Til lovforslag nr.
L 144
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. april 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v.
[af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Sund-
heds- og ældreministeren har stillet ændringsforslag nr. 1,
5-7 og 10. Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2-4, 8 og 9.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2016 og var til
1. behandling den 1. april 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
22. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm.
del – bilag 136. Den 26. februar 2016 sendte sundheds- og
ældreministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og
RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 1,
5-7 og 10 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod de under nr. 2-4, 8 og 9 stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 1, 5-7 og 10 stillede ændringsforslag. Mindre-
tallet vil stemme imod de under nr. 2-4, 8 og 9 stillede æn-
dringsforslag.
Liberal Alliances medlemmer af udvalget bakker op om
selve lovliggørelsen af elektroniske cigaretter med nikotin,
men lovforslaget er desværre behæftet med så meget regule-
ring, registrering og overflødigt bureaukrati, at LA ikke kan
støtte det. I England har man bestemt, at det kun er produk-
ter, som kan indeholde nikotinholdig e-væske, der skal regi-
streres, og gebyret er 2.200 kr. for registrering og 600 kr. år-
ligt for vedligeholdelse. I Danmark er de tilsvarende gebyrer
36.900 kr. pr. produkt for registrering og 14.700 kr. årligt
for vedligeholdelse, og da det p.t. gælder for alle enheder,
kan det løbe op i en meget voldsom årlig udgift. Den detal-
jerede regulering vedrørende størrelser på flasker på maks.
10 ml og tanke på maks. 2 ml lader også til at være unødig
regulering.
Lovforslaget er et eksempel på, at myndighederne såvel i
Danmark som i EU går langt over stregen i forhold til at re-
gulere og lovgive om forhold, som kun går ud over den en-
kelte borger, og som man derfor burde lade den enkelte bor-
ger selv træffe beslutninger om. Politikerne skal ikke overta-
ge hver enkelt borgers private ansvar, men tværtimod lade
alle sunde og raske borgere bestemme over deres egen krop
og træffe beslutninger om egne forhold.
Lovforslaget kunne have medført en god og tiltrængt li-
beralisering, men drukner i regulering og bureaukrati, og
derfor er Liberal Alliance imod det.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag.
Radikale Venstres medlem af udvalget er enig med de to-
neangivende organisationer, der ønsker, at elektroniske ciga-
retter på grund af deres kræftfremkaldende stoffer sidestilles
med almindelige cigaretter. Det er bl.a. Kræftens Bekæm-
pelse, Lægeforeningen, Hjerteforeningen og Dansk Selskab
for Folkesundhed.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX018675