Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 03.03.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 03.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. For os Socialdemokrater er miljøvurdering af planer, programmer og projekter meget vigtigt. Vi vil gerne have en god miljøbeskyttelse i Danmark, der sikrer naturen og miljøet både nu, men også for kommende generationer. Derfor stiller vi store krav, og det synes vi at vi skal fortsætte med. Vi synes, det er sund fornuft, at man får en mere samlet og forenklet fremstilling af de regler, som gælder for miljøvurderinger, og det er jo det, man opnår ved at skrive de to ting sammen, og at man i det hele taget får et bedre overblik i en meget kompleks lovgivning – også i forhold til offentlighedens og myndighedernes inddragelse undervejs i miljøvurderingerne.

Vi synes også, det er positivt, at man f.eks. får en one stop-shop med den her lovgivning, som gør det lettere, hvis der er flere afgørelser i en sag.

Men jeg vil også gerne sige, at vi er lidt bekymrede for, om regeringen hugger en hæl og klipper en tå i forhold til miljøbeskyttelsen. Vi deler i hvert fald bekymringen i de kritiske høringssvar, når det bl.a. handler om høringsfrister, klageadgang og projekter, der skal VVM'es. Så vi er glade for at se, at ministeren allerede har rettet lidt ind i forhold til de høringssvar, der er kommet, bl.a. ved at sætte nogle af fristerne op igen. Det synes vi er det rigtige at gøre. Men vi vil også gerne sikre os, at lovforslagene her ikke på nogen måde forringer miljøbeskyttelsen.

Så Socialdemokraterne mener sådan set, at vi skal holde fast i, at vi fortsat skal være langt fremme, når det handler om inddragelse, både fordi det giver et bedre miljø, når folk bliver hørt, men også af hensyn til de borgerrettigheder, som ligger i lige forlængelse af Århuskonventionen – en konvention, der jo som bekendt blev forhandlet på plads her i Danmark tilbage i 1998 af den daværende miljøminister Svend Auken. Den er fortsat vigtig, så her er vi meget enige med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, CO-industri m.fl., som påpeger, at de sådan set også har nogle bekymringspunkter i forhold til den del af det. Så vi vil gerne bruge udvalgsbehandlingen til at få boret nogle af de her usikkerhedsmomenter ud – også nogle af de kritikpunkter, som er blevet rejst i høringerne. Det ser vi frem til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Sådan som jeg forstår de to forslag, er der sket det, at man i EU har ændret VVM-direktivet, og de regler skal nu implementeres i dansk lovgivning. Samtidig har man et miljøvurderingsdirektiv, og man vurderer i Danmark, at det vil være rigtig klogt at sige, at vi putter VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet sammen, for så gør vi det nemmere netop for offentligheden og for virksomheder – ja, for alle – at gå ét sted hen for at finde ud af, hvad det er, man skal gøre, når man nu skal have et projekt op at stå. Det vil sige, at man laver en sammenskrivning, der simpelt hen vil give et bedre overblik over de regler, der er, for miljøvurderingerne.

Der er også den sammenskrivning, som gør, at lovforslaget skal sikre en ensartet anvendelse både på land og på havet. Det er vi sådan set positive over for i Dansk Folkeparti.

Sådan som jeg også har læst det, vil man gøre de implementeringer, man har, så direktivnære som overhovedet muligt. Det kan jeg som tidligere EU-ordfører kun hilse positivt velkommen. Vi havde beslutningsforslag nr. B 52, som netop gør det her, altså at vi siger, at når vi implementerer ting fra EU, skal det gøres så direktivnært som overhovedet muligt, hvis vi ønsker at gøre yderligere ting – for det kan man sagtens have en velbegrundet holdning til osv. – men så skal vi også gøre det med åbne øjne, og så skal det være noget, vi helt præcis ønsker.

Det er der faktisk også i forslaget, for der har man nogle ekstra ting, man gerne vil, nemlig vedrørende de to bilag – bilag 1 og bilag 2 – i direktivet, hvor bilag 1 beskriver nogle projekter, der skal miljøvurderes, og hvor bilag 2 beskriver nogle projekter, der kun skal screenes for, om de skal miljøvurderes. Der har regeringen i deres forslag sagt: Hvis en virksomhed eller en person, der har et projekt, ønsker at få lavet en miljøvurdering, selv om det ikke kræves, er det helt okay. Jeg synes egentlig, at det er rigtig positivt, for det giver også en mulighed for en virksomhed for at sige: Uanset om det er påkrævet eller ej, ønsker vi rent faktisk den her miljøvurdering, fordi vi vil være sikre på, at folk også ved, at vi altså ikke er nogle store grisebasser herude. Så jeg synes faktisk, det er ganske positivt.

Jeg synes også, det er positivt, at man som noget nyt kan lave et krav om noget overvågning af overholdelsen af miljøreglerne. Det er jo også noget ekstra, vi har lagt på her i Danmark, men noget, som jeg rent faktisk finder positivt. Man siger: I får en godkendelse, I kan lave det her projekt, men vi holder altså øje med, at tingene ikke går værre, end vi havde regnet med. Så på den måde finder jeg og Dansk Folkeparti det ganske positivt, og vi kan som sådan støtte forslagene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det glæder mig, at vi i dag står med disse to lovforslag, som skal gøre det muligt at lave en ny samlet lov for miljøvurderinger. Det er en ny lov, som skal give en samlet og forenklet fremstilling af de regler, der gælder for miljøvurderinger, og som samtidig også er en lov, som skal sikre, at man implementerer miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet fuldt ud i dansk ret. En samling og forenkling af reglerne vil give bedre overblik over det samlede sæt regler for miljøvurderinger. Det er til gavn for bygherrerne, og faktisk er det til gavn for alle de parter, der inddrages i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten, herunder også offentligheden, som jo inddrages i miljøkonsekvensrapporten.

Med lovforslaget foretages der nogle mindre ændringer i forhold til den gældende implementering, og fælles for ændringerne er, at lovforslaget implementeres så direktivnært som muligt, og dermed undgår vi unødig overimplementering, og kun de steder, hvor det er hensigtsmæssigt for Danmark at gå lidt længere, gør vi det. Vi vil nemlig ikke ødelægge vores konkurrenceevne. Det har vi ikke råd til i Danmark.

Med den foreslåede nye lov er vi med til at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved vedtagelse af planer, programmer og projekter, og med andre ord er vi med loven med til at gøre procedurerne for nye planer, programmer og projekter lettere at gennemskue, og samtidig er vi med til at skabe gode rammer for, at vi kan integrere miljøhensyn i udarbejdelsen af nye planer, programmer og projekter.

På det grundlag stemmer Venstre for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det her går dejlig hurtigt. Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, som ordfører.

De to lovforslag, vi i dag behandler, handler om VVM-reglerne. På normalt dansk handler det om vurderinger af konsekvenserne af påvirkningerne på miljøet ved nye projekter, og det handler om at sikre, at offentligheden bliver hørt i den fase, hvor nye projekter bliver planlagt, netop fordi det er helt afgørende at høre befolkningen, inden større projekter etableres i nærheden af, hvor mennesker bor og lever.

Helt konkret handler lovforslagene om implementering af et EU-direktiv på dette område og om samling af lovgivning om miljøvurderinger. Der er hovedsagelig tale om teknik og fornuftige forenklinger. Dog er der også enkelte indholdsmæssige ting, der for Enhedslisten giver grund til bekymring. Det drejer sig f.eks. om, at der gennemføres ændringer, som betyder, at en række projekttyper ikke længere vil være obligatorisk VVM-pligtige, herunder visse havbrug og vindmøller, og at andre projekttyper helt udgår af bilagene, bl.a. de såkaldte risikovirksomheder. Det er dog uklart, hvor stor praktisk betydning dette vil få, så det er noget, vi får brug for at der bliver kastet lys over i den kommende udvalgsbehandling.

I lovforslagene havde man oprindelig lagt op til at forkorte høringsfristerne for miljøkonsekvensrapporten. Efter høringen har man i ministeriet besluttet at fastholde høringsfristerne på 8 uger. Vi glæder vi os rigtig meget over i Enhedslisten, at man har valgt at lytte til og imødekomme kommentarerne fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, CO-industri, DOF og Friluftsrådet og fastholdt rimelige høringsfrister. Dog er der stadig mulighed for kun 14 dages høring i forbindelse med klager over afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, hvilket kritiseres af en række miljøorganisationer. Det kritiseres af KL og Dansk Industri. Det er en kritik, som vi i Enhedslisten er enige i, og som vi også vil tage op i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslagene.

Selv om lovforslagene generelt lægger sig meget op ad direktivet, har man valgt at gå længere end direktivteksten, da man fastholder, at det skal være obligatorisk med en VVM-undersøgelse i forbindelse med frakturering i forbindelse med efterforskning efter eller udvinding af skifergas. Det samme gælder, hvor der gives tilladelser gældende for mere end 10 år til udvinding af råstoffer uden for de graveområder, der er udlagt i råstofplanen. Det er vi positivt stemt over for i Enhedslisten.

Så helt overordnet er vi positivt stemt over for de to lovforslag, men vi må indrømme, at det er temmelig kompliceret stof, så vi har brug for, at en række ting bliver belyst i det kommende udvalgsarbejde, før vi kan tage endeligt stilling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et stort og meget uoverskueligt område med mange ikke særlig konkrete spidsfindigheder. Det ser man, når man enten dykker ned i eller graver sig ned i VVM-området. De to lovforslag, L 147 og L 148, dækker, som det allerede er blevet nævnt flere gange her fra talerstolen i dag, over implementering at to EU-direktiver, henholdsvis det eksisterende direktiv om miljøvurdering af planer og programmer og det ændrede VVM-direktiv, samt jo ikke mindst sammenhængen mellem de to direktiver. Det er jo altid glædeligt for en liberal ordfører, som jeg jo er, når der fra regeringens side kommer forslag til en bedre samtænkning og forenkling af konkret lovgivning, der så oven i købet i hvert fald på papiret kan medføre administrative lettelser for 4 mio. kr. årligt til erhvervslivet.

Det er vi i Liberal Alliance glade for, og personligt glæder det mig også meget, at det virker til, at vi her står med et helt ned i detaljen meget gennemarbejdet lovforslag. Så jeg vil rose embedsværket nede i hjørnet for et meget flot stykke arbejde, og specielt vil jeg rose for meget overbevisende at have imødekommet og indarbejdet vel stort set alle høringssvar, hvilket i den her sammenhæng ikke siger så lidt endda.

Med den foreliggende sammenskrivning af lovgivningen om miljøvurderinger skabes der en god og formentlig også tiltrængt kontinuitet og sammenhæng i processen i forbindelse med miljøvurderinger helt fra den indledende planlægning og frem til det konkrete projekt. Der vil således forhåbentlig mere tydeligt fremstå en rød tråd i, hvilke parametre der indgår i vurderingen af planarbejdet og indholdet af VVM-rapporten, i et efterfølgende konkret projekt. Det kan jo så måske i første omgang synes som ekstraarbejde for myndighederne, der skal bruge mere tid på miljøvurderinger af deres egne planer, men på sigt er jeg helt overbevist om, som også ministeren giver udtryk for, at både myndigheder og virksomheder og eventuelt bygherrer, der skal gennemføre VVM-pligtige projekter, vil opleve det som en administrativ lettelse og en forenkling af processen.

Et godt resultat kræver som bekendt et godt forarbejde. Men for at det gode forarbejde kan udføres, bør der formentlig udarbejdes en vejledning, der kan være til brug for myndigheder og private aktører og sikre en ensartet fortolkning af loven ved alle myndigheder og instanser landet over. F.eks. vil der formentlig blive brug for vejledning i anvendelse af kumulationsprincippet, der tidligere har været en del af bekendtgørelsen, og som nu bliver ophøjet til lovtekst.

Men jeg mener også, at jeg et eller andet sted faktisk har set, at ministeriet har tænkt sig at barsle med en sådan vejledning. Vejledningen kan blive et særdeles afgørende redskab ude i kommunerne, når vi forhåbentlig snart med en reform af planloven giver kommunerne mere frihed og mere selvbestemmelse til lokalplanlægning.

Så kort opsummeret vil jeg sige, at vi i Liberal Alliance er tilfredse med forarbejdet og vil meget gerne kvittere for et grundigt gennemarbejdet og forenklet lovforslag, som vi derfor også støtter.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Grundlæggende har vi at gøre med et meget stort stykke arbejde, som er endt i en overordnet god implementering her. Der er bl.a., som flere andre også har nævnt, det her one stop-shopping-princip. Og det er også meget positivt, at der er blevet lyttet undervejs, og at høringsfristerne overvejende er bragt tilbage til det, vi kender i dag. Det er meget vigtigt for demokratiet, at borgerne føler enten direkte eller igennem de foreninger, der repræsenterer borgerne, at man bliver hørt og kan påvirke processer af den her karakter.

Vi synes, der er en lang række rigtig gode høringssvar. Det er i alt blevet til 88 siders høringssvar. Det er meget spændende læsning. Jeg kan blandt de hørte parter fremhæve Friluftsrådet, Aalborg Universitet og Danmarks Naturfredningsforening. Vi deler nogle af de bekymringer, som fremføres i de her høringssvar. F.eks. slår det mig, at der er den her danske undersøgelse, der viser, at der faktisk er en dårlig sammenhæng imellem de elementer, der tages frem i miljøvurderingsrapporten, og den efterfølgende tilladelse, der gives. Hvis der er påpeget et miljøproblem i en VVM-redegørelse, er det ikke altid sådan, at den bliver adresseret, så der kommer et krav i en efterfølgende tilladelse, der adresserer det her problem. Der er en problemstilling, som er helt grundlæggende, og som jeg håber vi kan få en debat om i udvalget på et eller andet niveau.

Men jeg vil også f.eks. fremhæve, at havbrug er endt ovre i bilag 2. Vi ser havbrug som noget, der generelt har et negativt potentiale for at påvirke miljøet. De hører måske ikke til der, men nærmere i bilag 1. Vi undrer os også lidt over, at den samlede implementering ikke dækker husdyrbrug. Det kan der være en fordel ved. Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er en fordel eller en ulempe, men det er i hvert fald centralt, at man så får opdateret kravene i husdyrbrugsreguleringen, for de er underimplementeret for øjeblikket, som jeg forstår det.

Så undrer vi os også lidt over, hvorfor transportområdet er holdt udenfor. Jeg savner lidt en miljømæssig begrundelse for det. Og så er der den her problemstilling med råstofgravene, hvor jeg forstår at der er en slags shopping. Man søger altså tilladelser til noget, der ligger lige under grænserne for størrelse, og på den måde kan man have flere råstofgrave i et lokalområde, der giver en samlet stor påvirkning, men som altså ikke udløser krav om en VVM-redegørelse.

Så der er nogle aspekter, som vi skal arbejde med i udvalgsarbejdet, og som er vigtige for os. Det bliver også foreslået i et høringssvar, at man udvider rammerne for selve vurderingen til også at dække nogle af de emner, der ligger i cirkulær økonomi, så man altså også her kan få en højere grad af genanvendelse og fremme cirkulære materialestrømme og på den måde få nogle bedre løsninger for vores samfund for fremtiden.

Overordnet set synes vi det er et godt lovforslag, men der er en række knaster, der skal arbejdes med i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Dagligdagen her på Christiansborg er jo, at man ikke helt ved, hvornår debatterne kører hernede, og derfor sad jeg simpelt hen i et andet møde, da vi havde debatten om L 137, om dyreværnsloven. Jeg vil gerne undskylde over for Tinget og formanden, at jeg desværre ikke nåede ned til det, men jeg vil bare meddele, at Radikale Venstre støtter det lovforslag, så det også bliver skrevet til protokols.

Dette lovforslag er en udmøntning af et arbejde, som SR-regeringen og vores normale ordfører på området, fru Ida Auken, satte i gang, da hun var miljøminister. Man prøvede at lægge de her love sammen for at give nogle administrative lettelser til erhvervslivet og til borgere og ikke mindst til staten, og derfor er vi varme tilhængere af, at det nu også bliver ført ud i livet. Som andre ordførere er vi glade for, at det her med høringsfristerne er blevet ændret, så der stadig er god tid til, at man kan blive hørt som borger, når der skal laves et eller andet om i ens lokalområde.

Radikale har nogle af de samme ting med, som både Enhedslisten og Alternativet har nævnt, så det vil jeg ikke gentage, men det regner jeg bestemt med vi kan løse gennem udvalgsbehandlingen, så vi kan få en bred vedtagelse af det her lovforslag, når vi kommer frem til tredjebehandlingen.

Så tak for at gøre vores arbejde færdigt til Venstre og den nye regering. Det er vi glade for. Jeg tror, at vi får lavet en rigtig god lov, når vi bliver færdige.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, som ordfører.

Det er klogt at forenkle lovgivningen ved at samle reguleringen i én lov. Det er også klogt at søge at gøre lovgivningen mest muligt kompatibel med EU-lovgivningen, selv om det nok mere er et mantra om at forhindre overimplementering, der er styrende for regeringen. Men det vil alt andet lige gøre det enklere at tilrettelægge den danske lov, når EU-lovgivningen ændres. Når det er sagt, vil jeg sige, at der er tale om meget kompleks lovgivning, og der er behov for en ret detaljeret vurdering af forslagets enkelte elementer i udvalgsarbejdet. Men jeg vil også ligesom tidligere ordførere heroppefra rose embedsmændene for et ret omfattende og flot stykke arbejde.

Politisk vil vi i SF sætte fokus på syv punkter, i hvert fald indtil videre, i udvalgsarbejdet: 1) Punkter, som regeringen med sine briller ser som havende noget at gøre med overimplementering, 2) yderligere projekter, som altid bør være VVM-pligtige – det er noget, vi mener der bør kigges på, f.eks. havbrug, 3) forholdet til andre relevante direktiver, f.eks. Natura 2000 og vandrammedirektivet, 4) en diskussion af, at husdyrbrug er undtaget fra loven, fordi regeringen hævder, at reguleringen allerede implementerer direktiverne, hvorimod Danmarks Naturfredningsforening hævder, at husdyrregulering underimplementerer, 5) spørgsmålet om usikkerheden om, hvornår en miljøgodkendelse kan erstatte VVM, idet Danmarks Naturfredningsforening hævder, at der tværtimod bliver brug for flere VVM'er, hvilket vi gerne vil diskutere og have svar fra ministeren om 6) kumulative effekter, der skal sikres inddraget – det er usikkert for os, og vi kan i hvert fald ikke læse ud fra lovforslaget, om det er tilfældet, hvilket vi gerne vil have svar på og 7) spørgsmålet om høringsfrister og involvering af befolkningen.

Så det var en række punkter – de skal nok komme skriftligt også – som vi gerne vil diskutere, men overordnet synes vi selvfølgelig på linje med andre ordførere det er et rigtig godt forslag, men det er også meget kompliceret. Der er mange ting i det, så vi fremsætter i hvert fald de her punkter skriftligt og glæder os også til diskussionen. Det bliver også meget enklere for både virksomheder og borgere at forholde sig til det her, og det er jo altid godt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Abildgaard, Konservative, som ordfører.

Som flere andre ordførere også har været inde på, indføres der med det her nye lovforslag en ny, samlet lovgivning, som giver en forsimpling, der vil give et bedre overblik. Det kan vi alle sammen være interesserede i. Det er afgørende, at det, vi laver herinde, er til at orientere sig i for de mennesker, hvem det berører i hverdagen, og man må sige, at der nok har været noget at ønske på det her punkt. Så det i sig selv er et rigtig godt første skridt. Stor ros for det.

Der implementeres samtidig et EU-direktiv, og det gør man meget direktivnært. Det er som udgangspunkt en god ting. Der er også områder, hvor det giver mening at fravige den her direktivnære implementering. Det gælder bl.a. høringsfristerne. Vi blev meget kede af, at der blev sendt et forslag i høring, hvor man lagde op til at skære høringsfristerne for offentligheden fra de her 8 uger til 4 uger. Vi synes egentlig, det er en lille smule arrogant over for befolkningen. Når vi vil have dem til at levere noget til det offentlige, er der bare deadlines, og det skal gå hurtigt, men man lagde omvendt op til her, at man kan sende en stor VVM-redegørelse ud i høring, som måske kan være på flere hundrede sider. Man kunne i teorien gøre det hen over en juleferie eller sommerferie og så sige: Værsgo, det har I 4 uger til at orientere jer i. Det syntes vi simpelt hen ikke var fair, og derfor var vi meget kede af, at man lagde op til de her 4 uger, og derfor er vi også modsat meget, meget glade over og tilfredse med, at ministeren har lyttet både til os, men selvfølgelig også til de høringssvar, der er kommet, som har peget på, at det her var problematisk. Så ja, direktivnær implementering er godt, når det giver mening, men når vi kan tilbyde noget bedre i vores eksisterende lovgivning, skal vi naturligvis bibeholde det.

Jeg skal ikke gennemgå slavisk, hvad der ligger i det. Det er blevet gjort af de andre ordførere, men jeg vil jeg bare pege på en enkelt ting, som ikke er blevet berørt så meget. Det er den her nye mulighed for one stop-shop, som bliver indført for bygherrerne, og som giver bygherrer mulighed for kun at skulle henvende sig ét sted. Hvis deres projekter både er underlagt VVM og også andre EU-direktiver som f.eks. habitatsdirektivet, skal de kun henvende sig ét sted hos det offentlige, og på den måde får de en nemmere behandling af deres sager. Det er også glædeligt.

Til sidst vil jeg nævne det her med, at der er en række projekter, der ikke længere vil være VVM-pligtige, men skal screenes, for at se, om der er en nødvendighed. Det kan sagtens være, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i den opdeling, man har lavet der, af, hvad der tilhører hvilken kategori. Det må vi se på i løbet af udvalgsarbejdet. Jeg synes umiddelbart, at det, der lå, så fornuftigt ud.

Men alt i alt er det en rigtig god lovgivning, der lægges op til her, og vi er meget glade og taknemlige for at være blevet imødekommet i spørgsmålet om den høringsfrist på 8 uger.

Tak til ordføreren. Så er det miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslagene. Det glæder mig, at så mange har taget positivt imod dem. Vi skal passe på vores miljø, samtidig med at vi giver plads til vækst og udvikling i en god balance, og her er reglerne om miljøvurdering helt centrale. På den ene side skal de sikre, at vi træffer beslutningerne på et oplyst grundlag og inddrager offentligheden, og på den anden side skal reglerne sikre, at kravene til miljøvurdering er ensartede, gennemsigtige og forudsigelige for bygherren.

Med lovforslagene gør vi lovgivningen om miljøvurdering enklere og mere gennemskuelig. For det første samler vi med enkelte undtagelser alle procedureregler og miljøvurderinger af projekter i én lov, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted. For det andet sammenlægger vi reglerne for miljøvurdering af planer og programmer med reglerne om miljøvurdering af projekter. De to processer minder i forvejen meget om hinanden og hænger ofte sammen. Inden et konkret projekt kan blive til virkelighed, skal der ofte gennemføres en miljøvurdering, først af planlægningen af arealanvendelsen og senere af et konkret projekt. Nu bliver det lettere både for bygherrer og myndigheder at overskue den samlede proces. Samtidig opdaterer vi den danske lovgivning, så vi er på linje med EU's VVM-direktiv og de seneste ændringer. Og det gør vi så direktivnært som muligt, så danske virksomheder og iværksættere får mindst lige så gode forhold som deres kollegaer i vores nabolande, dog med få afvigelser, som jeg gerne vil vende tilbage til.

Det er helt afgørende for den danske konkurrenceevne, at vi ikke spænder ben for vores virksomheder med unødig overimplementering. Derfor vil man også kunne se, at lovforslagets bilag 1 og 2 nu med få undtagelser svarer til VVM-direktivets bilag 1 og 2. På den anden side skal vi ikke hoppe med på laveste fællesnævner, når der er en god grund til overimplementering. Bl.a. har vi valgt, at det for projekter på land fortsat skal være obligatorisk, at myndigheden foretager en afgrænsning af, hvad rapporten skal indeholde, inden bygherren udarbejder miljøkonsekvensrapporten.

Vi holder også fast i, at offentligheden og de berørte myndigheder skal høres i afgrænsningsfasen. Det gør vi, fordi det i sidste ende vil hjælpe bygherren at kende til de væsentlige indvirkninger på miljøet, som offentligheden og myndighederne forventer. Det er simpelt hen for dyrt, både for bygherren og for miljøet, hvis konsekvenserne først bliver tydelige, når bygherren har smidt millioner af kroner i de nye anlæg og det derefter viser sig, at placeringen eller anvendelsen ikke er acceptabel.

Så vil man kunne se afvigelser i bilag 1 og bilag 2. F.eks. holder vi fast i, at enkeltstående vindmøller fortsat skal være screeningspligtige, selv om direktivet kun kræver screening af vindmølleparker. Det gør vi, fordi vi i Danmark bor så tæt, at selv enkelte vindmøller i det åbne land med den størrelse, de har i dag, kan give anledning til potentielle konflikter i forhold til forskellige beskyttelsesinteresser. Og VVM-reglerne er et godt instrument til at afdække de relevante forhold, der kan give anledning til konflikter. De eneste, der bliver undtaget, er de små enkeltstående husstandsmøller. De vil ikke længere være screeningspligtige i landzone.

Vi holder også fast i, at offentligheden og myndighederne skal have mindst 8 ugers frist til at kommentere miljøkonsekvensrapporten for konkrete projekter på land, hvilket også er nævnt af flere ordførere. De nationale ordninger og særlige bilagspunkter er uddybet i lovforslagets bemærkninger, for det skal være nemt at være virksomhed i Danmark, og med lovforslaget her skulle det gerne blive endnu nemmere.

Med det ændrede VVM-direktiv indføres der en tidsfrist for myndigheden til at træffe screeningsafgørelser på op til 90 dage, som myndigheden kun i særlige konkrete tilfælde vil kunne overskride. Her vil erhvervslivet som udgangspunkt også kunne høste administrative gevinster som følge af faste sagsbehandlingstider og administrative lettelser.

En yderligere lettelse består i, at der indføres det såkaldte one stop-shop, som også er nævnt af flere ordførere, og som knæsætter princippet om, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en VVM-vurdering og en vurdering i forhold til andre EU-direktiver som f.eks. EU's habitatsdirektiv. Afhængigt af den konkrete udformning af ordningen kan der være tale om at samkøre forskellige tilladelses-, dispensations- og godkendelsesordninger. Selve organiseringen af one stop-shop-ordningen sker ved at fastlægge samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i disse direktiver, hvor det er relevant.

I forhold til fristen for høring af offentligheden på 8 uger kan man måske spørge, hvorfor danske bygherrer skal arbejde med en høringsfrist på mindst 8 uger i stedet for mindst 30 dage, som EU har fastsat. Det er et politisk valg. Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling, samtidig med at vi bevarer det høje niveau af miljøbeskyttelse og borgerinddragelse, som vi har i Danmark. Det gør vi ved at sikre, at vi får væsentlige konsekvenser på bordet, inden investoren har bundet sine penge i mursten og teknologi. En god høringsproces forebygger ubehagelige overraskelser, som kan blive meget dyre, både for bygherren og for miljøet.

Derudover betyder lovforslaget, at en del projekter fremover ikke længere er obligatorisk VVM-pligtige. Det giver en lettelse for de projekter, som screeningen sorterer fra, og som derfor slipper for miljøkonsekvensvurdering. Der er tale om komplicerede regler. Miljø- og Fødevareministeriet er derfor opmærksom på, at der er et stort behov for vejledning om, hvordan reglerne kan fungere smidigt i praksis, både for myndigheder og bygherrer.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, og bekendtgørelserne vil blive udarbejdet efter samme overordnede principper som lovforslaget: direktivnær implementering med færrest mulige administrative byrder. Relevante interessenter vil selvfølgelig blive inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af både reglerne og den opfølgende vejledning.

Flere ordførere har udtrykt holdninger til spørgsmålet om, hvilke konkrete projekttyper der skal være omfattet af krav om obligatorisk VVM-pligt, de såkaldte bilag 1-projekter, og hvilke typer af projekter der alene skal være VVM-pligtige på baggrund af en konkret vurdering, altså den såkaldte screening, også kaldet bilag 2-projekter. Jeg vil meget gerne svare Folketinget grundigt og fyldestgørende på disse og andre spørgsmål, men jeg mener, de er bedst egnede til skriftlig besvarelse og drøftelse i løbet af udvalgsbehandlingen. Der blev også anført en række forhold af SF's ordfører i forhold til den proces.

Der er som sagt tale om centrale procedureregler inden for den miljøretlige regulering, og derfor håber jeg, vi får en god dialog i udvalget, så vi kan opnå et bredt flertal for lovforslagene. For mig og regeringen er det væsentlige, at vi samler den relevante lovgivning mest muligt, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted, at vi implementerer miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet så direktivnært som muligt, at vi holder fast i de gode principper og hensyn, vi har i Danmark, og at vi ikke pålægger erhvervslivet eller myndighederne unødige administrative byrder.

Jeg ser frem til en god viderebehandling af lovforslaget i udvalget og takker for debatten.

Vi siger tak til miljø- og fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.