Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 02.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Det er ikke mange år siden, at finanskrisens grimme ansigt hærgede den globale økonomi. Da finanskoncernen Lehman Brothers den 5. september 2008 indleverede sin konkursbegæring, var det kulminationen på et længere forløb, hvor grådigheden havde haft godt og grundigt fat i finansverdenens daværende praksis. Krisen førte som bekendt til en af de værste finansielle tilstande siden 1930'ernes store depression.

Der var mange faktorer, der gjorde, at det gik så galt, som det gjorde. Grundlæggende må man jo pege på reguleringen af det finansielle marked som et af de helt afgørende punkter. I dag bør det også være en åbenlys konstatering, at reguleringen var utilstrækkelig og alt for lempelig. Der er behov for at have snor i markedskræfterne på en fornuftig måde, ellers løber de jo løbsk.

For politikere er det en bunden opgave at sikre, at vi ikke kommer til at opleve noget, der bare minder om den finanskrise igen. Skadevirkningerne var enorme, og nogle vil mene, at vi stadig mærker kølvandet af konsekvenserne i dag. Under alle omstændigheder betød finanskrisen bankkrak, konkurser, faldende boligpriser, stigende ledighed og underskud på den offentlige saldo. Danmarks BNP faldt i perioden 2009-2013 med 400 mia. kr., ligesom der forsvandt titusindvis af private arbejdspladser. Både virksomheder og almindelige danskere blev hårdt ramt, og det har taget flere år med en klog finanspolitik og fornuftige investeringer at nå dertil, hvor vi er i dag.

Derfor er det altså også med bekymring, at L 146 læses. Lovforslaget omhandler en hjørnesten i tiltroen til og reguleringen af virksomhederne, nemlig revisionen. Revisorer betegnes med rette som offentlighedens tillidsrepræsentanter. Revisorer sikrer, at virksomhedernes regnskaber er gennemsigtige, og at de er til stole på. Det er fuldstændig afgørende for den begrundede tillid og gennemsigtigheden og de rene linjer; det er grundingrediensen i den opskrift, der skal forhindre en ny finanskrise – og i øvrigt også sikre en sund finansiel sektor.

Når jeg tillader mig at bemærke, at lovforslaget læses med stor bekymring, skyldes det netop det, for det lader til, at finanskrisens ulyksaligheder og ikke mindst ophav er glemt i dag, her mindre end 10 år senere. Med lovforslaget foreslår regeringen reelt at forringe revisorernes uafhængighed, og det synes Socialdemokraterne er meget bekymrende. Lovforslagets formål er at implementere et ændringsdirektiv og en forordning fra EU. Og netop det arbejde blev jo sat i gang i kanten af finanskrisen, sådan at vi skulle sikre, at reglerne på revisionsområdet blev ændret, således at gennemsigtigheden og den såkaldte compliance blev bragt i fokus og i højsædet.

EU's arbejde har haft sit udspring i et meget relevant formål, netop det. De gode intentioner har desværre ikke fundet vej til regeringens lovforslag, så man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om lovforslaget for det første styrker danske revisorers uafhængighed, og for det andet om der er en fornuftig balance mellem kontrollen af virksomheder med offentlig interesse på den ene side og samfundshensyn på den anden side.

Helt konkret retter Socialdemokraternes bekymringer sig mod to forhold. Det ene er definitionen af de såkaldte PIE-virksomheder, og det andet er revisorernes manglende uafhængighed. Definitionen af PIE-virksomhederne er helt central her. Definitionen omfatter virksomheder med offentlig interesse, og den fastsætter, hvilke krav der stilles til virksomhedens revision. Lovforslaget lægger op til, at definitionen af PIE-virksomhederne indsnævres ganske meget endda. Fremover vil PIE-definitionen blive indskrænket til kun at gælde børsnoterede virksomheder, kreditinstitutioner og forsikringsselskaber.

Dermed inkluderer definitionen ikke store fondsejede og unoterede aktieselskaber samt kommunale og statslige selskaber. Det har stor betydning. Lige pludselig ser vi altså en portefølje af virksomheder gå fra 800 til 385 virksomheder. Det betyder også mindre kontrol for revisorerne i dag, plus at de bliver undtaget for de nye, skærpede regler om revisorers uafhængighed. Så når det giver mening at tale om, hvilke virksomheder der hører under PIE-definitionen, skyldes det, at det er et værktøj, der sikrer kontrol med virksomheder, hvis tab og konkurs vil have samfundsmæssige konsekvenser. Regeringen vil netop med lovforslaget ganske fritage en lang række virksomheder, hvis tab og konkurs kommer til at få alvorlige negative konsekvenser, for revision, og det er uklogt.

Samtidig hermed understøtter lovforslaget ikke revisorernes uafhængighed, tværtimod. Med lovforslaget vil det være muligt for et revisionsfirma at levere flere forskellige ydelser til samme virksomhed. Forordningens udgangspunkt er, at et revisionsfirma kan levere en revision af en virksomheds regnskab og samtidig levere rådgivning, der ikke er revisionsrelateret, til den samme virksomhed. Men den ikkerevisionsrelaterede rådgivning må ikke fylde mere end 70 pct. af honoraret for revisionen. Lovforslaget lægger op til, at det må man kunne dispensere fra, og samtidig hermed har man altså en anden beregning end den, forordningen lægger frem. Igen er der altså nogle lempelser her, som Socialdemokraterne er meget bekymrede over.

Der kommer til at være en stor interessekonflikt, som kommer til at blomstre. Der er ingen tvivl om, at hukommelsen ofte er kort i politik, men lige præcis her tager regeringen alligevel med det her lovforslag prisen. Derfor vil Socialdemokraterne tage forbehold i vores støtte til lovforslaget.

Jeg vil gerne understrege, at vores udgangspunkt er, at lovforslaget skal fremme revisorernes uafhængighed og forebygge, at vi igen kommer til at stå i en finanskrise. Det er helt afgørende. Vi opfordrer så også ministeren til at indkalde til forhandlinger om indholdet. Vores endelige position vil afhænge af det videre arbejde.

Tak for det. Vi har en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Mit spørgsmål er egentlig ret simpelt og drejer sig om definitionen af de her virksomheder med offentlig interesse, PIE-virksomheder. Jeg skal bare høre, om Socialdemokratiet er bekendt med, at den definition og det omfang, som regeringen lægger op til, svarer til, hvad der sker i vores nabolande.

Ordføreren.

Ja, det er jeg, men jeg er også bekendt med, at de f.eks. fra hollandsk side har sagt, allerede dengang man begyndte på Kommissionens arbejde tilbage i 2010, at de allerede tog det fulde skridt og bl.a. arbejdede ud fra den definition, som Socialdemokraterne mener man skal arbejde med, og det indbefatter også de unoterede selskaber, de kommunale og de statslige selskaber.

Spørgeren.

I forhold til hvordan man gør i Norge, selv om de ikke er medlem af EU, hvordan man gør i Sverige, og hvordan man gør i Tyskland, vil jeg bare gerne have en bekræftelse af, at den definition, som regeringen med det her lovforslag lægger op til, svarer til det, man gør i vores allernærmeste nabolande, og som man har gjort i en årrække, hvor man har brugt de bestemmelser, der har været i de hidtil gældende direktiver, og hvor man har sagt, at det vil man køre videre med, således at de nye skrappere krav, som lovforslaget jo implementerer direktivets bestemmelser om, alene gælder de virksomheder, som man hidtil har kørt med i de pågældende lande, og som regeringen lægger op til at vi skal køre med i Danmark.

Ordføreren.

Venstres ordfører begynder ligesom at blande æbler og pærer sammen, fordi Venstres ordfører ønsker at sammenligne det danske erhvervsliv og den struktur, vi har i Danmark, med bl.a. den erhvervsstruktur, der er i Sverige. Til det kan jeg bare sige, at Danmark jo er karakteriseret ved, at vi har mange store unoterede selskaber, og at det samme ikke gør sig gældende i Sverige. Så hvis man begynder at lave den sammenligning, tror jeg, man skal det spadestik dybere, end ordføreren fra Venstre umiddelbart er inde på her.

Samtidig kan vi også sige, at de store virksomheder, som vi har i Danmark, i stigende grad anvender det, der hedder de alternative uregulerede børser. Dermed kommer vi også til at stå i en situation, hvor vi ikke kan sammenlignes. Sverige har f.eks. haft 25 regulerede børsnoteringer i 2015, hvor Danmark kun har haft 2.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Nu står vi så her efter et langt tilløb ved førstebehandlingen af et forslag til en revision af den eksisterende revisorlov. Den har været igennem en længere proces, og der er mange parter, som er blevet hørt. Der er også fremkommet mange forskellige synspunkter i den forbindelse. Formålet har ministeren jo sådan set redegjort for i sin skriftlige fremsættelse, nemlig at man med det her lovforslag får mulighed for at gennemføre EU's direktiv om ændringer af revisordirektivet. Og så er det også målet med lovgivningen her og de ændringer, der er, at skabe en overensstemmelse med EU's nye forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, altså de her PIE-virksomheder, hvilket også Socialdemokraternes ordfører var inde på i sin ordførertale her i Folketinget.

Konkret lægger regeringen tilsyneladende op til en sanering af den eksisterende overimplementering, som der bliver brugt meget ressourcetid på at synliggøre, og det er selvfølgelig også al ære og respekt værd, at man øver sig på at få mere overimplementering ud af den danske lovgivning. Så er der også det, som ligger i initiativet her, nemlig et krav om, at den her revisionsprotokol i alle virksomheder bliver ophævet. De lempelser, som der ligger i lovinitiativet, er jo meget plausible, set i forhold til at man vil indføre nogle lempeligere krav over for de små danske virksomheder. Der er også nogle lempelser i forhold til valgperioden for revisionsvirksomheder fra de nuværende 3 år til 6 år. Og så lempes der også i regeringens plan i forhold til adgangen til de her såkaldte skatte- og rådgiverydelser, som ligger i en nærmere defineret kontekst.

I Dansk Folkeparti er vi jo ikke begejstret for alt, hvad der kommer fra EU, og det betyder også, at hver gang vi skal behandle lovinitiativer her i Folketinget, som beror på implementering af EU-direktiver eller andre EU-forordninger, så gør vi det ud fra den devise, at vi vil vurdere, hvad der er bedst for Danmark og danske interesser, og ikke hvad der er bedst for EU's interesser. For jeg synes sådan set, vi har mange eksempler på, at hvad der kommer fra EU, ikke altid er til gunst og glæde for danske virksomheder eller danske borgere.

Vi er også bekymret over en del af de ting, som ligger i det her lovforslag, bl.a. det, som også fru Mette Reissmann var inde på med hensyn til de ikkenoterede virksomheder i Danmark. Det er store selskaber, som eksempelvis ikke er på Fondsbørsen, og hvor de så med det her lovforslag som en del af den her overimplementering, som skal ud af dansk lovgivning, jo kan se frem til færre revisionskrav, end de tidligere har været udsat for. Det lyder sådan set meget besnærende, men jeg synes igen, at vi er nødt til at sigte efter, hvad det er, der er bedst for Danmark og danske interesser, og ikke hvad der er bedst i forhold til EU. Der har vi altså nogle bekymringer i Dansk Folkeparti, set i forhold til det her med om det reelt er en fornuftig ordning at lave, altså at vi fjerner de her revisionskrav over for så store, vitale selskaber alene ud fra den betragtning, at de ikke er børsnoterede, men at de agerer på et andet grundlag i Danmark, eksempelvis som store familieejede virksomheder.

Hvis vi har en stor familieejet virksomhed i Danmark med mange tusinde ansatte, er virkningen i Danmark rent samfundsøkonomisk og strukturelt lige så skadelig, om de f.eks. 6.000 mennesker mister deres arbejde ved en konkurs i en virksomhed, som er noteret på Børsen, eller om de gør det i en virksomhed, som ikke er noteret på Børsen. Derfor mener vi egentlig også, at det måske ud fra saglighedsperspektivet burde være de samme revisionsregler, vi laver for virksomheder, som man ellers på alle mulige andre ledder og kanter kan sidestille med hinanden.

Det, der så taler lidt imod det – og det er altid en fornøjelse at få lov til at tale lidt imod sig selv, for så er der i hvert fald ikke nogen, der kan modsige en – er jo, at vi eksempelvis har relativt få revisionsvirksomheder af den kaliber, som opererer her i Danmark, og som er i stand til at give den her meget store og omfangsrige revision af danske selskaber. Der er også nogle af de her virksomheder, som har gjort os bekendt med i forbindelse med forberedelsen af det her lovforslag, at der faktisk også vil kunne komme nogle eksempler ind, hvor de vil få svært ved at finde forskellige revisionsselskaber, fordi disse jo typisk har flere store regnskaber, som skal revideres. Og hvis de så skal ind eksempelvis via de her partnerrotationsordninger, som der er, så vil man måske også kunne opleve, at det bliver vanskeligt for virksomhederne, hvis vi lægger de her begrænsninger ned over dem.

Det er nogle ting, som Dansk Folkeparti gerne vil have belyst yderligere i det kommende udvalgsarbejde, og vi vil sådan set ikke på nuværende tidspunkt meddele, om vi er for det her lovforslag, eller om vi vil stemme imod. Det kommer an på, hvad der kommer efterfølgende.

I forbindelse med behandlingen indtil nu har vi jo også haft en diskussion om det her med de selskaber, som er kommunalt forankrede, altså de små kommunale fællesskaber, hvor det også i det udkast, der har været sendt i høring osv. fra ministerens side, har været lagt ind, at man har mulighed for at give en ministerbemyndigelse. Det vil vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke have, så det er også et sted, hvor vi skal have skitseret nogle ændringer, for at vi kan støtte lovforslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes jo altid, det er helt fair at have den tilgang, at vi skal vedtage, hvad der er bedst for Danmark – det tror jeg er en ambition, vi er fælles om. Og det er egentlig set i lyset af det ganske fornuftige udgangspunkt, at jeg så vil spørge, om ikke Dansk Folkeparti er bekymret for, at vi stiller nogle krav til virksomheder, der ligger i Danmark, som er skrappere, end hvis de præcis samme virksomheder lå i Sverige eller Tyskland, for det vil jo helt åbenbart betyde, at vi så påfører en virksomhed, der er placeret i Danmark, større omkostninger, end hvis den lå i Sverige eller Tyskland. Og i forhold til at gøre, hvad der er bedst for Danmark, så må det jo være at sikre, at vi ikke pålægger danske virksomheder byrder, som deres konkurrenter i vores nabolande ikke er pålagt.

Ordføreren.

Altså, med al respekt er de virksomheder, som vi taler om her, og som måske glider ud af den nugældende revisorlov, jo nogle virksomheder, som har meget, meget store omsætninger og typisk også meget store overskud. Derfor tror jeg ikke, at det er den her enkelte revisionsudgift, som er udslagsgivende for den ene eller den anden tilgang til det – der fylder det trods alt ikke så meget.

Jeg henholder mig til, som jeg sagde i starten, at vi jo gerne vil kigge på, hvad der er bedst for danske interesser, og der er det f.eks. sådan, hvis vi kigger på nogle af de høringssvar, vi har fået – også fra eksempelvis Danske Advokater – at de jo faktisk siger, at det er bekymrende, at erfaringerne fra den seneste finanskrise tilsyneladende er fortrængt. Det er jo netop den her revision, som kan være med til at sikre, at der er en stor tiltro til de danske virksomheder, og der betyder revision altså noget.

Hvis vi så i Danmark begynder at fjerne vigtige revisionsregler, vil det også betyde noget i den anden ende, og der tror jeg altså med al respekt ikke – jeg er udmærket klar over, at det er en udgift for de her virksomheder at have revision af deres selskaber – at det beløb fylder så specielt meget set i forhold til de konsekvenser, det ville kunne få for mange, mange tusinde medarbejdere, hvis man har en dårligere og mere lemfældig revisionskontrol.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at hr. Hans Kristian Skibby nævner det ene høringssvar, som er kritisk, for ellers er der jo en entydig tilbagemelding i de høringssvar fra erhvervsorganisationer, som har reageret på det her, som siger, at det er klogt af Danmark, at vi følger en minimumsimplementering. Danske Advokater er de eneste, der er imod.

Det kan vel ikke være den store overraskelse, at nogle, som har en interesse i at sælge rådgivningsydelser, forsøger at beskytte deres forretning. Der er ikke noget odiøst i, at man forsøger at varetage sine egne interesser, det er helt legitimt. Men kan Dansk Folkepartis ordfører ikke bare for god ordens skyld bekræfte mig i, at der generelt er en meget bred opbakning i høringssvarene til, at vi laver en minimumsimplementering, og at vi dermed giver danske virksomheder de samme vilkår, som gælder i vores nabolande?

Ordføreren.

Jo, men jeg synes egentlig også, at det var det, jeg var inde på i mit ordførerindlæg, hvor jeg sagde, at det her lovforslag er mere komplekst end som så, fordi der er nogle ting, der taler helt åbenlyst for, at vi selvfølgelig skal indføre det. Men omvendt er vi også nødt til at kigge på nogle af de kritikpunkter, der berettiget bliver nævnt. Det er derfor, vi har tre behandlinger her i Folketinget. Det er sådan en god skik, man har haft – også før vi blev valgt, både spørgeren og jeg – og den skal vi selvfølgelig også holde fast i.

Men det ændrer ikke på, er vi er nødt til at få de ting undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet, selv om jeg er udmærket klar over, at der er nogle, som er glade for det. Nu nævner ordføreren jo selv, at der er nogle, der har afgivet positive høringssvar. Det har de måske også, fordi de selv har en rent kommerciel interesse i at beholde lovgivningen på det nuværende niveau.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Jeg vil egentlig starte samme sted som Socialdemokratiets ordfører, nemlig med en finanskrise, som har præget ikke bare dansk økonomi og europæisk økonomi, men også den globale økonomi, og som har sat sig nogle spor. Det har vi selvfølgelig alle gjort os nogle erfaringer med, og derfor er der selvfølgelig også i et så centralt organ som EU gjort en lang række overvejelser og taget initiativer for at sikre os imod gentagelser. En af de ting, der er blevet sat under lup, er selvfølgelig revisionsreglerne for at se på, om de revisionsregler, der gælder, har været tilstrækkelige, om der har været uafhængighed, om erklæringerne og indholdet i revisionen har været tilstrækkelige, og om der har været givet de rigtige informationer. Det har medført en lang række ændringer, og det forslag, som erhvervs- og vækstministeren har fremsat, og som vi nu behandler, implementerer jo så såvel EU's ottende selskabsdirektiv som konsekvenserne af en række forordninger, som kræver forskellige justeringer i dansk lovgivning.

Det er et ganske omfattende lovforslag, som vedrører en lang række elementer i forbindelse med mange, mange forhold inden for revision. Det er alt fra definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden, godkendelse af udenlandske revisorer, udførelse af revisionen, revisorers rapportering, kvalitetskontrol, offentligt tilsyn, sanktioner og offentliggørelse af afgørelser, hvor revisorer har fået påtale for deres arbejde, til deres valgperiode, afskedigelser, minoritetsbeskyttelse og en lang række yderligere elementer. Jeg skal skåne alle for at nævne dem alle sammen, men grundlæggende drejer det sig om at sørge for, at der er et ordentligt setup, som gør, at der er tillid til revisionen.

Den måde, som opgaven er grebet an på herhjemme, indebærer, at der samtidig har været nedsat en revisionskommission, som har kigget på en række af de her opgaver. Som de foregående ordførere har nævnt, lægges der op til en minimumsimplementering af EU-direktivet med en enkelt undtagelse, hvor vi, som vi plejer, havde jeg nær sagt, stiller nogle krav til en række erklæringer, som vi stadig væk vil have ind over – og det fortsætter vi med. Men ellers er det en implementering af direktivet ud fra den betragtning, at vi kun skal pålægge virksomheder i Danmark de samme byrder som tilsvarende virksomheder i andre lande – og vi kan allerede i vores nabolande se, at de byrder pålægges. Det har der været en bred opbakning til i høringssvarene.

For når reglerne skærpes for de her virksomheder med offentlig interesse, bliver det en tung revision, der skal udføres, og så synes jeg, at det er ganske naturligt, at regeringen har gjort sig nogle overvejelser om, hvor mange virksomheder der skal pålægges de nye skærpede krav og regelsæt, der er. Der synes jeg jo at det er en rigtig god idé at vi kigger ud over vores grænser og ser på, hvad vores nabolande gør. Jeg må sige, at jeg i hvert fald ikke sidder tilbage med opfattelsen af, at det, der foregår i Sverige, Norge og Tyskland, simpelt hen er det rene slaraffenland og klondike, og at der er fest og farver og ingen seriøsitet og respekt om revisionen, tværtimod. Derfor giver det for mig at se rigtig god mening, at vi tilstræber en minimumsimplementering for at sørge for, at vi ikke pålægger danske virksomheder byrder, som deres tilsvarende konkurrenter i nabolandene ikke bliver pålagt.

Det er et af de temaer, der har været berørt i høringssvarene. Noget andet har været det med, hvor stor en rådgivningsindsats en revisor, der reviderer et selskabs regnskab, må levere til den samme klient i forhold til at sikre uafhængighed. Der lægges der igen op til en implementering, der er direktivnær, og som sætter nogle grænser for, hvor stor en rådgivningsydelse man må levere, samtidig med at man står for revisionen. Der er også relativt detaljerede regler om, hvilke personer inden for et revisionsselskab der så må løse henholdsvis den ene og den anden opgave. Jeg synes, der er fundet en fornuftig balance imellem, at vi selvfølgelig skal implementere EU-reglerne, og at vi gør det på en klog og hensigtsmæssig måde, og at vi ikke lægger flere regler og mere lovgivning ned over virksomhederne, end vi er forpligtet til. Derfor giver det rigtig god mening, at regeringen så også leverer det, som Venstre gik til valg på, nemlig at lave nabolandetjek og kigge på, hvad andre lande gør, når vi kigger på EU-lovgivningen, og ikke lave en overimplementering. Det her er et rigtig godt eksempel på, at det er tilgangen, og til ingens store overraskelse kan jeg sige, at Venstre naturligvis støtter lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Reissmann

Tak for det. Ordføreren spurgte bl.a. mig, hvad jeg mente om Sverige og det svenske erhvervsliv. Jeg kan jo nærmest vende spørgsmålet om, for det er sådan, at det danske erhvervsliv er karakteriseret ved, at vi har meget store unoterede selskaber. Altså 11 af de 20 største danske virksomheder målt på omsætning har unoterede aktier, og de udgør altså en væsentlig højere andel end i Sverige, Holland og England. Og jeg vil sige, at vi altså kan se frem til, at den her nye definition, som regeringen lægger op til, af PIE-virksomhederne vil betyde et fald på 415 virksomheder, som nu ikke længere skal være omfattet af de skærpede krav. Samtidig med det skal man ikke tage det hensyn netop at styrke revisors rolle som samfundets tillidsrepræsentant, som forordningen lægger op til.

Er Venstres ordfører ikke bekymret for, hvordan det skal blive i fremtiden, når man nu bare tænker på OW Bunker og i øvrigt ved, at vi står over for børsnotering af meget store danske selskaber? Bekymrer det ikke Venstres ordfører, at det simpelt hen er en indskrænkning af PIE-definitionen, som regeringen lægger op til?

Ordføreren.

Jeg synes jo netop, det giver god mening at se på det, der fungerer i andre lande. Jeg er ikke bekendt med, at den måde, man har håndteret reglerne på i andre lande, har givet anledning til voldsomme problemer. Ellers ville direktivet nok også have set anderledes ud. Og derfor synes jeg, at det, der er væsentligt at sammenligne, er virksomheder med bestemte karakteristika. Er det fuldstændig vanvittigt at sige, at en virksomhed med bestemte karakteristika i Danmark skal revideres på samme måde, som hvis virksomheden lå i Sverige? Jeg synes ikke, det er helt forkert at foretage den sammenligning.

Så skal vi endelig lige huske på, at i det her er der tale om nogle skærpede regler for nogle særlige virksomheder. Det er jo ikke sådan, at vi siger, at i de øvrige virksomheder med milliardomsætning bliver der ikke nogen kontrol. Det vil der naturligvis fortsat være. Men for mig at se er det her en god anledning til, at vi gør os klart, om vi ønsker at lave overimplementering, eller vi ikke gør. Fra Venstres side har vi sagt, at vi ikke ønsker at lave overimplementering. Vi lader os inspirere af, hvordan nogle af vores nabolande har implementeret EU-reglerne.

Spørgeren.

Venstres ordfører og jeg er jo enige om, at vi for enhver pris skal undgå en finanskrise af en karakter som den, der næsten lige har sluppet taget i os.

Men jeg har et andet spørgsmål, som også handler om en bekymring, som Socialdemokraterne har rejst, og der vil jeg høre om Venstre ikke har en tilsvarende bekymring. For lang tid siden var der nogen, der sagde – jeg tror såmænd, det var i Bibelen – at man ikke kan tjene to herrer, og det er jo sådan set det, mange revisorer gør, ved at de både leverer en lovpligtig revision og samtidig yder skatterådgivning til den samme virksomhed, som de skal revidere. Forordningen lægger op til, at der skal være en 70-procentsgrænse ved beregning af revisionshonoraret, og regeringens lovforslag lægger nu op til, at der kan dispenseres fra det 70-procentskrav.

Bekymrer det ikke ordføreren, at man lige pludselig her giver fuldstændig los og dermed begynder at lave kasketsammenblanding og netop ikke er med til at øge tilliden til revisors rolle?

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, og som svar på det første spørgsmål vil jeg sige, at vi jo er fuldstændig enige. Det handler om at sørge for, at vi får et generelt setup i vores økonomi, som ruster os bedst muligt til at imødegå risikoen for at blive ramt af en finanskrise igen. Og i den sammenhæng må jeg sige, at de bestemmelser, der er, jo netop er lagt ind for at skabe et loft.

Men direktivet giver også mulighed for, at der kan gives den her dispensation. Jeg tror egentlig, Dansk Folkepartis ordfører nævnte, at i forhold til nogle af de opgaver kan vi måske have at gøre med så store virksomheder, at det kan være svært at finde selskaber nok, der kan løse dem. Og så er det jo en dispensationsmulighed. Der er ikke generel adgang til det. Men er der nu en særlig situation et enkelt år, er det ærgerligt, at man skal skifte revisor, fordi man et enkelt år har brug for en større rådgivningsindsats end for 70 pct. af revisionshonoraret.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted

Det er lidt i forlængelse af fru Mette Reissmanns spørgsmål, for jeg synes sådan set, ordføreren svarede lidt uden om det spørgsmål, som blev rejst i første omgang, nemlig det faktum, at vores erhvervsstruktur – altså de virksomhedsformer, vi har – er anderledes end i de lande, som ordføreren sammenligner med. Vi har i Danmark en tradition for familieejede virksomheder, og vi har fondsejede virksomheder, og det er endda regeringens intention – det har vi jo set med finansloven og de skattesænkninger, som man planlægger – at tilgodese og fremme en udvikling, hvor vi fastholder og udvikler de to ejerformer som fremtrædende i dansk erhvervsliv.

Derfor synes jeg faktisk, det ikke er helt fair – uvederhæftigt er måske et hårdt ord – at bruge den her sammenligning. For hvis nu det var sådan, at Sverige eller de andre lande havde nogle ejerformer, som lignede dem, der er så fremtrædende her, så kunne det godt være, at man også havde indrettet sine revisionsregler anderledes. Det afgørende må være at sammenligne selskaber, som, om man så må sige, har samme risikoprofil for samfundet. Og der kan jeg simpelt hen ikke se forskellen på, om et firma er børsnoteret, unoteret, fondsejet eller familieejet, hvis det har et omfang, hvor risikoprofilen er høj. Så jeg forstår faktisk ikke det argument.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Enhedslistens repræsentant trak beskyldningen om, at det er uvederhæftigt. Det drejer sig bare om at være politisk uenig, og det er sådan set noget helt andet.

Se, der er jo flere helt centrale grunde til, at man har en revision. Det er kreditorbeskyttelse, men det er også investorbeskyttelse. Man kan sige, at i en virksomhed, der er ejet af en erhvervsdrivende fond, er der jo ikke det samme behov for investorbeskyttelse, fordi der ikke er nogen investorer. Det er der, hvis folk handler aktier på Børsen.

Jeg tror, man har tænkt sig rigtig godt om, da man lavede det her direktiv i EU. For det tager netop i fornødent omfang højde for, at der er forskelligheder, og at der derfor er mulighed for at lave forskellige definitioner. Og der synes jeg bare, at det, der er brugbart i vores nabolande, altså også er brugbart her. Vi er ikke tilhængere af overimplementering i Venstre, og det fører vi ud i livet med det her lovforslag.

Spørgeren.

Nej, vi er absolut heller ikke tilhængere af overimplementering af noget fra EU, medmindre det, der kommer, er fornuftigt. Og der mener vi altså så i det her tilfælde at man underimplementerer på en måde, som ikke er gavnlig for vores samfund. Så jeg mener ikke bare, der er tale om politisk uenighed. Jeg mener, man bliver nødt til overveje det argument, som ordføreren har fremført om at sammenligne nogle usammenlignelige størrelser, og som fru Mette Reissmann også var inde på.

Altså, formålet er selvfølgelig, at byrderne for erhvervslivet ikke skal være for store. Det er et fuldstændig fair formål, men når man kigger på de økonomiske omkostninger, kan man se, at de her færre PIE-revisioner vil lette erhvervslivet for byrder på omkring 18 mio. kr. om året, altså samlet set på alle de danske virksomheder, der er omfattet. Når man tænker på, at danske virksomheder udbetalte udbytter på over 70 mia. kr. sidste år, så er det jo et meget, meget lille beløb. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Står den mindre kontrol i relation til den, synes jeg, meget lave sænkning af omkostningerne, som det vil medføre?

Ordføreren.

Jamen man er bare lige nødt til at huske udgangspunktet for lovforslaget, nemlig at de regler, vi taler om for de her virksomheder af særlig offentlig interesse, bliver skærpet. Og spørgsmålet er, om man vil lægge skærpede regler ud over virksomheder i Danmark, når man ikke tidligere har haft de skrappe regler i vores nabolande. Og der synes jeg at det da er en god anledning til at sige: Når reglerne skærpes, skal vi så køre videre med den samme definition?

Som jeg også svarede på et tidligere spørgsmål, er det jo ikke sådan, at revisionen forsvinder. Altså, der vil stadig væk være et revisionskrav. Der er nogle skærpede regler for de her virksomheder, og vi mener, de skal gælde for de virksomheder, som er defineret i direktivet, og ikke flere.

Fru Ida Auken.

Anerkender ordføreren, at vi har en anden erhvervsstruktur i Danmark end i vores nabolande?

Ordføreren.

Der er forskel på, hvordan erhvervslivet er organiseret, og hvilke virksomhedsformer der er mest udbredte. Det tror jeg er åbenlyst for enhver. Men det er altid et godt udgangspunkt at sige, at man behandler det ensartede på samme måde, og det er jo sådan set det, vi lægger op til.

Vi siger, at i forhold til de definitioner, som direktivet giver mulighed for, som er gældende i Sverige, Tyskland og Norge – jeg tror, at en del af reglerne også er gældende på det britiske område – bør de, der er identiske, sådan set blive udsat for det samme.

Spørgeren.

Det tager jeg som et ja: Man anerkender, at der er en anden erhvervsstruktur i Danmark end i vores nabolande. Jeg hører ordføreren sige, at man skal behandle det lige lige, men skal man så ikke også behandle det forskellige forskelligt? Hvis vi har en anden erhvervsstruktur, hvor vi faktisk har nogle meget store og vigtige virksomheder, som ikke nødvendigvis bare er børsnoterede, men ejet på en anden måde, skal vi så ikke også sikre både de virksomheders kreditorer og samfundet mod den fare, der kan være, hvis de ikke bliver revideret ordentligt?

Ordføreren.

For det første synes jeg, at slutbemærkningen er lidt spøjs: at man ikke bliver revideret ordentligt. Her er altså tale om, at man laver nogle skærpede krav for nogle særlige virksomheder.

Så må jeg sige, at det jo handler om de regler, der gælder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor udgangspunktet hos De Radikale må være, at hvis en virksomhed har en fuldstændig identisk konkurrent i Sverige, er det helt naturligt, at der skal være nogle skærpede revisionsregler i Danmark i forhold til i Sverige. Det handler vel om at sige, at til de virksomheder, som har de bestemte karakteristika, stiller vi de samme krav.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi, som det måske også er fremgået af spørgsmålene til den foregående ordfører, skeptiske over for forslaget, som det foreligger. Vi er jo generelt enige i, at overimplementering af krav og lovgivning fra EU skal undgås, når det giver mening. Det synes vi bare ikke at det gør i det her tilfælde.

Vi mener ikke, at det er til gavn for vores samfund at underimplementere eller ikke overimplementere i det her tilfælde, for vi mener faktisk, at det er helt centralt, at vi har nogle skrappe regler for revision af vores store virksomheder, for det er jo den revision, som vi skal have fuld tillid til vurderer, om tingene foregår ordentligt, altså som offentlighed og også som investorer, som der bliver nævnt.

Jeg synes egentlig, at det er bemærkelsesværdigt at notere sig høringssvaret fra Danske Advokater, der spørger, om vi allerede har glemt finanskrisen. Det synes jeg er en central pointe. Jeg synes egentlig, at det er tankevækkende, at vi her under 10 år efter finanskrisen allerede er ved at dæmpe og fjerne nogle af de skærpelser, der blev lavet for at undgå lignende situationer i fremtiden.

De problemer, vi ser i lovforslaget, er de samme, som blev nævnt af ordføreren for Socialdemokratiet, altså at definitionen af de her PIE-virksomheder indsnævres til direktivets mindstekrav, altså til børsnoterede selskaber, kreditinstitutter og forsikringsselskaber. Det betyder jo, at store statslige aktieselskaber, DONG, DSB, så vidt jeg kan orientere mig, ikke er omfattet, men måske endnu vigtigere er det, at de store familieejede virksomheder, fondsejede virksomheder, som vi har i Danmark, heller ikke er omfattet af de her skærpede regler. Og det er jo virksomheder, der fuldstændig tilsvarende, hvis vi sammenligner med børsnoterede selskaber i Sverige eller andre lande, spiller en særlig rolle i forhold til vores erhvervsmæssige og finansielle infrastruktur, og det er virksomheder, som har tusindvis af ansatte, som det også er blevet nævnt. Om de er på Børsen eller ikke er på Børsen, gør selvfølgelig en vis forskel, men vi mener ikke, at forskellen berettiger til, at der ikke skal stilles de her udvidede krav til revision.

Det andet kritikpunkt, som vi er enige i, er altså muligheden for at dispensere for den der 70-procentsgrænse for såkaldt anden rådgivning, hvor man benytter en af direktivets undtagelsesregler. Vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man vil dispensere fra den regel, fordi det kan skabe tvivl om revisors uafhængighed, og det var lige præcis nogle af de ting i nogle af de store erhvervsskandaler, som vi så i optakten til finanskrisen, godt nok mere i andre lande end i Danmark, som var en medudløsende faktor.

Så blev det sagt, at det kan være, at nogle af de store selskaber ikke kan finde rådgivning. Jamen så har vi da i hvert fald et monopolproblem i Danmark, hvis det er sådan, at store virksomheder ikke kan søge rådgivning i tilstrækkelig mange revisorselskaber til, at man ikke kan komme uden om den her grænse.

Som jeg var inde på i mit spørgsmål, bliver svækkelsen af kontrollen begrundet i det her med at lette byrderne for erhvervslivet, og det kan jo altid være fornuftigt, hvis der er dum lovregulering eller dumme byrder. Sagen er bare, at jeg har svært ved at se de besparelser, som erhvervslivet får ud af det her. Altså, så vidt jeg kan se på PIE-kravene, svarer det til omkring 18,2 mio. kr. om året for alle de virksomheder, som er omfattet. Jeg synes, at det er et meget, meget lille beløb, når man tænker på den enorme risiko, der er, hvis det her går galt, hvilket vi jo så i finanskrisen og i tidligere finanskriser – og ikke engang nødvendigvis i en finanskrise, men i forbindelse med at en større virksomhed kommer i problemer. Det er jo ikke bare samfundet, som kan sidde tilbage med nogle omkostninger, som Danske Advokater påpeger. Det er jo også virksomheder og investorer, som kan komme til at sidde tilbage med nogle omkostninger, fordi der ikke har været en ordentlig revision.

Så samlet set synes vi ikke at det fremlagte lovforslag i den form, det ligger i, tager hensyn til det oprindelige formål med den her lovrevision, nemlig at styrke tilliden til revisor, altså sikre, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og sikre en øget uafhængighed for revisor. Vi synes faktisk, at det kan svække tilliden til revisor, og derfor kan vi ikke stemme for forslaget i den form, det ligger i nu. Vi ved, at der arbejdes på en række ændringsforslag, som måske kan rette op på problemerne, og vi ser frem til at få ministeren på talerstolen og drøfte nogle af de her ting, og så må vi kigge på det i udvalgsbehandlingen.

Men som det foreligger nu, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har det indtryk, at der ligger et ret grundigt forarbejde bag det her lovforslag. Der har været nedsat en revisionskommission, som har kigget på lovgivningen, og vi synes, det her virker ret solidt. Liberal Alliance synes, det er fornuftigt, at vi i Danmark minimumsimplementerer forordninger og direktiver, som kommer fra EU. Det er et godt princip, at vi ikke stiller vores virksomheder dårligere i konkurrencen i forhold til udenlandske virksomheder. Og derfor er vi også positive over for det her lovforslag.

Der er flere ordførere, der har spurgt, om man har glemt finanskrisen. Og der tror jeg det er vigtigt at holde fast i, at det jo ikke kun er det her lovforslag, som er rettet mod og lavet med tanke på finansloven. Der er jo en tsunami af reguleringer, som er blevet rullet ud over den finansielle sektor siden finanskrisen, og hvor formålet er at undgå en ny finanskrise. Om det så kommer til at virke på den måde, kan jeg personligt godt være lidt skeptisk over for, for meget af den lovgivning, vi ser rullet ud, er jo sådan en one size fits all-regulering, som alt andet lige giver plads til færre forretningsmodeller, og som muligvis vil gøre hele sektorer mere sårbare, hvis der så kommer en ny krise. Og de kan jo være svære at forudse.

Så er det jo sådan, at de PIE-virksomheder, som vil være under det her nye revisionsregime, vil blive udsat for øgede administrative byrder. Og det handler jo bl.a. om pengeinstitutter, kreditinstitutter osv. Med tanke på den debat, vi lige har haft om f.eks. bidragssatser, og på, hvor forargede nogle politikere har været, skal vi jo bare være opmærksomme på, at vi altså også her laver lovgivning, som påfører virksomheder af den kaliber den type nye omkostninger – omkostninger, som vil blive hældt over på forbrugerne på et eller andet tidspunkt. Der kunne man jo så håbe på, når det så sker, at man ikke farer ud på samme måde, som vi har set i den seneste tid, og fralægger sig alt ansvar, når man altså er med til at vedtage lovgivning, som øger omkostningerne, som bliver hældt over på forbrugerne.

Men da der jo er tale om regulering, der kommer fra EU, synes vi, det er fornuftigt, at vi minimumsimplementerer. Og derfor er vi positive over for det her lovforslag. Men det er et stort lovforslag, og derfor vil der nok også komme en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Der er også enkelte ting, som vi gerne vil spørge ind til, og som vi måske er lidt skeptiske over for, bl.a. nogle af de meget, meget store bødestørrelser, som ligger i lovforslaget. Men det tager vi i udvalgsbehandlingen, som vi ser frem til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken, og det er så hr. René Gade, Alternativet.

Debatten har allerede frembragt en masse gode argumenter for, at vi skal være dygtige og konkrete i udvalgsarbejdet. Jeg er meget på linje med i særdeleshed Socialdemokraternes ordfører, der egentlig indrammede hele problematikken rigtig godt til at starte med, og derfor er det eneste, jeg vil bidrage med, at sige, at vi skal finde en måde, hvor vi, når vi implementerer, sikrer, at der stadig væk er en stærk og sund og tillidsskabende revisionskultur i Danmark.

Det tænker jeg ikke nødvendigvis behøver at være ødelæggende for konkurrenceevnen, selv om det måske kræver x promille mere af danske virksomheder, end det gør fra vores omkringliggende lande. Det kan faktisk godt være en styrke, at man ved, at Danmark kan et eller andet og sætter barren højt, når man skal handle med Danmark. Så vi skal passe på med ikke altid at gøre det til noget skidt, at der skal implementeres noget, hvor Danmark går forrest og ikke sætter barren lavest muligt.

Ellers vil jeg ikke sige så meget mere, andet end at vi forventer at komme i dybden med nogle af de spørgsmål, som også Danske Advokater stiller i høringssvarene. Og så er det måske allervæsentligst for os, at et revisionsselskab ikke kan komme til at være så involveret i en virksomhed, at det næsten skriger til himlen, for der er noget her, der kan og ofte er gået galt i historien. Så vi vil kigge på det i lovarbejdet, og så kan vi så se, om vi vil være for i den sidste ende. Alternativet er i den grad for, at vi skal indgå så meget, som vi kan, i EU-samarbejdet, for det er i hvert fald en ledestjerne for os.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Ida Auken nu.

Vi har jo været ganske meget omkring problemstillingerne i det her forslag, og vi ligger fra De Radikales side meget på linje med dem, der tidligere har nævnt deres bekymringer i forbindelse med forslaget. Vi synes, det er vigtigt at sikre revisors uafhængighed, og derfor vil vi gerne se nærmere på de optioner, der bliver mulighed for at udnytte nu, i forhold til 70-procentsgrænsen.

Vi mener også, der er taget for mange virksomheder af offentlig interesse ud, PIE-virksomhederne, altså at man alene har de børsnoterede virksomheder, de finansielle virksomheder og forsikringsselskaber med. Vi synes, at man, når der i Danmark er en anden erhvervsstruktur, selvfølgelig skal se på, om ikke også familieejede, andelsejede og fondsejede virksomheder kan være af en karakter, hvor de er af offentlig interesse og derfor skal have særlig grundig revision. Så det vil vi se nærmere på i udvalgsarbejdet.

Jeg synes, det er meget, meget vigtigt at huske historien, når vi står her i dag. Som Socialdemokratiets ordfører gjorde opmærksom på, er det knap 8 år siden, at den største finanskrise brød løs, og når man kigger tilbage i historien, tænker man bare, at alle sov i timen: Hvor var det offentlige, hvor var investorerne, hvor var bankerne? Det var, som om alle bare systematisk lod det falde fuldstændig fra hinanden.

Der er en meget interessant film i øjeblikket til dem, der måske ikke helt har styr på finanskrisens ophav, der hedder »The Big Short«, som kan være meget interessant at se, hvis man har glemt, hvordan fornuften totalt kan blive sat ud af spillet, når bobler bygger sig op. Det er jo derfor, vi laver de her stramninger, det er derfor, vi laver de her sikkerhedsforanstaltninger, der skal gøre, at det ikke sker igen. Der har vi altså et ansvar, og det handler ikke om at genere nogen eller lave bureaukrati eller andre ting, det handler om at sikre samfundet som helhed, og at enhver lever op til deres ansvar; ikke mindst i de tider, hvor der ikke nødvendigvis er en krise, bør vi være os det ansvar bevidst, ikke mindst herinde på Christiansborg.

Så Radikale Venstre vil afvente og se, om vi i udvalgsarbejdet kan få ændret på nogle af de her ting og få mere klarhed over det, før vi kan give tilsagn om at stemme for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken af ordførere, og det er hr. Jonas Dahl, SF.

Tak for det. Fra SF's side er vi også kritisk afventende i forhold til det her konkrete lovforslag. Vi er sådan set helt indstillet på at gennemføre EU's direktiver med hensyn til de ændringer, der ligger i revisordirektivet, men vi må også sige, at når regeringen så lægger op til en sanering af det, som man med et lidt populært ord kalder overimplementering af EU-reglerne, synes vi måske også, at man bevæger sig på kanten af, hvad der er klogt, som ikke mindst den socialdemokratiske og den radikale ordfører var inde på, når vi står på bagkanten af en krise, som i den grad kan siges både at give dem, der glemte at lave den nødvendige revision, et stort ansvar, men selvfølgelig også dem, der i første omgang startede med at snyde – hvis vi nu skal forholde os til, hvordan det rent faktisk foregik.

Fra SF's side vil jeg også gerne sige, at der sagtens kan være nogle gode pointer i at lave en forenkling af myndighedsstrukturen, sådan som man lægger op til, men det skal jo ikke være sådan, at bare fordi man forenkler, forringer man i sidste ende den kontrol og revision, der skal være – det er ikke mindst i forhold til at sikre de medarbejdere, der er beskyttet af det, og de virksomheder, som rent faktisk har en interesse i, at der foregår en grundig revision, således at det sikres, at der ikke bliver snydt internt i virksomheden, eller at virksomheden ikke har mulighed for at snyde andre virksomheder eller de offentlige myndigheder.

Derfor er vi fra SF's side kritiske, og jeg vil også sige, at vi er stærkt kritisk afventende over for den videre proces. Vi har også en række spørgsmål, som flere andre allerede har annonceret. Det tyder heller ikke på, at regeringen umiddelbart har et flertal for lovforslaget, så vi ser da frem til de politiske drøftelser.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere, og det er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Opspillet til arbejdet her var jo den finansielle krise skabt af mange, mange forskellige årsager – startende med de kufferter og papkasser, der i september 2008 blev båret ud fra Lehman Brothers og ud i New Yorks gader. Efterspillet efter 2008 afslørede jo, at det politiske system havde fejlet på nogle områder, at der var grådige folk, at der var systemer, der ikke virkede, men det afslørede også, at kontrolmekanismerne ikke fungerede godt nok. Det har EU så arbejdet med, og man har spillet ud med nogle konkrete forslag. Regeringen har så taget bolden op i forhold til at implementere direktivet.

Vi er sådan set enige med regeringen i, at den måde, man vil implementere det på i Danmark, betyder, at man gør det meget direktivnært, og at man gør det på en hensigtsmæssig måde i forhold til branchen. Der er også en fornuftig balance, og der bliver også taget samfundshensyn. Den anden side af mønten er selvfølgelig, og det vil vi også være meget opmærksomme på i den videre del af behandling, at der skal være ordentlig compliance, at der skal være ordentlig mulighed for kontrol af virksomhederne, og der skal også være et afbalanceret samfundshensyn.

Det er jo rigtigt, som f.eks. den socialdemokratiske ordfører påpegede, at når man som revisor arbejder i en virksomhed og ens hovedopgave er at revidere regnskabet, skal der også være noget kontrol og tages et hensyn til, at hvis store dele af indtægterne kommer fra rådgivningsindsatsen, skal der være fornuftige, vandtætte skotter imellem, hvordan man rådgiver, og hvordan man reviderer. Det er et af de områder, vi vil følge meget nøje under udvalgsbehandlingen, altså at der her bliver taget nogle fornuftige sikkerhedshensyn og nogle fornuftige ansvarlighedshensyn. Men som udgangspunkt kan Det Konservative Folkeparti støtte regeringens forslag.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget om ændring af revisorloven. Det lovforslag, som vi behandler i dag, jo gennemfører de nye EU-regler på revisionsområdet, som blev vedtaget i 2014.

Som det også fremgår af det fremsatte lovforslag, er regeringen meget optaget af, at der ved gennemførelsen af nye EU-regler bliver lagt vægt på, at vi undgår unødvendig og særlig byrdefuld overimplementering, samtidig med at vi selvfølgelig fortsat skal tilgodese afgørende beskyttelseshensyn. Dernæst er det en hovedprioritet for regeringen, at vi også får gjort op med den eksisterende unødige overimplementering på revisionsområdet – overimplementering, som betyder bureaukrati, og som stiller danske virksomheder vanskeligere i forhold til deres europæiske konkurrenter og i forhold til den internationale konkurrence, som de dermed er en del af. Endelig er også lagt vægt på, at der gennemføres en forenkling af myndighedsstrukturen på området og en effektivisering af kvalitetskontrollen med revisorerne. Det har ikke fyldt så meget i debatten her i dag, men det er noget af det, vi kan tage op senere.

De nye EU-regler medfører væsentlig højere omkostninger, og de bliver endnu større, hvis vi vælger at gå videre end det, som der er lagt op til i direktivteksten. Et eksempel på dette er definitionen af de virksomheder af offentlig interesse, de såkaldte PIE-virksomheder, som medfører skærpede krav til revisionen. Det er også noget af det, der har fyldt en del i den debat, vi har haft her i dag. Den pågældende definition af PIE-virksomhederne går væsentlig videre end det, der følger af EU-reglerne, først og fremmest ved at inddrage et stort antal ikkebørsnoterede virksomheder, og det er jo sådan, som regelgrundlaget er i dag.

Med de nye EU-krav til PIE-revisionen bliver det væsentlig mere byrdefuldt at være PIE-virksomhed, og derfor mener jeg også, at der er mange og ikke mindst tungtvejende grunde til, at vi nu har valgt at indsnævre den pågældende definition til alene at være direktivets mindstekrav. Dermed ligestiller vi danske virksomheder på det område med bl.a. virksomheder i Tyskland, Storbritannien og Holland.

Så har der også været en diskussion, der tager udgangspunkt i en del af høringssvarene, og politiske reaktioner i forhold til kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, som jo også har været omfattet af reglerne for revision af PIE-virksomhederne. Også her synes jeg det er vigtigt at vi finder den rette balance, så vi sikrer, at der er en høj grad af tillid til revisionen af kommuner, kommunale fællesskaber og regioner, uden at vi pålægger dem unødige byrder.

Derfor mener jeg, at de skal udgå af PIE-definitionen for i stedet at blive omfattet af en bekendtgørelse, hvor visse udvalgte krav til revision af PIE-virksomheder sættes i kraft. De små kommunale fællesskaber undtages fra denne bekendtgørelse, da det også her vil være uforholdsmæssig byrdefuldt for de små kommunale fællesskaber at blive underlagt bekendtgørelsens krav. Men det er klart, at jeg endnu ikke har den endelige bekendtgørelse. Jeg forstår også, at der vil være partier, der vil være meget optaget af at diskutere dette i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Dernæst gør vi også op med de danske særregler for, hvordan virksomhederne skal sammensætte deres revisionsudvalg. I dag kan revisionsudvalgene alene bestå af virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer. Det laver vi om, så virksomhederne fremover får friere rammer til at sammensætte revisionsudvalget og til at sikre, at udvalget har de rette kompetencer.

Derudover kommer vi også til at forenkle organisationen af revisorområdet, vi effektiviserer revisortilsynet og gør håndhævelsen mere proportional. Bl.a. ændres kvalitetskontrollen med revisorerne, så vi fremover kommer til at bruge langt mere krudt på eller have et langt større fokus på de revisorer, der ikke kan finde ud af at efterleve reglerne, mens vi lader de andre i fred, altså de revisorer, som overholder de gældende regler.

Der foretages også en ændring af sanktionssystemet, så mindre førstegangsovertrædelser bliver lempeligere sanktioneret. Til gengæld skal der være strengere sanktioner for grovere eller gentagne overtrædelser, så der nu kommer en højere grad af proportionalitet.

Forslaget skønnes samlet set at medføre administrative lettelser, der beløber sig til 14,3 mio. kr. om året, men der vil også være en omstillingsomkostning på ca. 42 mio. kr. Så det er klart, at det kommer til at koste noget på den korte bane at indføre de nye regler, men regeringen har altså den holdning, at for os er det afgørende, at vi sikrer en fornuftig implementering.

Jeg har noteret mig de bemærkninger, som kom fra en lang række partier, og derfor vil jeg selvfølgelig også nu indgå i en politisk dialog med de partier, der har ytret ønske om det, og jeg har fornemmet, at langt de fleste gerne vil det. Jeg noterer mig selvfølgelig også, at der er partier, der har bekymringer i forhold til lovforslaget, som det ser ud nu, og da Venstre jo er i den situation, at vi har 34 mandater, er det klart, at vi bliver nødt til at have en dialog, hvis lovforslaget skal vedtages, og det er trods alt ambitionen, for det er afgørende, at vi får de her regler til at gælde.

Hermed vil jeg lægge op til en god politisk dialog fremadrettet.

Foreløbig tak til ministeren. Vi har et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Jeg vil starte med at takke ministeren og kvittere for, at han har lyttet til vores ønske om i en tættere dialog at komme frem til et brugbart resultat.

Men mit spørgsmål går nu på noget helt andet. For en af de bekymringer, Socialdemokraterne har, vedrører det der med 70-procentsgrænsen. Skatterådgivning udgør altså i dag den væsentligste rådgivningsydelse til virksomhederne, og man må jo, hvis Danmark skal udnytte den option, der lægges op til, om at tillade skatterådgivning, kunne forvente, at ministeren så også kan svare på, om tilladt skatterådgivning er omfattet af 70-procentsgrænsen.

Altså, skal tilladt skatterådgivning tælle med som en ikkerevisionsydelse, hvor honorar til revisor maksimalt må udgøre 70 pct. af revisionshonoraret?

Ministeren.

Altså, jeg tror, at det der lange spørgsmål ville fortjene at få et skriftligt svar, og det vil jeg give.

Spørgeren.

Okay, jeg beklager, hvis det var for langt for ministeren, og selvfølgelig vil jeg fremsende det skriftligt.

Men jeg har så et andet spørgsmål, som måske er lidt lettere: Kan ministeren bekræfte, at en revisor for en virksomhed af offentlig interesse, dvs. en PIE-virksomhed, ikke samtidig kan repræsentere virksomheden som partsrepræsentant over for skattemyndighederne, såfremt der er rejst en sag, hvor revisorer jo normalt ville være rådgivere – idet forordningens regler om absolut forbud mod skatterådgivning har forrang for det danske lovforslag?

Ministeren.

Altså, jeg tror – for at være helt sikker på, at jeg svarer fuldstændig korrekt – at jeg vil vælge at svare skriftligt på dette også relativt tekniske spørgsmål. Og det ved jeg også vi kommer tilbage til, for jeg vil gerne kvittere over for Socialdemokratiet og sige, at jeg naturligvis også under en politisk forhandling vil tage en drøftelse med Socialdemokratiet om de bekymringer, som Socialdemokratiet har rejst.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil jo så prøve at stille nogle spørgsmål, som jeg kan få et mundtligt svar på, for jeg orker simpelt hen ikke skrive alle de der skriftlige spørgsmål – jeg har andet at bruge tiden på, synes jeg. Men jeg vil gerne spørge ministeren om noget helt andet, og det er med hensyn til det med de kommunale fællesskaber, som ministeren også var inde på i sin evaluering af den forhandling, vi har haft her i dag. Der er jeg selvfølgelig også meget glad for de indrømmelser, der er kommet fra regeringens side, om, at man sætter de her regler ind om minimumsbeløb og balancesum osv. i forhold til de forskellige selskaber, der kan komme i den her situation.

Jeg vil gerne spørge til det med den bekendtgørelse, som ministeren skitserede vil komme i forbindelse med lovens tilblivelse. Vil ministeren også der sikre, at der ikke kommer nogen ministerbemyndigelse i det lovforslag, således at man ikke efterfølgende under fremtidige regeringer og under nye ministre osv. har fået overdraget en ministerbemyndigelse? Tak.

Ministeren.

Altså, udfordringen ved en bekendtgørelse er jo den, at den kan laves om hele tiden af den til enhver tid siddende minister, og det vil nok være svært at knæsætte et helt klart system, der gør, at det lige på det her område ikke kan lade sig gøre. Men jeg tror jo, at den måde, man kan reflektere over det her på, både er ved, som jeg gør nu mundtligt, at besvare spørgsmål, men det er selvfølgelig også ved at give til kende, hvordan og hvorledes det skal være.

Det har jeg sådan set tænkt mig at gøre, fordi det, der er bekymringen i flere af de høringssvar, der er kommet, og som jeg også fornemmer at Dansk Folkeparti er optaget af, er, at hvis man nu vælger, som der er lagt op til i lovforslaget, at lade nogle af de her, kan man sige, elementer fra PIE-virksomhederne gælde for de virksomheder, der er over grænsen, der er fastsat i lovforslaget, hvor mange regler er det så, der kommer til at gælde, og under hvilke vilkår er det, at de kommer til at gælde? Det er klart, at det selvfølgelig ikke skal fastlægges i en bekendtgørelse, men det skal være klarlagt, inden lovforslaget bliver vedtaget – det siger sig selv – eller i det omfang, man kan nå næsten dertil.

Det er klart, at jeg ikke bare vil give carte blanche til, at man så efterfølgende, uden at det er kendt for Folketinget, skal lave en bekendtgørelse om, hvordan og hvorledes indholdet i den bekendtgørelse skal være. Den bekymring forstår jeg sådan set også meget godt. Den havde jeg også selv givet udtryk for, hvis jeg var i opposition. Nu anser jeg ikke Dansk Folkeparti som sådan for at være i opposition til regeringen, men det er klart, at når man ikke er i regering, har man den klare holdning, at man skal være meget opmærksom på det her – det siger sig selv.

Spørgeren.

Jeg takker for det meget lange svar, men jeg må indrømme, at jeg ikke blev helt klar over, hvad det egentlig var, jeg fik som svar. Vil ministeren sikre, at der ikke ligger nogen fremtidig øget ministerbeføjelse i den lov, som vi nu behandler her, i forhold til at der er lavet nogle af de her former for ændringer? Jeg er med på, at der kommer en bekendtgørelse, men det, jeg spørger om, er, om der ligger nogen specifik ministerbeføjelse latent et eller andet sted den her lov. Tak.

Ministeren.

Altså, jeg prøvede faktisk at svare; jeg er ked af, at det blev lidt langt. Jeg sagde, og det vil jeg gerne slå fast, at bekendtgørelser, og det ved hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti også godt, jo kan laves om af en minister hele tiden. Men det er klart, at hvis det er vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at der ikke er ministerbeføjelser, som fremadrettet kan laves om, så må vi jo diskutere det. Det, som jeg forstod er Dansk Folkepartis bekymring, er jo, at en minister nu får muligheden for at lave den her bekendtgørelse, som udbygger den definition, der er skitseret i lovforslaget. Det, siger jeg, skal selvfølgelig være klart for enhver. Jeg lægger ikke op til, at der skal være ti andre store bemyndigelser, som ligesom skal rulles ud. Så hvis det er den bekymring, der er, så kan jeg i hvert fald sige, at den er jeg selv opmærksom på.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministerens kommentar til den debat, der har været tidligere her i salen om den særlige danske erhvervsstruktur. Altså, er det ikke korrekt i forhold til en række af de store selskaber, som vi har i Danmark, som er familieejede og fondsejede, at hvis man sammenligner med nogle af de lande, som ministeren sammenlignede med, så vil de være børsnoterede, fordi det mere er reglen i de lande, og at vi dermed, med den her afgrænsning, faktisk vil få færre af dem, man kunne kalde nøglevirksomheder i Danmark, som vil være omfattet af de her krav, end i de lande, som ministeren selv stod og sammenlignede os med?

Ministeren.

Men jeg synes sådan set, at Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, på mange måder meget pædagogisk forklarede det i et svar på et spørgsmål, som fru Ida Auken stillede om den danske erhvervsstruktur, hvor han sagde: Ja, der er en anden erhvervsstruktur i Danmark end i nogle af de lande, som vi sammenligner os med, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan være interesseret i at lave en fornuftig implementering af de regler, der gælder. Og jeg mener, det er vigtigt at slå fast, for der blev ligesom i debatten her lagt op til, om man så overhovedet kan være sikker på, at de her virksomheder overhovedet bliver drevet fornuftigt. Og der vil jeg gerne sige at der jo allerede i dag er en lang række krav, der gælder, i forhold til hvordan revisionen af de her selskaber er. Det er jo ikke sådan, at det er wild west-regler, der gælder. Det tror jeg også at spørgeren ganske udmærket ved.

Så jeg mener ikke, at vi kommer i en situation, hvor de virksomheder, der ikke er PIE-virksomheder, kan sætte det danske samfund under pres i forhold til en potentiel kommende finanskrise, som jeg i hvert fald hørte at hr. Pelle Dragsted var meget optaget af. Det mener jeg bestemt ikke at man overhovedet kan frygte med den definition, der nu er lagt op til.

Spørgeren.

Det synes jeg måske er en lidt modig udtalelse fra ministeren med tanke på den udvikling, vi har set. Jeg er helt med på, at det ikke er wild west-tilstande, men det behøver det heller ikke at være, før tingene kan gå galt.

Men jeg synes faktisk ikke, at det svar, fru Ida Auken fik fra Venstres ordfører, var så klart. Jeg savner stadig væk en anerkendelse af det, der lå i mit spørgsmål, nemlig at fordi vores erhvervsstruktur er anderledes end i de lande, ministeren selv nævnte, så vil den måde, vi implementerer på i forhold til den måde, de implementerer på, medføre, at færre af vores nøglevirksomheder er omfattet af de her PIE-krav end i de lande, som ministeren sammenlignede os med.

Ministeren.

Altså, jeg tror ikke, jeg kan gøre det meget tydeligere i dag end at sige, at jeg også er meget optaget af, som jeg sagde i min tale, at der er nogle fornuftige konkurrencevilkår for de virksomheder, som befinder sig i Danmark, og som ikke er omfattet af PIE-definitionen. Og det er klart, at vi på nogle punkter har en anden erhvervsstruktur, end man har i nogle af de andre lande, men derfor konkurrerer de stadig væk med virksomheder, som er i de lande, jeg nævnte.

Jeg skal ikke i dag stå og udlægge erhvervsstrukturen fuldstændig ned i detaljen, som spørgeren her gerne vil have. Jeg kan sige, at jeg står fuldstændig på mål for det her, for konkurrencemæssigt synes jeg det er det rigtige at gøre, og jeg synes ikke, at man skal have en så bred definition, som vi har haft tidligere.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.