Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 02.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne.

Førtidspensions- og fleksjobreformen havde for os Socialdemokrater ét sigte, nemlig at den skulle få flere fra en passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, og det er i nogen grad lykkedes. Samtidig skulle den give borgerne en mere nær indsats, altså en indsats målrettet det enkelte menneske og en indsats sammen med det enkelte menneske, og derfor mener jeg stadig, at selve tanken og selve ideen med reformen er den rigtige.

Nu har reformen så kørt et stykke tid, og opstarten har været svær, og for mange har den været vanskelig. Nogle kommuner har gjort det godt, og andre kommuner har gjort det knap så godt. I dette lovforslag kigges der mere på førtidspensionssagerne, altså om man i nogle af de her sager kan undgå at skulle komme forbi rehabiliteringsteamet. Vi kender alle historierne i kølvandet på reformen, hvor en udviklingshæmmet, som stort set ikke kan klare sig selv, skal have sin sag igennem hos det her team, og det skal vurderes, om vedkommende er egnet til førtidspension, eller om vedkommende skal i job. Disse historier har der været en del af, de har fyldt meget i medierne, og det er jo fuldstændig tudetosset. Samtidig hører vi politikere jo også hele tiden, at aktørerne, i dette tilfælde jobcentrene, ikke kan følge med, og at de gerne så, at vi gjorde sagsbehandlingerne enklere, og vi hører også fra de borgere, som venter på en afgørelse, og som mener, at det tit tager for lang tid.

Denne proces foreslår regeringen og forligsparterne, som Socialdemokraterne er en del af, at gøre mere enkel og bedre, og derfor foreslås det at undtage de mennesker, som man tydeligt kan se ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Dette vil for dem betyde, at man hurtigere kan lave en udviklingsplan for at få dem tættere på arbejdsmarkedet. De andre, som skal undtages, er dem, hvor det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det giver de mennesker en hurtig afklaring og dermed en større ro på deres tilværelse.

Både Dansk Socialrådgiverforening og KL har i deres høringssvar ytret sig positivt om en forenkling, hvor ressourcerne i stedet for kan bruges til andre mennesker og styrke den borgervendte indsats, og hvor pengene altså bliver i systemet. I en undersøgelse fra Employ fra 2015 skønner man, at disse sager udgør et sted mellem 1.400 og 1.500 sager ud af de alt ca. 6.000 tilkendelser af førtidspension. Så det er ikke en helt lille og ubetydelig del.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Socialdemokraterne følger denne og andre reformer nøje med det præcise formål, at det, vi ønsker med reformerne, gerne skulle give positive resultater. Det betyder også, at vi udmærket er klar over, at alt ikke går, som det skal, med de her reformer ude i kommunerne, og at vi følger det ganske nøje. Det ser vi jo løbende i pressen at det ikke gør. Vi har folk, som besøger os i udvalget, og der er diverse mails fra bekymrede borgere. Derfor er det også godt, at ministeren har fulgt et ønske fra Dansk Handicap Forbund, som ønsker en ny praksisundersøgelse, som skal sikre, at afgørelserne uden forelæggelse for det her team er korrekte.

Med disse ord skal jeg sige, at Socialdemokraterne støtter forslaget, men vi tillader os at være på vagt i forhold til borgernes møde med systemet og den behandling, de får undervejs, fordi det jo netop er fuldstændig afgørende for et godt resultat og en god vej fra passiv forsørgelse til en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag skal give kommunerne mulighed for at undtage visse sager om førtidspension fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet, og det er så med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Det drejer sig om to forskellige slags sagstyper. Den første er ansøgningssager, hvor kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Og den anden er sager, hvor kommunen vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, og hvor man godt kan se, at man altså ikke behøver at have dem forbi rehabiliteringsteamet – man kan sådan set godt vurdere ud fra det skøn, man laver i kommunen, at her er der tale om en person, som har behov for førtidspension.

I Dansk Folkeparti kan vi godt støtte lovforslaget. Vi synes, det er udmærket, at man ser på at fjerne nogle unødvendige sagsgange i kommunerne. Så vi vil rigtig gerne tilkendegive, at vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går hurtigt videre til Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg skal ikke gentage, hvad lovforslaget går ud på – det er udmærket beskrevet af de forrige ordførere.

Med det her lovforslag er der mulighed for at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandlingsproces, og det er positivt. Den samlede sagsbehandlingstid bliver jo i dag unødvendigt forlænget af de proceskrav, vi har sat op, og det er til ugunst for borgeren. Så vi finder samlet set, at det her lovforslag forbedrer mulighederne for forenkling og afbureaukratisering og lægger op til at smidiggøre den proces, der er i forhold til sagsbehandlingstider. Så det her kommer både den enkelte borger og også kommunerne til gode.

Med de ord vil Venstre anbefale lovforslaget.

Heller ikke til hr. Hans Andersen er der korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Hr. Leif Lahn Jensens tale kunne jo give mig anledning til at bruge en masse tid på en generel vurdering af den her reform af førtidspensionen. Det vil jeg så undlade. Der er en masse syge mennesker ude i landet, der kan tale meget bedre med om det. De bliver mødt med afvisning af førtidspension, selv om der ikke er nogen arbejdsevne tilbage i dem. Lad det nu ligge. Det her lovforslag løser i hvert fald ikke nogen af de store problemer, som den reform har skabt.

Vi kan godt se en fordel i, at hvis der er tale om det, man kalder en glat sag, altså en sag, hvor kommunen ikke er i tvivl om, at vedkommende er berettiget til en førtidspension, så springer man rehabiliteringsteamet over og tildeler borgeren den førtidspension. Det er fint nok. Men vi kan ikke støtte den anden del af lovforslaget, som siger, at hvis kommunen ikke er i tvivl om, at vedkommende ikke skal have førtidspension, så kan man springe rehabiliteringsteamet over. Jeg er helt med på, at en masse borgere oplever det her rehabiliteringsteam som noget forfærdeligt noget, der forlænger sagsbehandlingen, og at de også bliver mødt med nedladenhed og i mange tilfælde også mistillid, når de vover at stille op til et møde i rehabiliteringsteamet, hvor mange, mange borgere også oplever afslag i situationer, hvor der burde være givet en førtidspension.

Jeg tror bare ikke, at kritikken af rehabiliteringsteamet så skal føre til, at vi bliver glade for, at kommunen slipper for at indbringe sager for de her rehabiliteringsteam, når kommunen ikke er i tvivl om at afvise førtidspension. Der tror jeg at selv en halvdårlig praksis, som de team har, efter hvad borgerne fortæller, kan være bedre end kommunens enøjede skøn om, om der skal tildeles en førtidspension, og om det overhovedet er nogen ulejlighed værd at spørge rehabiliteringsteamet. Man kan jo have et lillebitte håb om, at der i det team skulle sidde nogle behjertede mennesker, der har bedre forstand på borgerens situation, end kommunen har.

Så vi vil gerne have delt lovforslaget, og hvis lovforslaget ikke kan blive delt – det vil jo vise sig, om det kan det – vil vi stemme imod.

Så er der én positiv ting i det her lovforslag, en klart positiv ting, og det er jo, at når der er tale om mennesker i terminalfasen, er det tilstrækkeligt med en lægeerklæring, og så kan man bevilge førtidspensionen. Hvorfor kunne man ikke udvide den praksis til at gælde i det hele taget, når der skal tages stilling til førtidspension? Det er jo bestemt en tanke værd. Det ligger uden for det her lovforslag, men jeg synes, det er rart at se, at der er et enkelt punkt, hvor man gerne fra det offentliges side vil sætte sin lid til, hvad speciallæger udtaler. For der er jo uhyggelig mange eksempler, som vi får underretning om fra borgerne, der skriver til os, på, at kommunerne er fløjtende ligeglade med, hvad speciallægerne erklærer. På trods af en klar udtalelse fra speciallæger om, at her er ikke nogen restarbejdsevne at udvikle, så ser kommunerne bort fra det og nægter førtidspension. Så kunne forligsmagerne ikke tage og lade sig inspirere en lille smule af den bemærkning i lovforslaget?

Tak for ordet.

Tak til hr. Finn Sørensen. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger, så vi går straks videre til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Jeg skal starte med at sige, at vi godt kan støtte det her lovforslag. Det er et lovforslag, som vi anser for et afbureaukratiseringsforslag, som altså giver mulighed for; at man kan rette fokus mod dem, som har et reelt behov for hjælp, så dem, som virkelig har brug for en førtidspension, kan få den hurtigt og ubureaukratisk; og at man også kan få afvist nogle af de ansøgninger, som er ubegrundede. Det er et godt lovforslag, og vi kan støtte det.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Og den næste i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Lovforslag nr. L 145 handler om fleksjob- og førtidspensionsreformen. Det handler om de kommunale ressourceforløb, hvor man vil afklare en mulig arbejdsevne endnu en gang, før man giver mennesker førtidspension. Ressourceforløbene er som udgangspunkt en god idé, da vi gerne vil give mennesker en ekstra mulighed for at forsørge sig selv. Der er for tiden i tusindvis af danskere på ressourceforløb. Mange af dem er glade for deres forløb, og antallet af førtidspensioner er også faldet markant.

Problemet er, at ressourceforløbene for en stor gruppe udsatte og syge danskeres vedkommende er blevet til en langvarig parkering på kontanthjælp med arbejdsprøvninger, som i virkeligheden forværrer deres tilstand. Derfor har der været rigtig meget medieomtale af ressourceforløb, hvor danskere på uværdig og uretfærdig vis er blevet anbragt i arbejdsprøvninger på hele eller halve timer om ugen, i nogle tilfælde med en seng, som de kunne lægge sig i, når de trængte til en pause fra at folde kuverter.

Ressourceforløbene er på den måde blevet et sted, hvor man kan parkere en gruppe borgere, der burde have haft en førtidspension, men som det er billigere at beholde på kontanthjælp, som de får under ressourceforløb. Jeg tror, at denne gruppe borgere, som burde have fået en førtidspension, beløber sig til mere end 1.000 personer. Der er store grupper på de sociale medier, der deler erfaringer om, hvordan man skal klare ressourceforløbet, når man bare bliver dårligere – borgere, der støtter hinanden, mens deres tilstand forværres i diverse arbejdsprøvninger, og borgere, der hjælper hinanden med at klage over deres situation og med at håndtere de afslag, der ofte følger.

Ressourceforløbene har så meget bevågenhed, at vi i efteråret var nødt til at flytte et samråd om emnet til Landstingssalen, fordi antallet af tilhørere var så stort. Desværre kunne jeg ikke indgyde håb i en eneste af de fremmødte ved det samråd om, at dette lovforslag, L 145, vil fritage dem for deres lidelser i arbejdsprøvningen på ressourceforløbet. Det skulle så være den del, altså anden del af lovforslaget, der fritager mennesker fra ressourceforløb, hvis det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Så vidt jeg kan se, er man ikke undtaget fra ressourceforløb via det her lovforslag, hvis man overhovedet kan slæbe sig til et samråd på Christiansborg.

Jeg tror, at dem, der bliver undtaget via det her lovforslag, måske er dem, der er så syge eller svage, at de ikke vil kunne tage de to gange 20 minutters arbejdsprøvning om ugen med seng. I Alternativet er vi selvfølgelig positive over for at undtage mennesker, der er så dårlige, fra den helt groteske situation, det er, når de skal deltage i en arbejdsprøvning, der hverken er til glæde for dem selv eller den virksomhed, der åbner døren for dem. Men regeringen skal ikke komme og bruge det her lovforslag til at sige, at nu er problemet løst med hensyn til at forhindre, at mennesker, der burde få en førtidspension, bliver parkeret på ressourceforløb. Der skal meget mere omfattende tiltag til, hvis der skal rettes op på den slagside, som ressourceforløbene har, så de mennesker, der burde få en førtidspension, også får den tildelt, og det vil vi i Alternativet fortsætte med at arbejde for.

Vi er også lidt i tvivl om, hvordan man helt konkret bestemmer, hvem der er for svage til et ressourceforløb, da alle dem, der bliver indstillet til et sådant, jo før er indstillet til førtidspension.

Angående forslagets anden del om, at mennesker, der ikke helt entydigt er indstillet til førtidspension, ikke skal på ressourceforløb, har vi også brug for en afklaring af, hvordan man afgør det. Vi kommer til at stille spørgsmål til den konkrete sagsbehandling af begge typer undtagelser i det kommende lovarbejde.

Til slut skal jeg dog sige, at vi i Alternativet er glade for den afbureaukratisering, som der lægges op til i det her lovforslag.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg synes, at lovforslaget her, L 145, er blevet gennemgået rimelig detaljeret af tidligere ordførere, og tak for det. For os i Radikale Venstre er det egentlig et ret godt eksempel på, at der er blevet lyttet, både af ministeren og bredt i forligskredsen, og at vi har erkendt, at reformer først bliver til virkelighed, når de implementeres, og at man skal følge dem til dørs. Det har aldrig været meningen med førtidspensionsreformen, at terminalt syge mennesker skulle fremlægge deres sager flere gange for at få tilkendt førtidspension, men vi må også erkende, at det er sket. Og det er bl.a. derfor, at vi nu ændrer loven, så det ikke fortsætter.

De to sagstyper, der undtages fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet, er jo gennemgået rimelig grundigt, synes jeg. Men jeg synes, at det, der er værd at bide mærke i, er, at vi her har lyttet både til de involverede mennesker, altså de borgere, som har følt, at de er kommet i klemme i systemet, og til de kommuner og sagsbehandlere, der påpeger, at det er en unødig bureaukratisk byrde at forelægge sager, hvor der ikke er nogen tvivl.

Så vi bakker op om det her lovforslag. Jeg synes, det på mange måder er udtryk for sund fornuft og et Folketing, der helt bredt formår både at lytte og arbejde sammen for hele tiden at forbedre lovgivningen. Så ros til ministeren herfra.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Den næste er SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

Lidt har jo også ret, bare det er i den rigtige retning. Det her lovforslag vil gøre det en anelse lettere både at være borger og at være ansat i den kommunale forvaltning. Altså, man kan undre sig over, at det overhovedet er nødvendigt med den præcisering, som lovforslaget er udtryk for. Hvordan er der nogen sinde opstået tvivl om, hvorvidt døende patienter skal undtages? Hvordan har man nogen sinde ude i virkeligheden kunnet lave så åndssvag en praksis som at plage døende mennesker med at stille dem foran et rehabiliteringsteam? Men nu er det da godt, at det bliver opklaret, og at det bliver slået fast, at vi hverken skal genere borgere eller sagsbehandlere med at gå i gang med helt åbenlyst formålsløse sager.

For os at se står der til gengæld en stor opgave foran os med at sikre, at syge og sårbare borgere får en anstændig behandling i alle kommuner. Ressourceforløb er godt tænkt, men nogle steder bliver de ført ud i livet på en gennemført håbløs måde. Det her lovforslag støtter SF, men det kan ikke stå alene, hvis ressourceforløb reelt skal hjælpe syge borgere.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det De Konservatives tur, men jeg ser ikke, at der er nogen ordfører til stede. Er det rigtigt set? Det er det. Så går vi over til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, udmønter en aftale i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob. Forslaget giver kommunerne mere frihed til at forenkle sagsbehandlingen i forbindelse med førtidspension, hvis udfaldet på forhånd er klart. Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget, det er blevet gennemgået på glimrende vis, men sige lidt om konsekvenserne.

For det første vil jeg gøre opmærksom på, at vi fortsat sikrer en sundhedsfaglig sammenhæng, ved at vi i de åbenlyse tilkendelsessager sørger for, at sundhedskoordinatoren skal udtale sig, således at vi sikrer en systematisk lægefaglig vurdering af sager på større områder. Dog er det sådan, at kommunen ikke behøver at indhente denne lægefaglige udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis borgeren er terminalt syg.

Det er klart, at lovforslaget giver mulighed for at spare ressourcer i rehabiliteringsteamet i sager om førtidspension, hvor der reelt ikke er behov for en tværfaglig vurdering. Forslaget betyder samtidig en enklere sagsbehandling for borgere og dermed også en kortere sagsbehandlingstid.

For de borgere, der utvivlsomt ikke opfylder betingelserne for førtidspension, giver forslaget desuden kommunerne mulighed for hurtigt at tage stilling til, hvad der i stedet skal være den rette indsats.

Samlet set er der tale om en afbureaukratisering af den kommunale sagsbehandling, der kommer alle til gode. Vi er i forligskredsen samtidig enige om at følge udviklingen i kommunernes sagsbehandling, så vi sikrer, at førtidspensionen tilkendes efter hensigten.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at understrege, at vi med dette lovforslag ikke ændrer på kriterierne for førtidspension. Førtidspension er den allersidste udvej, og vi skal aldrig henvise borgere til varig passiv forsørgelse som førtidspensionister, hvis der er chance for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tak for den positive modtagelse af lovforslaget.

Det udløste en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu er der et par ordførere, der har været oppe at tale om ressourceforløb. Vil ministeren bekræfte, at det her lovforslag ikke handler om visitering til ressourceforløb, men at det handler om en administrativ forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med sager om førtidspension?

Ministeren.

Ja.

Spørgeren.

Jeg har lige et spørgsmål mere, jeg nåede bare ikke at trykke på knappen. Ministeren var lige ved at få mig til at besvime over det korte svar, jeg fik, så jeg blev helt konfus. Det har vi ikke været vant til nogen sinde før med den minister, men tak alligevel.

Vil ministeren acceptere, at vi deler lovforslaget op, sådan at Enhedslisten kan få lov til at stemme for de dele af lovforslaget, som vi synes er gode, og stemme imod den del, som vi synes er dårlig?

Ministeren.

Nej.

Så siger vi tak til den meget kortfattede beskæftigelsesminister.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.