Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 13 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016
Spørgsmål:
Af rapporten: ”Statens ejerskabspolitik” fra 2015 fremgår det bl.a., at en
revisor i et statsligt selskab ikke må påtage sig ”konsulentopgaver, der
ikke ligger i naturlig forlængelse af den lovpligtige revision, i et omfang,
der er uforholdsmæssigt stort i forhold til revisionshonoraret.” Vil mini-
steren give eksempler på konsulentopgaver, der dels ligger i naturlig for-
længelse af den lovpligtige revision, dels ikke ligger i naturlig forlængelse
af den lovpligtige revision?
Svar:
Den i spørgsmålet nævnte rapport er udarbejdet af Finansministeriet. Jeg
har derfor anmodet om Finansministeriets bemærkninger til besvarelse af
udvalgets spørgsmål.
Finansministeriet har oplyst:
”Som det fremgår af spørgsmålet, er det overordnede princip, at revisor i
et statsligt selskab ikke må påtage sig ”konsulentopgaver, der ikke ligger i
naturlig forlængelse af den lovpligtige revision, i et omfang, der er ufor-
holdsmæssigt stort i forhold til revisionshonoraret”,
jf. Statens ejerskabs-
politik (2015).
Det diskuteres endvidere i Staten som aktionær (2004), hvorvidt det er
hensigtsmæssigt,
”at generalforsamlingsvalgte revisorer foruden den
lovpligtige revision udfører andre opgaver for selskabet, herunder yder
rådgivning om skattemæssige forhold og lignende. Set fra selskabernes
side er fordelen, at f.eks. rådgivning om skattemæssige forhold kræver et
indgående kendskab til selskabets skatteregnskaber, hvorfor der ligger en
væsentlig omkostningsbesparelse i at benytte de generalforsamlingsvalgte
revisorer. Ulempen er imidlertid, at den generalforsamlingsvalgte revisor
kan komme til at stå i et uhensigtsmæssigt loyalitets- og afhængigheds-
forhold til selskabet, der kunne svække incitamentet til kritik. Det er afgø-
rende, at revisor ikke er bragt i et sådant tilknytningsforhold til selskabet,
at han ud fra en uafhængighedsbetragtning må afstå fra at revidere.”
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk