Tak for det, formand.
Tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslagene.
Det glæder mig, at så mange har taget positivt imod dem.
Vi skal passe på vores miljø, samtidig med at vi giver plads til vækst og udvikling i en god balance, og her er reglerne om miljøvurdering helt centrale.
På den ene side skal de sikre, at vi træffer beslutningerne på et oplyst grundlag og inddrager offentligheden, og på den anden side skal reglerne sikre, at kravene til miljøvurdering er ensartede, gennemsigtige og forudsigelige for bygherren.
Med lovforslagene gør vi lovgivningen om miljøvurdering enklere og mere gennemskuelig.
For det første samler vi med enkelte undtagelser alle procedureregler og miljøvurderinger af projekter i én lov, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted.
For det andet sammenlægger vi reglerne for miljøvurdering af planer og programmer med reglerne om miljøvurdering af projekter.
De to processer minder i forvejen meget om hinanden og hænger ofte sammen.
Inden et konkret projekt kan blive til virkelighed, skal der ofte gennemføres en miljøvurdering, først af planlægningen af arealanvendelsen og senere af et konkret projekt.
Nu bliver det lettere både for bygherrer og myndigheder at overskue den samlede proces.
Samtidig opdaterer vi den danske lovgivning, så vi er på linje med EU's VVM-direktiv og de seneste ændringer.
Og det gør vi så direktivnært som muligt, så danske virksomheder og iværksættere får mindst lige så gode forhold som deres kollegaer i vores nabolande, dog med få afvigelser, som jeg gerne vil vende tilbage til.
Det er helt afgørende for den danske konkurrenceevne, at vi ikke spænder ben for vores virksomheder med unødig overimplementering.
Derfor vil man også kunne se, at lovforslagets bilag 1 og 2 nu med få undtagelser svarer til VVM-direktivets bilag 1 og 2.
På den anden side skal vi ikke hoppe med på laveste fællesnævner, når der er en god grund til overimplementering.
Bl.a.
har vi valgt, at det for projekter på land fortsat skal være obligatorisk, at myndigheden foretager en afgrænsning af, hvad rapporten skal indeholde, inden bygherren udarbejder miljøkonsekvensrapporten.
Vi holder også fast i, at offentligheden og de berørte myndigheder skal høres i afgrænsningsfasen.
Det gør vi, fordi det i sidste ende vil hjælpe bygherren at kende til de væsentlige indvirkninger på miljøet, som offentligheden og myndighederne forventer.
Det er simpelt hen for dyrt, både for bygherren og for miljøet, hvis konsekvenserne først bliver tydelige, når bygherren har smidt millioner af kroner i de nye anlæg og det derefter viser sig, at placeringen eller anvendelsen ikke er acceptabel.
Så vil man kunne se afvigelser i bilag 1 og bilag 2.
F.eks.
holder vi fast i, at enkeltstående vindmøller fortsat skal være screeningspligtige, selv om direktivet kun kræver screening af vindmølleparker.
Det gør vi, fordi vi i Danmark bor så tæt, at selv enkelte vindmøller i det åbne land med den størrelse, de har i dag, kan give anledning til potentielle konflikter i forhold til forskellige beskyttelsesinteresser.
Og VVM-reglerne er et godt instrument til at afdække de relevante forhold, der kan give anledning til konflikter.
De eneste, der bliver undtaget, er de små enkeltstående husstandsmøller.
De vil ikke længere være screeningspligtige i landzone.
Vi holder også fast i, at offentligheden og myndighederne skal have mindst 8 ugers frist til at kommentere miljøkonsekvensrapporten for konkrete projekter på land, hvilket også er nævnt af flere ordførere.
De nationale ordninger og særlige bilagspunkter er uddybet i lovforslagets bemærkninger, for det skal være nemt at være virksomhed i Danmark, og med lovforslaget her skulle det gerne blive endnu nemmere.
Med det ændrede VVM-direktiv indføres der en tidsfrist for myndigheden til at træffe screeningsafgørelser på op til 90 dage, som myndigheden kun i særlige konkrete tilfælde vil kunne overskride.
Her vil erhvervslivet som udgangspunkt også kunne høste administrative gevinster som følge af faste sagsbehandlingstider og administrative lettelser.
En yderligere lettelse består i, at der indføres det såkaldte one stop-shop, som også er nævnt af flere ordførere, og som knæsætter princippet om, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en VVM-vurdering og en vurdering i forhold til andre EU-direktiver som f.eks.
EU's habitatsdirektiv.
Afhængigt af den konkrete udformning af ordningen kan der være tale om at samkøre forskellige tilladelses-, dispensations- og godkendelsesordninger.
Selve organiseringen af one stop-shop-ordningen sker ved at fastlægge samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i disse direktiver, hvor det er relevant.
I forhold til fristen for høring af offentligheden på 8 uger kan man måske spørge, hvorfor danske bygherrer skal arbejde med en høringsfrist på mindst 8 uger i stedet for mindst 30 dage, som EU har fastsat.
Det er et politisk valg.
Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling, samtidig med at vi bevarer det høje niveau af miljøbeskyttelse og borgerinddragelse, som vi har i Danmark.
Det gør vi ved at sikre, at vi får væsentlige konsekvenser på bordet, inden investoren har bundet sine penge i mursten og teknologi.
En god høringsproces forebygger ubehagelige overraskelser, som kan blive meget dyre, både for bygherren og for miljøet.
Derudover betyder lovforslaget, at en del projekter fremover ikke længere er obligatorisk VVM-pligtige.
Det giver en lettelse for de projekter, som screeningen sorterer fra, og som derfor slipper for miljøkonsekvensvurdering.
Der er tale om komplicerede regler.
Miljø- og Fødevareministeriet er derfor opmærksom på, at der er et stort behov for vejledning om, hvordan reglerne kan fungere smidigt i praksis, både for myndigheder og bygherrer.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, og bekendtgørelserne vil blive udarbejdet efter samme overordnede principper som lovforslaget:
direktivnær implementering med færrest mulige administrative byrder.
Relevante interessenter vil selvfølgelig blive inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af både reglerne og den opfølgende vejledning.
Flere ordførere har udtrykt holdninger til spørgsmålet om, hvilke konkrete projekttyper der skal være omfattet af krav om obligatorisk VVM-pligt, de såkaldte bilag 1-projekter, og hvilke typer af projekter der alene skal være VVM-pligtige på baggrund af en konkret vurdering, altså den såkaldte screening, også kaldet bilag 2-projekter.
Jeg vil meget gerne svare Folketinget grundigt og fyldestgørende på disse og andre spørgsmål, men jeg mener, de er bedst egnede til skriftlig besvarelse og drøftelse i løbet af udvalgsbehandlingen.
Der blev også anført en række forhold af SF's ordfører i forhold til den proces.
Der er som sagt tale om centrale procedureregler inden for den miljøretlige regulering, og derfor håber jeg, vi får en god dialog i udvalget, så vi kan opnå et bredt flertal for lovforslagene.
For mig og regeringen er det væsentlige, at vi samler den relevante lovgivning mest muligt, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted, at vi implementerer miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet så direktivnært som muligt, at vi holder fast i de gode principper og hensyn, vi har i Danmark, og at vi ikke pålægger erhvervslivet eller myndighederne unødige administrative byrder.
Jeg ser frem til en god viderebehandling af lovforslaget i udvalget og takker for debatten.