Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt
1622131_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 22 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvordan de i den foreslåede bestemmelse i revisor-
lovens § 24 a, stk. 1, opregnede ydelser forholder sig til IFACs ”Code of
Ethics for Professional Accountants”?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der administrerer revi-
sorloven, og som har deltaget i arbejdet med de nye EU-regler.
Det skal indledningsvis bemærkes, at IFACs etiske regler ikke er gennem-
ført i EU-lovgivningen eller i dansk lovgivning. De etiske regler anvendes
imidlertid til at udfylde lovgivningens uafhængighedsregler.
Efter IFACs etiske regler skaber det ikke generelt en trussel mod revisors
uafhængighed, at revisor assisterer med udarbejdelse af skatteblanketter,
som typisk er baseret på historiske oplysninger.
IFACs etiske regler om skatterådgivning adresserer ikke specifikt offent-
lige tilskud og skatteincitamenter.
Efter IFACs etiske regler kan det skabe en advokeringstrussel, dvs. at
revisor vil fremme en kundes stilling så langt, at objektiviteten kompro-
mitteres, eller en selvrevisionstrussel, hvis revisor repræsenterer en virk-
somhed i løsningen af en skattesag, dvs. varetager virksomhedens interes-
ser og synspunkter. Dette udelukker imidlertid ikke revisor fra at assistere
med f.eks. at svare på specifikke anmodninger om information eller tilve-
jebringe faktuelle oplysninger.
Efter IFACs etiske regler skaber det en selvrevisionstrussel, hvis revisor
assisterer med beregninger af direkte og indirekte skatter og udskudt skat.
I virksomheder af interesse for offentligheden må revisor derfor ikke assi-
sterer med sådanne beregninger, hvis de er væsentlige for regnskabet,
medmindre der er tale om en nødsituation. En nødsituation kan f.eks. væ-
re tilfælde, hvor en uforudset og ikke selvforskyldt situation opstår og
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 146 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan de i den foreslåede bestemmelse i revisorlovens § 24 a, stk. 1, opregnede ydelser forholder sig til IFACs Code of Ethics for Professional Accountants, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
medfører, der hos kunden ikke findes nogen, der er kvalificeret til at udfø-
re arbejdet, og hvor virksomheden ikke uden revisors indsats vil kunne
undgå en tvangsopløsning eller tilsvarende væsentlig skade.
Efter IFACs etiske regler kan skatteplanlægning og anden skatterådgiv-
ning skabe en selvrevisionstrussel, og revisor skal anvende sikkerhedsfor-
anstaltninger til at reducere truslen til et acceptabelt niveau. Sikkerheds-
foranstaltninger kan f.eks. bestå i at lade professionelle, der ikke er en del
af revisionsteamet, levere ydelsen, eller lade en skatteekspert, der ikke har
været involveret i af skatteydelsen, rådgive revisionsteamet om ydelsen
og gennemgå den regnskabsmæssige behandling.
I visse situationer skal revisor afstå fra at yde skatterådgivningen. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvor effektiviteten af skatterådgivningen afhænger af
en bestemt regnskabsmæssig behandling eller præsentation i regnskabet,
og revisionsteamet finder denne regnskabsmæssige behandling tvivlsom i
forhold regnskabsreglerne, samt at udfaldet eller konsekvenserne af skat-
terådgivningen vil have en væsentlig indvirkning på det reviderede regn-
skab.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen