Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 Bilag 5
Offentligt
1619943_0001.png
oo
12. april 2016
Til Erhvervs-, Vækst- og E sportudvalget Dansk Industri
Att: Formand Morten Bødskov Confederation of Danish Industry
Vedr. L 146 - Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og
valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden
DI tillader sig hermed at rette henvendelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
vedrørende sammensætningen af revisionsudvalget.
DI har noteret sig henvendelsen fra Komiteen for God Selskabsledelse og er enig i
Komiteens konklusioner.
DI har stor fokus på at sikre og fastholde den danske to-strengede governancestruktur
med en selvstændig bestyrelse. Det er vigtigt, at bestyrelsen fastholder ansvaret for
bestyrelsens arbejde, herunder arbejdet i de forberedende udvalg under bestyrelsen, som
revisionsudvalget. Det faktum, at revisionsudvalget efter forordningen får udvidet deres
ansvarsområde, understreger dette behov. Dette kræver, at revisionsudvalgets
medlemmer også er medlemmer af bestyrelsen.
Tilsvarende er det vigtigt for arbejdet i revisionsudvalget, at medlemmerne har den
fornødne indsigt i selskabets strategiske og forretningsmæssige beslutninger, således som
de er truffet i bestyrelsen. Det er også vigtigt, at informationerne frit kan flyde imellem
revisionsudvalget og bestyrelsen uden at få problemer omkring ansvarsforhold og
tavshedspligt. Dette kræver ligeledes, at revisionsudvalgets medlemmer også er
medlemmer af bestyrelsen.
Et eller flere eksterne medlemmer af revisionsudvalget vil endvidere have som
konsekvens, at flertallet af revisionsudvalgets medlemmer skal være uafhængige. Det
begrænser muligheden for at besætte revisionsudvalget med de bestyrelsesmedlemmer,
der er bedst egnede til at varetage revisionsudvalgets funktion.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR.-16 07 75 93
L 146 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 12/4-16 fra DI
1619943_0002.png
DI håber med henvendelsen, at muligheden for at udpege eksterne medlemmer til
revisionsudvalget genovervejes.
Med venlig hilsen
Tine Roed
Direktør