Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 3 af L 146 stillet af udvalget den 4. april 2016
efter ønske fra Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at når revisor er revisor for en virksomhed af
offentlighedens interesse, så kan revisor ikke samtidig repræsentere virk-
somheden som partsrepræsentant over for skattemyndighederne, hvor
revisor advokerer for et bestemt resultat i en skattesag rejst af skattemyn-
dighederne, idet forordningens regler om absolut forbudte ydelser har
forrang?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der har oplyst følgen-
de:
”Efter lovforslaget gives der mulighed for, at revisor kan levere visse
skatteydelser til en revisionskunde, herunder bistand i forbindelse med
skattekontroller fra skattemyndighedernes side.
Forordningen indeholder et forbud mod, at revisor kan yde juridiske ydel-
ser f.eks. i forbindelse med tvisløsning i en forsvarende rolle. På bag-
grund af de drøftelser der har været i EU-regi om administrationen og
forståelsen af forordningen, er det er styrelsens opfattelse, at en rolle som
partsrepræsentant over for skattemyndighederne er omfattet af denne be-
stemmelse, da der ikke er tale om en af de ydelser, der tillades efter lov-
forslaget.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at en revisor ikke kan optræde som
partsrepræsentant for en virksomhed af interesse for offentligheden over-
for skattemyndighederne.
Det er dog EU-domstolen, der har kompetencen til at fortolke forordnin-
gen.”
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen