, at det
overvejes som et selvstændigt projekt, når lovforslaget er vedtaget.
I forhold dataudtræk skal det bemærkes, at data er tilgængelige på Danmarks
Arealinformation under Danmarks Miljøportal. Ønskes der yderligere
informationer, kan det spilles ind i forbindelse med etableringen af en central
portal, jf. ovenfor.
Det kan bekræftes, at fortolkningen er, at offentliggørelse kan ske udelukkende
digitalt, medmindre det konkrete projekt tilsiger noget andet.
5.12. Offentliggørelse af udkast til VVM-tilladelse
DN, DOF og CO-industri, KL og DCEA foreslår, at udkast til VVM-tilladelse
offentliggøres samtidig med høring over miljøkonsekvensrapporten.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Forslaget er indarbejdet i lovforslagets § 35.
6. Emner vedrørende de administrative bestemmelser
14
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0015.png
6.1. Udpegning af berørte myndigheder
DN, DOF og CO-industri finder, at miljø- og fødevareministeren skal udpege de
myndigheder, der anses for at være berørte.
KL ser det umiddelbart som en fordel, at myndigheden selv udpeger de berørte
myndigheder, men statslige myndigheder svarer sjældent på høringer, og derfor
bør det give anledning til overvejelser over interne procedurer herfor.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
For såvel miljøvurdering af planer og programmer som af konkrete projekter
gælder, at udpegningen af berørte myndigheder kan ske enten generelt, herunder
ved at udnytte en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, eller ved
de respektive myndigheders specifikke udpegninger i de konkrete sager. I en
vejledning til loven vil der blive givet retningslinjer for, hvordan myndighederne
skal fastlægge, hvem der er berørte myndigheder.
Ministeriet har noteret behovet for retningslinjer i forhold til svar på
høringsudkast.
6.2. Armslængde
KL peger på, at armslængde princippet i § 40 vil have betydning for en række sager
i såvel stat som kommuner, og efterlyser mere præcise guidelines til, hvordan man
kan adskille fagområder (myndighed/bygherre/planlæggere) i kommunerne.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Det vil fremgå af den kommende vejledning til lovforslaget.
6.3. Forældelse af screeningsafgørelser og VVM-tilladelser
Landbrug & Fødevarer anfører, at den foreslåede frist på 3 år bør erstattes af en
frist på 5 år, da den finansielle krise har vist et behov for ændringen, og at behovet
for at hindre hamstring af tilladelser også tilgodeses med 5 år.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Udgangspunktet for lovforslaget har været at samskrive og forenkle de relevante
regelsæt, hvori der indgik miljøvurderinger og i forbindelse hermed, så vidt
muligt videreføre eksisterende regler. Det er således ministeriets vurdering, at
der ikke er behov for at ændre på forældelsesfristens længde på 3 år i denne
forbindelse. Fristen på 3 år svarer til hvad der gælder i en række øvrige
miljølove.
6.4. Gebyr
Dansk Akvakultur påpeger, at der allerede opkræves gebyrer for myndighedernes
behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse. Dansk Akvakultur forudsætter,
at der ikke vil blive tage om en nettostigning i de pålagte gebyrer.
Landbrug & Fødevarer finder, at hjemmelen til at kræve brugerbetaling må være
en misforståelse og ønsker hjemmelen slettet.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Gebyrbestemmelsen er indsat som en generel hjemmel til at opkræve gebyrer,
som svarer til de gebyrbestemmelser, der findes i de fleste af Miljø- og
Fødevareministeriets love. Aktuelt tænkes gebyrbestemmelsen alene udnyttet til
at opkræve gebyr på de områder, hvor der i dag opkræves gebyr.
6.5. Adgang til ejendom
15
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0016.png
DI mener, at høringsudkastets § 46 (lovforslagets § 47) bør ændres, således at der
skal gives et forvarsel, og at myndighederne har pligt til genoprette skader mv. på
ejendommen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Det bemærkes, at kravet om forvarsel allerede gælder i medfør
retssikkerhedsloven § 5, medmindre formålet med adgangen derved forspildes.
Et tvangsindgreb skal foregå så skånsomt som muligt og så vidt muligt uden at
forårsage ødelæggelse eller lignende, jf. retssikkerhedslovens § 7. Ministeriet
finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
6.6. Klagereglerne
Advokatrådet bemærker, at manglende klageadgang over
miljøkonsekvensrapporten ikke harmonerer med lovforslagets bemærkninger om,
at det er klageadgangen sammen med markedsbetingelserne, der også regulerer
kvaliteten af kompetente eksperters arbejde. Advokatrådet anbefaler derfor, at der
tages stilling til klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet over
miljøkonsekvensrapporter samt omfanget af prøvelsen.
Vindmølleindustrien støtter forudsætningen, at klageadgangen på VVM-proessen
ikke er udvidet. Vindmølleindustrien ønsker tillige at plansager om vindmøller
skal behandles som minimum fast-track 2 eller ved grundløse sager fast-track 1.
Gladsaxe Kommune bemærker, at klagebestemmelserne mangler bestemmelserne
om indgivelse af klage via klageportalen.
DCEA finder det beklageligt, hvis klagemuligheden forringes i forhold til prøvelse
af høringsperioder, scoping dokumenter mv. i lighed med klagemuligheden efter
planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og 5.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Med hensyn til klagemulighederne bemærkes det, at med løsrivelsen af VVM-
reglerne fra den kommunale planlægning i planloven og andre sektorlove har
miljøkonsekvensrapporten fået status af et oplysningsgrundlag for sagen. Klage
over miljøkonsekvensrapporten vil derfor kunne indgå som en del af klagen over
myndighedens afgørelse og tilladelse, som skal træffes for ethvert projekt
omfattet af VVM-reglerne.
I forhold til ønsket om klageadgang over scoping dokumentet, høringsfrister og
andre formalia er det ministeriets opfattelse, at scoping dokumenter er udtryk
for procesledende beslutninger, og som sådanne er der ikke tale om afgørelser,
der kan påklages. Til klage over høringsfrister og andre formalia skal det
bemærkes, at sådanne klager kan rejses i sammenhæng med andre klager, uden
at det kræver særskilt hjemmel.
Tilrettelæggelsen af, om klagenævnet behandler sager i det ene eller andet spor,
falder ikke inden for dette lovforslag. Det er alene op til Natur- og
Miljøklagenævnet at tilrettelægge deres sagsbehandling inden for rammerne af
loven om Natur- og Miljøklagenævnet.
Lovforslaget indeholder indgivelse af klage ved digital selvbetjening, jf. § 52.
Ministeriet ser derfor ikke grund til at ændre lovforslaget.
6.7. Straffebestemmelser
DN, DOF og CO-industri foreslår, at lovforslagets strafferegler bør ændres således,
at de er i overensstemmelse med havmiljølovens straffebestemmelser, herunder
med fortabelse af retten til at drive virksomhed.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
16
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0017.png
Det er ministeriets vurdering, at ensartede strafbestemmelser/-straframmer er
en væsentlig forudsætning for en effektiv og proportional regulering af
processerne for miljøvurdering. Lovforslagets straffebestemmelser vil derfor
blive tilrettet, således at de afspejler de gældende strafferammer i bl.a.
havmiljøloven.
7. Supplerende emner og ønsker fra interessenterne
7.1. Anbefalinger til indholdet af bekendtgørelser og vejledninger
Landbrug & Fødevarer, KL, DI, Vindmølleindustrien, Danske Råstoffer, DN, DOF,
Friluftsrådet, DCEA og CO-Industri har en række forslag til indholdet af
kommende bekendtgørelser og vejledninger.
Miljø- og Fødevareministeriet vil inddrage interessenternes forslag i det
efterfølgende arbejde med at udarbejde bekendtgørelser og vejledninger til loven.
7.2. Konkrete beregninger i lovforslaget
Lif ønsker et konkret regneeksempel på den besparelse, som bygherren antages at
få ved lovforslaget.
DI ønsker, at de økonomiske beregninger i lovforslaget ledsages af konkrete
regnestykker.
Miljø- og Fødevareministeriets kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget er forelagt Erhvervs- og Vækstministeriet. Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget samlet kan medføre
administrative lettelser på over 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De
administrative lettelser består i, at scoping/afgrænsning i forbindelse med VVM-
redegørelser nu reelt kan have afgrænsende betydning for, hvilke parametre der
skal medtages i VVM-redegørelsen. Naturstyrelsen oplyser, at private bygherrer
på den baggrund i gennemsnit forventes at kunne spare mellem 5 og 15 pct. af
udgifterne til udarbejdelsen af en VVM-redegørelse. Afhængig af hvor mange
private bygherrer der fremadrettet vil opnå en reel afgrænsende effekt af VVM-
redegørelsernes omfang, vurderer TER, at de samlede løbende administrative
lettelser kan være over 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.TER vurderer, at
konsekvensændringslovforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Svaret er indarbejdet i de økonomiske og administrative
konsekvenser. Lovforslagets øvrige økonomiske og administrative forklaringer
og beregninger er udarbejdet efter Finansministeriets vejledning om
konsekvensanalyser i lovforslag.
7.3. Over-/underimplementering af VVM-reglerne i anden lovgivning
DN og Landbrug & Fødevarer har påpeget, at navnlig husdyrbrugsloven
indeholder en under-/ henholdsvis overimplementering af VVM-reglerne.
Miljø- og Fødevareministeriets kan oplyse, at husdyrbrugsloven ikke omfattes af
dette lovforslag, og derfor har ministeriet ikke adresseret de afgivne
bemærkninger i den sammenhæng.
8. Bilagene
8.1. Generelle bemærkninger
KL: Der bør kun være to bilag, og placeringen af aktiviteterne bør så vidt muligt
følge direktivet. Bilagene er mere vidtgående end direktivet stiller krav om. Som
udgangspunkt bør bilagene følge direktivet, men gerne med klargørende tekst. Der
bør kun være et bilag 1 og et bilag 2.
17
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0018.png
Landbrug & Fødevarer mener helt principielt, at der skal være en direktivnær
implementering, og at de danske tilføjelser skal fjernes.
DI: Bilag 1 punkt 14, 15, 16 b og c, 20, 21, 25, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37,
38, 39 er alle overimplementering af VVM-direktivets bilag 2, som i lovforslaget
overføres til bilag 1. Det betyder pligt til en miljøkonsekvensvurdering. Denne
overimplementering skal tilbagerulles.
FRI: Mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der eksisterer et bilag 1 og 1a samt 2
og 2a, og opfordrer til, at de samles i to bilag alene.
Helle Tegner Anker: Høringsudkastet synes ikke at udnytte det fulde potentiale i at
skabe en ensartet regulering for så vidt angår VVM på tværs af forskellige
sektorområder, bl.a. er forskellene mht. obligatorisk VVM-pligt (bilag 1) og
screeningspligt (bilag 2) for anlæg på hhv. land og hav opretholdt ved de særlige
bilag (1a og 2a) for (nogle) projekter på havet. Det bidrager ikke til
overskueligheden og det er ikke klart, hvad der fagligt begrunder forskellene.
Brancheforeningen for Biogas finder, at det er helt afgørende, at den danske
implementering af EU-direktivet sker direkte i overensstemmelse med direktivets
hensigt, og at der ikke samtidig indføres nationale danske regler og opstramninger.
En række høringsparter har endvidere bemærkninger til en række konkrete
listepunkter, jf. nedenfor.
Danmarks Naturfredningsforening, som CO-Industri tilslutter sig, og
Friluftsrådet, har foreslået, at anlægstyper på direktivets bilag 2 (akvakulturanlæg)
bør være obligatorisk VVM-pligtige.
Landbrug & Fødevarer mener, at det bør det være en mulighed for bygherren selv
at beslutte, at projekter opført på bilag 2 kan behandles efter reglerne for bilag 1-
projekter.
Brancheforeningen for biogas har noteret sig, at der lægges op til, at sager på
områder, hvor en screening normalt udløser krav om fuld VVM, overføres til
obligatorisk fuldt VVM krav. Brancheforeningen finder dette er en unødvendig
skærpelse, og finder det bør være op til bygherre at afgøre, om han ønsker en
afgørelse baseret på en screening.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Ministeriet har genovervejet behovet at gennemføre VVM-direktivets bilag I og II
i bilag 1 og bilag 1a og bilag 2 og bilag 2 a, og har imødekommet forslagene om
at samle bilagene i et bilag 1 og et bilag 2. Formålet med opdelingen på flere
bilag var at afgrænse energi, forsynings- og klimaministerens VVM-kompetence
i lovudkastets § 17 og bemyndigelsen i lovudkastets § 44. På baggrund af
høringssvarene foreslås dette nu gennemført ved en omformulering af
lovudkastets § 17, stk. 4, og bemyndigelsesbestemmelsen i § 44.
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret, at der er et udbredt ønske om, at
placeringen af de enkelte projekttyper på lovens bilag 1 og bilag 2 følger
direktivets bilag, og at særlige danske bilagspunkter og nationalt fastsatte
tærskelværdier for VVM-pligt eller screeningspligt fjernes.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets
vurdering, at en række af de projekter, som i dag er obligatorisk VVM-pligtige og
som følge af en flytning til bilag 2 fremadrettet kun vil være VVM-pligtige på
baggrund af en screening, også fremadrettet i praksis vil blive screenet VVM-
18
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
pligtige. I disse tilfælde er der en risiko for en forøget sagsbehandlingstid, fra
bygherren anmelder sit projekt til projektet kan påbegyndes. Denne risiko
begrænses dog af forslaget om, at bygherren kan vælge, at et projekt på bilag 2
fra start behandles efter reglerne for bilag 1 projekter, jf. ovenfor.
De gældende tærskelværdier for VVM-pligt og afgræsningen af VVM-pligtige
projekter afspejler således formentlig bl.a., at der er taget hensyn til, at Danmark
er et lille tætbefolket land med meget korte afstande og forholdsvis få ”ledige”
arealer og et deraf følgende stort pres på arealressourcen. Disse hensyn vil også
fremadrettet skulle indgå i beslutningen om, hvorvidt et konkret projekt skal
miljøvurderes. Ved at afskaffe de faste tærskelværdier overlades det til VVM-
myndigheden at foretage denne afvejning konkret for det enkelte projekt. I den
forbindelse bemærkes, at EU-Domstolens praksis viser, at screeningspligtige
projekter er VVM-pligtige, medmindre det vurderes, at de i det konkrete tilfælde
ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet.
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig forslaget om, at der skal være
mulighed for, at bygherren kan bede om fra starten at få behandlet et bilag 2-
projekt, som om det var VVM-pligtigt på bilag 1.
Ønskerne om ændringer af den gældende implementering af direktivets bilag 1
og 2 er imødekommet med enkelte undtagelser (skifergas, vindmøller, råstoffer,
jordkabler m.v.) hvor ministeriet vurderer, at særlige forhold taler for at
videreføre den gældende nationale implementering. Der henvises til
kommentarerne nedenfor. Der er ikke redegjort for alle konsekvensændringerne
til andre bilagspunkter i forbindelse med ophævelsen eller ændringen af
bilagspunkter.
8.2. Listepunkter, der udgår fra bilag 1
Følgende listepunkter udgår fra høringsudkastets bilag 1:
7. b) Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i
områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.
7. e) Overordnede veje med en påtænkt linjeføring gennem naturområder
16. b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller
brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område.
16. c) Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og
linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger
med en diameter op til 12" med tryk på 25 bar og derunder.
25. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig
bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
26. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over
større afstande end 500 m.
27. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i
Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer.
19
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0020.png
28. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår
mere end 75 ejendomme, og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske
miljø.
29. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise
naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha
30. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha
31. Nyplantning af skov på mere end 30 ha. i områder, hvor skovrejsning i henhold
til den gældende kommuneplan er uønsket
32. Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i de i
kommuneplanen planlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker
tilplantning af mindst et tilsvarende areal, medmindre den ryddede skov af den
statslige skovmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig
skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi
33. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvor det samlede anlægsprojekt er placeret
indenfor en afstand af 1 sømil fra kysten - dog undtagen opdræt indenfor de i en
endeligt vedtaget kommuneplan eller vandplan udlagte områder til fiskeopdræt
34. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m
3
eller mere
35. a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag.
35. b) Molerværker med en produktionskapacitet på mere end 4 m
3
/dag.
36. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m
3
.
37. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.
38. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000m
2
.
39. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3
møller.
Vedrørende punkterne 27 og 33 henvises endvidere til afsnit 9.1. nedenfor.
8.3. Listepunkter, der ændres på bilag 1
Følgende listepunkter ændres på høringsudkastets bilag 1 (ændringerne er
understregede):
2. a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på
mindst 120 MW samt
ændres til:
2. a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på
mindst 300 MW samt
7. d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse
af eksisterende vej med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire
20
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0021.png
kørespor, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit
har en længde på mindst 2 km
ændres til:
7. d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse
af eksisterende vej med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire
kørespor, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit
har en længde på mindst 10 km
8. b) Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og
anløbes af skibe på over 1350 tons
ændres til
8. b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med
havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), og som kan anløbes af
fartøjer på over 1.350 tons.
14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas, der ikke er omfattet bilag 1 a og
bilag 2 a.
ændres til:
14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500. 000 m
3
naturgas/dag i kommercielt øjemed.
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den
nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio.
m
3
, eller hvor vandarealet øges med 300 ha eller mere.
ændres til:
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den
nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio.
m
3
.
21. Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV
ændres til:
21. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en
længde på over 15 km.
41. Råstofindvinding på havet i internationale naturbeskyttelsesområder (EF-
fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder)
42. Råstofindvinding på havet på mere end 1 mio. m
3
pr. år eller på mere end 5
mio m
3
i alt.
ændres til:
26. Råstofindvinding i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. bekendtgørelse
om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter.
21
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0022.png
27. Råstofindvinding, som årligt eller samlet er større end den hidtil tilladte, i
fællesområder, jf. lovens § 20, stk. 2, nr. 2, hvor der er en gældende tilladelse til
indvinding, som ikke er meddelt på basis af konkrete feltundersøgelser af miljøet.
28.Råstofindvinding af mængder over 10.000 m
3
om året eller 50.000 m
3
i alt i
andre områder end de i nr. 2 nævnte, hvor der ikke tidligere er tilladt
råstofindvinding på basis af konkrete feltundersøgelser af miljøet.
Det bemærkes, at de foreslåede listepunkter 26, 27 og 28 svarer til de nye regler
om råstofindvinding på havet. jf. nedenfor afsnit 9.1.
8.4. Listepunkter, der udgår på bilag 2
Følgende listepunkter udgår fra høringsudkastets bilag 2 med henblik på at sikre
en direktivnær implementering, jf. også afsnit 9.2. nedenfor:
5. f) Asfaltværker
5. g) Molerværker
10. Risikoanlæg - Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 4 i
Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer.
8.5. Listepunkter, der ændres eller tilføjes på bilag 2
Følgende listepunkter tilføjes lovforslagets bilag 2 med henblik på at sikre en
direktivnær implementering (ændringerne er understregede):
Infrastrukturprojekter
litra a) Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål
Endvidere er foretaget mindre ændringer i et mindre antal listepunkter for at sikre
fuld overensstemmelse med direktivets formuleringer.
Se også afsnit 9.2. nedenfor.
9. Bemærkninger til enkelte listepunkter i høringsudkastet
9.1. Bemærkninger til bilag 1
DI: Bilag 1 punkt 14, 15, 16 b og c, 20, 21, 25, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37,
38, 39 er alle overimplementering af VVM-direktivets bilag 2, som i lovforslaget
overføres til bilag 1. Det betyder pligt til en miljøkonsekvensvurdering. Denne
overimplementering skal tilbagerulles
Høringsudkastets punkt 2 litra a) Konventionelle kraftværker og andre
fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW (fra 300MW til 120MW
implementerer dele af direktivets bilag II)
DONG Energy: Ønsker Bilag 1, punkt 2, litra a, implementeret direktivnært, dvs. at
tærskelværdien ændres til 300 MV.
Høringsudkastets punkt 8 litra b) - Større landanlæg til havneformål i forbindelse
med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons
22
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0023.png
KL bemærker, at der i VVM bekendtgørelsen og dermed lovforslaget (bilag 1,
punkt 8b), står der »Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der
kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons.« frem for » Sø-handelshavne,
anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og
til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons«.
Høringsudkastets punkt 16. litra b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af
giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende
virksomheds eget område og litra c) Transmissionsledninger længere end 2 km
længde for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger,
dog undtaget ledninger med en diameter op til 12" med tryk på 25 bar og
derunder.
Brancheforeningen for Biogas ønsker ikke nationalt krav om VVM i forbindelse
med etablering af naturgasledninger.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Ønskerne om ændringer af høringsudkastets punkt 2, litra a, punkt 8, litra b og
punkt 16, litra b og c, er imødekommet.
Høringsudkastets punkt 20 (VVM-bekendtgørelsen punkt 19). Råstofindvinding
fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med
undtagelse af indvinding indenfor de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller
råstofplan udpegede graveområder
Danske Råstoffer tilkendegiver, at høringsudkastets punkt 20 ”råstofindvinding
fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år …” bør fjernes.
Danske Regioner henleder opmærksomheden på, at det fremgår, at også
graveområder i en endeligt vedtaget kommuneplan er undtaget automatisk VVM-
pligt (ligesom i nuværende VVM-bekendtgørelse). Da det er råstofplanen, og ikke
kommuneplanen, der fastlægger graveområder, bør ”kommuneplan eller” udgå.
Endvidere opfordres Naturstyrelsen til at overveje om en række
fortolkningsspørgsmål fra Region Sjælland giver anledning til præcisering af bilag
1, vejledning eller lignende.
Region Sjælland har med mail af 2. marts 2015 henvendt sig til Naturstyrelsen
omkring VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 18 og 19. Naturstyrelsen opfordres til
at overveje om mailen giver anledning til præcisering af bilag 1, vejledning eller
lignende.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Høringsudkastets bilag 1, punkt 19, svarer til direktivets tilsvarende bilagspunkt.
Punkt 20 vedrører tilladelser, der gives uden for de graveområder, der er udlagt
i råstofplanen, og samtidig gives for mere end 10 år. Som altovervejende
hovedregel skal der efter råstofloven kun gives tilladelse til råstofindvinding i de
udlagte graveområder og i højst 10 år. Der er således tale om en situation, som
meget sjældent vil forekomme, da en sådan tilladelse vil kræve, at der foreligger
helt særlige omstændigheder. I et sådant tilfælde vil der være grund til at
foretage en grundig vurdering.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at bilagspunkt 20 bør
opretholdes indtil videre, og at en eventuel ændring bør foretages, hvis
råstoflovens regel om, at tilladelser normalt højst gives for 10 år ved indvinding
på land, tages op til drøftelse og på baggrund af resultatet af sådanne drøftelser.
23
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0024.png
Lovforslaget er derfor ikke ændret på dette punkt. Dog er henvisningen til
kommuneplanen og noten slettet.
Spørgsmålene til fortolkningen af bilagspunkterne 18 og 19 i VVM-
bekendtgørelsen (punkt 19 og 20 i høringsudgaven) vil indgå i arbejdet med en
ny vejledning om VVM-reglerne.
Høringsudkastets punkt 27. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige
efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer.
DI ønsker punktet fjernet fra projektlisten. Disse virksomheder er reguleret i
risikobekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Risikovirksomhederne kom ind i VVM-bekendtgørelsen på baggrund af
anbefalinger fra henholdsvis et risikoudvalg nedsat af miljøministeren, som i
1988 udarbejdede rapporten Risiko og risikokommunikation, samt fra det
såkaldte Kulegravningsudvalget, som blev nedsat af regeringen efter
fyrværkeriulykken i 2004 i Seest ved Kolding.
I begge tilfælde var planhensyn argumentet for at indføre risikovirksomhederne i
VVM-bekendtgørelsen, og der blev specifikt henvist til muligheden for om
nødvendigt at kunne udlægge sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder i
forbindelse med udarbejdelse af VVM og kommuneplantillæg.
Ved ændringen af VVM-bekendtgørelsen i 2014 blev VVM-processen forenklet
ved adskillelsen fra kravet om udarbejdelse af kommuneplantillæg, således at en
procedure efter VVM-bekendtgørelsen ikke længere giver mulighed for
udlægning af sikkerhedszoner i kommuneplanretningslinjer. Det er vurderingen,
at planhensyn generelt kan varetages ved andre regler end VVM-reglerne, dvs.
primært i risikobekendtgørelsen og i planloven.
Bilagspunkt 27 Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i
risikobekendtgøresen er på baggrund af høringen udgået af lovforslagets bilag 1.
Høringsudkastets punkt 33. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvor det samlede
anlægsprojekt er placeret inden for en afstand af 1 sømil fra kysten - dog undtagen
opdræt inden for de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller vandplan udlagte
områder til fiskeopdræt
Dansk Akvakultur ønsker, at saltvandsbaseret fiskeopdræt inden for 1 sømil (punkt
33 i høringsudkastet) flyttes til lovforslagets bilag 2.
Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening med tilslutning fra CO-industri
og DOF tilkendegiver, at akvakulturanlæg til havs (både havbrug, muslingebrug og
tanganlæg) - uanset om de er beliggende inden for eller uden for 1 sømil fra kyst
eller basislinje bør være omfattet af fuldpligtig VVM på grund af deres store
forurenings- og konfliktpotentiale. Muslingeanlæg – også bundkulturer - og
tanganlæg bør som minimum være screeningspligtige.
Høringsudkastets punkt 39. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af
vindmøller med flere end 3 møller.
Vindmølleindustrien ønsker, at vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af
vindmøller med flere end 3 vindmøller (punkt 39) fremover kun skal være skal
blive VVM-pligtige på baggrund af screening – dvs. flytning til bilag 2.
24
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0025.png
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer
Punkt 33 og 39 i høringsudgaven udgår af lovforslagets bilag 1, således at
saltvandsbaseret fiskeopdræt fremadrettet omfattes af bilag 2, punkt 1, litra f,
uanset om anlægget er beliggende inden for eller uden for 1 sømil fra kysten, og
således at vindmøller fremover alene optages på bilag 2. Der henvises til afsnit
9.2 vedrørende bilag 2, punkt3, litra j, vedrørende vindmøller.
Høringsudkastets punkt 40: Anlæg med direkte henblik på frakturering
udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas.
DI: Punkt 40 er også en national bestemmelse, som ikke har hjemmel i VVM-
direktivet og skal slettes fra lovforslaget. Enhver plan eller program, som udlægger
arealer til denne type aktiviteter vil i øvrigt altid skulle miljøvurderes.
Aktiviteterne indgår ikke i VVM-direktivet, idet EU-Kommissionen er i gang med
en selvstændig proces for retningslinjer for vurdering af denne type aktiviteter.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Punktet er tilføjet VVM-bekendtgørelsens bilag 1 ved en ændring af VVM-
bekendtgørelsen i 2012, hvorved sådanne anlæg blev gjort obligatorisk VVM-
pligtige. Herved blev det sikret, at der i alle tilfælde skal foretages en fuld VVM-
vurdering af sådanne anlæg. Baggrunden for ændringerne var, at der var tale
om en ny potentiel energikilde, der kunne rejse særlige miljømæssige spørgsmål.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der altid bør gennemføres en
grundig vurdering af de omtalte projekttyper, herunder af hensyn til
grundvandsbeskyttelsen, forinden beslutningen om, hvorvidt projektet kan
tillades, træffes, og at den gældende ordning bør videreføres. På den baggrund
har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer.
Høringsudkastets punkt 41. Råstofindvinding på havet i internationale
naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og
Ramsarområder)
Høringsudkastets punkt 42. Råstofindvinding på havet på mere end 1 mio. m
3
pr.
år eller på mere end 5 mio. m
3
i alt.
DN: I vurderingen af om råstofgravning er omfattet af VVM-pligt bør reglerne
ændres således, at et graveprojekter defineres som summen af det ansøgte samt
tidligere opnåede gravetilladelser i lokalområdet. Ved at vurdere ansøgningerne
samlet – uanset om det sker gennem én ansøgning eller flere på hinanden følgende
ansøgninger over tid, vurderes den reelle miljøkonsekvens for området, i
overensstemmelse med direktivets hensigt.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Som oplyst i høringsudgaven af lovforslaget er det hensigten, at lovforslagets
bilagspunkter vedrørende råstofindvinding på havet, som i dag er reguleret i
råstoflovgivningen, udformes i overensstemmelse med de nye regler om
miljøvurdering af projekter vedrørende råstofindvinding på havet i
bekendtgørelse nr. 1306 af 24. november 2015 om efterforskning og indvinding
af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen. Hermed ændres
afgrænsningen af de projekttyper, der altid skal undergives en VVM-vurdering.
Mængdegrænsen forslås således som hovedregel erstattet af et krav om
obligatorisk VVM-pligt for indvindingsprojekter i områder, der ikke tidligere har
25
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0026.png
været grundigt undersøgt, fordi de oprindelig er udlagt før der var krav herom.
Indvindingsprojekter i øvrige områder vil skulle undergives en screening, der
kan føre til VVM-pligt, såfremt det konkrete projekt kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet. Bilagspunkterne vedrørende
råstofindvinding på havet affattes således:
1) Råstofindvinding i internationale naturbeskyttelsesområder, jf.
bekendtgørelse om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
2) Råstofindvinding, som årligt eller samlet er større end den hidtil tilladte, i
fællesområder, jf. lovens § 20, stk. 2, nr. 2, hvor der er en gældende tilladelse til
indvinding, som ikke er meddelt på basis af konkrete feltundersøgelser
af miljøet.
3) Råstofindvinding af mængder over 10.000 m
3
om året eller 50.000 m
3
i alt i
andre områder end de i nr. 2 nævnte, hvor der ikke tidligere er tilladt
råstofindvinding på basis af konkrete feltundersøgelser af miljøet.
(øvrige projekter omfattes af bilag 2, punkt 2, litra c (råstofindvinding på havet).
Den nye foreslåede afgrænsning af obligatorisk VVM-pligtige indvindinger
afspejler bedre VVM-direktivets system og kriterier for, hvordan man skal
afgøre, om en ansøgning er VVM-pligtig. Ændringerne vurderes at give et
system, som er mere hensigtsmæssigt både for indvindere og myndigheder, ikke
medfører forøgede udgifter for ansøgerne, og som er i bedre overensstemmelse
med direktivet.
9.2. Bemærkninger til høringsudkastets bilag 2
Punkt 1. Landbrug, skovbrug og akvakultur - a) Projekter vedrørende
sammenlægninger
Landbrug & Fødevarer påpeger, at punkt 1 a, som i den danske version af
direktivet har ordlyden: ”Projekter vedrørende sammenlægninger.” ikke svarer til
andre sprogversioner, og at den danske ordlyd er udtryk for overimplementering.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Lovforslagets bilag 2 punkt 1 a svarer til direktivets ordlyd. Bemærkningerne har
ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget, men vil indgå i arbejdet med
den kommende vejledning til lovforslaget.
Punkt 3, litra c: Transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler
dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg dog
undtaget elkabler på søterritoriet
DI påpeger, at punktet på lovforslagssiden indeholder et punkt ”c”, som ikke
optræder i direktivbilaget. Det bør fjernes, da de planer og programmer, som
udlægger disse anlæg på forhånd skal miljøvurderes.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Udvidelsen til også at omfatte elektriske jordkabler, der er dimensioneret til
spændinger over 100 kV samt tilhørende stationsanlæg blev gennemført ved en
26
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0027.png
ændring af VVM-bekendtgørelsen i 2010, hvor forslaget blev begrundet i en
større anvendelse af jordkabler til transport af el ved høje spændinger, og at en
væsentlig påvirkning af miljøet ikke vil kunne udelukkes. Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer, at den gældende nationale formulering af punktet,
som tilføjer jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt
tilhørende stationsanlæg bør opretholdes, da sådanne anlæg kan have væsentlige
indvirkninger på miljøet. Eksempelvis kan transformerstationer have betydelige
landskabelige påvirkninger.
Punkt 3, litra j : Vindmøller – vindmølleparker
DI: I underpunkt ”j” henvises på lovforslagssiden til ”vindmøller”, hvor den
tilsvarende formulering på direktivsiden er ”vindmølleparker”.
Lovforslagsversionen vil betyde, at langt flere vindmølleanlæg vil skulle pålægges
VVM-procedurer. ”Vindmølleparker” omfatter normalt flere vindmøller, end der
hentydes til ved bare at anvende ordet ”vindmøller”. Den kommunale planlægning
vil tage hånd om de mindre grupper vindmøller og enkelt-møller, og disse planer
skal miljøvurderes.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Såfremt ordlyden af listepunktet om vindmøller som foreslået ændres til
”vindmølleparker”, som er direktivets ordlyd vil opstilling af enkeltmøller uanset
størrelse ikke længere være omfattet. Enkeltvindmøller i det åbne land giver i
vidt omfang på grund af Danmarks geografiske forhold anledning til potentielle
konflikter i forhold til beskyttelse af naturtyper og ikke mindst arter
(naturdirektiverne), men også i forhold til nabogener, støj mv. Den samlede
vurdering, som VVM-reglerne sikrer, er et velegnet instrument til at afklare disse
konflikter. Vindmøller er i dag blevet så store anlæg, at de har endnu større
miljøpåvirkninger (landskab, støj, skyggekast m.v.) end da direktivet blev til. På
baggrund af høringssvarene er bilag 1, punkt 39 i høringsudkastet om
obligatorisk VVM-pligt (vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af
vindmøller med flere end 3 møller) udgået. Sådanne møller vil derfor fremover
skulle behandles efter bilag 2 punkt 3 j, ”vindmøller”. På den baggrund er det
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at formuleringen ”Vindmøller” bør
bibeholdes. Bilagspunktet er derfor ikke ændret som ønsket.
Enkeltstående vindmøller vil således fortsat være omfattet bortset fra
enkeltstående vindmøller i landzone på op til 25 m i totalhøjde (husstandsmøller).
F.s.v.a. enkeltstående husstandsmøller i byzone og sommerhusområder vil disse
ligesom i dag være screeningspligtige under hensyn til, at man bor tættere i disse
områder, hvorfor der i langt højere grad kan være miljømæssige påvirkninger
for naboer i forhold til skyggevirkning og støj mv.
Punkt 5, litra f Asfalt værker og litra g molerværker
DI: Bilag 2, punkt 5 indeholder på lovforslagssiden asfaltværker og molerværker.
Disse findes ikke på direktivsiden og er derfor overimplementering. DI vurderer, at
disse typer anlæg vil blive tilstrækkeligt miljøvurderet gennem planlovens
procedurer og ved miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven.
Asfaltindustrien ønsker, at asfaltværker fjernes fra bilag 2, punkt 5. Bilag 2, punkt
5, omhandler energiintensive anlæg i mineralindustrien, hvor der foregår en
smeltning eller anden fysisk ændring af tilstandsform. Den proces, der finder sted
på et asfaltværk, handler alene om sammenblanding af sten- og grusmaterialer
med et organisk bindemiddel (bitumen), og er derfor ikke sammenlignelig med de
øvrige typer af industri i punkt 5.
27
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1606972_0028.png
Miljøpåvirkningen fra asfaltværker er reguleret i standardvilkårsbekendtgørelsen i
lighed med betonblanderier (over 20.000 tons pr år). Det er Asfaltindustriens
opfattelse, at der herigennem er taget fornødent hensyn til virkninger på det
omgivende miljø.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Vedrørende bilag 2 punkt 5 litra f (asfaltværker) og 5 litra g (molerværker)
bemærkes, at disse punkter er udgået af lovforslagets bilag, som formuleres i
overensstemmelse med direktivets ordlyd. Det er imidlertid ministeriets
vurdering, at asfaltværker er omfattet af bilagspunkt 5, litra e, for så vidt angår
produktion af bitumen eller anden oliebaseret asfalt produktion, hvorimod
værker der alene blander bitumen med sten, grus o.l. uden smeltning ikke er
omfattet. Det må således bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt, om
der er tale om et anlæg omfattet af direktivets listepunkter eller ikke.
For så vidt angår molerværker er det vurderingen, at indvinding af moler er
omfattet af bilag 2, punkt 2, litra a, og at behandling af moler er omfattet af
direktivets bilagspunkt 5, litra f. Asfaltværker og molerværker kan derfor fortsat
være omfattet af bilag 2, selvom de specifikke projekttyper ikke er særskilt
omtalt.
Punkt 10. Risikoanlæg
Her er DI's kommentarer identiske med den til bilag 1, punkt 27. Punktet ønskes
fjernet fra projektlisten. Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at Seveso-
direktivet er blevet overimplementeret i risikobekendtgørelsens § 4 i forhold til
køleanlæg, hvor der anvendes ammoniak som kølemiddel. Der er således tale om
en overimplementering af en overimplementering. Dette har store konsekvenser
for en række fødevarevirksomheder.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
For så vidt angår bilagspunkt nr. 10 i høringsudgaven ”risikoanlæg” er Miljø- og
Fødevareministeriet enig i, at kategorien ikke fremgår af direktivets bilag 2, og
punktet er ikke medtaget på lovforslagets bilag. Det bemærkes dog, at langt
hovedparten af risikovirksomhederne forsat vil være omfattet af enten krav om
screening eller miljøvurdering, idet deres aktiviteter er omfattet af andre
listepunkter på VVM-direktivets bilag 1 eller 2. Der henvises i øvrigt til
kommentaren ovenfor vedrørende risikovirksomheder på bilag 1.
For så vidt angår ønsker om præcisering og eksemplificering af de enkelte
listepunkter adresseres disse ikke i lovforslaget, men vil indgå i det kommende
arbejde med en vejledning til de nye regler om miljøvurdering.
Punkt 11 (direktivets punkt 10) Infrastrukturprojekter
KL gør opmærksom på, at »Anlægsarbejder i industrizoner« (bilag 2, pkt 10, litra
a, fra direktivet) mangler i den danske implementering. En VVM for et større
erhvervsområde til industriformål (det være sig inde i landet eller en havn), kan
være en fordel, da man derved kan få afklaret rammerne for miljøpåvirkning i
forbindelse med udviklingen af området. Lovforslaget kan med fordel beskrive,
hvordan dette kan gøres i praksis. Dette kan også lette arbejdet for virksomheder,
som efterfølgende slår sig ned på stedet. FRI foreslår, at lovudkastets bilag 2,
punkt 11, litra a (direktivets punkt 10, litra b) om anlægsarbejder i byzone
præciseres eller eksemplificeres yderligere, idet punktet til stadighed opfattes
forskelligt og giver anledning til diskussion.
By & Havn bemærker, at der for detailhandelscentre, der på grund af størrelse har
regional betydning, (lovudkastets Bilag 1, punkt 37) – skal ske VVM. I henhold til
Bilag 2, Punkt 11 skal der for anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af
28
 L 148 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
butikscentre og parkeringspladser ske screening. By & Havn finder sidstnævnte
screening både bureaukratisk tungt og tidskrævende, idet både butikscentre og
parkeringspladser er bestemt i Kommuneplan, indgår i Lokalplan for området, og
derfor er med i høringsprocessen for lokalplanen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar
Som det er fremført i høringssvarene er VVM-direktivets bilag 2, punkt 10, litra
a, ”Anlægsarbejder i industrizoner” ikke særskilt gennemført i VVM-
bekendtgørelsen, men betragtes som gennemført ved punktet ”anlægsarbejder i
byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser”. Den danske
planlovgivning bygger på en opdeling af landet i byzoner, sommerhusområder
og landzoner, og operer ikke med begrebet industrizone. For at sikre en korrekt
gennemførelse af VVM-direktivet og også miljøvurderingsdirektivet, som
henviser til VVM-direktivets bilag, foreslås lovens bilag 2, punkt 10, litra a
gennemført ved et nyt punkt ”anlægsarbejder i erhvervsområder til
industriformål” og litra b, formuleret med samme ordlyd som VVM-direktivet.
Litra b vil fremover også omfatte detailhandelscentre, der på grund af deres
størrelse har regional betydning, som i dag er omfattet af bilag 1, punkt 37, som
er udgået af lovforslagets bilag 1, jf. ovenfor.
For så vidt angår ønsker om præcisering og eksemplificering af de enkelte
listepunkter adresseres disse ikke i lovforslaget, men vil indgå i det kommende
arbejde med en vejledning til de nye regler om miljøvurdering.
29