Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 143 Bilag 1
Offentligt
1604209_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Koordineret med:
Sagsnr.: 1503977
Dok. nr.: 1869751
Dato: 15. februar 2016
NOTAT
Høringsnotat om L 143 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-
ven (Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved
30 dages ventetid på behandling m.v.)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven har været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Bedre Psykiatri – Landsforeningen
for pårørende, BPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for
IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin,
Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Det
Sociale Netværk, Dansk Tandlægeforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-
oner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,
Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejesker,
FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, For-
eningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension, Fæ-
røernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-
foreningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af Statsautoriserede
Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lands-
foreningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pati-
entforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patienterstatningen, Praktise-
rende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden,
Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-
jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rets-
politisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,
Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Yngre Læger, 3F, og Ældresagen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra følgende:
Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende, BPK – Brancheforeningen for privatho-
spitaler og klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Patienter, Danske Regioner,
Datatilsynet, Ergoterapeutforeningen, FOA, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægeforeningen, Patienterstatningen,
Region Midtjylland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Statsforvaltningen, og Ældresagen.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets kom-
mentarer hertil er
kursiverede:
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2. Generelt
Helt generelt er høringsparterne positive i forhold til lovforslagets formål om hurtig ud-
redning og behandling.
3. Ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager
ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage.
3.1. Samspil mellem § 82 b og § 87
Danske Regioner og BPK bemærker, at der er uklar sammenhæng mellem sundhedslovens
§ 82 b, hvor regionen er forpligtet til at udrede patienten, og den nye § 87, hvor patien-
tens ret til udvidet frit sygehusvalg beror på, at bopælsregionen ikke kan leve op til sin
forpligtelse. Danske Regioner finder det svært at se, at der vil findes et tilbud efter § 87,
som ikke allerede er iværksat efter § 82 b.
Efter sundhedslovens § 82 b yder regionen udredning ved eget sygehusvæsen, andre regio-
ners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf.
§ 75, stk. 2, inden for en måned, hvis det er fagligt muligt. Denne pligt for regionen til at
søge patienten udredt inden for en rimelig tid bør efter regeringens opfattelse bevares og
foreslås ikke ændret.
Lovforslaget indfører en ny, yderligere rettighed for patienten: Hvis udredningen ikke kan
ske inden for 1 måned ved regionens foranstaltning efter § 82 b, får patienten ret til at
benytte det udvidede frie valg til at vælge et sygehus, som Danske Regioner har indgået
aftale med efter § 87, stk. 4., dvs. en større kreds af private sygehuse og klinikker. Den nye
patientrettighed efter § 87 strider således ikke mod den hidtidige pligt for regionerne og
ret for patienterne efter § 82 b, men supplerer og sikrer patienternes hidtidige ret.
3.2. Vedr. adskillelse af udredning og behandling
Danske Regioner, Danske Patienter og BPK bemærker, at der i en række tilfælde kan være
behov for at begynde behandling samtidig med udredning. Det kan evt. vanskeliggøre
brug af udredningsret eller monitoreringen af denne.
BPK bemærker, at udredning og behandling bør kobles tættere sammen, idet nogle pati-
enter behandles allerede i forbindelse med udredningen.
Lægeforeningen bemærker, at det bør beskrives nærmere, hvad patientens rettigheder er
i de tilfælde, hvor udredning og behandling ikke kan adskilles.
Regeringen er enig i, at behandling for en del patienter starter, førend den egentlig diag-
nose er lagt fast. Det vil blive beskrevet i vejledningsform, hvordan forholdet til udred-
ningsretten er i de tilfælde, hvor behandling påbegyndes samtidig med udredning. Fx kun-
ne smertebehandling samtidig med udredning af den nærmere årsag til symptomerne
være et eksempel på, at der er tale om et selvstændigt udredningsforløb med udrednings-
ret inden for 30 dage.
3.3. Vedr. sammenhæng i patientforløb
Danske Regioner finder, at ret til udvidet frit sygehusvalg til hele eller dele af udrednings-
eller behandlingsforløb besværliggør sammenhængende patientforløb.
Danske Patienter finder, at der skal sikres sammenhæng i udredningsforløb på tværs af
sygehuse og klinikker, som indgår i et forløb. Herunder skal det sikres, at ikke allerede
foretagne dele af en udredning skal gøres om i forbindelse med, at enten det
Side 2
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
offentlige eller det private tager over med henblik på videre udredning. Dansk Psykolog-
forening udtrykker ligeledes bekymring i forhold til sikring af tværfaglighed og kontinuitet.
Danske Regioner finder, at det som udgangspunkt ved flytning af dele af et forløb bør
være den resterende del af forløbet, som flyttes til privat regi. I de tilfælde, hvor kun en
del af forløbet flyttes, bør dette bero på en faglig vurdering. Danske Regioner finder, at
det bør fremgå af bemærkningerne, at de private leverandører skal forpligte sig til også at
kunne tilbyde hele udredningsforløb. Danske Regioner anbefaler også, at det præciseres,
hvem der har ansvaret for, at det samlede forløb holdes inden for fristen samt har ansva-
ret for den faglige kvalitet. Danske Regioner nævner endvidere risikoen for behov for gen-
tagelse af undersøgelser.
Regeringen er enig i, at opdeling af forløb mellem flere aktører kan besværliggøre sam-
menhængende patientforløb, og derfor så vidt muligt bør undgås. Dette skal imidlertid
afvejes mod ulemperne ved meget lang ventetid, hvis udredning i medfør af § 82 b ikke kan
varetages inden for en given tid. Det er regeringens vurdering, at patienterne i den situati-
on bør have mulighed for at vælge kortere ventetid, også selvom det evt. medfører flere
aktører i patientforløbet. Det er i øvrigt ikke noget nyt, at der kan være flere aktører i pati-
entforløbet. Det gælder allerede i dag med de gældende regler.
For at sikre sammenhæng, herunder også sikre sig imod behov for at gentage undersøgel-
ser, bør der ved indgåelse af aftaler sikres klarhed over, hvilke forpligtelser der er sygehu-
sene og klinikkerne imellem mht. at videresende udredningsoplysninger. Udredningsplanen
skal ligeledes bidrage til at sikre sammenhæng i forløbet.
Det kan være hensigtsmæssigt, at der indgås aftaler med private leverandører om hele
udredningsforløb, sådan at der bliver tale om et sammenhængende forløb. Det kan der
opfordres til sker, men ministeriet vil ikke fastsætte krav herom, da det kan begrænse
valgmulighederne for patienterne og dermed være med til, at målet om kortere ventetid
og hurtig udredning ikke nås i samme omfang. Hvis ventetiden på en udredning på et of-
fentligt sygehus fx forlænges pga. ventetid på en MR-skanning, som med kort varsel kan
udføres på en privat klinik, er det kun rimeligt, at patienten får mulighed for det, så udred-
ningen på det offentlige sygehus kan komme videre.
Det vil være bopælsregionen, som har ansvaret for, at fristen for udredning efter § 82 b
overholdes. Ved benyttelse af det udvidede frie valg er der ikke fastsat en tidsgrænse for
gennemførelsen af udredningen. Det er imidlertid formålet, at det skal ske hurtigere ved
brug af private leverandører, end det ville være sket ved udredning efter § 82 b. Ved benyt-
telse af det udvidede frie sygehusvalg har patienten mulighed for at klage over behandlin-
gen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
3.4. Vedr. regionens pligt til patientinformation
Bedre Psykiatri og Danske Patienter finder, at udredningsretten ikke må blive en mulighed
for, at regionerne overlader ansvaret om at finde tid og sted mv. til patienterne. Det må
stadig være regionernes pligt at understøtte patienterne i at finde alternativer til den
offentlige udredning gennem det udvidede frie valg. BPK foreslår, at regionen pålægges at
hjælpe patienten med at sammensætte et forløb af offentlige og private tilbud.
Danske Regioner opfordrer til, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at patien-
ten – i tilfælde, hvor udredningsretten ikke kan efterleves i medfør af § 82 b - oplyses om,
at de kan kontakte regionen/den centrale patientvejledning for omvisitering til et privat
tilbud. Denne løsning giver den enkelte mulighed for selv at vælge mellem relevante priva-
te tilbud.
Side 3
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Regeringen er enig i, at regionerne har ansvaret for at støtte patienterne i udøvelsen af det
udvidede frie valg og har en klar pligt til bl.a. at hjælpe patienterne med at finde mulighe-
der for udredning efter reglerne om udvidet fri udredningsret.
Det fremgår af sundhedslovens § 51, at regionerne er forpligtet til at oprette patientkonto-
rer, som har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettighe-
der, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg mv.,
ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Derudover er regionernes oplysningspligt over for patienterne fastsat i sundhedslovens §
90. I dag er regionernes vejledningspligt i forbindelse med behandlingsretten mv. beskre-
vet i vejledningsform. Det fremgår her, at det i informationen til patienten om mulighed for
viderevisitering skal fremgå, hvor patienten kan henvende sig, hvis patienten ønsker at
benytte det frie eller udvidede frie sygehusvalg. Det fremgår ligeledes, at det kan være på
sygehusafdeling, det centrale visitationskontor, patientkontor eller lignende. Det vil på
samme måde blive beskrevet, hvilken forpligtelse regionerne har over for deres patienter i
forbindelse med udredningsretten.
3.5 Hvornår kan et privathospital vælges
Danske Regioner bemærker, at man fortolker reglerne sådan, at udvidet frit sygehusvalg
træder i kraft med det samme, når henvisningen er modtaget på sygehuset, således at
patienten kan omvisiteres direkte i forbindelse med en indkaldelse til udredning, hvis
bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve udredningsretten på
egne sygehuse.
Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget ikke ændrer på, at såfremt bopælsregionen
af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve udredningsretten på egne sygehuse, er
regionen forpligtet til af egen drift at søge patienten udredt på andre regioners sygehuse
eller på private sygehuse og klinikker, hvis disse kan tilbyde hurtigere udredning. I forbin-
delse hermed skal regionen – hvis regionen ikke kan udrede patienten inden for fristen på
det sygehus, som patienten er henvist til – oplyse patienten om, på hvilket sygehus patien-
ten kan tilbydes udredning inden for 30 dage. Det vil sige, at regionen er forpligtet til pri-
mært at søge udredning efter reglerne i § 82 b. Når og hvis regionen evt. konstaterer, at
dette ikke er muligt, træder retten til udvidet frit sygehusvalg i medfør af § 87, stk. 1, i
kraft.
Danske Regioner bemærker, at da formålet med forslaget er at styrke patientrettigheder-
ne, så patienterne får mulighed for selv at vælge unødig ventetid fra, bør det udvidede frie
sygehusvalg kun bringes i spil, hvis det giver patienten en kortere ventetid. Danske Regio-
ner foreslår på den baggrund følgende sætning s. 13 afsnit 7 slettet: ”Retten til at benytte
det udvidede frie sygehusvalg bortfalder dog ikke, hvis ventetiden på aftalesygehuset er
identisk med bopælsregionens sygehuse og samarbejdssygehuse.”
Ovenstående svarer til de regler, der findes i dag for det udvidede frie sygehusvalg.
3.6. Vedr. udredningsplan
BPK ønsker, at udredningsplanen skal kunne bruges som beskrivelse af, hvad privathospi-
talet skal gennemføre, evt. ved henvisning til udrednings- eller behandlingspakker, hvis
sådanne findes.
Det fremgår af bemærkningerne, at patienten kan vælge at benytte retten til udvidet frit
sygehusvalg til at få foretaget den eller de undersøgelser, konsultationer m.v.,
Side 4
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
som fremgår af vedkommendes udredningsplan, på et privatejet sygehus eller klinik mv.,
som har indgået aftale med Danske Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4. Patienten
kan ligeledes vælge alene at benytte retten til udvidet frit sygehusvalg til en del af de un-
dersøgelser, der fremgår af udredningsplanen, og blive i regionalt regi i forhold til den eller
de resterende undersøgelser. Udredningsplanen udgør således en beskrivelse af, hvad
privathospitalet skal gennemføre, hvis patienten vælger at benytte retten til udvidet frit
sygehusvalg til hele det planlagte forløb.
3.7. Vedr. direkte henvisning til aftalesygehus mhp udredning
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget på side 13, afsnit 2, at et erkendt behov
for yderligere undersøgelser end det i udredningsplanen fastlagte forudsætter ”en ny
henvisning” fra bopælsregionen. Danske Regioner finder, at det bør præciseres i forslaget,
hvorvidt der med ”ny henvisning” er tale om et nyt forløb og en ny udredningsplan (om-
fattet af § 82 b), eller der er tale om, at patienten fortsat er i samme udredningsforløb
med en revideret udredningsplan, og om der herefter igen vil være ret til at benytte udvi-
det frit valg på baggrund af den nye udredningsplan, jf. § 87.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at patienten fortsætter sit udredningsforløb
med en revideret udredningsplan med ret til at benytte udvidet frit sygehusvalg på bag-
grund af den reviderede udredningsplan.
Danske Regioner finder, at det er uhensigtsmæssigt i en række situationer, at en udred-
ningsplan som et svært ufravigeligt udgangspunkt forudsætter et personligt møde mellem
patient og sundhedsperson. Danske Regioner nævner som eksempler herpå tilfælde med
en fyldestgørende henvisning fra praksissektoren, tilfælde hvor sygehus ved modtagelse af
henvisningen konstaterer, at der ikke kan tilbydes udredning inden for fristen, eller hvis
patienten selv vælger at vente længere pga. bestemt sygehusønske, planlagt ferie m.v.
Danske Regioner finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis viderehenvisning til privat regi
ufravigeligt forudsætter et personligt fremmøde i offentligt hospitalsregi med henblik på
udarbejdelse af udredningsplan. Man henviser til afgørelse nr. 15POB30, hvor Patientom-
buddet anså indkaldelsesbrev som en tilstrækkelig plan. Danske Regioner foreslår, at det i
bemærkningerne tydeliggøres, at det må bero på en konkret faglig vurdering, om der er
behov for et personligt fremmøde for at udarbejde en udredningsplan.
BPK foreslår, at ved uhensigtsmæssigt lange ventetider kan patienten blive udredt på et
aftalesygehus, uden at patienten er set af en læge, som har beskrevet forløbet. Privatho-
spitalet bliver her ansvarligt for udredningsforløbet.
BPK og Dansk Erhverv foreslår ligeledes, at der kan henvises til private tilbud direkte fra
praktiserende læge, da det vil kunne fremskynde og optimere udredningsforløbet.
Det præciseres i bemærkningerne, at det klare udgangspunkt er, at en udredningsplan
forudsætter et personligt møde mellem sundhedsperson og patient. Det præciseres samti-
dig i bemærkningerne ved yderligere eksemplificering, i hvilke tilfælde der kan udarbejdes
udredningsplan uden et personligt møde mellem patient og sundhedsperson, idet der tilfø-
jes situationer, hvor regionerne har en særlig aftale om samordnet udredning mellem
praksissektoren og sygehuset. I de tilfælde vil et personligt møde ikke bringe relevant ny
viden.
I vejledningen vil det blive beskrevet mere uddybende, i hvilke tilfælde der kan henvises
direkte til udvidet frit sygehusvalg uden forudgående patientkontakt.
Side 5
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
3.8. Første kontakt er altid en læge
BPK foreslår, at det påpeges, at patienterne altid skal forvente at se en læge som første-
kontakt ved udrednings- eller behandlingsforløb, og at dette dokumenteres.
Det er regionerne, som har ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse af arbejdsgange mv.
som en del af deres samlede driftsansvar i medfør af sundhedslovens § 74. Regeringen
finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte nye faggrænser i lovgivningen ud over, hvad
der allerede følger af autorisationslov m.m.
4. Ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis bopælsregionen af faglige årsager ikke inden for 1
måned kan tilbyde endelig udredning, og hvis ventetid på en nødvendig undersøgelse,
konsultation m.v. derudover er begrundet i andre, ikke-faglige årsager.
Danske Patienter finder, at bestemmelsen er uklar, og at det er uklart, hvornår der er tale
om, at ventetiden er begrundet i andet end faglige årsager. Der bør derfor fremadrettet
være en præcis tidsmæssig faglig vurdering af, hvornår ventetiden går ud over det fagligt
begrundede. Ellers ved patienten ikke, at deres ret til udvidet frit sygehusvalg er trådt i
kraft.
Danske Regioner finder, at det bør fremgå af bemærkningerne, at inddragelse af eksterne
samarbejdspartnere (kommuner, PPR, skole m.v.) må betragtes som ”faglige årsager”.
Bestemmelsen omformuleres, bl.a. så ”andre, ikke-faglige årsager” erstattes af ”kapaci-
tetsmæssige årsager”, og så det bliver klarere, hvordan bestemmelsen skal forstås. Rege-
ringen er enig i, at det er vigtigt, at patienten gøres bekendt med, hvornår retten til udvi-
det frit sygehusvalg træder i kraft, og hvad retten indebærer. Da regionerne, jf. bemærk-
ningerne, har en forpligtelse til at sikre hurtig udredning og fremdrift i udredningsforløbet
bl.a. gennem afsøgning af ledig privat kapacitet, selv om udredning af patienten ikke vur-
deres faglig mulig inden for 30 dage fra henvisning, vil de fortsat skulle have fokus på,
hvorvidt patientens udredning forsinkes af kapacitetsmæssige årsager. Når dette konstate-
res, vil regionen være forpligtet til at oplyse patienten om retten til udvidet frit sygehusvalg
til den del af udredningen, som forsinker den samlede udredning af kapacitetsmæssige
årsager. Dette vil blive præciseret i vejledningen.
Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, hvornår det er fagligt velbegrundet, at et
givent udredningsforløb ikke kan afsluttes inden for 30 dage.
5. Afskaffelse af den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg på behandling, så
fristen bliver 30 dage for alle omfattede patienter.
En række høringsparter støtter, at fristen for udvidet frit sygehusvalg på behandling bliver
30 dage for alle omfattede patienter.
Danske Regioner, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd udtrykker bekymring over, at
sygehusenes mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen mindskes, her-
under at mulighederne for at differentiere i forhold til behandlingsbehovets hastegrad
formindskes.
Danske Regioner påpeger videre, at der ikke er fagligt belæg for, at alle patienter har gavn
af behandling inden for en måned. Der nævnes i den forbindelse fx ortopædkirurgi, hvor
hurtig behandling kan øge risiko for overbehandling, idet en del symptomer forsvinder af
sig selv i løbet af nogen tid.
Ved henvisning til behandling på sygehus er det sygehuset, som vurderer, hvilket videre
udrednings- eller behandlingsforløb der skal iværksættes, jf. vejledning nr.
Side 6
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
10351. Det er således sygehuset, som vurderer, om patienten er tilstrækkeligt udredt. Det
er ligeledes, jf. bemærkningerne til lovforslaget, den ansvarlige region, som i forbindelse
med at man udarbejder en plan for det videre udredningsforløb på et sundhedsfagligt
grundlag vurderer, om en undersøgelse, konsultation m.v., fx en scanning eller en samtale
med en psykiater, af faglige årsager bør afvente et bestemt stykke tid. Det kan eksempelvis
være tilfældet ved et fagligt funderet behov for en observationsperiode, herunder hvis der
er velbegrundet sandsynlighed for, at tilstanden vil gå over af sig selv.
Danske Regioner foreslår, at opdelingen i udredningsret og behandlingsret på hver 30
dages erstattes af en samlet ret på 60 dage.
Forslag om en samlet frist for udredning og behandling på 60 dage vil for nogle patienter
komme til at betyde længere ventetid end med en opdelt maksimal ventetid. Formålet med
forslaget er at sikre reel ret til hurtig udredning og behandling.
Danske Regioner finder, at der er behov for at få defineret, hvad der menes med ”reel
behandling” på det somatiske område.
Det fremgår af bemærkningerne, at ”det særligt i psykiatrien kan være en udfordring at
sikre, at den reelle behandling påbegyndes inden for 1 måned. Det er vigtigt, at patienten
ikke møder op til en indledende samtale uden selvstændigt behandlingsorienteret formål
hos sin psykiater, og at patienten herefter venter uforholdsmæssigt længe, førend næste
skridt i behandlingsforløbet tages. Patienten har krav på, at der inden for 1 måned igang-
sættes et reelt behandlingsforløb, fx bestående af regelmæssige konsultationer.” Noget
tilsvarende kan gøre sig gældende inden for det somatiske område.
6. Bemyndigelse til at ministeren fastsætter nærmere regler om krav til indhold og ud-
formning af informationsmateriale vedr. udredning og behandling efter det udvidede fri
sygehusvalg.
6.1. Krav til information til patienterne
Danske Regioner, BPK, Dansk Erhverv, Ergoterapeutforeningen udtrykker støtte til, at der
udarbejdes ensartet information til patienterne. BPK foreslår, at der nedsættes en ar-
bejdsgruppe mhp at udarbejde standardtekster til patientinformation. BPK tilbyder at
deltage. Ergoterapeutforeningen foreslår at inddrage patienterne i arbejdet.
Danske Regioner vil igangsætte fælles udviklingsarbejde mellem regionerne herom og
påpeger, at det er vigtigt, at regionerne inddrages i arbejdet med fastsættelse af krav til
informationen.
Der vil blive igangsat et arbejde med at præcisere, hvilke krav der stilles til den informati-
on, som regionerne skal give vedr. udredning og behandling. Det forventes her, at centrale
parter vil blive inddraget, herunder repræsentanter for patienterne.
BPK og Dansk Erhverv foreslår, at venteinfo.dk og sygehusvalg.dk i højere grad kobles
sammen, så patienterne kan få et samlet overblik.
Der arbejdes fortløbende på at udarbejde så godt et informationsmateriale som muligt
mhp. patienternes mulighed for at foretage sygehusvalg på et oplyst grundlag. Dette ar-
bejde fortsættes, og de ovenfor anførte betragtninger vil indgå i overvejelserne.
Der arbejdes blandt andet specifikt på at skabe et bedre, samlet overbliksværktøj målrettet
patienternes behov for information i forbindelse med at foretage sygehusvalg.
Side 7
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Som led i dette arbejde er der foretaget undersøgelser af, hvilke informationer der er vigti-
ge for patienten i forbindelse med sygehusvalg.
6.2. Befordring
Danske Regioner opfordrer til, at der i lovforslagets bemærkninger redegøres for, hvilken
ret til befordring eller befordringsgodtgørelse en patient har, hvis det udvidede frie syge-
husvalg vælges til hurtig udredning. Ældre Sagen opfordrer til, at krav til information om-
fatter information om befordring ved udvidet frit sygehusvalg
Det fremgår af § 13 i bkg. nr. 959 af 29/08/2014 om befordring og befordringsgodtgørelse
efter sundhedsloven, at personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26
og 27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvide-
de frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres be-
fordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted,
hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Det vil fremgå af den kommende vejledning, at regionerne informerer om befordringsreg-
lerne, sådan som det allerede er tilfældet vedr. behandlingsretten. På samme måde vil
information om befordring fremgå af pjecen om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v.
7. Andet
7.1. Frist for omvisitering
Danske Regioner finder, at det presser regionernes mulighed for at overholde udrednings-
retten, at patienten kan vælge at vente til den 29. dag med at gøre brug af det udvidede
frie sygehusvalg. Regionerne ønsker mulighed for, at der fastsættes en tidsgrænse for,
hvornår patienten senest skal henvende sig for at blive omvisiteret.
Muligheden for at benytte det udvidede frie valg er netop tiltænkt de situationer, hvor
regionerne ikke kan nå at udrede eller behandle inden for fristen. Det må – jo nærmere
man kommer den 30. dag – være mere og mere klart, at regionen ikke kan opfylde sin
forpligtelse. Derfor er det netop i tråd med forslagets formål at lade patienten vælge et
andet tilbud. Det må antages, at patientens interesse heri vil være mindre, hvis patienten
ud fra den hidtidige aktivitet og kontakter har en begrundet forventning om, at udrednin-
gen eller behandlingen snart er færdiggjort. Der findes derfor ikke grundlag for at forhin-
dre patienterne i at benytte det udvidede frie sygehusvalg helt frem til udrednings- eller
behandlingsfristens udløb.
7.2. Vedr. finansiering m.v.
FOA og Lægeforeningen udtrykker begge beklagelse over afskaffelse af den differentiere-
de ret til udvidet frit sygehusvalg til behandling. Danske Patienter, FOA og Dansk Sygeple-
jeråd udtrykker bekymring for, at ordningen vil gå ud over andre patientkategorier. Bedre
Psykiatri, Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen, FOA og Dansk Sygeplejeråd bemær-
ker, at forslaget forudsætter, at der samtidigt tilføres tilstrækkeligt med ressourcer, lige-
som der også fra flere sider udtrykkes bekymring for, at den foreslåede ændring af sund-
hedsloven kan flytte fokus og ressourcer i sundhedsvæsenet med henblik på overholdelse
af loven og opfyldelse af patientens ret.
KL bemærker, at det er afgørende, at regeringen også prioriterer indsatsen i det nære
sundhedsvæsen.
Danske Regioner bemærker, at man finder, at de administrative konsekvenser for det
offentlige er væsentlig større, end bemærkningerne giver indtryk af.
Side 8
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Det lægges til grund, at den administrative infrastruktur er etableret som følge af den
eksisterende lovgivning. Der følger således ikke med lovforslaget yderligere selvstændige
administrative byrder. Det må forventes, at antallet af aftaler i henhold til § 87, stk. 4, vil
stige som følge af, at udredningsområdet selvstændigt bliver omfattet. De administrative
byrder hermed er dog begrænsede.
Med den samtidige kapacitetsudvidelse på udrednings- og behandlingsområder mv., som
er aftalt ved Finansloven for 2016, forudsættes ændringen gennemført uden utilsigtede
konsekvenser for øvrige områder i sundhedsvæsenet.
7.3 Vedr. indgåelse af aftaler
BPK anbefaler, at det i bemærkninger, bekendtgørelse eller vejledning præciseres, at Dan-
ske Regioner skal forhandle med branchen og ikke med enkeltvirksomheder, sådan som
Danske Regioner gør i dag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at evt. udbud og aftaler bør indgås med
de enkelte privathospitaler, klinikker mv. og ikke med brancheforeningen, idet aftale med
brancheforeningen højst sandsynligt vil udelukke priskonkurrence mellem de enkelte
privathospitaler, klinikker m.v. om opgaverne. Det bør derfor overvejes at udbyde opga-
verne, evt. i form af rammeaftaler og delaftaler.
Regeringen finder ikke en eksklusivbestemmelse som foreslået af BPK hensigtsmæssig. Til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger om udbud bemærkes, at de enkelte
regioner stadig vil have mulighed for at udbyde opgaverne vedr. udredning og behandling
med henblik på at kunne opfylde deres forpligtelser i medfør at hhv. sundhedslovens § 82 b
og § 79. Regionen er primært forpligtet til at søge udredning og behandling efter reglerne i
§ 82 b og § 79. Når regionen har konstateret, at dette ikke er muligt træder retten til udvi-
det frit sygehusvalg i medfør af § 87, stk. 1 og stk. 2, i kraft. Formålet hermed er at sikre
patienten flere valgmuligheder. Dette opfyldes bedst ved, at alle de private sygehuse og
klinikker, der opfylder en række kvalitetskrav m.m., har mulighed for at anmode om at
indgå aftale med Danske Regioner.
BPK og Dansk Erhverv foreslår, at regionerne forpligtes til at fremlægge kapacitetsplaner
på områder med lang ventetid mhp., at disse kan anvendes i forbindelse med indgåelse af
nationale og lokale aftaler.
Eksisterende information om ventetider på forskellige undersøgelser og behandlinger vil
være en god indikator for de private sygehuse og klinikker for, hvor der er mulighed for
aftaleindgåelse. Der er derfor ikke planer om at pålægge regionerne yderligere opgaver
med fx kapacitetsplaner.
7.4 Monitorering og evaluering
Bedre Psykiatri anbefaler, at man evaluerer og følger op på ordningen, herunder brugen af
private hospitaler og klinikker, som der indgås aftale med, for at sikre tilstrækkelig kvalitet,
geografisk spredning placering af behandlingssteder mv.
Danske Regioner påpeger udfordringer i forbindelse med monitoreringen bl.a. i de situati-
oner, hvor patienten flyttes mellem offentligt og privat regi. Her er spørgsmålet, hvordan
kontakterne i Landspatientregistret kan kobles sammen til et forløb. Dertil kommer pro-
blemstillingen med at skelne mellem udrednings- og behandlingsforløb. Danske Regioner
henviser i øvrigt til evalueringen fra december 2015. Danske Regioner finder videre, at det
er vigtigt, at forslaget ikke medfører et stigende antal registreringer, som ikke bidrager til
patientbehandlingen.
Side 9
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
BPK og Dansk Erhverv foreslår, at monitoreringen af ventetider suppleres med oplysning
om, hvorvidt patienten har set en læge eller ej ved besøget. Dansk Psykolog Forening
foreslår, at det evalueres, hvor mange kontaktpersonskift der har været i forløbene, og
hvor lange forløbene er endt med at blive, samt patienters og pårørendes oplevelse heraf.
Ministeriet deler opfattelsen af, at der er behov for at følge udviklingen på området. Man
vil således følge området via national monitorering.
Det er dog ikke umiddelbart en konsekvens af lovforslaget, at der forudsættes yderligere
registrering og monitorering, der ikke allerede er indeholdt i den eksisterende aftalte mo-
del. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at der med registreringen af patienter, som benyt-
ter det udvidede frie sygehusvalg, kan sondres mellem patienter efter § 87, stk. 1 hhv.
stk.2, d.v.s. til udredning og til behandling. Ministeriet skal desuden bemærke, at ministe-
riet og Danske Regioner arbejder på at udvikle en fælles national model for ensartet, valid
og kvantificerbar metode til opgørelse af bl.a. patienter, der selv vælger at vente længere,
og patienter, som ikke udredes inden for 30 dage grundet faglige årsager, jf. Aftale om
regionernes økonomi for 2016.
Dansk Psykolog Forening beklager, at ”Evaluering af udredningsretten” fra december 2015
alene omfatter det somatiske område.
Det fremgik af økonomiaftalen for 2013, at resultaterne af udrednings- og behandlingsret-
ten skulle evalueres et år efter ikrafttræden med henblik på at vurdere behovene for juste-
ringer. Formålet med evalueringen var at belyse resultaterne af retten til hurtig udredning,
som på det tidspunkt kun omfattede det somatiske område. Evalueringen vil indgå i arbej-
det med udredningsretten i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. september 2015.
7.5. Praksissektoren ikke omfattet
DSAM og Lægeforeningen bemærker, at forslaget ikke sikrer generel reel ret til hurtig
udredning, da visse tilstande udredes hos speciallæge, hvor ventetiden kan være flere
måneder. Lægeforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at patienter henvist til sygehus er
bedre stillet end patienter, som behandles i speciallæge eller almen praksis.
Danske Patienter udtrykker bekymring over, at udredningsretten ikke omfatter patienter,
som udredes i almen praksis eller hos speciallæge.
Det har ikke været formålet med dette lovforslag at overføre regionernes pligt og patien-
ternes ret til hurtig udredning i henhold til § 82 b til almen praksis og speciallægesektoren.
Det skyldes bl.a., at denne sektor består af selvstændigt erhvervsdrivende læger, som i høj
grad selv disponerer over tilgangen af patienter. En sådan ordning ville derfor kræve en
omfattende og indgribende styring fra regionernes side og indebære langt større kontrol af
praktiserende lægers og speciallægers aktivitet og kapacitet.
Derimod er der ikke noget til hinder for, at praktiserende speciallæger kan indgå aftale om
ydelser under det udvidede frie sygehusvalg efter den nye § 87, stk. 1, i det omfang, det
ikke tilsidesætter lægernes pligter efter praksisoverenskomsten. Dette er allerede tilfældet
under det eksisterende udvidede frie sygehusvalg til behandling.
Danske Regioner finder, at det i bemærkningerne bør fremgå, at udgangspunktet stadig
er, at så meget diagnostik som muligt skal foregå ved egen læge inden henvisning til syge-
hus.
Side 10
 L 143 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Forslaget ændrer ikke på arbejdsdelingen mellem praksissektoren og sygehusvæsenet.
Forslaget om reel ret til hurtig udredning vedrører alene udredning af patienter, der er
henvist til udredning på sygehus.
Det vil i øvrigt blive fulgt løbende, hvordan udredningsretten indvirker på praksissektoren,
og de erfaringer man på sigt kan drage af udredningsretten i sygehusvæsenet kan indgå i
evt. fremtidige overvejelser om tilpasninger.
7.6: Udvidelse af områder, omfattet af det udvidede frie sygehusvalg
BPK og Dansk Erhverv ønsker, at fertilitetsbehandling omfattes af reglerne om udvidet frit
sygehusvalg.
Formålet med dette lovforslag er ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det
udvidede frie sygehusvalg omfatter.
Den nævnte begrænsning i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sy-
gehusvalg blev fastsat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række
behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for
et problem, der bør prioriteres.
BPK ønsker, at rehabilitering, som foregår på sygehuset eller med sygehuset som faglig
ansvarlig, omfattes af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Ældre Sagen opfordrer til, at
der også indføres patientrettigheder vedr. genoptræning og rehabilitering. Man foreslår
en maksimal ventetid på en uge.
Ministeriet bemærker hertil, at når en patient udskrives fra sygehus, er al videre rehabilite-
ring et kommunalt myndigheds- og finansieringsansvar, hvorimod udredning og behand-
ling, som dette lovforslag vedrører, er regionale sygehusopgaver. Det skal bemærkes, at
regeringen har fokus på det sammenhængende patientforløb. Således er der iværksat en
række initiativer som skal styrke det nære sundhedsvæsen.
Side 11