SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
NOTAT
OM IMPLEMENTERING AF TOBAKSVAREDIREKTIVET
01. februar 2016
Tobaksvaredirektivet
1. Implementering
Fristen for implementering af EU’s tobaksvaredirektiv fr 2014 er den 20. maj
2016.
1
Den dato skal alle medlemslande have sikret, at deres nationale
lovgivning lever op til bestemmelserne i tobaksvaredirektivet. De regler på
området, der pt. gælder i de øvrige medlemsstater, må derfor forventes at
blive revideret i de kommende måneder, ligesom det sker i Danmark med
fremsættelse af to lovforslag om henholdsvis tobak og elektroniske cigaretter.
Indtil videre har kun tre medlemsstater indberettet implementering af
direktivet. Det drejer sig om Portugal, der vedtog nationale regler allerede i
august 2014, Litauen, der vedtog to regelsæt i september 2015 samt Italien,
der i januar 2016 har justeret sine regler på området.
Direktivet indeholder beføjelser til Kommissionen til at vedtage
gennemførelseslovgivning og delegerede retsakter. Det svarer til, når en
dansk lov indeholder en beføjelse til, at ministeren administrativ kan vedtage
tekniske bestemmelser i en bekendtgørelse eller et cirkulære.
Kommissionen har vedtaget 5 gennemførelsesafgørelser og en delegeret
retsakt. De handler f.eks. om tekniske specifikationer for sundhedsadvarslers
layout, udformning og form. En anden fastsætter et fælles format til brug ved
anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Der er
endnu planlagt 5 gennemførelsesretsakter og en delegeret retsakt.
Ref.: Lotte Rickers Olesen, EU-
konsulent (3330)
2. Findes der godkendte e-cigaretter, der lever op til kravene?
Direktivet gælder ikke for e-cigaretter uden nikotin, så for disse produkter sker
der ingen ændring.
1
Direktiv 2014/410/EU
1/2