Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 26.02.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love. (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 26.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet har vi det sådan, at vi ønsker, at der skabes vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og vi bakker derfor også op om regeringens overordnede planer om udflytning af statslige arbejdspladser, så det kan bidrage til et Danmark i bedre balance.

Udflytningen af statslige arbejdspladser gør det ikke alene, men sammen med andre initiativer kan det være med til at trække i den rigtige retning i forhold til at få skabt et Danmark i balance. Lovforslaget, som vi behandler her, er en del af den målsætning. En del af målet med overflytningen af opgaver og 430 årsværk fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP er, at væsentlige dele af sagsbehandlingen på sigt skal udflyttes til decentrale centre i Haderslev og Vordingborg.

Lige så meget som vi støtter udflytningen af statslige arbejdspladser, er vi også optagede af, at det sker på et ordentligt grundlag. Det gælder både i forhold til udflytningen af arbejdspladser, men også i forhold til flytningen af de konkrete opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP og den nye selvejende institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fra socialdemokratisk side har vi derfor efter at have læst lovforslaget og høringssvarene nøje en række spørgsmål og bekymringer, som vi ønsker at få belyst i det videre udvalgsarbejde.

Vi mener eksempelvis, det er vigtigt, at vi får garanti for, at overflytningen af opgaverne ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingstiderne negativt. Det er nemlig overordentlig vigtigt, at vi får nedbragt den nuværende alt for lange sagsbehandlingstid. Derfor skal vi vide os sikre på, at ATP kan levere en sikker drift af opgaven, herunder må vi have en sikkerhed for, at selve udflytningen til de decentrale centre ikke skal finansieres med færre medarbejdere og dermed længere sagsbehandlingstider.

Vi mener også, at det bør præciseres meget klart, at beskæftigelsesministeren fortsat har det fulde politiske ansvar for arbejdsskadelovgivningen og for at få klarlagt øvrige instruktionsbeføjelser. Desuden mener vi, at vi bør kigge på, om det er optimalt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både skal have en afgørelsesmyndighed og ankeenhed under samme tag. Det kan umiddelbart give visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi mener vi skal se på i det videre arbejde.

Fra Socialdemokratiets side håber vi, at øvelsen med at flytte opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan bidrage til en god løsning på de problemer, der har været og er omkring sagsbehandlingstiden, og samtidig bidrage til udflytningen af statslige arbejdspladser. Men det skal som sagt ske på en ansvarlig og forsvarlig måde. Derfor ser vi frem til i det videre udvalgsarbejde at komme et spadestik dybere med lovforslaget. Og nu kigger jeg lige ned salen, og så skal jeg på De Radikales vegne sige, at de har den samme holdning som Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti ønsker vi et ligeværdigt Danmark. Der har i en årrække været en tendens til, at statslige arbejdspladser oprettes her i hovedstaden. I Dansk Folkeparti arbejder vi for hele Danmark. Danmark må og skal være et sammenhængende land. Når statslige arbejdspladser primært ligger i hovedstaden, er det med til at skabe et skævt Danmark – et Danmark, der er knækket over i to. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, og derfor har vi også i Dansk Folkeparti i flere år arbejdet for, at vi netop får flyttet flere statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud rundtomkring i Danmark. Derfor er dette lovforslag også noget, som vi i Dansk Folkeparti kan bakke fuldt op om, for det er netop det, vi har arbejdet meget længe for skulle ske.

Nu er det ikke kun Arbejdsskadestyrelsen, der så at sige flytter ud. Det er der også andre styrelser der gør. Men det må og skal være sådan, at hele landet er et attraktivt sted at bo og arbejde. Derfor er det meget vigtigt, at vi som politikere og som lovgivere tager et politisk ansvar for, at det netop bliver attraktivt at bo, uanset om det er i Haderslev eller i Silkeborg, Thisted, Holbæk, Svendborg, Nykøbing Falster, Hillerød osv. Og derfor er det også meget glædeligt, at vi i dag behandler disse lovforslag om at udflytte Arbejdsskadestyrelsen til Vordingborg, Haderslev og Hillerød.

Formålet med lovforslagene – det er jo både L 140 og L 141, som vi her sambehandler – er at oprette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil så modtage teknisk og administrativ bistand fra ATP. Og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal fremover varetage dels Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskade, dels Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansiering af udgifter til erstatning m.v. og udbetaling af erstatning m.v. på erhvervssygdomsområdet.

Det er endvidere vigtigt at pointere, at disse lovforslag hverken ændrer i de tilskadekomnes eller i forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter arbejdsskadeforsikringsloven, ligesom det også er vigtigt at pointere, at det fortsat er beskæftigelsesministeren, som har det øverste politiske ansvar for området.

Vi er i Dansk Folkeparti opmærksomme på, at der på nuværende tidspunkt er problemer i Arbejdsskadestyrelsen med for lange sagsbehandlingstider. Der er lige nu en stor pukkel af gamle sager, som forståeligt nok har en betydning for den samlede og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Men i Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at det vil være positivt både for medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen og for borgere, der har en arbejdsskadesag under behandling, at opgaven fra den 1. juli overflyttes til ATP. ATP er nemlig kendt for deres ret effektive og professionelle arbejde, og derfor giver det rigtig god mening, at Arbejdsskadestyrelsen ifølge lovforslaget så at sige omdannes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i praksis kommer til at høre ind under ATP.

Geografisk betyder det så, at man på sigt skal flytte fra lokaler på Østerbro i København til Vordingborg, Haderslev og Hillerød.

På sigt er vi i Dansk Folkeparti ikke i tvivl om at det vil løfte sagsbehandlingen, og at man på sigt også opnår kortere sagsbehandlingstider. Vi kan selvfølgelig ikke afvise, at overflytningen kan have en indvirkning på sagsbehandlingstiderne, men vi er i Dansk Folkeparti utrolig opmærksomme på netop dette, og vi følger op på det for at sikre, at vi ikke får ekstra lange sagsbehandlingstider.

På den baggrund kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslagene, og vi har selvfølgelig også bemærket, at man tidligere har haft flyttet f.eks. betalingscenteret under SKAT fra hovedstaden til Ringkøbing. Det var med et utrolig positivt resultat, og vi tror, at det sagtens kan lade sig gøre at udflytte arbejdspladser. Tak for ordet.

Vi har en enkelt kort bemærkning, den er fra hr. Christian Juhl.

Ordføreren sagde på et tidspunkt, at hun ikke håbede, at den her omorganisering ville ændre de skadedes forhold. Der må jeg sige at jeg er meget uenig. Jeg håber i særdeleshed, uanset om de her ændringer bliver gennemført eller der bliver taget andre initiativer, at vi ændrer de skadedes forhold. De er ganske uacceptable. De skal virkelig ændres, og det bør være det, der lyser allerøverst.

Så vil jeg spørge ordføreren om, hvad i alverden det er, der gør, at hun mener, at ATP skulle gøre det bedre end Arbejdsskadestyrelsens meget rutinerede, men overbelastede folk. Hvorfor skulle ATP, som aldrig har rørt ved en arbejdsskadesag, være bedre til at udføre det arbejde, end Arbejdsskadestyrelsen er?

Ordføreren.

Nu kan man i hvert fald sige, at først og fremmest er det jo ikke sådan, at man som medarbejder i Arbejdsskadestyrelsen ikke får mulighed for at komme med hen til de nye arbejdspladser. Man vil stadig væk have mulighed for at rykke med, hvis man selv har lyst. For det skal selvfølgelig være op til den enkelte. Dermed også sagt, at der jo er noget særligt fagligt personale, som skal behandle de her sager. Det er ikke noget, som normalt har hørt under ATP, og derfor er det, vi gør i dag, også nyt.

Men om ATP som organisation må vi bare sige, at de har vist sig særdeles effektive og professionelle i deres arbejde, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at det vil have en utrolig positiv indvirkning også på det arbejde, som kommer til at foregå fremadrettet, i forhold til behandlingen af bl.a. personskader på arbejdsmarkedet.

Hr. Christian Juhl.

Nu kunne det jo forekomme uhøfligt at spørge, om ordføreren har læst betænkningsbidragene. Det forventer man selvfølgelig i sådan en situation. Der er virkelig alvorlige advarsler lige fra DA og over til Arbejdsskadeforeningen og en stribe faglige organisationer mod det her. Store advarselslamper er tændt i den her sammenhæng. Kan ordføreren forestille sig, at en virksomhed, hvor man i forvejen har meget, meget store problemer med urimelige ventetider og stress, skulle omorganisere sig i første omgang og i anden omgang flytte til tre destinationer, der faktisk ligger så langt væk fra hinanden, som det kan lade sig gøre i Danmark, uden at det alt andet lige giver endnu ringere service?

Ordføreren.

Først en lille drillende bemærkning: Nej, jeg har ikke læst nogen betænkningsbidrag, som hr. Christian Juhl lige nævnte, for de er ikke indkommet endnu. Det gør de først, når vi skal afgive betænkning. Men jeg har læst høringssvaret og har selvfølgelig bemærket de forskellige høringssvar, som er kommet.

Så må jeg bare sige, at vi jo f.eks. har et eksempel fra Ringkøbing. Vi overflyttede sådan set SKATs betalingscenter her fra hovedstaden til Ringkøbing. Man var nødt til at ansætte omkring 150 nye medarbejdere, og man kunne sagtens finde kvalificeret arbejdskraft. Og faktisk viste det sig også, at inden for ganske kort tid forbedrede man sig i betalingscenteret. Man blev 70 pct. mere effektiv. Så det her argument om, at når der sker en udflytning og en omorganisering, er det lig med en dårligere sagsbehandlingstid, er ikke nødvendigvis rigtigt. Det kan godt blive bedre.

Vi takker ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

I dag behandler vi to lovforslag, nemlig L 140 og L 141. Lovforslagene er en del af en samlet lovpakke om overflytning af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP, og de er begge en del af regeringens plan »Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder«.

Den 1. oktober 2015 fremlagde regeringen en plan for udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til hele landet. Statens organisationer løser jo opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark, og derfor skal opgaveløsningen ligeledes være fordelt i hele landet. Opgaverne skal løses effektivt og have en høj faglig kvalitet. Det er vigtigt. Planen er derfor at skabe en bedre geografisk balance i Danmark, som vil skabe mere nærhed til borgere og virksomheder.

De to lovforslag, som vi behandler i dag, vil ved overdragelsen af opgaver alene ændre på myndighedsansvaret og varetagelsen af sagsbehandlingsopgaverne.

Således foreslås det, at der etableres en ny selvejende institution under navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal modtage teknisk og administrativ bistand fra ATP. De arbejdsopgaver, som Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag varetager, vil således blive placeret hos den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med lovforslaget tillægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alle konkrete sagsbehandlinger, herunder i relation til finansieringen af erhvervssygdomsområdet, sagsbehandlinger af personskader og udbetalinger af erstatninger m.v. Hermed ændrer vi ikke på tilskadekomnes og forsikringsselskabernes rettigheder og pligter.

Vi vil gerne sikre en effektiv og enkel behandling af borgere og virksomheder og en behandling, som har en høj faglig kvalitet, hvorfor vi foreslår de to enheder slået sammen til én selvejende institution, som kan varetage lige netop denne opgave. Dermed er vi med til at skabe et Danmark i bedre balance.

På den baggrund vil Venstre gerne anbefale lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvornår vi fra regeringspartierne får en egentlig melding på, hvordan man skaber flere arbejdspladser.

Altså, det er jo fint at flytte rundt på arbejdspladser, hvis der er en fornuftig forklaring på det. Men her er der ingen – ingen – forklaring på, at det giver fordele, hverken for brugerne eller for lokalområderne. Det skaber jo ikke en ny arbejdsplads nogen som helst steder, men det flytter nogle arbejdspladser fra et sted til nogle andre steder.

Hvornår får vi en plan for, hvornår der reelt kommer nye arbejdspladser, i stedet for at man bare flytter rundt på de gamle?

Ordføreren.

Situationen er jo i øjeblikket den, at antallet af job stiger. Antallet af job i Danmark stiger, og vi har i vores finanslovsaftale faktisk lempet de skatter og afgifter, der er pålagt virksomhederne, og det er med til at skabe vækst. Så samlet set går det stille og roligt fremad.

I Venstre er vi jo så optaget af at skabe yderligere vækst, for vi er ikke tilfredse med den vækst, vi oplever i dag, og vi så gerne en højere vækst og dermed skabelsen af flere arbejdspladser.

Men det her forslag bunder jo sådan set grundlæggende i, at vi mener, at de statslige arbejdspladser skal fordeles nogenlunde ligeligt hen over landet, og at de ikke alle sammen skal være klumpet sammen i hovedstadsområdet.

Hr. Christian Juhl.

Lad os sige, at ordføreren havde en virksomhed, der var i krise og havde problemer med at levere det, den skulle. Ville han så begynde at eksperimentere med at omorganisere? Ville han så begynde at flytte den til tre forskellige destinationer, altså uden at det var begrundet i selve driften, men bare fordi man vurderede, at det da var pænt, at den lå i Haderslev, i Vordingborg eller i Hillerød? Ville man eksperimentere med det, hvis man er en virksomhed, der har problemer med at levere det, man skal, på det område, man er på?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det i forhold til Arbejdsskadestyrelsen er nødvendigt at få kigget på, hvordan vi får håndteret det bedst muligt og bedre end i dag og får en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. For de er ikke er tilfredsstillende, det er de bestemt ikke.

Man kan bare kigge tilbage på de sidste 3-4 år og se, at der jo har været udskiftning af direktører, og at der har været et sagsbehandlingssystem, der er kørt i grøften. Så der er en lang række ting, som gør, at man kan sige, at der simpelt hen er brug for at kigge på det her på en anden måde.

Der mener jeg at ATP kan være en af løsningerne. For de kan i den grad håndtere it-systemer og større administrative systemer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten

Tak for det. Lovforslaget handler jo om at overflytte Arbejdsskadestyrelsens aktiviteter til et andet selskab, en såkaldt selvejende institution, og så er planen at flytte det ud til tre nye destinationer. Som jeg har nævnt under debatten, forstår jeg ikke den dybere klogskab i at flytte Arbejdsskadestyrelsen til Vordingborg og Haderslev og Hillerød ud over at gøre et par vælgere glade i de områder. Der findes jo ingen objektiv forklaring på, at det skal ligge i netop de byer – ingen overhovedet.

Arbejdsskadestyrelsens opgaver kan løses et hvilket som helst sted i landet, men de løses ikke godt i øjeblikket, og det er ikke på grund af beliggenheden, men på grund af at de sandsynligvis er overbelastet af arbejdsopgaver og belastet af nogle fejltrin igennem nogle år.

Efter min bedste overbevisning ville det være bedre at løse de problemer først og så bagefter eksperimentere med organisationen, altså med udflytning og opdeling i tre enheder. Jeg tror, at selv den mest veldrevne danske virksomhed vil anbefale, at sådan nogle ting skal man ikke lave, hvis man vil have en virksomhed til at fungere optimalt, altså eksperimentere både med organisationen og med placeringen i landet. Hvis det gav noget at flytte en virksomhed, var det jo en god idé, men det gør det ikke her.

I øjeblikket arbejder man alt, hvad man kan, for at få tingene til at fungere og få sagsbehandlingstiderne ned. Det var måske en idé, at vi koncentrerede os om én ting ad gangen, eller rettere at ministeren koncentrerede sig om én ting ad gangen, så man kunne få virksomheden til at fungere, og hvis der så ellers var stemning for at eksperimentere med virksomheden, kunne man gøre det til den tid.

Det kan kun medføre én ting, når man både vil omorganisere og udflytte og løse de problemer, der er i virksomheden, og det er længere sagsbehandlingstider i de kommende år – længere sagsbehandlingstider. Det antyder ministeren jo også i de svar, han giver, når man spørger ham: Ja, der vil komme længere sagsbehandlingstider de første par år.

Hertil kommer en stribe indsigelser fra nogle af dem, som arbejder med det. Jeg er desværre belastet af selv at have arbejdet med arbejdsskader i 15 år, og jeg vil sige, at det ikke er det nemmeste område at arbejde med. Sammen med a-kasseområdet er det arbejdsmarkedets to lovgivningsmæssigt vanskeligste områder. Det er meget komplicerede områder at arbejde med, og derfor vil jeg sige, at det måske er en god idé at lytte til de kommentarer, der er fra forskellige organisationers side.

Man kan tage høringssvaret fra KL. De siger, at KL finder, at det er afgørende både i etableringsfasen og på lang sigt, at der er en sikker myndighedsudøvelse på området, både i forhold til kvalitet og sagsbehandlingstid. Hvorfor mon de skriver det? Ja, det er, fordi det ikke klart fremgår af lovforslaget og af ministerens markering på det her område.

Danske arbejdsgivere finder det afgørende med et arbejdsskadesystem, der fungerer. Ja, det er klart. Og DA er betænkelige ved, at der nu sker en udflytning af en statslig opgave, hvilket formentlig vil være forbundet med et betydeligt videns- og kompetencetab, der risikerer både at forlænge og fordyre sagsbehandlingen. DA er i hvert fald interesseret i, at den er billig, og også i mange tilfælde i, at den er kort. Læg lige mærke til, at det er Dansk Arbejdsgiverforening – det er ikke en fagforening eller nogle, der står venstrefløjen nær.

Men LO f.eks. er skeptiske over for udflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til ATP og den planlagte udflytning til Haderslev og Vordingborg i forhold til behovet for at forbedre sagsbehandlingen. Det er endnu en gang en klar markering; en rød lampe, der lyser: Der er noget galt her.

Dansk Metal er imod overflytningen af myndighedsudøvelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. 3F, altså Fagligt Fælles Forbund, er generelt imod, at der på nuværende tidspunkt – altså på nuværende tidspunkt – sker en overflytning af myndighedsudøvelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, og det er i erkendelse af Arbejdsskadestyrelsens akutte alvorlige situation.

Det er, som om man vælger at se stort på det og siger: Her er en veltrimmet organisation, lad os bare eksperimentere med den.

Forsikring & Pension mener om overførslen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til ATP, at de i væsentlig grad adskiller sig fra andre opgaver, som ATP administrerer. Hvorfor skal vi så snakke om ATP's i øvrigt ganske udmærkede kvaliteter på det område, ATP arbejder med? Det er relativt overskuelige og enkle procedurer, de arbejder med. Det er ikke kompliceret arbejdsskadesagsbehandling, som de sandsynligvis ikke ved ret meget om.

Det synes jeg er påfaldende, og jeg har ledt efter en saglig forklaring på, at det skulle være ATP. Fordi de er gode på ét område, er der jo ingen – ingen – garanti for, at de kan hjælpe på arbejdsskadeområdet.

HK – også en stor fagforening – er stærkt betænkelige ved, at en for borgerne så vigtig og følsom offentlig myndighedsudøvelse som den, der foregår på arbejdsskadeområdet, overdrages til den nye enhed og i praksis ATP's administrationsforretning.

Endnu en gang et eksempel på – og jeg er fuldstændig enig – at det her er et meget, meget følsomt område. Det er ikke bare udbetaling af penge, som kan betales tilbage igen, men der er tale om mennesker, der har fået ødelagt deres helbred, og som venter, og mange af de her mennesker bliver syge af at vente. Alene ventetiden gør dem sygere. Og derfor er det et meget, meget følsomt område.

Der er mennesker i det her land – og jeg vil minde om, at omkring 60.000 får en arbejdsskade hvert eneste år – som mister huset, som mister familien på grund af lange sagsbehandlingstider og usikkerhed omkring familiens økonomi, når man er ude i sådan en situation. Det er barske vilkår, og det er derfor, der måske ikke bare kan snakkes om det som tal og noget praktisk, vi kan eksperimentere med.

Arbejdsskadeforeningen AVS beklager også, at regeringen har iværksat overflytningerne. Og jeg har læst ministerens bemærkning om, at de bliver på Østerbro et lille stykke tid endnu. Men planen er jo at splitte det op.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening siger, at de finder det både ubegrundet og stærkt betænkeligt, at en så stor del af det private arbejdsmarked ikke er repræsenteret i bestyrelsen. Det handler om, hvordan man vil bygge den nye organisation op. Og jeg vil i øvrigt bede ministeren om at forklare lidt om, hvordan vi klarer de der ting.

Selv Ankestyrelsen har indvendinger, og Datatilsynet har indvendinger. Jeg har set, at ministeren vil i dialog med dem, men det er dog påfaldende, for det er nogle, der meget, meget sjældent har kommentarer til sådan et område, som vi arbejder med.

Det kan alt i alt betyde tab af viden og kompetencer. Det kan betyde forlænget og fordyret sagsbehandling, og der kan opstå en ansvarsforflygtigelse fra beskæftigelsesministerens side. Jeg synes, det er tankevækkende, at ministeren i en situation, hvor der er problemer i en styrelse, siger: Lad mig få det endnu længere væk fra mig, sådan at jeg kan give andre skylden for, hvor dårligt det går. Det er ikke godt, hr. minister.

Der er ikke lavet analyser over fordele og omkostninger ved udflytningen, og det er også efterlyst i nogle af høringssvarene. Der er ingen præcis beskrivelse af opgavefordeling, ansvarsfordeling, kompetencer, retssikkerhed og aktindsigt. Kan vi ikke få det på bordet, sådan at vi også kan se, hvad man har tænkt sig på det område?

Kort sagt mener jeg, det vil være enormt letsindigt at eksperimentere med de arbejdsskadedes situation, og det vil man gøre, hvis man vedtager de her to lovforslag, L 140 og L 141. Vi kan ikke stemme for det, der ligger her.

Tak til ordføreren. Da der ingen korte bemærkninger er, går vi videre i ordførerrækken. Det er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tusind tak for det.

De foregående ordførere har gennemgået indholdet, men kort fortalt er det jo, at Arbejdsskadestyrelsen omdannes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en selvejende institution, og at sagsbehandlingen af konkrete sager samt administration overgår til ATP.

Vi kan godt støtte det her lovforslag. Der er brug for, at der sker noget på det område. Vi kan høre på ordførerne her, at det er der sådan set bred enighed om. Der er alt for lange ventetider i Arbejdsskadestyrelsen i dag, og jeg er helt enig med hr. Christian Juhl i, at det er et problem i sig selv i den forstand, at det sådan set er med til at gøre folk mere syge og få folk længere væk fra arbejdsmarkedet. Derfor er der også nødt til at ske noget på det her område.

For os handler det ikke så meget om, at man udflytter Arbejdsskadestyrelsen og laver den til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, det handler sådan set om, at der skal ske noget på det her område. Vi tror, at det her kan være med til at bidrage positivt til, at man får ventetiderne ned. ATP er dygtige, de har en digitalisering af deres arbejde, som vi tror kan komme til stor gavn også på det her område, og derfor kan vi støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning – undskyld (Joachim B. Olsen er på vej ned fra talerstolen) , men den kom meget sent ind – til hr. Christian Juhl.

Tak for det. Jeg vil gerne have, at min kollega får en chance for at uddybe sine meninger, især på to områder. Det første er: Hvad er det, der gør, at ordføreren tror, at hvis man omorganiserer en virksomhed og splitter den op i tre enheder, som ligger ca. 300 km fra hinanden, så kan man lave arbejdet mere effektivt?

Hvorfor lytter ordføreren ikke til nogle af de der alvorlige indsigelser, der har været, om, at man med det her risikerer både en fordyrelse og en forlængelse af sagsbehandlingen? Man risikerer også at tabe viden og kompetence, når vi flytter en organisation som den her, især når vi laver en hel masse ting på en gang.

I forvejen har der været store problemer med edb-systemer, og hvad ved jeg. Vi har lagt problemer nok på skuldrene af de stakkels mennesker, der arbejder i Arbejdsskadestyrelsen.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at jeg også har læst høringssvarene. Jeg tog derfor også kontakt til nogle af organisationerne, og jeg må sige, at i min mundtlige kontakt fornemmede jeg ikke den samme skepsis, som jeg også har læst ud af høringssvarene.

Så er det jo fuldstændig korrekt, som ordføreren påpeger, at der har været problemer med edb-systemerne i Arbejdsskadestyrelsen. Og der er det jo så at ATP kommer til at overtage ansvaret.

Mig bekendt har de ikke haft de problemer. De er meget professionelle på det område, og derfor tror jeg, at de vil kunne løse nogle af de her opgaver hurtigere til gavn for borgerne og i sidste ende til gavn for hele samfundet.

Jeg vil så også sige, at det her jo kræver en opfølgning, altså en reform af hele arbejdsskadesystemet, hvilket jeg sådan set betragter det her som en forudsætning for også at kunne komme i gang med.

For mit håb med det er, at det vil være til gavn for hele samfundet og selvfølgelig til gavn for de enkelte borgere, som er i systemet, hvis vi kan få ventetiden ned og dermed forhåbentlig mange tilbage på arbejdsmarkedet hurtigere.

Christian Juhl.

Vi er vel enige om, at der er behov for stor indsigt, stor viden, stor rutine for at lave noget så kompliceret som arbejdsskadesagsbehandling. Gør det så ikke indtryk, at der bliver sagt stort set hele horisonten rundt, at der kan forekomme tab af kompetence og viden? Gør det ikke indtryk, at ministeren selv i et af svarene på spørgsmålene siger: Jo, vi kan ikke lige med det samme forvente, at der kommer et fald i sagsbehandlingstiden? Det signalerer da, at der er et eller andet, som ikke bare lykkes sådan her.

Ordføreren.

Når man laver ændringer, er der en omstillingsfase. Det kommer man ikke uden om. Det, der jo altid er håbet, er, at gevinsterne på sigt opvejer de omkostninger, som er i starten, når man laver noget om. Hvis man ikke tør have nogle omkostninger i starten, kan man ikke ændre ting til det bedre på den lange bane.

Det er en vigtig opgave for os herinde nogle gange også at vise noget politisk mod og lave om på nogle ting, vel vidende at der kan være nogle indkøringsvanskeligheder, men at vi forventer en gevinst på den lange bane. Og det er det, som jeg ser det her som et udtryk for.

Så deler jeg i øvrigt ikke ordførerens præmis om, at man kan betragte Arbejdsskadestyrelsen som en virksomhed i den forstand. Det er jo et spørgsmål om, at de varetager nogle opgaver, og hvis man vurderer, at de ikke varetager de opgaver ordentligt, og det ikke fungerer godt nok, så må man jo lave det om på et tidspunkt. Og det gør man her.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Der har længe været problemer med sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i forhold til sagsbehandlingstid, fejlbedømmelser, it osv. Det vil beskæftigelsesministeren gøre noget ved ved at flytte Arbejdsskadestyrelsen til en ny selvejende institution, som får navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Administrationen og sagsbehandlingen skal så foretages af ATP.

I Alternativet er vi som udgangspunkt positivt stemt for begge dele. ATP har ry for effektivitet, effektiv sagsbehandling. Udflytningen af arbejdspladser synes vi også er en god idé, selv om der selvfølgelig skal meget mere til for at sikre vækst i provinsen og landdistrikterne på sigt. Jeg er selv valgt i Nordjylland, og hver eneste arbejdsplads, der bliver flyttet derop, bliver altså mødt med meget, meget stor tilfredshed og glæde, og jeg skal love jer alle sammen, at der er kompetent arbejdskraft til at varetage de arbejdspladser.

Der er dog en række spørgsmål, som vi vil have bedre svar på i den kommende udvalgsbehandling. Der er en del skeptiske høringssvar i forhold til, hvorvidt overflytningen af Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring/ATP vil føre til et kompetencetab gennem medarbejderflugt. Vi vil også vide mere om finansieringen af den kommende udflytning, og vi vil sikre os, at der i praksis opretholdes en politisk styring af den nye type aktører i forhold til retssikkerhedsspørgsmål, klagevejledning og individuel sagsbehandling. Så Alternativet kommer til at gå ind i udvalgsbehandlingen med et åbent sind.

Hos os er det de mennesker, der er tilskadekomne, der er helt i centrum. Det er mennesker, der har krav på erstatning, eller som venter på deres afgørelse i sager, der også har meget, meget stor betydning for deres familier. Hvis de her love ender med at gøre forholdene bedre for de mennesker, hvis det er vores vurdering, at det gør de, f.eks. gennem kortere ventetid, færre fejl, bedre it, så kommer vi til at støtte det. I modsat fald gør vi ikke, for så synes vi, at det ville være smartere at tilføre Arbejdsskadestyrelsen flere ressourcer.

Tak til ordføreren, og der nåede så også lige at komme – endnu en gang meget sent – et ønske om en kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Jeg skal beklage min langsomme finger. Jeg vil gerne høre ordføreren om noget. Hvis vi nu bare bruger vores sunde fornuft og siger, at virksomheden har store problemer i forvejen, har haft store problemer og har været belastet af omorganiseringer, udvidelser, nyt edb osv. osv., mener ordføreren så, at det er rigtigt nu at omorganisere en gang til og så flytte helt ud i hvert hjørne af Danmark, ned til Vordingborg, over til Haderslev, op til Hillerød? Mener ordføreren virkelig, at det vil være at tage hensyn til de tilskadekomne og til dem i centrum? Altså, jeg mener, at det jo næsten kun kan gå galt, det kan jo næsten kun skabe større problemer. Jeg kan ikke se bare én virksomhedsledelsesmæssig fordel ved de her ting.

Ordføreren.

Det er jo nogle af de ting, vi rigtig gerne vil have afklaret, som vi rigtig gerne vil gå et spadestik dybere på, men den sammenligning i forhold til en privat virksomhed synes jeg ikke rigtig holder. Jeg har selv en virksomhed, en lille virksomhed med fire ansatte, og hvis jeg skulle flytte den på grund af tumult, vil jeg tænke på, om der er et kundegrundlag på det sted, hvor den kommer hen, og det bliver jo mildest talt ikke mindre af, at man flytter virksomheden.

En anden ting, der gør sammenligningen rigtig svær, er, at en almindelig, privat virksomheds mål jo er at skabe profit, selvfølgelig værdi, men profit er en meget central ting. Det er vi jo ikke ude på at skabe her. Her er den værdi, vi skal skabe, værdi for tilskadekomne borgere, og det synes jeg gør virksomhedssammenligningen svær, så vi vil ikke udflytte på baggrund af, hvordan en privat virksomhed ville have fungeret. Vi vil udflytte og vurdere den her udflytning på baggrund af, om den skaber værdi for tilskadekomne borgere.

Hr. Christian Juhl.

Jeg er helt fuldstændig enig. Det her er ikke en privatkapitalistisk virksomhed. Det er en offentlig virksomhed, en offentlig styrelse, som skal ledes, og som skal inspirere de ansatte til at yde en god indsats med det formål, man har. På den måde er det en virksomhed ligesom al mulig anden aktivitet, hvor man er nogle, der skal løse en fælles opgave. Det her er en styrelse, og derfor spørger jeg, fordi der jo skal ledelse i enhver virksomhed: Tror ordføreren, hvis man har problemer i den her styrelse, at hvis man omorganiserer og flytter den ud i alle verdenshjørner, at man så får en bedre drift ud af det? Så håber jeg, at jeg har gjort mig forståelig. For min sunde fornuft siger mig, at ja, så skaber man tre andre problemer, og så skal vi da lige love for at få lange ventetider – det siger ministeren jo også selv.

Tak. Ordføreren.

Det vil vi gerne sammen med Enhedslisten have lov til at undersøge. En af grundene til, at vi giver den en chance, er, at ledelse er utrolig vigtig. Vi synes, at det tyder på, at ATP er gode til ledelse, og hvis der er en rigtig god ledelse, tror vi, at det her kan løses klogt. Men lad os undersøge det, lad os se på det, og lad os få gravet det spadestik dybere som Socialdemokraterne siger.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF.

Hvis det her lovforslag er svaret, gad jeg nok vide, hvad der blev spurgt om. Jeg undrer mig over, hvordan vi kan nå frem til det her lovforslag, hvis det altså handler om at hjælpe en positiv udvikling i gang, hvis man altså har arbejdsskadesagsbehandlingen for øje og ikke alt muligt andet. På en og samme tid vil regeringen oprette et helt nyt institut, nemlig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, overflytte sagsbehandlingsopgaver til ATP og så altså flytte fysisk til tre nye byer. For SF er spørgsmålet: Hvordan får vi behandlingen af arbejdsskadesager til at fungere bedre? Det er jo det væsentlige spørgsmål. Det naturlige svar vil jo være at styrke Arbejdsskadestyrelsen med flere ressourcer, ikke at nedlægge den og flytte resten til en ny organisation, dele til ATP og flytte ud til tre nye byer, som jo ikke på forhånd har gjort sig bemærket med særlige kompetencer på det her område.

Der en række forskellige bekymrede høringssvar. Jeg vil nøjes med at slå ned på et par stykker. HK stiller et principielt spørgsmål om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne ved overflytning af myndighedsansvaret fra en offentlig myndighed til en selvejende institution. Dansk Metal mener, at der er risiko for, at kvalitet og behandlingstider forværres, og Dansk Metal er også bekymret over opsplitningen på flere geografiske enheder. Konklusionen fra Dansk Metal er, at de frygter tab af viden og ressourcer. Det er jo ikke kun fra fagbevægelsen, der er indkommet kritik. Også Dansk Arbejdsgiverforening er betænkelig ved, at der sandsynligvis i den her forbindelse vil være et betydeligt tab af både viden og kompetencer.

Jeg vil sige, at der indiskutabelt er brug for et mærkbart løft, når det kommer til at forbedre sagsbehandlingen i arbejdsskadesager, både i sagsbehandlingstid og i kvalitet. Men når det er udfordringen, er lovforslaget bare ikke svaret, selv om jeg da vil anerkende, at der bagved ligger nogle andre gode intentioner. Men hvis vi holder fokus på behandling af arbejdsskadesager, kan jeg ikke se, at det her lovforslag bringer os nærmere et positivt mål.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi støtter lovforslagene. Det gør vi, ikke fordi vi vil stå og påstå, at så bliver alting bedre, hvad angår behandlingen af arbejdsskadesager, men det er en del af en plan for udflytning af arbejdspladser, som vi står bag. Det er klart, at der kan være nogle udfordringer med kompetencer, når man flytter en arbejdsplads, men den ulempe må vi så tage med. Vi mener, at det på lang sigt er hensigtsmæssig at gøre det, og derfor står vi bag de to lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Vi støtter lovforslagene, på trods af at der kan være en række ulemper! Det vil sige, at ordføreren mener, at det vigtigste i de her to lovforslag er at få flyttet en arbejdsplads fra Københavnsområdet ud til tre andre destinationer. Men er målet for driften af Arbejdsskadestyrelsen ikke først og fremmest at løse arbejdsskadeproblemer og finde ud af, hvordan mennesker kommer videre, når de har fået afklaret deres situation og afgjort, om der er tale om det ene eller andet?

Ordføreren.

Det er korrekt. Det er derfor, vi har Arbejdsskadestyrelsen.

Hr. Christian Juhl.

Men hvis man forringer arbejdsskadesagsbehandlingen, fordi man har et helt andet mål med institutionerne, er man så ikke på gale veje alligevel, uanset hvad man har lyst til at nå af andre mål? Jeg mener, at hvis man skaber nogle ulykker for nogle meget, meget pressede mennesker i samfundet, altså de arbejdsskadede, fordi man ønsker at flytte en arbejdsplads, kunne man så ikke eksperimentere med nogle institutioner, der virkelig har overskud og plads til nye udfordringer i stedet for?

Ordføreren.

Hvis Enhedslisten har nogle andre forslag til arbejdspladser, der kan rykkes ud, er jeg sikker på, at regeringen vil lytte til det.

Men nu siger jeg det bare, som det er: Her bliver foretaget en udflytning af arbejdspladser, fordi der er et ønske om det for at skabe en bedre balance i Danmark.

Det er ikke noget, jeg som valgt i hovedstadsområdet har fundet på. Men partiet støtter, at det gøres, og så må man også stå ved det, når der kommer nogle konkrete forslag, og det gør vi med åbne øjne.

Det kan godt være, at jeg er den eneste, der indrømmer det, men alle ved jo, hvad det handler om. Det handler om at skabe den udflytning, og så må man gøre op med sig selv, om de ulemper, der måtte være undervejs, er nogle, man kan stå ved. Og det synes vi det er i det her tilfælde.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Og tak for behandlingen af lovforslaget her i Tinget i dag. Regeringen ønsker med planen »Bedre balance – Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder« at overføre konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader, der i dag varetages i Arbejdsskadestyrelsen, til ATP.

ATP har mange års erfaring med administration i stor skala. ATP har vist, at de formår at håndtere sagsbehandling sikkert og effektivt. Den erfaring kan sagerne på arbejdsskadeområdet drage stor nytte af.

I praksis bliver det således, at der oprettes en ny selvejende institution i ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal varetage de overflyttede opgaver. Lovforslag L 140 fastlægger den organisatoriske ramme for institutionen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får sin egen bestyrelse med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og det offentlige, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil blive ledet af en direktør.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver en selvejende offentligretlig enhed, hvor forvaltningsretlige regler, der gælder for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse. Det gælder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil modtage teknisk og administrativ bistand fra ATP.

Lovforslagene indeholder også regler om bl.a. revision og årsregnskab, ligesom der er medtaget bestemmelser om beskæftigelsesministerens tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Overflytningen omfatter alle Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader. Der er udelukkende tale om organisatoriske ændringer. Der lægges altså ikke op til ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter gældende lovgivning.

Arbejdsskadestyrelsen varetager i dag også behandlingen af klagesager efter arbejdsløshedsforsikringsloven osv. Det er en opgave, der ikke har sammenhæng med sagerne om personskader, og denne opgave flyttes derfor ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men overføres i stedet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager derudover også opgaver vedrørende finansiering og udbetaling af erstatning på erhvervssygdomsområdet. Og det er opgaver, der allerede i dag administreres af ATP.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave med at vurdere, om afgørelserne i erhvervssygdomssager kan påklages til Ankestyrelsen, flyttes dog ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men derimod til en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP.

I udgangspunktet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sikre driften inden for de nuværende rammer. Det er dog op til den nye bestyrelse at fastsætte de fremtidige økonomiske rammer for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

ATP og Arbejdsskadestyrelsen har, siden planen om overflytning blev offentliggjort den 1. oktober sidste år, arbejdet på at forberede overflytningen. Målet er, at overflytningen efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget sker på en sådan måde, at det understøtter en sikker drift til gavn for de skadelidte, og at der sker en tryg overdragelse af medarbejderne.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indledningsvis vil varetage sagsbehandlingen fra Arbejdsskadestyrelsens nuværende lokaler på Østerbro. Derudover vil medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen formelt blive overdraget til ATP med henblik på at sikre, at kompetencerne bedst muligt bevares på arbejdsskadeområdet.

Mulighederne for at tilpasse området til ATP's eksisterende forretningsmodel vil blive undersøgt med henblik på at udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions decentrale centre i Vordingborg og Haderslev. Overførelsen af Arbejdsskadestyrelsen til ATP er en del af regeringens plan om udflytning af arbejdspladser, som er vigtig i forhold til at skabe sammenhængskraft i hele Danmark.

Jeg vil derfor gerne endnu en gang takke for behandlingen af lovforslagene, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Tak. Så vidt jeg husker, har ministeren et meget stort kendskab til organisationen Dansk Arbejdsgiverforening, som jo også har givet et høringssvar her.

Gør det ikke indtryk, at en organisation som DA er betænkelig ved det her og tænder nogle røde lamper og siger til ministeren: Pas nu på med det her. Det er måske det forkerte tidspunkt at gøre det her på eller den forkerte måde at gøre det på?

Det andet er, at hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti jo, som han selv udtrykte det, meget ærligt sagde, at hovedformålet er at flytte arbejdspladser ud i landet, og at man har fastsat det som et ideologisk princip. Hvis det så giver nogle ulemper – og det gør det nok – ja, så tager man dem med.

Er ministeren enig i, at der er ulemper for de arbejdsskadede forbundet med, at man omorganiserer på den her måde?

Ministeren.

Alle høringssvar bliver nøje gennemgået, og alle advarselssignaler bliver gennemtænkt, og det uanset hvem de kommer fra. Så på den måde gør alle høringssvar på en eller anden måde indtryk på os i en lovproces.

Til spørgsmålet om, hvorvidt vi er parate til at tage de ulemper, som der nævnes, med, så er svaret nej. Der er ikke nogen vurdering fra vores side af, at der er ulemper knyttet til de dispositioner, vi foretager.

Der er altid udfordringer, når man ændrer nogle ting, men det er min vurdering, at det er påtrængende nødvendigt at ændre hele det organisatoriske grundlag og hele forretningsmodellen for arbejdsskadesagsbehandlingen i Danmark.

Christian Juhl.

Jeg er ikke enig med ministeren. Jeg tror, han overser en stribe ting, som vil belaste Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere ekstra, og som ministeren selv skriver i et af svarene, kan man ikke forvente, at det giver et fald i behandlingstiden lige med det samme. Det tror jeg at han får ret i, og måske få han ret i, at der slet ikke vil komme nogen forbedring i kraft af det her.

Det andet er, at ATP laver storskalasagsbehandling på et relativt enkelt område, som er til at overskue, og det er meget nemt at gøre.

Det her drejer sig derimod om individuel sagsbehandling, og den enkelte arbejdsskadesag er sjældent ligesom den, man havde fat i for 3 timer siden. Det vil sige, at det er en meget kompliceret sagsbehandling – der kan man ikke tale om storskala, det kan ikke lade sig gøre.

Tak. Ministeren.

Det er utvivlsomt, at der med de tusindvis af indberetninger, Arbejdsskadestyrelsen modtager hvert år, er tale om et storskalaprojekt, hvis man kan sige det på den måde. Og som hr. Christian Juhl ved, står vi med en styrelse, der i årevis har været i krise på grund af for dårlig kvalitet, på grund af genoptagne sager og på grund af et fuldstændig kasseret it-system, hvilket har haft den konsekvens, at man arbejder med et sagsbehandlingsgrundlag, der er flere årtier gammelt.

Vi er stærkt udfordret, og håndteringen af de udfordringer bliver der efter regeringens opfattelse taget bedst vare på ved at flytte institutionen til arbejdsmarkedsinstitutionen ATP, som både har kompetencer på disse felter og har professionalisme i at udvikle og drifte systemer af denne karakter.

Vort mål at gøre tingene bedre og at få flyttet ting ud i Danmark, således at vi kan skabe et helt Danmark. Vi mener naturligvis ikke, at der er et eneste punkt, hvor det her er ringere, end det ellers ville være.

Tak. Den sidste, jeg har indtegnet til korte bemærkninger, er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Som jeg sagde i min ordførertale, har høringssvarene jo givet anledning til en lang række spørgsmål, som jeg i hvert fald gerne vil stille under udvalgsbehandlingen.

Hr. Christian Juhl har glimrende læst noget op fra høringssvarene, og der kunne man jo høre, at noget af det, som virkelig går igen, er bekymringen for, at der kan være sikker drift, altså at man får en forkortelse hellere end en forlængelse af sagsbehandlingstiden i forbindelse med den her udflytning.

Så kunne jeg godt tænke mig, at ministeren måske ville uddybe det og sige lidt mere om det, han snakkede om her i sin tale, nemlig hvordan processen bliver i forbindelse med den planlagte overtagelse og udflytningen af Arbejdsskadestyrelsen.

Hvordan bliver rækkefølgen i det her? Hvor lang tid kommer der til at gå? Hvor er vi henne i forhold til den sikre drift, inden der sker en udflytning? Det vil jeg gerne høre ministeren sige noget om.

Ministeren.

Det, der foregår rent aktuelt, er, at arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet har drøftelser om korrektioner i selve lovgrundlaget, altså en arbejdsskadereform, oven på nogle tekniske udvalgsarbejder. Det er det ene.

Det andet er, at der sammenkædet med det foregår overvejelser om udvikling af et nyt sagsbehandlingssystem.

Det tredje er, at det driftssystem, vi har i dag, er så sårbart, at Arbejdsskadestyrelsen simpelt hen aktuelt ikke kan flytte nogen steder. Derfor skal den indtil videre blive boende, hvor den bor.

Men aktuelt flyttes ansvaret til ATP, hvis lovforslaget bliver vedtaget, således at man er i stand til at sammenkæde udviklingen af nye sagsbehandlingssystemer med vurderinger af, hvordan et nyt it-system skal opbygges, således at man er i stand til at få udviklet og implementeret det for derefter at skaffe grundlaget for, at man fysisk kan flytte styrelsen.

Der vil blive taget vare på, at den fysiske flytning vil ske på basis af tilbundsgående analyser fra ATP's og Beskæftigelsesministeriets side, så der er intet, der kommer til at foregå hverken uovervejet eller over hals og hoved.

Tværtimod mener jeg, at vi har lavet en form for synergiløsning på nogle meget alvorlige problemer, man står med og har stået med i en årrække.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det. Det var også noget i den retning, ministeren sagde, da vi her for nylig havde samråd om Arbejdsskadestyrelsen.

En anden ting, jeg kunne tænke mig at spørge ind til nu, hvis ministeren kan sige noget om det, er, hvordan ansvarsfordelingen bliver. Det er jo det, der også er rejst mange spørgsmål om i høringssvarene: Hvordan bliver ansvarsfordelingen i forhold til ATP, i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i forhold til bestyrelsen begge steder og så i forhold til ministeren? Hvordan bliver ansvarsfordelingen?

For det handler jo både om sagsbehandling, om anke af afgørelser, det handler om instruktionsbeføjelser og så også fastsættelse af regler. Hvordan bliver ansvarsfordelingen i det her?

Ministeren.

Udgangspunktet her er jo, at der overhovedet ikke sker nogen ændringer for brugerne, altså hverken for de tilskadekomne eller for de virksomheder eller forsikringsselskaber, som arbejder med.

Men det er klart, at når man flytter en virksomhed, som man gør her, så er der en række retssikkerhedsspørgsmål, der skal tages vare på. Dem har vi redegjort for, og under behandlingen her har der været stillet spørgsmål i forhold til udvalgsarbejdet. Og der stiller vi op, for det skal der selvfølgelig være klarhed over.

Men jeg er overbevist om, at der er taget vare på retssikkerhedsgarantier, både forvaltningsretlige, klagemæssige osv., således at der ikke er forringelser nogen steder, og således at der er vandtætte skotter imellem drift og klageadgang osv.

Derudover vil der være et årligt tilsyn fra beskæftigelsesministerens side både i henseende til sikker drift og i henseende til økonomi, takster osv.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til forhandlingerne, så de er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.