Udenrigsudvalget 2015-16
L 139 Bilag 1
Offentligt
1603764_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
København, 29. januar 2016
CARE Danmarks høringssvar til forslag til ændring af lov om Dansk Institut for Internationale Studier
(Fastsættelse af instituttets hjemsted).
CARE Danmark takker for muligheden for at indgive høringssvar i forbindelse med behandlingen af ændringen af
lov om Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
CARE Danmark er kritisk overfor forslaget om at flytte DIIS til Århus og i det følgende vil vi gennemgå vores
begrundelser for denne kritik.
DIIS har en særlig rolle i det internationale miljø i København, som ikke på samme måde vil kunne varetages fra
Århus. I forslaget til ændring af lov om Dansk Institut for Internationale Studier fremføres der ingen fordele for
DIIS' arbejde eller position ved at flytte til Århus, hvilket er bemærkelsesværdigt da der fremføres flere risici.
CARE Danmark bruger DIIS og forskerne ansat ved DIIS i mange sammenhænge. DIIS leverer et unikt rum for
vidensdeling på tværs af aktører i København der beskæftiger sig med internationale emner. Den uformelle
vidensdeling der sker ved hyppige DIIS arrangementer er med til at fordelen og opdatere viden mellem mange
forskellige aktører fra civilsamfundet, forskningsverdenen, embedsmænd, virksomhedsrepræsentanter m.fl. Dette
er med til at styrke samtlige involverede aktører, og ikke mindst deres evne til at agere internationalt. Der er ikke
andre aktører end DIIS der pt. leverer et vidensbaseret og neutralt rum til denne type uformel vidensdeling i
København.
DIIS leverer også enestående formelle arrangementer, der holder de mange internationale aktører, herunder CARE
Danmark, baseret i København opdateret på seneste forskning, data og trends fra udviklings- såvel som udviklede
lande.
Udover ovennævnte bruger CARE Danmark hyppigt DIIS og forskere tilknyttet DIIS. Det kan være som del af
videns grundlag for projekter, forberedelse af deltagelse i danske medier eller indsendelse af høringssvar. Det er
med til at sikre at CARE Danmark, og mange andre aktører, kan levere arbejde der er baseret på nyeste viden.
I lyset af ovenstående, samt manglen på nogle gode effekter af udflytningen af DIIS, er CARE Danmark kritisk
overfor lovændringen, og anbefaler at man opretholder den nuværende tekst og fastholder DIIS' hjemsted i
København som besluttet af DIIS' bestyrelse.
På vegne af CARE Danmark
Niels Tofte,
Generalsekretær
CARE Danmark
WEB
www.care.dk
MAIL
[email protected]
TELEFON
+45 35 200 100
ADRESSE
Jemtelandsgade1, 2300 Copenhagen S